Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Transkript

1 Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget af tryghed, respekt og tolerance. Hvis mobning konstateres, vil strategien være med til at sikre at alle involverede parter ved hvordan der skal handles og hvem der har ansvaret for at gøre hvad. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? En tilstand/følelse hos et menneske, hvor fysisk velbefindende, sociale behov og intellektuelle udfordringer er i en sådan balance, at individet frit kan udvikle sine potentialer - individuelt og i fællesskabet. Trivsel er ikke statisk, men en proces, der til stadighed er i bevægelse. Hvad forstår vi ved mobning? En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger (så som trusler, hån, udelukkelse, fysisk vold, sårende eller nedsættende bemærkninger og lign.) fra én eller flere personer. Vi taler om mobning, når drilleri er så overvældende, at man ikke kan sige fra; når man oplever gentagen/systematisk drilleri over en periode i modsætning til almindeligt drilleri, der ikke er systematisk. Side 1 af 5

2 Hvad forstår vi ved konflikter? En strid eller uoverensstemmelse mellem 2 eller flere personer, som kan løses igennem forhandling. En uenighed bliver til en konflikt, hvis den ikke løses tidligt nok. STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? Ved gennemførelse af trivselsmålinger (hvor ofte og hvem har ansvaret, besluttes på et MED møde) ex. ved at bruge termometret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, kortlægger vi skolens trivsel, herunder problemer med mobning. Hertil kommer elevsamtaler og skole-hjemsamtaler samt de observationer, lærerne foretager i forbindelse med såvel undervisning som pauser. Hvis ja: Hvad er status? Seneste trivselsmåling i 2010 viste at eleverne i begge skolens afdelinger indimellem oplever mobning, enten er de selv blevet mobbet eller nogen af deres kammerater. Hvis nej: Hvordan og hvornår vil vi undersøge omfanget af mobning på vores skole? FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Igennem mange forskellige fælles aktiviteter i løbet af et skoleår. Venskabsklasser, Trivselsdage og fællesoplevelser for eleverne, hvor de kommer tættere på hinanden og får positive oplevelser sammen. Klasselæreren laver klasseregler med klassen, som evalueres løbende. Klasselæreren laver trivselsfremmende aktiviteter med klassen evt. i klassens tid. Vi taler åbent om de forventninger vi har til eleverne om deres måde at acceptere hinanden på, og vi inddrager forældrene i det fælles ansvar. Ved at skabe relationer mellem børn og voksne, der giver eleven den tillid der skal til, for at kunne fortælle om sin mistrivsel. At barnet oplever, at det bliver lyttet til. Hvad er elevernes rolle? Under vejledning og gennem dialog med klassens lærere og andre voksne, som møder eleven, gøres eleven bevidst om egen medvirken i at fremme klassens og egen trivsel samt hvorledes mobning kan undgås. Side 2 af 5

3 Hvad er forældrenes rolle? Vi har et velfungerende intranet både mellem forældrene og mellem skole og hjem. Det er en del af skolens kultur, at forældre kan henvende sig til hinanden, hvis børn mistrives, på samme måde som skolen henvender sig til forældrene. Det er vigtigt, at forældregruppen på årgangen eller i den enkelte klasse vedtager fælles regler om eksempelvis arrangementer, som fremmer fællesskabet. Forældre er en uhyre vigtig aktør. En velfungerende, engageret forældregruppe kan gøre en stor positiv forskel, når det handler om klassens sociale trivsel. Der er vigtigt at forældrene tager fat i episoder hvor der drilles, før de udvikler sig til mobning. Forældre kan bidrage på flere niveauer: 1. I forhold til eget barn. Præge barnet til at være social og tolerant. Og ved selv at optræde som et godt eksempel, der ikke taler dårligt om andre børn, deres forældre og skolen og skolens medarbejdere. 2. I fællesskab med klassens øvrige forældre, prioritere og deltage i det sociale liv omkring klassen. Klasseforældreråd kan eks. arrangere hytteture, udflugter og meget andet for børn og forældre udenfor skoletid. Udgangspunktet er, at en god stemning blandt forældrene smitter positivt af på børnene. Det er også vigtigt at forældrene støtter børnene i at udvikle et bredt socialt netværk. På den måde bliver man ikke så sårbar, som hvis man kun har få venner. Det kan være utroligt svært at få klasser til at samarbejde og fungere både fagligt og socialt, hvis de unge i fritiden omtaler hinanden negativt på de sociale medier (facebook/arto/twitter). Disse problemstillinger kan minimeres ved at forældre og børn derhjemme, igennem samtaler, skaber nogle fælles normer for hvordan de sociale medier bruges hensigtsmæssigt. Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde? Som sparring for lærerne. Ved AKT-problematikker, kan AKT-lærerne hjælpe med at udrede og flytte fokus fra negativ til positiv adfærd bl.a. via klassemiljøarbejde i klassen eller ved individuel hjælp. Det er efterfølgende teamets opgave at bakke op om/følge op på AKT-lærernes arbejde med klassen/den enkelte elev. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Ved gennemførelse af trivselsmålinger, ex. ved at bruge termometret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, kortlægger vi skolens trivsel, herunder problemer med mobning. Hertil kommer elevsamtaler og skole-hjemsamtaler samt de observationer, lærerne foretager i forbindelse med såvel undervisning som pauser. Ved at forældre kontakter skolen ved mistanke om mistrivsel hos elever. Side 3 af 5

4 INDGRIBEN Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Det er vigtigt at synliggøre mobning/mistrivsel. Hvis mobning/mistrivsel konstateres, er det klasseteamets ansvar at gribe ind. Ledelsen orienteres. Lærerne i teamet tager hurtigst muligt en grundig samtale med de implicerede parter. Der indgås aftaler på klasseplan eller med de implicerede parter om, hvordan man her og nu kommer mobningen til livs. Klasseteamet vurderer, på hvilken måde forældrene skal inddrages. Lærere fra AKT en (Adfærd, Kontakt, Trivsel) kan også træde til med social træning, herunder konfliktløsning, i klassen i en kortere eller længere periode. Hvis ikke de planlagte tiltag virker, hentes støtte hos andre, eksempelvis ledelsen og skolepsykologen. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Ved at holde et konstant fokus i dagligdagen. Ved altid at tale om emnet, når det falder naturligt. Ved at følge op på de episoder der har været. Hvem kan elever og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Uanset om man er elev eller forældre kan man altid rette henvendelse til klassens lærere, hvis man oplever eller har spørgsmål vedr. mistrivsel eller mobning. Man kan selvfølgelig også tage kontakt til skolens ledelse. LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Er åben, lyttende og anerkendende. Ledelsen holder fokus og åbner mulighed for at arbejde med trivsel i det daglige. Sikrer at der afholdes trivselsdage i løbet af skoleåret. Ved udviklingssamtaler, både med den enkelte lærere og de enkelte teams, spørges der ind til hvordan der i klassen arbejdes med elevernes trivsel. Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Ledelsen går ind i konkrete sager om mistrivsel og mobning, når de tiltag klasseteamet har sat i værk ikke virker. Er der tale om mobning af en sådan karakter, at der skal gribes ind omgående, træder ledelsen til. Dette vurderes fra sag til sag. Side 4 af 5

5 Hvilke muligheder har de ansatte for at udvikle deres kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? De ansatte skal kunne hente råd og vejledning hos AKT-lærerne. Deltage i kurser. Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole og SFO omkring elevernes sociale trivsel? SFO pædagogerne er med i skolen 3-4 lektioner om ugen i klasse. Derudover afsættes tid til 1-2 møder om året med lærere fra indskolingen og SFO pædagogerne. Skolens ledelse samarbejder om det pædagogiske ansvar, og er organiseret i et ledelsesteam. Konstateres der dårlig trivsel på skolen/sfo, drøftes dette på ledelsens teammøder. Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolebestyrelsen er med til at tydeliggøre hvilket ansvar, der ligger hos forældrene. Tydeliggøre forventninger fra ledelsen/lærerne. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Denne gennemgås på årets klasseforældremøde i efteråret samt på et lærermøde. Offentliggøres på skoleintra. OPFØLGNING Hvor tit og hvordan vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Klassens lærere gennemfører årligt en trivselsmåling med fokus på mobning. Vi bruger termometret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø eller klassetrivsel.dk. Hvert tredje år, laver skolens kontor en samlet trivselsundersøgelse for alle skolens elever. Her kortlægges skolens trivsel, herunder også problemer med mobning. Hertil kommer elevsamtaler og skole-hjemsamtaler samt de observationer, lærerne foretager i forbindelse med såvel undervisning som pauser. Hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Dette skal tages op i skolens MED udvalg en gang årlig. Side 5 af 5