Orienteringsbrev fra Diakonipræsten, Februar 2017

Transkript

1 Orienteringsbrev fra Diakonipræsten, Februar 2017 Billedet her er taget i Berlin. Over en dør, har nogen med graffiti skrevet: Where is Jesus? Man kan forestille sig, at ordene måske er skrevet i afmagt eller frustration over trængsler i livet: Hvor er Jesus, hvor er Gud, når vi har brug for ham? Svaret på det spørgsmål rummer flere dele, men noget af svaret bliver så fint sagt i nadverordene af Holger Lissner, som samler Paulus ord i udsagnet: Vi er hans legeme i verden. (jf. 1. Kor. 12) Vi er hans legeme, når vi lider, og han lider med os. Vi er hans legeme, når vores hænder rækker ud for at hjælpe ham med at bære den, der lider. Vi er hans legeme, når vi i al vores forskellighed udgør et inkluderende fællesskab fuld af hjerterum. Vi er hans legeme i verden den gave og opgave sendes vi ud i verden med. Over et år er gået siden sidste orientering om diakonien i Brønderslev provsti. Hermed i form af en oversigt en orientering både om, hvad der er sket i det forgangne år og om, hvad der er på programmet i den kommende tid. Orienteringen kan give såvel nye som gamle menighedsrådsmedlemmer et indblik i diakonipræstens og diakonigruppens arbejde i Brønderslev provsti.

2 Sorggrupper Siden november 2015 har vi haft tre sorggrupper i provstiet, og alle tre grupper har hen over året været fuldt tegnede. Grupperne er både geografisk og tidsmæssigt bredt fordelt. Da vi har erfaret, at der er et stort behov for sorggrupper, arbejder vi på at starte en fjerde gruppe, som er for unge voksne i alderen år. Sorgarbejdet bliver i øvrigt hvert år efter Alle helgen suppleret med et sorgforedrag for alle, arrangeret i samarbejde med Hjallerup menighedsråd. Læs mere om sorggrupperne på Familierelaterede projekter Det sidst år har vi i diakonigruppen haft fokus på diakonalt arbejde for børnefamilier, og har flere forskellige aktiviteter i gang. 2

3 Folkekirkens Feriehjælp Folkekirkens Feriehjælp er et ferieprojekt for børnefamilier, som ellers ikke har mulighed for at komme på ferie og måske aldrig har været det. Projektet finansieres af Arbejdsmarkedets Feriefond. Brønderslev Provsti og Brønderslev Kirke arrangerede igen i 2016 turen i fællesskab. I uge 26 var således i alt 6 familier på ferietur i Jesperhus. Udflugt til Fårup sommerland - Behovet for ferieoplevelser er imidlertid endnu større. Derfor supplerede vi ferietilbuddet med en sommerudflugt til Fårup Sommerland tirsdag d. 5. juli. Det var en fantastisk dag med ca. 40 deltagere heriblandt både frivillige og 10 familier. Dagen blev båret af, at der både var et stort fællesskab med de frivillige og andre familier, og at de enkelte familie fik en oplevelse sammen. Turen var finansieret med støtte fra Fårup Sommerland, Jørgens Busser og 18 midler. Familiefællesskab & fællesspisning - Fællesskab er en afgørende del af kirkens identitet og noget af det, som kirken er bedst til at praktisere. Således er kirken også et oplagt sted at skabe gode, trygge inkluderende fællesskaber, hvor man som familier kan mødes, støtte hinanden og finde støtte i hverdagens udfordringer også fra de frivillige. Vi arbejder pt. med at etablere familiefællesskaber lokalt flere steder i provstiet, hvor man som 3

4 sogn har interesse for det. To steder er projektet i gang. Programmet for projektet er enkelt, og omdrejningspunktet er fællesspisningen. Der har været afholdt tre fællesmøder om initiativet. Folkekirkens Familiestøtte Det skal bemærkes, at diakonipræsten og diakonigruppen ikke længere arbejder med i pilotprojektet Folkekirkens Familiestøtte. Det har imidlertid ingen betydning i forhold til ovenstående familieprojekter. Julehjælp og anden støtte Hvert år uddeles der lokalt julehjælp i mange sogne, og der er i disse år flere ansøgere. Ligesom de foregående år er der mulighed for også at søge julehjælp hos Samvirkende Menighedsplejer. Ansøgninger kan sendes til undertegnede senest 1. december; derpå vil jeg sende en samlet ansøgning fra Brønderslev provsti. Desuden holdes der hvert år juleaften i Brønderslev sognegård efter julegudstjenesten. Samvirkende Menighedsplejer I efteråret 2014 lavede vi en samarbejdsaftale med organisationen Samvirkende Menighedsplejer for alle provstiets sogne. Det betyder bl.a., at vi i alle sogne har mulighed for gennem Samvirkende Menighedsplejer at søge om julehjælp, konfirmationshjælp og akuthjælp, at vi i provstiet kan melde os til projektet Folkekirkens Feriehjælp og hvert år tilbyde 3-6 familier en sommerferie, og at vi kan modtage konsulentbistand, kursustilbud mm. Læs om Samvirkende Menighedsplejer og de tilbud, som vi alle kan benytte os af: 4

5 Frivilligmesse i september Diakonigruppen har de sidste to år været repræsenteret på frivilligmessen arrangeret af Frivilligrådet i Brønderslev. Ved messen deltager organisationer, som laver frivilligt socialt arbejde. Besøgstjenester Flere steder i provstiet er der etableret besøgstjenester. Når man er del af en besøgstjeneste ved et plejehjem, vil man måske komme til at skulle forholde sig til demenssygdom. Da der har været efterspørgsel på mere viden på dette område arrangerede vi i 2015 to temaeftermiddage ved demenskonsulent Anne Grete Matthiasen. Der vil i 2017 komme en kursusdag med fokus på arrangementer for mennesker med en demenssygdom. Kamillus Brønderslev Kamillus Brønderslev er en besøgstjeneste for døende og alvorligt syge og støtteforening for hospice. Der er tradition for et nært samarbejde mellem Kamillus og provstiet; undertegnede sidder således i bestyrelsen som provstiets repræsentant. Se mere om Kamillus Brønderslev på: Det skal bemærkes, at der pt. efterspørges flere frivillige til besøgstjenesten. Nordstjernen Siden december 2014 er der igen blevet holdt gudstjenester på boformen Nordstjernen i Brønderslev. Gudstjenesterne forestås af undertegnede i samarbejde med organisterne i Brønderslev. Hver gang får deltagerne ved gudstjenesten en lille symbolsk ting med hjem. Skulle nogen have tid og lyst til at hjælpe med at kreere denne ting, må man meget gerne skrive til mki@km.dk 5

6 Oplæg, dialog, artikler mm. Der er i disse år en stadig større interesse og opmærksomhed på diakonien, særligt sognediakonien på landet. Således har der også været ønsker om mindre artikler og oplæg, som er blevet imødekommet. Jeg vil også meget gerne komme rundt i provstiet til sogneeftermiddage eller lignende og fortælle om sognediakonien og mit arbejde. Til sidst Ovenstående diakonale arbejde udformes alt sammen i et godt og frugtbart samarbejde mellem diakonipræsten og provstiets diakonigruppe. Dernæst er al diakoni et samarbejde på flere planer med mange samarbejdspartnere. Jeg vil gerne sige tak for samarbejdet med de gamle menighedsråd! Og så glæder jeg mig til at hilse på i de nye menighedsråd og ser frem til samarbejdet. Med mange gode ønsker for arbejdet i hvert enkelt sogn og i provstiet Marie Kirketerp, diakoni- og sognepræst, Tlf.: , mki@km.dk 6

7 BILAG: Synet på Diakoni Diakonisynet der ligger til grund for diakonipræstens og diakonigruppens arbejde i Brønderslev provsti. Billedet her er taget i Berlin. Over en dør, har nogen med graffiti skrevet: Where is Jesus? Man kan forestille sig, at ordene måske er skrevet i afmagt eller frustration over trængsler i livet. Hvor er Jesus, hvor er Gud, når vi har brug for ham? Svaret på spørgsmålet rummer flere dele. Men én del af svaret kan gives med slutningen af bortsendelsesordene fra Holger Lissners grønne tillæg til alterbogen. Her lyder det: Vi er hans legeme i verden. Ordene refererer selvfølgelig til bl.a. 1. Korintherbrev 12,12 ff., hvor Paulus udfolder, at vi alle hører hjemme i Kristi fællesskab, alle er vigtige i al vores forskellighed som lemmer på samme legeme, hvor man har brug for hinanden, glædes med hinanden og lider med hinanden. I den norske kirkens diakoniplan, beskrives det diakonale arbejde også ud fra dette billede. Her lyder det, at diakonien er et vigtigt udtryk for kirkens medmenneskelige omsorg. Dette fællesskab beskrives i Bibelen som en krop med mange forskellige lemmer og funktioner (1. Kor 12). I dette fællesskab mødes mennesker af begge køn med forskellige funktionsevner, forskellig kultur og etnisk baggrund. I et inkluderende fællesskab skal den enkelte både se og blive set. Der gives gensidig trøst og hjælp, der frigøres nye kræfter og nyt håb. (Uddrag af Den norske kirkens plan for diakoni.) 7

8 Kirken er per definition et inkluderende fællesskab, og det er en af kirkens største forcer, at virke som sådan, som et sted, hvor der er plads til alle. Ordet kirke kommer af de græske ord: Ekklisia Kyriake, som betyder Herrens forsamling. Det er en afgørende del af det kristne livssyn, at vi mennesker i vores mangfoldighed hører hjemme i et stort, broget og rigt fællesskab, hvor alting ikke står og falder med, hvad du og jeg formår, et fællesskab, hvor vi ikke selv skal bære alt i livet, men hvor vi alle hjælper vor Herre med at bære hinanden, bære den, der har hjælp behov. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Således sagde Jesus, efter han havde vasket disciplenes fødder (Joh. 13). Og således viste han med sit liv og virke, hvordan vi som mennesker skal behandle hinanden med omsorg, respekt og ligeværd. Nogle gange tænker man om diakonien, at den kun er målrettet en bestemt afgrænset gruppe. Afgørende i vores arbejde er i forlængelse af ovenstående, at diakonien rammer bredt. Vi har alle ind i mellem hjælp behov, og således er den diakonale praksis, at den for tiden stærke hjælper den for tiden svage (tidligere biskop Jan Lindhardt). Ofte er vi nok på en og samme tid både stærke og svage. Det illustreres så fint i beretningen om Abbé Pierre og hans hjælpere. Og det erfarer vi også i vores arbejde f.eks. i vores sorggrupper, hvor man måske nok kommer dertil ganske udmattet af sorgen, men rent faktisk giver hinanden en masse omsorg og støtte. Det er i forlængelse af ovenstående vores overbevisning, at diakoni altid må være diakoni i kontekst. (Jf. J. Nissen, Diakoni og Menneskesyn s. 13). Diakonien skal altid være lydhør over for virkelighedens aktuelle behov og situation, muligheder, ressourcer og udfordringer. 8

9 Sogne- og menighedsdiakoni i Brønderslev provsti (Der er i dansk diakoni to linjer, dels institutionsdiakoni/organisationsdiakoni dels sognediakoni/menighedsdiakoni). Sognediakonien/menighedsdiakonien er diakoniens oprindelige form (jf. de første menigheder). Afgørende i sognediakonien er den lokale organisering på baggrund af sognets/sognenes selvstændighed og selvbestemmelse. Diakonien er således forankret i den lokale menigheds kontekst herunder de lokale behov, muligheder, ressourcer, udfordringer, ideer mm. Menighedsråd og andre organer (jf. i Brønderslev provsti: repræsentantskab, legeplads, PU, diakonigruppe), medarbejdere og frivillige arbejder i fællesskab sammen om at skabe og opretholde det diakonale arbejde. Alle har således medindflydelse og medejerskab. Dertil vil der ofte være en række samarbejdspartnere i lokalsamfundet herunder de kommunale myndigheder, relevante foreninger, organisationer mm. Sognediakonien i Brønderslev provsti fungerer både helt lokalt i de enkelte sogne og i samarbejde på tværs af sognegrænserne (både på provstiplan og mindre enheder) ved initiativer båret og faciliteret af diakonigruppe og diakonipræst. Det sognediakonale arbejde vil typisk være en proces, hvor diakoniens form og struktur vil vokse, tage form og forandre sig på baggrund af aktuelle behov og muligheder. 9

10 Organiseringen af diakonien i Brønderslev Provsti I vores sognediakonale arbejde i Brønderslev provsti arbejder vi først og fremmest værdirationel. Det værdirationelle arbejde sigter på: at den diakonale handling er en værdi i sig selv. Hensigten er ikke at opnå et bestemt mål, der kan beregnes i tal, men at udtrykke en værdi, gennem bestemte handlinger. Værdien består i, at hver eneste individ er enestående, fordi det er skabt i Guds billede. Det drejer sig om at bekræfte menneskers enestående værdi Kriteriet på et vellykket diakonalt arbejde bliver da ikke, hvor mange det lykkes at hjælpe, men snarere om man er i stand til at afspejle og formidleet kristent menneskesyn og en kristen etik (J. Nissen Diakoni og Menneskesyn s ). 10

11 Afgørende er det, at være til stede, se den anden og tage afsæt i nogle konkrete opgaver, som ikke kræver uddannelse af den frivillige men først og fremmest omsorg og nærvær. En anden vinkel på diakonalt arbejde er det målrationelle: Et målrationelt diakonalt arbejde vil være resultatorienteret. Ud fra selve definitionen af diakoni er målet at lindre og afhjælpe så meget af menneskers nød som muligt på så god en måde som muligt. Et målrationelt arbejde forudsætter høj professionalitet af medarbejdere både ansatte og frivillige (J. Nissen Diakoni og Menneskesyn s ). Opgaverne i et givent projekt vil tydeligt vise, om der er brug for faglige kompetencer hos de frivillige og ansatte; og det er vigtigt at være sig denne skelnen bevidst, da vi altid har at gøre med sårbare mennesker. Som eksempel på målrationelt diakoni kan nævnes behandling af misbrugere, mens væresteder for misbrugere har karakter af værdirationel diakoni. Diakonipræsten og diakonigruppen i Brønderslev provsti mener, at egentligt målrationelt diakonalt arbejde, som kræver høj professionalitet af både ansatte og frivillige, først og fremmest hører til i dele af institutionsdiakonien. Dermed ikke være sagt, at de frivillige ikke gennem kurser mv. skal klædes godt på i det sognediakonale arbejde, ligesom vi selvfølgelig søger at hjælpe alle dem, der har brug for hjælp (altså så mange som muligt). Men vi finder, at det afgørende i sognediakonien er det diakonale arbejde, hvor handlingen gennem omsorg og nærvær udtrykker menneskeværd, hvor handlingen har værdi i sig selv og ikke kan sættes på tal, måles eller vejes. Værdirationaliteten synes i øvrigt at udgøre en særlig vigtig stemme i vores samtid, hvor systemer som new public management præger stadig flere dele af vores samfund. 11

12 Her til slut et uddrag fra Betænkningen fra det af biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd nedsatte diakoniudvalg maj Her lyder det om diakoniens plads i kirken: "Ord og handling, forkyndelse og diakoni, er uadskillelige i Jesu liv og gerning. Kærligheden fra Gud og kærligheden til Gud forbindes hos Jesus altid med kærligheden til næsten. Sådan må det også være hos os Det kristne vidnesbyrd og den kristne tjeneste må udtrykkes "med hjerte, mund og hænder Skrevet i 2016 af diakonipræst Marie Kirketerp i samarbejde med diakonigruppen. 12