Store Trivselsdag skolernes anvendelse Trivsel og sundhed

Relaterede dokumenter
Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 8B I procent, antal i parentes

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Alle børn er alles ansvar

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 65% Antal besvarelser: 22 Aarhus Tech

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Transkript:

Store Trivselsdag skolernes anvendelse Trivsel og sundhed Trivselsdagsundersøgelsen er primært et planlægningsredskab til skolernes arbejde med sundhed og trivsel. Undersøgelsen omfatter spørgsmål om trivsel og livsstil. Erfaringer fra trivselsundersøgelser på skole/klasseniveau viser, at ingen skoler ligger i top på alle områder, og ingen skoler ligger i bund på alle områder. Der kan på klasse- og klassetrinsniveau være betydelige udsving på enkelte spørgsmål fra år til år. Store Trivselsdag giver ikke svar på årsagssammenhænge - men resultaterne kan lokalt give anledning til drøftelser om mulige årsager og udviklingsmuligheder.

Store Trivselsdag skolernes anvendelse Trivsel og sundhed Beskyttende faktorer Forældresamarbejde Generel Trivsel Robusthed Specifik Uddannelse /læring Venskaber Medborgerskab STD adfærdsindikatorer Rygning Alkohol Inaktivitet Morgenmad Søvn Hvordan anvender skolerne STD - baselineundersøgelse. Pilotprojekter med Sølyst, Skovvang, Hasselager - om STD s anvendelse i arbejdet med trivsel og sundhed inden for rammerne af Faghæfte 21. Formidling,sparring og videndeling om STD til skoler, områdechefer og Pædagogisk Afdeling. Kortlægning af særlige udfordringer på den enkelte skole og i enkelte klasser. Samlet strategi i lokalområde omfattende såvel generelle som specifikke indsatser planlægning og implementering. Individ STD trivselsindikatorer Skoletilfredshed Ros fra læreren En voksen at tale med Gode venner Mobning

Store Trivselsdag skolernes anvendelse Baselineundersøgelse Erfaring fra skolerne baseret på samtaler med 18 skoler Store forskelle mellem skolernes anvendelse af data eksempelvis fra systematisk struktur med inddragelse af personale, elever og forældre til ad. hoc anvendelse Bruges mere på strategisk ledelsesniveau end på operationelt klasseniveau Skolerne er generelt glade for undersøgelsen - let tilgængeligt koncept. Anbefalinger Pædagogisk Afdeling Pædagogisk Afdeling (PA) understøtter videndeling om anvendelsen af STD via erfaringer fra baselineundersøgelsen og 3 modelprojekter PA understøtter sammenhænge i skolernes arbejde med sundhed og trivsel de grønne indsatser via STD, Forebyggelsesstrategien og Faghæfte 21 Særlig opmærksomhed på forældresamarbejde, indsatserne i de sociale fælleskaber og inklusion i arbejdet med sundhed og trivsel Skolerne inddrager øvrige relevante samarbejdspartnere - eksempelvis sundhedsplejen og PPR i udvikling af specifikke indsatser (gule og røde).

3 2,5 2 1,5 1,5 Store Trivselsdag resultater 212 trivsel.-3. klasse Venner og klassen.-3. klasse Ja Sommetider Nej Har du en god ven? Gns. på spørgsmålet om at synes om klassen (skala fra 1 = Ikke glad til 3 = Meget glad)

Store Trivselsdag resultater 212 trivsel og adfærd 4. til 1. klasse Andel børn (pct.) 1 9 8 7 6 5 4 3 Hvordan har du det? (Meget godt + Godt) Har du en god ven? (Ja + Sommetider) Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? (2-3 gange eller mere) Har du nogensinde været rigtig fuld? (Ja, mere end 1 gange) Hvor tit ryger du? (Hver dag) 2 1 4 5 6 7 8 9 1 Klassetrin Hvor mange timers sport om ugen? (2-3 timer eller mere) Voksen at snakke med? (Ja, for det meste + sommetider)

Store Trivselsdag resultater 212 trivsel 4. til 1. klasse Venner og mobning 4. til 1. klasse 5 4 3 2 1 Ja Sommetider Nej Har du en god ven? Gns. på spørgsmålet om mobning (skala fra 1 = Ikke mobbet til 5 = Flere gange om ugen)

Store Trivselsdag resultater Bevægelse 4. til 1. klasse 2 Bevægelse Antal sk koler 18 16 14 12 1 8 6 4 2 4.-6. klasse 7.-1. klasse 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1 Andel der dyrker 2-3 timers sport om ugen eller mere

Store Trivselsdag resultater 212 rygning og alkohol 7. til 1. klasse Andel unge der har være et fuld mere end 1 gange / ryger hver dag 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Beder Skole - Alkohol Beder Skole - Rygning Kommunen - Alkohol Kommunen - Rygning 29 21 211 212 År

Store Trivselsdag resultater 212 4.-1. klasse bevægelse 1 9 8 7 Andel elever (pct.) der dyrker sport 2-3 timer om ugen eller mere 6 5 4 3 2 1 29 21 211 212 Beder skole - Bevægelse 82 82 8 83 Kommunen - Bevægelse 77 78 78 77 År