KIRKEBLADET Fredens Sogn Svendborg

Relaterede dokumenter
KIRKEBLADET Fredens Sogn Svendborg. September - Oktober - November 2009 Nr. 3

KIRKEBLADET Fredens Sogn Svendborg. September Oktober November 2008 Nr. 3

Nr. 1 marts - august 2013

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

KIRKEBLADET Fredens Sogn Svendborg. Marts - august 2010 Nr. 1

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Torslunde Sogn & Kirke

ENGLEN VISER SIG FOR JOSEF

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

juli august september

BAUNEPOSTEN. April & maj

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Den grønne tid. I Landet kirke d. 14. juni.

Marts i Tagensbo Kirke

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Nyhedsbrev. august september oktober

PRÆDIKEN PINSEDAG 20. MAJ 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Jer. 31,31-34; Ap.G. 2,1-11; Joh. 14,15-21 Salmer: 290,289,291,835,287

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Konfirmand i Mølholm kirke

Leve Livet. April 2018

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

april maj juni Indhold:

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Internetadresser... Her bor de...

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Carl Nielsen

KIRKEBLADET Fredens Sogn Svendborg. December 2008 Januar Februar 2009 Nr. 4

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

KIRKEBLADET Fredens Sogn Svendborg. Marts - April - Maj 2009 Nr. 1

Lokalcenter Fuglebakken

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

Konfirmand i Mølholm kirke

Billedet fortæller historier

Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24, Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen.

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Henrik. September 2008 Side 3

Sædder Sogns Kirkeblad

Bryndum og Vester Nebel kirker

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Hovergården Marts 2019

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

En enkel og stærk glæde

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Embedsbeskrivelse. Struer Kirke

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Konfirmand i Mølholm kirke

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Evaluering af Minikonfirmandforløb januar 2016 Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup i Roskilde Domprovsti - 3 klasserne i lokalområdet

Tro og ritualer i Folkekirken

Nyhedsbrev. uge

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Fredens Kirke. Nr. 1 Marts - juni D. Elkjær.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Linoleumssnit af Jens-Andreas D. Elkjær.

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Kirkenyt juli og august 2014

kirkebladet for hvidovre sogn

2016 oktober november december

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Programlægning: Bestyrelsen: Hjemmeside Missionær: og Layout:

Nr. 1. januar/februar årg.

Malling Kirke og Sognegård

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

December Så er vi i Tivoli og se juleudstillingen.

Transkript:

KIRKEBLADET Fredens Sogn Svendborg Juni - Juli - August 2009 Nr. 2 Foto: Claus Trøigaard Hansen

PRÆSTENS SIDE Af Jørgen Børglum Larsen MIT C.V. OG GUD Vi har tilsyneladende udviklet et nyt menneskesyn. At vi er individualister, har vi vel for længst opdaget. Sådan noget som fællesskab og solidaritet har længe været nedprioriteret. Men det nye menneskebillede går et skridt videre. Nu handler det ikke bare om individualisme men om mig. Jeg-et er kommet helt i fokus. Vi tænker på vores eget liv og meningen med det ved hele tiden næsten at skrive vores egen biografi. Det gør man f.eks., når man søger nyt job. Så udfærdiger man et såkaldt C.V. et curriculum vitæ der remser hele vores historie op alle vores kvalifikationer eller kompetencer, som det hedder i dag. Alt det, vi har at bryste os af og som vi synes både giver vores liv mening og måske en ny stilling. Den enkelte har mere end nogensinde sit eget liv som arbejdsopgave, skriver teologen Jørgen I. Jensen i sin bog om Jeg-automaten. Idealet i det nye menneskebillede er det menneske, der er konstant lærende og altid i gang med at udvikle sin personlighed. Det sker på kurser i selvrealisering eller ved hjælp af en coach, der guider os gennem tilværelsen. Det kan alt sammen være meget godt. Og alligevel bliver det noget overanstrengt, hvis det bliver hele meningen med livet. Hvis jeg alene er meningen med livet. Især går det galt, hvis et menneskes liv ikke altid bare er en succes, og hvis ens karriere ikke bare er lutter lagkage og noget at skrive hjem om men også kiks og fejl og fiaskoer og skuffelser. Hvad er så meningen med livet, hvis et menneskes C.V. ikke ligefrem er en udtalt succes? Der er det fine ved evangeliefortællingerne, at de sådan set kommer hele vejen rundt om, hvordan det er at være menneske. Ikke et mørkt hjørne af vores menneskeliv er frilagt for evangeliefortællingernes søgelys. Vi mennesker er her skildret på både godt og ondt, med al vores afmagt og alle nuancer i vores svagheder, alle vores ambitioner og fordomme. Her er plads til forræderen eller det menneskelige svigt i skikkelser som Judas eller Peter. Det hele kunne være én lang og ynkelig historie om mennesket. Alligevel må vi ikke læse evangeliefortællingerne som bare én stor dommedagsprædiken over det at være menneske. Godt nok er vi på godt og ondt i fokus her og kendt helt til bunds. Der bliver alligevel ikke fortalt om os som kun håbløse og fortabte i al vores egoisme og selvoptagethed. Det handler nemlig her om, at vi kan blive frie for det, og at vi kan få helt nye muligheder til et helt andet liv. I Mattæusevangeliet er der en fortælling om en ung mand, som kommer til Jesus med et vigtigt spørgsmål, og som vi alle sådan set godt kunne stille, fordi det egentlig minder ikke så lidt om det, som vores moderne menneskebillede er så optaget af. Hvad godt kan jeg gøre for at få evigt liv? Sådan spørger den unge mand. Vi kunne i dag måske i stedet have spurgt: Hvad godt skal jeg gøre, for at mit liv giver mening? Hvilke kvalifikationer eller kompetencer skal jeg have eller kan du anbefale mig en coach til hjælp for min selvudvikling? Den unge mand har tilsyneladende prøvet det hele. Han har holdt alle budene, som det gjaldt om i det samfund. Han har gjort sit, udviklet sig, været god og ansvarlig. Han var oven i købet også rig et rigtigt karrieremenneske. Han manglede ikke noget. Bare det evige liv eller meningen med det hele. Det er til ham, at Jesus nu siger: Hvis du vil være konsekvent, så sælg alt, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige; så har du en skat i himlen. Konsekvent det vil vi vel gerne være, også i dag. Men hvis man skal være konsekvent ifølge fortællingen i Mattæusevangeliet, så er der altså én ting, man skal huske at tænke med: det er de andre og ikke kun sig selv. Uanset hvor flot dit C.V. eller din karriere eller succes ser ud eller hvor flosset og skuffende så giver det hele ingen mening uden de andre. Den unge mand blev ked af den besked, han fik, og han gik sin vej, for han var meget rig. Det er vel ikke så sært, at disciplene derefter måtte spørge Jesus: Hvem kan så overhovedet blive frelst? Men også det får de et svar på: Ingen mennesker kan frelse sig selv, men Gud kan alt. Kristendommen befrier et menneske fra at skulle frelse sig selv og alene finde meningen med livet eller det evige liv i vores egen karriere eller personlighedsudvikling. Det er en befrielse til at se de åbne muligheder, som vores liv fyldes af, når Gud kan alt. Meningen med vores liv eller det evige liv eller fremtiden for os ligger i, at når noget ikke altid lykkes lige godt for os, så er alt alligevel muligt for Gud. Sådan kan vi altså også tænke Gud med og skrive det, der er muligt for Gud, ind i vores eget C.V. 2

NYT FRA KIRKEGÅRDEN, APRIL 2009 Hvis alt går efter planen vil vi kunne indvie et nyt afsnit på Fredens kirkegård i august 2009. Det nye afsnit kommer til at hedde parkkirkegården, og arealet er på ca. 1.2 ha. Ideen til den kommende parkkirkegård blev allerede drøftet i kirkegårdsbestyrelsen i 1997 og allerede i 1998 fik vi en aftale med en ung landskabsarkitektstuderende som var på jagt efter en samarbejdspartner omkring et bachelorprojekt som skulle være en del af eksamen og afslutning på hendes uddannelse. Vi indlogerede Ditte Poulsen som hun hedder på et værelse i byen og så arbejdede hun hos os i et halvt års tid. Hun kortlagde området og kom med mange gode ideer til en kommende parkkirkegård. Det store arbejde som blev udført i denne forbindelse var i øvrigt uden beregning for Svendborg kirkegårde da det jo var en del af hendes uddannelse, vi betalte dog for hendes værelse i perioden. I de mellemliggende år har vi arbejdet periodevis på arealet med forskellige rydnings- og beskæringsarbejder da den eksisterende beplantning var en del forsømt. Efterfølgende er der plantet nye busketter og træer og parken har i det hele taget forandret sig meget og en ny udvikling er startet, en udvikling vi forventer os meget af. Der er lagt mange løg som i skrivende stund hilser foråret velkommen og en praktisk og fin gangsti guider besøgende rundt så man kan beskue herlighederne. Vi planter lige nu stauderabatter som skal være bund om kring gravstenene på gravene som placeres langs randbeplantninger og busketter rundt i parken. Det bliver desværre kun mulighed for urnenedsættelser på den kommende parkkirkegård da jordens be skaf fenhed kun egner sig til dette, skal man kistebegraves henviser vi til de øvrige afdelinger på Fredens kirkegård. Vi har nedsat et lille udvalg som lige nu drøfter og overvejer hvilke servitutter / regler der skal være i dette nye afsnit, gravstenenes udseende og ud formning, stauderabatternes sammensætning, hvor mange bænkepladser osv. Der er rigtig mange ting der skal tages i betragtning når nye arealer skal tages i brug på en kirkegård. Vi glæder os til at kunne tilbyde gravsteder i uformelle rammer, hvor den botaniske og havearkitektoniske oplevelse bliver en dominerende faktor og gerne skulle være med til at bringe de besøgende en fredfyldt og positiv oplevelse og stemning. Hvor mange gravsteder der bliver plads til på den ny parkkirkegård afhænger af efterspørgsel, men der skal ikke være flere gravsteder end at det naturlige udtryk og indtryk bevares. Når den endelige indvielsesdato kendes vil der blive informeret herom. Af kirkegårdsinspektør Tommy Christensen Foto: Claus Trøigaard Hansen 3

Fødsel: Enhver fødsel skal anmeldes til kirkekontoret inden 14 dage. Dåbs- og vielsesattester (og evt. O og A- erklæring) medbringes sammen med fødselsanmeldelse. Der er endvidere mulighed for ved hjælp af digital signatur at anmelde fødsel og navneændring på www.personregistrering.dk, hvor også diverse blanketter kan udskrives. Dåb: Anmeldes til kirkekontoret. Derefter henvendelse til den præst, der skal foretage dåben. Vielse: Anmeldes til kirkekontoret. Derefter henvendelse til den præst, der skal foretage vielsen. Begravelse/bisættelse: Henvendelse til kirkekontoret. Dødsanmeldelse, dåbs- og vielsesattest for den afdøde afleveres til kirkekontoret, evt. gennem begravelsesforretning. Derefter samtale med den præst, der skal forrette begravelsen/ bisættelsen. Kirkebil: Til gudstjenester er der gratis kørsel for gangbesværede blandt sognets beboere og sognebåndsløsere. Kirkebil bestilles på kirkekontoret senest fredag kl. 12.00. Kirkelige organisationer: FDF Kredsleder: Flemming Lautsen, Vædderen 88, tlf. 4072 2074 De grønne pigespejdere Gruppeleder: Conny Nielsen, Høje Dong, 5771 Stenstrup, tlf. 62 21 70 46 E-mail: cn@svendborgspejder.dk KFUM-spejderne Gruppeleder: Heidi J. Pedersen, Dronningsholmsvej 10, 1., tlf. 2636 5751 KFUM & KFUK Formand: Tine Jørgensen, Boelsmosevej 15, 5883 Oure, tlf. 6228 2800 Svendborg Y s Men s Club Præsident: Børge Rosholm, Birkholmvænge 4. tlf. 6221 5572 4 FRA MENIGHEDSRÅDET Goddag Som nyt menighedsrådsmedlem har jeg tiltusket mig lidt spalteplads, fordi jeg syntes det er vigtigt at få sat ord på alt det, jeg ikke tænkte så meget over før. Kirken fungerede jo, så må det vel være godt nok. Men alligevel blev jeg lidt nysgerrig, og gik til informationsmøde for at høre nærmere, og vupti sidder jeg nu i menighedsrådet. Jeg er ikke en ung pige længere, men jeg har modet og musklerne, og jeg vil meget gerne være med til at præge kirken, samt udbrede kendskabet til me - nighedsrådsarbejdet, det skulle gerne være en naturlig ting at tale om arbejdet, og ikke mindst ønsker jeg, at være en god ambassadør for et folkekirkeligt arbejde, så vi kan få yngre kræfter ind i menighedsrådet der kan tage over efter os, for folkekirken skal også fungere frem over, derfor er der hele tiden brug for at tænke nye tanker. Under alle omstændigheder ville jeg på nært hold få menighedsrådsarbejdet ind under huden og forholdsvist let kunne danne mig et realistisk billede af, hvad der foregår. Menighedsrådsarbejde er det noget for dig? Hvad vil du dog her, det er alt for gråt og kedeligt til dig. Det spørgsmål har jeg fået stillet masser af gange, og spurgte selvfølgelig, hvad de mente med, at det var gråt og kedeligt, det er ikke kun mursten skulle jeg hilse og sige. Jeg syntes det er spændende at være med til at planlægge, have indflydelse og løfte opgaven sammen, kirken er blandt andet rammen om et godt socialt arbejde, og da jeg altid har interesseret mig for det sociale liv og stadig er meget aktiv, ønsker jeg at være medvirkende til, at der laves interessante aktiviteter, så det bliver endnu mere naturligt at bruge kirken. Jeg vil blot sige, menighedsrådsarbejdet er ligesom et hvert andet arbejde, det giver erfaring, en erfaring som både kan bruges personligt og på ens arbejdsplads. Hvad beskæftiger vi os så med, opgaverne spænder meget bredt, jeg vil blot nævne de vigtigste opgaver: administrere kirkens bygninger samt præstegård administrerer økonomi/regnskab, herunder lave budgetter ansætte og virke som arbejdsgiver for kordegne, gravere, sangere m.v. indkøb Herudover er der rigtig mange ud - valg, hvilke tilkendegiver en aktiv kirke med masser af spændende aktiviteter, der dækker gruppen fra baby til voksne personer. Det gør det både sjovere, men også mere kompliceret at deltage i arbejdet i et menighedsråd. Annelise Ebbe Menighedsrådsarbejde er det noget for dig? Hvad vil du dog her, det er alt for gråt og kedeligt til dig.

SOGNEKALENDER Gudstjenester i Fredens Kirke JUNI 7. Trinitatis Højmesse kl. 10.00 Mette Dolberg 14. 1. s. e. trin. Gudstjeneste kl. 9.00 Thomas Aallmann 21. 2. s. e. trin. Højmesse kl. 10.00 Jørgen Børglum Larsen 28. 3. s. e. trin. Højmesse kl. 10.00 Jørgen Børglum Larsen JULI 5. 4. s. e. trin. Gudstjeneste kl. 9.00 Mette Dolberg 12. 5. s. e. trin. Højmesse kl. 10.00 Jørgen Børglum Larsen 19. 6. s. e. trin. Højmesse kl. 10.00 Jørgen Børglum Larsen 26. 7. s. e. trin. Gudstjeneste kl. 9.00 Mette Dolberg AUGUST 2. 8. s. e. trin. Højmesse kl. 10.00 Mette Dolberg 9. 9. s. e. trin. Gudstjeneste kl. 9.00 Thomas Aallmann 16. 10. s. e. trin. Højmesse kl. 10.00 Jørgen Børglum Larsen 23. 11. s. e. trin. Gudstjeneste kl. 9.00 Thomas Aallmann 30. 12. s. e. trin. Højmesse kl. 10.00 Jørgen Børglum Larsen SEPTEMBER 6. 13. s. e. trin. Højmesse kl. 10.00 Mette Dolberg 13. 14. s. e. trin. Højmesse kl. 10.00 Jørgen Børglum Larsen MØDE MED DEN DANSKE SALME Onsdag den 18. marts fyldtes Vor Frue kirke med masser af sang: børn fra provstiets skoler (5.-6. Klasse) var samlet for at synge salmer. Der var så mange deltagere, at det var nødvendigt at blive lukket ind i hold. Dette Møde med den danske salme er et skole-kirkesamarbejde i Svend - borg Provsti. Der hører selvfølgelig forberedelser til. De går ud på, at der i skolen arbejdes med og indøves de valgte salmer. Dernæst er der mu lig - hed for besøg i den lokale kirke, hvor præsterne står til rådighed med fortælling, rundvisning og besvarelse af spørgsmål - og så kan salmerne synges med orgel-akkompagnement. Det samlede arrangement løber af stabelen i skiftevis Vor Frue kirke og Dom kirken i Odense. De, salmer, som var på dette års program, var Den signede dag, En rose så jeg skyde, Du, som gir os liv og gør os glade, Her vil ties, her vil bies og endelig Du, som har tændt millioner af stjerner. Det er altså et bredt udvalg af både gamle og nyere salmer. På den måde er salmesangsprojektet med til at udvide og uddybe kendskabet til den store sangskat, som vores salmebog rummer. Og, ikke mindst: sprede den glæde, der følger med at synge. MD ADRESSELISTE: www.fredenskirke.dk Kirkekontoret Jonna Kristensen Glarmestervej 8 Åbent tirs.-fre. kl. 10-13 Torsdag tillige kl. 15-17 Mandag lukket. Tlf. 6321 0326 E-mail: jkri@km.dk Kordegnevikar Christina Lykke Maarbjerg Sognepræst Jørgen Børglum Larsen Glarmestervej 6 Træffes som regel tirs.-fre. kl. 11-12 samt efter aftale. Mandag fri. Tlf. 6321 0324 E-mail: jbla@km.dk Sognepræst Mette Dolberg Nyborgvej 192 Træffes som regel i sognehuset man.- ons. kl. 11-12, samt efter aftale. Fredag fri. Tlf. 6321 0325 Privat: 8627 8418 E-mail: mdo@fredenskirke.dk E-mail: mdo@km.dk Kirketjener Inger Hoppe Kirken 6321 0328 Sognehuset 6321 0327 Mobil 2728 0328 Træffes bedst i kirkens åbningstid 10.00-14.00 Kirketjener 2 Lisbeth Andersen Organist Allan Wahl Fruerstuevej 75 Tlf. 6222 2676 E-mail: allan.wahl@sydfynsmail.dk E-mail: organist@fredenskirke.dk Menighedsrådsformand Verna Egelund Linkenkærsvej 57 Tlf. 6221 9041 Kirkeværge Leif Kruse Nielsen Sanddalsvænget 13 Tlf. 6221 7713 Kirkegårdskontor Valdemarsgade 71A Tlf. 6221 0533 Regnskabsfører: Reg. revisor Benny Rasmussen Tordenskjoldsvej 21 Tlf. 6222 7288 Kirken er åben mandag til fredag mellem 10-14. Sognehusets lokaler kan lejes til møder. Henvendelse til kirketjeneren. 5

BØRNEKIRKEDAG Den 28.marts 2009 i Fredens Kirke Den årlige børnekirkedag er løbet af stabelen, og i år var temaet: Påsken. Påskedagene fra Palmesøndag og frem til 2. Påske - dag blev vores omdrejningpunkt, hvor vi klippede palmegrene, bagte brød, kreerede smukke kors af ispinde, perler og palietter, og vi malede et billede med inspiration fra påskesalmen: Som forårssolen morgenrød. Vi havde en rigtig dejlig dag sammen med en masse interesserede og glade børn. Det var dejligt, at kunne fordybe sig i påsketemaet og vi havde desuden god tid til, at synge, klippe gækkebreve og nyde en lækker påskefrokost sammen. Dagen blev festligt afsluttet med en familiegudstjeneste, hvor de ting vi havde skabt i løbet af dagen, kom med over i kirken som udsmykning. Tak til alle børn og frivillige hjælpere for en rigtig dejlig dag. Christina Lykke Maarbjerg MINIKONFIRMANDER 2009 Foråret igennem har minikonfirmanderne fra 3. Klasse sat deres præg på kirken og sognehuset med deres gode humør og nysgerrighed. Vi har mødtes torsdag eftermiddage for at lære kirken og kirkerummet at kende og for at tale om Gud. Vi har været i klokketårnet for at kigge nærmere på den store klokke. Allan har fortalt om orglet og spillet både sjove og uhyggelige melodier og lært os gode salmer. Inger og Lisbeth har sørget for, at der var lækre ting at spise. Christina og Mette har udtænkt kreative opgaver og fortalt Bibelhistorie. Vi har været ude at gå tur på kirkegården og snakket om gravstederne. Vi har undersøgt kirken grundigt og talt om blandt andet døbefont, prædikestol og alter. Hvad er det og hvad bruger vi det til? Til vores afslutning fik vi kagemand og der var flag på bordet ikke kun for at gøre det festligt, men også som en anledning til at tale om pinse. For pinsen er den kristne kirkes fødselsdag: det var dér, kirken blev til. Vi fejrer pinse, fordi Helligånden, Guds gode ånd, kom over disciplene og gjorde dem i stand til at forstå og tale alle sprog på den måde kunne de fortælle evangeliet om Jesus overalt, hvor de kom frem og blive forstået. Sådan som vi får det fortalt i Apostlenes Gerninger, så var det som tunger af ild, der kom og satte sig ovenpå deres hoveder. De flammede op, de brændte for sagen, de var ildsjæle, der ville give noget videre til andre. Pinse er, at vi også får lyst til at give noget videre. Pinse er, at Gud puster liv i os og giver os nye kræfter! Vi sluttede dagen af med at synge en rigtig inspirerende pinsesalme: I al sin glans nu stråler solen. Dette års minikonfirmander har været meget sangglade og derfor fik de hver et eksemplar af Min første salmebog med flotte illustrationer af Bjørn Nørgaard. MD 6

HVORFOR VIDE NOGET OM KIRKE OG TRO? Skole for kirke og teologi kører et grundkursus, der henvender sig til alle, f. eks. nye menighedsrådsmedlemmer og andre, som gerne vil have genopfrisket deres børnelærdom. Hvis man synes grundkurset har været godt, kan man fortsætte med undervisning i ny og gammel testamente, etik, gudstjeneste og troslære samt kirkehistorie i op til fem år. Undervisningen finder sted om lørdagen fra kl. 10 14 syv gange fra september til april. Vi har talt med Elin Rosager og Elly Wung-Sung, som har fulgt undervisningen i fire år. De har begge været meget glade for at deltage i samværet og synes, at undervisningen er velforberedt og spændende. Der kræves ingen bestemte forudsætninger for at følge undervisningen, og man kan forberede sig, som man har tid og lyst til det. Begge fremhæver, at de nu bedre kan se, hvordan teologien hænger sammen med bl.a. historie og kunstforståelsen. Elin Rosager fortæller, hvordan underviserne uden at have aftalt det, fik temaer fra de forskellige teologiske fag til at falde sammen og danne en bredere forståelse. og Elly Wung-Sung tilføjer, at undervisningen har givet et større indblik i vores egen kristne tradition, og det er vigtigt i en tid, hvor vi møder fremmede kulturer både herhjemme, og når vi rejser ud. De har været glade for at lære andre med samme interesse at kende og synes, at timerne har givet anledning til hyggeligt samvær og nogle gode samtaler. Elly Wung-Sung blev interesseret i skolen, fordi hun i sit arbejde som boghandler, mødte mennesker der spurgte efter spændende bøger, og Elin Rosager fortæller, at hun lærte skolen at kende gennem temadagene, hvor højtkvalificerede og spændende foredragsholdere har belyst årets emne på en medrivende måde. Skolen for kirke og teologi holder i løbet af vinteren fire temadage over et fælles emne. I undervisningsåret 2009/10 handler det om, hvordan livets vigtige spørgsmål bliver behandlet i musik, film og kunst. Man kan sagtens komme til temadagene uden at deltage i den øvrige undervisning. En vinters undervisning koster 400 kroner og prisen for deltagelse i de fire temadage er 450 kroner, men der kan være tale om en ekstrabetaling til en fælles udflugt. Under vis - ningen finder sted på VUC, Fyn Viebæltet 5, 5700 Svend - borg (overfor biblioteket) og der er plads til max. 80 deltagere. Yderligere oplysning kan findes på kirkeskolens hjemmeside www.skoleforkirkeogteologi.dk og i de foldere, der vil ligge i kirkernes våbenhuse, kirkekontorer og hos præsterne i løbet af sommeren. Man kan tilmelde sig indtil 19. august 2009 hos sekretær Gurli Madsen, Svendborg provstikontor, Sundbrovej 64, 5700 Svendborg. Tlf. 62225037. (tirsdag og torsdag 10-12.) Af Johanne Sloth & Annie Løvig Thomassen 7

JAZZ OG GOSPEL I Fredag den 4. september kl. 19.30 NEW ORLEANS DELIGHT og sangerinden MARILYN KELLER En enestående chance for i Svendborg at høre et af vores bedste, traditionelle jazzorkestre det 6 mand store New Orleans Delight her sammen med den fortryllende, amerikanske jazz- og gospelsangerinde Marilyn Keller. Sammen er de kendt for en lang række koncerter rundt omkring i ind- og udland samt for CD-udgivelser. Entré: 100 kr. KONCERT I LØRDAG D. 12. SEPTEMBER KL. 16.00 2009 Septimuskoret dirigent Niels Bystrup Klarinet v/ Niels Otto Jessen Programmet vil blive et meget afvekslende forløb med bl.a. svenske og danske folkelige tekster og toner, med stor variation og atmosfære, hvor tiden flyver og musikaliteten bevæger sig fra den ene perle til den anden. Fri entré. INDSAMLING DEN 01.03.09 For 13. gang sendte Fredens Kirke indsamlere på gaden, for sammen med - Folkekirkens Nødhjælps ialt 20.000 indsamlere - at være med i kampen for en verden uden sult. Resultatet for Fredens sogn blev kr: 23.259,75. Det er et flot resultat - på landsplan blev der indsamlet 16 millioner - en million mere end sidste år. Ud af de 20.000 indsamlere var en femtedel børn og unge, også hos os var der flere unge familier med børn. Tak til alle, både de nye indsamlere, og til den trofaste stab, som gennem alle årene har bakket op om indsamlingen. Sæt allerede kryds i kalenderen til den næste indsamling som bliver søndag den 7. marts 2010. Med venlig hilsen Aktivitetsudvalget Næste nummer Stof til næste nummer afleveres på kirkekontoret senest 1. august Gerne på mail jkri@km.dk eller jbla@km.dk KIRKEBLADET FREDENS SOGN SVENDBORG Kirkebladet udgives af Fredens sogns menighedsråd. Redaktion: Annelise Ebbe, Henning Broholm, Mette Dolberg, Jonna Kristensen og Jørgen Børglum Larsen (ansv.) Layout og tryk: trykteam svendborg a/s Tlf. 62 22 91 22 www.trykteam.dk Forside billede: Foto af Claus Trøigaard Hansen.