RODFÆSTET OG RELEVANT - SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER FØR OG NU

RODFÆSTET OG RELEVANT - SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER FØR OG NU

2 Indhold: s. 1: Forside s. 2: Indhold s. 3: Der er liv i omsorgen: Samfundsrelevans i et historisk perspektiv s. 4: Plejecentre og Botilbud s. 5: Fattige s. 6: Ældre s. 7: Syge s. 8: Børnefamilier s. 9: Nydanskere, flygtninge og indvandrere s. 10: Kirkens Genbrug s. 11: Uddrag af Samvirkende Menighedsplejers vedtægter s. 12: Kontakt til Samvirkende Menighedsplejer Fotos på forsiden: Rune Hansen, Palle Højland, Kirsten R. Laursen, Estrella I. Acosta, Lisbet Jensen samt gamle fotos fra Samvirkende Menighedsplejers billedarkiv. Foto: Rune Hansen

3 DER ER LIV I OMSORGEN! Samfundsrelevans i et historisk perspektiv Samvirkende Menighedsplejer er en landsdækkende organisation, der arbejder for at udvikle og støtte den del af Folkekirkens sociale arbejde, der kaldes sognediakoni eller menighedspleje. Formålet med fællesorganisationen Samvirkende Menighedsplejer er at inspirere og støtte de enkelte sogne til at etablere samværsformer blandt udsatte grupper børn, unge, familier, ældre, syge samt nydanskere. Desuden er det at formidle økonomisk støtte til fattige familier og enkeltpersoner, legater, julehjælp og feriehjælp. Samvirkende Menighedsplejer er en samfundsrelevant organisation med dybe rødder i historien. Menighedsplejer opstod i flere større danske byer fra anden halvdel af det 19. århundrede på den baggrund, at diakonisser fra Diakonissestiftelsen blev ansat i forskellige menigheder som sognesygeplejersker. Vi kan læse i gamle tekster, at diakonisserne tog sig af mange ting, så som at skaffe brænde, lave mad, holde hus, skifte forbindinger - og bringe håb ud til dem, der led nød. I 1902 stiftedes Samvirkende Menighedsplejer officielt, idet menighedsplejer i København og på Frederiksberg ønskede at gå sammen om at hjælpe mennesker, der levede med trængsler i den voksende industriby. Fra 1990 er samarbejdet udvidet til menighedsplejer i hele landet. Menighedspleje er så gammel som den kristne kirke selv. Omsorg for de svage var en del af Jesu gerning og blev en vigtig del af de første menigheders liv. Det kaldes ofte diakoni. Igennem tiden har formålet med menighedsplejen været at knytte menighedens medlemmer til hinanden i et fællesskab også uden for gudstjenesten. Samvirkende Menighedsplejers logo er to fisk, der slynger sig ind i hinanden. Oppefra kommer den fisk, der er symbolet på Jesus Kristus, Guds Søn, Frelser (ord, hvor forbogstaverne på græsk danner ordet Fisk ). Nedefra kommer alle de gode gaver, som det jordiske liv kan frembringe, også symboliseret ved en fisk. Sammenføjningen af de to fisk er diakonien (tjenesten), hvor mennesker sendt af Jesus arbejder med at dele ud af den materielle og eksistentielle omsorg, vi kan dele med hinanden i livet. Menighedspleje nu er det kirkelige, sociale arbejde, der udføres i Folkekirkens sogne. Målet er, nu som tidligere, omsorg for mennesker, men formen skifter med tiden og med opgaverne. I takt med samfundets forandring har sognenes sociale opgaver bevæget sig ind på stadig nye arbejdsområder. Samvirkende Menighedsplejer ønsker fortsat at være med til at skabe løsninger, også der hvor nøden måske ikke er tydeligst, men behovet for omsorg er stort. Det har kirken altid set som sin forpligtelse, og det vil vi fortsat gerne støtte op om. Domicilet på Valby Tingsted. Foto: Kirsten R. Laursen

4 Plejecentre og botilbud Samvirkende Menighedsplejer har siden 1925 opført botilbud i form af sygehjem, gamlehjem og plejehjem som en del af menighedsplejearbejdet i sognene. Denne aktivitet toppede fra sidst i 1960 erne og til først i 1990 erne. I denne periode, hvor man i Københavnsområdet på et tidspunkt var oppe på at have 24 plejehjem og sygehjem tilknyttet, var plejehjemsdriften SMP s vigtigste aktivitet. I vore dage kaldes disse bosteder for ældre og syge plejecentre og botilbud. Plejehjem er en boform under afvikling. Samvirkende Menighedsplejer er stadig involveret i en række botilbud, plejehjem og centre. Menighedspleje-bostederne er selvejende institutioner med indvalgte bestyrelsesmedlemmer både fra den lokale menighedspleje og fra fællesorganisationen. De fleste steder er der en driftsoverenskomst med en kommune. Enkelte steder er et aktivitetscenter tilknyttet. Samvirkende Menighedsplejer har en opgave med administration af boliger og aktivitetscentre i Københavnsområdet og enkelte andre steder. Centralt for disse bosteder er, at Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag, med vigtige værdier som omsorg, rummelighed, medmenneskelig nærhed og barmhjertighed, efterleves. Organisationen har et ønske om at fastholde botilbuddene og også gerne etablere flere, hvis en menighedspleje lokalt kunne ønske sig et bosted for ældre eller syge med de kristne værdier i højsædet. Vibegården, Nørrebro. Foto: Palle Højland Udtalelse fra leder på botilbud: Det gode ved at arbejde her er, at man hver dag møder mangfoldigheden med næstekærlighed og stor respekt for hinandens forskelligheder. Det skaber en ganske særlig ånd, hvor det er muligt at være nærværende og tage udgangspunkt i det enkelte menneskes håb og drømme om det liv, de gerne vil leve. Jeg kan mærke vore værdier i dagligdagen og behøver ikke at skele til et stykke papir nederst i skuffen. Udtalelse fra en beboer på samme botilbud: Vort sted er et pragtfuldt sted at bo, fordi her er en dejlig og varm atmosfære. Her kan man blive gammel med værdighed, fordi man bliver lyttet til. Her er mange aktiviteter, og vi får altid rigtig dejlig mad.

5 Fattige I Danmark har vi gennem mange år fået opbygget et godt sikkerhedsnet, som på forskellig vis hjælper de mennesker, der oplever ikke at kunne forsørge sig selv. Men erfaringer viser, at der har været og nok til alle tider vil være økonomisk og social ulighed i samfundet og mennesker, der falder igennem sikkerhedsnettet. I 1800-tallet gjaldt kirkens indsats fattiglemmer på samfundets bund, og denne indsats var med til at grundlægge Samvirkende Menighedsplejer. Kirkerne støtter stadig de fattige, og lokale menighedsplejer og Samvirkende Menighedsplejer hjælper socialt sårbare familier på sommerferie. Når vi taler fattige i dag, behøver det ikke være mennesker med huller i skoene, men de er stadig udsatte og dårligere stillede end middel- og overklassen i Danmark. Der er ofte tale om skjult nød. Familier går i opløsning, økonomier strammes, og børn oplever, at der ikke længere er penge til tøj, sport, skoleudflugter eller konfirmationsfester. Her kan den lokale menighedspleje støttet af Samvirkende Menighedsplejer række en hjælpende hånd og med et legat eller julehjælp måske gøre livet lidt lettere for dem, som lever med fattigdommen og den truende eksklusion. Også ældre og handicappede kan opleve sig som fattige. Økonomisk fattigdom i Danmark er ikke et spørgsmål om fysisk overlevelse som i ulandene, men for mange fører økonomisk fattigdom desuden til social isolation, en fastlåst situation og en stigende afmagtsfølelse. Derfor er bekæmpelse af økonomisk fattigdom i alles interesse. Foto: Estrella I. Acosta Frivillig i besøgstjenesten: Det nytter ikke at læse juleevangeliet for den enlige mor, der ikke har penge til at købe julemad og gaver. Og det nytter ikke at sige til det ensomme menneske uden familie og venner, at Gud er med dig, så det skal da nok gå alt sammen. I det første tilfælde kan en julekurv hjælpe. I det andet tilfælde er det måske en besøgsven. At kirken har et socialt ansvar, er indlysende. Deltagere ved spaghettigudstjeneste: Heldigvis kan vi komme i kirken den sidste torsdag i hver måned. Der er pengepungen ved at være tom, ungerne kan lege, og vi mødre kan få en snak. Rejseleder på Folkekirkens Feriehjælp: Vi oplever, at familierne ikke har råd til at købe receptpligtig medicin, gå til tandlægen, betale en husstandsforsikring eller deltage i sociale sammenhænge med andre voksne.

6 Ældre Aldersrenten blev indført i Danmark i 1891 for værdigt trængende over 60 år, der ikke havde fået fattighjælp de seneste 5 år. Det var hårdt at kæmpe for at klare sig uden fattighjælp for at få ret til aldersrente, hvis man havde nedsat arbejdsevne på grund af sygdom og nedslidning. Mennesker, som var flyttet fra land til by for at arbejde uden held, søgte ofte hjælp hos menighedsplejen. De blev betragtet som værdigt trængende. I alle årene har menighedsplejerne søgt at række ud til ældre mennesker i udsatte situationer. Der ses ikke mere på, om man er værdigt trængende. Aktuelt er ensomheden et fokusområde. Via menighedsplejernes besøgstjenester rundt om i landet, via omsorgsbesøg med udgangspunkt i kontoret i Valby for de særligt udsatte ældre og på plejehjem og -centre søger organisationen at hjælpe ensomme og syge ældre medmennesker og skabe veje ud af ensomheden gennem medmenneskelig kontakt. Der er en tiltagende ulighed blandt ældre. Mange er raske og aktive, mens nogle få af forskellige årsager har lukket deres dør og lever i stor ensomhed. I menighedsplejerne forsøger vi med tålmodighed med netværksaktiviteter og spisefællesskaber at komme de ældre i møde, som ikke magter at tage imod samfundets øvrige tilbud. Sorg handler om tab, og igennem alle tider har sorg været smertefuldt. Samfundet omkring den sørgende er undergået store forandringer. Familiestrukturen og dens sammenhængskraft er ændret, og den teknologiske tidsalder med mange og hurtige skift har efterladt den enkelte sørgende i en udsat situation sammenlignet med tidligere tiders tid til eftertænksomhed. I sorgstøtte er det væsentligt at få et overblik over netværket omkring den sørgende og eventuelt hjælpe den sørgende ind i nye fællesskaber for at undgå, at ensomhed bliver følgesvend til sorgen. Foto: Rune Hansen Deltager i sorggruppe: At møde andre i sorg er så befriende, for så ser jeg, at det ikke er mig, der er ved at bliver skør. Besøgsvært: Det er utroligt som ensomhed kan gøre, at man slet ikke kan udtrykke noget positivt om, at man er glad for at få besøg, ikke? Besøgsvært: Vi laver ikke noget, vi snakker. Vi ordner hele verdenssituationen. For Ruth hun er nemlig også godt orienteret. Der er jo forskel på, hvem man sådan taler med.

7 Syge og døende Vort tidligere samfund uden nutidens sociale reformer nødvendiggjorde en sognebaseret indsats, og under organisering af Samvirkende Menighedsplejer har støtten til sygdomsramte familier haft en central plads i menighedsplejens historie. Tidligere tiders sygdomsramte familier var helt afhængige af sognets menighedssygeplejersker, som varetog sygepleje- og omsorgsopgaver hos fattige. Men i 1914 anmodede Københavns hospitalsdirektør menighedsplejerne om at være med til at lave et forsøg med sygepleje i hjemmene, for at kunne udskrive patienterne tidligere fra hospitalerne. Erfaringerne var gode, og i 1918 lagdes en plan for indførelse af hjemmesygepleje i hele kommunen. Efter den nye ordning omfattede menighedssygeplejerskernes indsats fra da og helt op til 1970 erne nu kun patienter, der var under fattigvæsenet eller aldersrentenydere. Senere omlagdes også dette område til den hjemmeplejeordning, vi har i dag. I dag varetager frivillige i menighedsplejen ofte social omsorg for syge og døende. Fra 1990 har menighedsplejer landet over oprettet aflastningstjenester, hvor frivillige hjælper sygdomsramte familier, der passer et alvorligt sygt eller døende menneske i eget hjem. Mange menighedsplejer yder støtte til demensramte hjem. Der er i høj grad fokus på at støtte de syges pårørende, idet omsorgsopgaven kan være meget belastende. Sideløbende er vågetjenester oprettet, hvor frivillige vågekoner stiller sig til rådighed både i private hjem og i plejeboliger. Foto: Nina Baun Frivillig Aalborg: Jeg får mere, end jeg giver, når jeg er vågekone. Det sætter mit liv i relief, og det er en sund og god oplevelse." Pårørende til syg ægtefælle Jeg får en tiltrængt pause fra en ensformig hverdag og uvurderlig støtte fra den frivillige aflaster.

8 Børn, unge og familier Samvirkende Menighedsplejer har fra organisationens første tid haft omsorgen for børn og unge som et kerneområde. Den store børnedødelighed i begyndelsen af 1900-tallet gav ideen til oprettelse af de såkaldte børneplejestationer. Mange menighedsplejer i Københavnsområdet indrettede sammen med Samvirkende Menighedsplejer lokaler i kirkerne, hvor nybagte mødre kunne henvende sig med deres børn for at få lægens råd og vejledning om barnets pleje og desuden få gratis mælk m.m. Børneplejestationerne eksisterede i mange år og blev først gradvist afløst af vores nuværende sundhedsplejeordning. Egentlig var børneplejestationerne også forløber for mødregrupperne, for det viste sig snart, at mødrene ikke alene kom for lægetilsynet og den gratis mælk, men også for at tale med hinanden. I 1944 sendte man trætte husmødre på ferie uden mand og børn. Der er med andre ord en tradition for, at Samvirkende Menighedsplejer viser omsorg for børn, unge og forældre. De forskellige tiltag har været iværksat på grund af et behov for omsorg, som ingen andre i samfundet har taget sig af på det givne tidspunkt. Menighedsplejens opgaver på dette område har ændret sig i takt med samfundets udvikling. I dag er menighedsplejernes arbejde for børn og familier hovedsageligt Folkekirkens Feriehjælp, børneklubber, julehjælp, netværk for udsatte familier samt selvhjælpsgrupper, også for unge. Disse arbejdsgrene har udviklet sig fra omkring 2006 og er i disse år det største udviklingsområde i Samvirkende Menighedsplejer. Foto: Rasmus Ditlevsen Deltager i Tidsmaskinen, en selvhjælpsgruppe. Det giver mig tid til at være voksen. Det kan være svært at være enlig forsørger og finde tid til sig selv og til at fordybe sig. Jeg har ikke tid til at være i en forening. Så det er også et fristed. En mor til fem børn, familien har været med på Folkekirkens Feriehjælp: Det var slik for sjælen at være på ferie. Vi trængte til at komme væk. Der måtte gerne ske noget andet end hverdag. Jeg var lidt i tvivl om, om jeg kunne klare det. Det gik over al forventning. Dreng på 3 år, han hjælp med at dække bord til familierne i Familienetværket på Lolland og Falster: Det er sjovt at være i kirke.

9 Nydanskere, flygtninge og indvandrere Samvirkende Menighedsplejer opstod i et etnisk homogent samfund, men er kendt for et internationalt perspektiv i sit arbejde, især fra Kollegahjælpen, en nordisk funderet hjælpevirksomhed til det krigshærgede Europa i perioden 1919-1922: Bestemte faggrupper skulle sende hjælp til samme faggruppe i et andet land, f.eks. gartner til gartner, præst til præst. Der skulle sættes ansigt på nøden og skabes personlige bånd mellem mennesker. Denne hjælpevirksomhed, der opstod på initiativ fra Samvirkende Menighedsplejer, gik især til Berlin, Leipzig, Wien og Salzburg. Initiativet førte i 1922 til stiftelsen af Nødhjælpen til Europas evangeliske Kirker, der senere blev til Folkekirkens Nødhjælp. Efter at indvandringen fra kulturer uden for Europa tog fart i sidste del af det 20.årh., begyndte et antal danske sogne at stille kirken til rådighed til gudstjeneste for kristne nydanskere. Menighedsplejer har oprettet tværkulturelle spisefællesskaber mellem nydanskere (af kristen eller ikke-kristen overbevisning). En del steder har man indlemmet nydanskerne også i andre menighedspleje-aktiviteter som både modtagere og givere af hjælp, bl.a. ved besøg i hjemmene (med danske kontaktfamilier) og invitation til at være med i sociale netværk i kirkerne. En undersøgelse har vist, at etniske nydanskere er lettere til at motivere til frivilligt arbejde end etniske danskere. Samvirkende Menighedsplejers arbejdsgren Folkekirkens Feriehjælp for sårbare børnefamilier (igangsat i 2007) har hvert år omfattet mellem 25 og 30 % nydanske børnefamilier. De allerseneste års øgede indvandring af flygtninge og asylansøgere har fået en del menighedsråd og menighedsplejer til at igangsætte spisefællesskaber for flygtninge og asylansøgere, tit i sammenhæng med en engelsksproget gudstjeneste i kirken. Andre initiativer er sociale caféer og sprogcaféer. I nogle af Kirkens Genbrugs butikker inddrages ikke-etniske danskere som frivillige: Her øver de sig i at tale dansk med kolleger og kunder og får et indblik i den danske kultur. Foto: Roskilde Domsogns Menighedspleje Fra en menighedspleje, der bidrager med kørsel og spisning for flygtninge og asylansøgere, når kirken holder gudstjeneste for dem: De varige relationer opstår ikke ved vores aktivitet, da asylansøgerne hurtigt flytter ud igen. Men aktiviteten betyder, at flygtningene har noget at glæde sig til, mens de er på centrene. Både gudstjeneste og spisning er velbesøgt af mennesker fra mange forskellige kristne trosretninger. Der er også muslimer imellem. Der er stor glæde over den fælles spisning, og samværet benyttes til at introducere asylansøgerne for dansk sprog og kultur. Man opfordrer ved spisningen til, at danskerne tør involvere sig.

10 Kirkens Genbrug Samvirkende Menighedsplejer har drevet genbrugsbutikker med navnet Kirkens Genbrug siden 1993, i perioden 1993-2013 sammen med Danmission. Fra 2008 begyndte SMP selv at oprette butikker, og i 2014 overgik en del butikker til Samvirkende Menighedsplejers selvstændige drift, da samarbejdet med Danmission sluttede. Bag hver butik står en stærk gruppe af frivillige medarbejdere, som i fællesskab løfter opgaven at drive butikken. Det gode frivillige fælleskab er fundamentet for Kirkens Genbrug. Det sociale samvær blandt de frivillige er et erklæret mål for butikkerne og en af de vigtigste grunde til, at mennesker melder sig som frivillige. Her møder man nye mennesker i form af gode kollegaer. Udover den ugentlige vagt i butikken mødes de frivillige til julefrokost og til sommerudflugt, alene med hygge på programmet. For at kunne drive en god butik er det vigtigt med de sociale relationer og følelsen af at arbejde sammen om et projekt. Det kræver en kæmpeindsats at drive en genbrugsbutik, og der er mange forskellige opgaver at tage sig af. Ansvarsområdet vælges gerne ud fra, hvad man tidligere har arbejdet med, men nok allermest efter interesse. Hvordan får vi flest penge til Menighedsplejernes arbejde? Det er det altid aktuelle spørgsmål i Kirkens Genbrugs butikker. Butikkerne støtter både aktiviteterne i Samvirkende Menighedsplejers landsarbejde og i en eller flere menighedsplejer i butikkens lokalområde. For både kunderne og de frivillige er støtten til det lokale arbejde meget vigtig, og for Samvirkende Menighedsplejer nationalt er støtten fra Kirkens Genbrugs butikker til de mange arbejdsområder en betingelse for organisationens eksistens. Foto: Annette B. Iversen Frivillig i Kirkens Genbrug: Jeg elsker at pakke de nyindkomne varer ud det er jo som små skatte samt at gøre det fint, så det præsenteres bedst muligt og så nyder jeg kontakten med de andre frivillige. Frivillig i Kirkens Genbrug: Det giver et lille kick, når man får solgt noget til en god pris. - Det er jo ikke ligegyldigt, hvad vi får for tingene.

11 Uddrag af Samvirkende Menighedsplejers vedtægter Navn 1 Fondens navn er Fonden Samvirkende Menighedsplejer, SMP. Fondens hjemsted er København. Formål 2 Fondens formål er inden for rammerne af almennyttigt humanitært arbejde og på Den danske evangelisklutherske Folkekirkes grundlag at virke for menighedsplejen i Danmark. Formålet kan realiseres ved at hjælpe lokale menighedsplejer med løsning af aktuelle diakonale opgaver at inspirere frivillige fra menighederne til et diakonalt arbejdsfællesskab at bistå ved etablering af nye menighedsplejer at fremme samarbejdet imellem menighedsplejerne, herunder samarbejdsrelationer mellem Folkekirkens menighedsplejer og menighedsplejer eller lignende inden for andre godkendte og anerkendte kristne trossamfund i Danmark. at give information, rådgivning og undervisning om diakonalt arbejde at forestå særlige diakonale projekter at deltage i den offentlige debat

12 Samvirkende Menighedsplejer fastholder sit gamle slogan: DER ER LIV I OMSORGEN! På www.menighedsplejer.dk, kan man orientere sig bl.a. om følgende: Kontakt til bestyrelse (Fællesudvalget) og ansatte i Samvirkende Menighedsplejer. Medlemsmenighedsplejerne og alle menighedsråd med samarbejdsaftale, herunder kort om deres aktiviteter. Organisationens arbejdsområder og aktiviteter, blandt andet kurser. Der er via hjemmesiden mulighed for at tilmelde sig det månedlige nyhedsbrev e-sammen. Fælleskontoret har adresse Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf. 36 46 66 66, e-mail: smp@menighedsplejer.dk. Læs om Kirkens Genbrug på www.kirkensgenbrug.dk. Samvirkende Menighedsplejer finansierer sin virksomhed gennem: Offentlige puljer fra stat og kommune Fonde Gaver fra kollekter, lokale menighedsplejer og enkeltpersoner Kirkens Genbrug Administration af botilbud Medlemskab og samarbejdsaftale: Lokale menighedsplejer kan tilmelde sig fællesskabet i Samvirkende Menighedsplejer, menighedsråd kan indgå en samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer, og interesserede enkeltpersoner kan melde sig som støttemedlemmer. Ring på 36 46 66 66, eller send mail til smp@menighedsplejer og få flere informationer.