Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 168 Offentligt Udenrigsministeriet Talepapir Til: Udenrigsministeren J.nr.: 5.D.153.a. CC: Bilag: 1 Fra: ALA Dato: 23. april 2009 Emne: Samråd i Udenrigsudvalget den 23. april 2009 kl. 13.30: Besvarelse af spørgsmål om Sri Lanka. [Udenrigsministeren er kaldt i samråd i udenrigsudvalget den 23. april 2009 om følgende spørgsmål:] Vil ministeren redegøre for situationen i Sri Lanka, herunder situationen for de internt fordrevne, og hvilke initiativer Danmark kan tage for at afhjælpe den humanitære katastrofe? Jeg er af Udenrigsudvalget blevet stillet spørgsmålet om situationen i Sri Lanka, herunder situationen for de internt fordrevne, og hvilke initiativer Danmark kan tage for at afhjælpe den humanitære katastrofe. 1. Situationen i Sri Lanka Det er med meget dyb bekymring, at jeg følger den forfærdelige humanitære situation i det nordlige Sri Lanka. Den civile befolkning, der har været fanget i kampzonen mellem den srilankanske regeringshær og de Tamilske Tigre, udsættes for helt uacceptable lidelser, og har været uden mulighed for at søge tryghed og sikkerhed. Siden i mandags er titusinder af civile ifølge Sri Lankas regering og FN flygtet ud af kampzonen, hvor mere end 100.000 civile har været fanget mellem LTTE og regeringshæren. Der er stor usikkerhed om, hvor mange civile der er kommet væk fra kampzonen, og hvor mange der stadig er tilbage. (88.000 flygtet fra mandag til onsdag, ifølge regeringen). 1
Det anslås, at der stadig kan være mere end 50.000 civile tilbage i konfliktzonen uden reel adgang til mad, vand og medicin. Tallene ændrer sig dog hele tiden. Masseflugten skyldes angiveligt, at regeringshæren fik kontrol med dele af en mineret jordvold, som LTTE har brugt til at holde civile tamiler tilbage i det sidste LTTE-kontrollerede område på omkring 14 km2. Det tyder på, at LTTEs sidste styrker i området er ved at miste kontrollen. Der er rapporter om mindst ét LTTE selvmordsangreb i mandags blandt flygtende civile. FN har ikke officielt oplyst tabstal, men flere pålidelige kilder har indikeret, at omkring 5.000 civile er blevet dræbt og omkring 12.000 såret siden januar. Vi frygter desuden, at mere end 1000 civile kan være dræbt og mere end 2000 sårede under denne uges forfærdelige kampe. Tallene afvises af den srilankanske regering. Det er umuligt for verdenssamfundet at verificere det præcise antal døde og sårede, da der ikke er adgang for internationale observatører eller journalister. Internationalt Røde Kors har desuden evakueret mere end 9.000 syge og sårede og deres familiemedlemmer siden 11. februar. Men der er fortsat mange syge og sårede tilbage i kampzonen. De der kommer ud af det dette sidste LTTE-kontrollerede område placeres i flere midlertidige lejre og offentlige bygninger. Flere forventes at ankomme fra konfliktzonen i de kommende dage. Det vil øge presset på det humanitære beredskab og behovet for international nødhjælp. Men dermed vil det også øge presset på den srilankanske regering for at sikre at disse personer får en anstændig behandling. Nødhjælpsorganisationer har efterhånden fået adgang til de regeringskontrollerede lejre, men forholdene er stadig meget kritisable, 2
særligt det forhold at de internt fordrevne ikke kan forlade lejerne. Det er afgørende at undgå at lejrene bliver permanente og dermed flytter tamiler fra deres hjemegne. Samlet ser det i dag ud som følger: Omkring 50.000 civile befinder sig stadig i kampområdet. Mindst 100.000 er kommet ud af kampzonen siden oktober sidste år, heraf mindst 40.000 i denne uge. Det siger sig selv, at disse tal hele tiden ændrer sig. Vi er lige nu vidner til, hvad vi hele tiden har frygtet og arbejdet for at undgå: At regeringen planlægger et sidste massivt angreb, der skal udslette LTTE og befri civile, som regeringen betragter som gidsler. Det er godt at titusinder kommer ud af konfliktzonen. Men jeg er dybt bekymret for de mange tusinde tilbage i konfliktzonen, og risikoen for flere store civile tab i de kommende dages kampe. Det er afgørende, at FN og Internationalt Røde Kors øjeblikkeligt får adgang til konfliktzonen for at evakuere tilbageværende civile, sikre nødhjælp og yde medicinsk assistance til de mange sårede. FN, EU og mange andre lande har arbejdet på diplomatisk højtryk for at redde de civile. Desværre har ingen af parterne fulgt det internationale samfunds mange appeller. Det er dybt forkasteligt, at de Tamilske Tigre har forhindret civile i at flygte fra kampzonen, og at de tvinger både voksne og børn til at kæmpe. Det fratager de Tamilske Tigre enhver ret til at repræsentere den tamilske civilbefolkning, som de ellers påstår at gøre. I sidste ende er det op til den tamilske befolkning - uden trusler, tvang eller overgreb fra hverken de Tamilske Tigre eller regeringen - at afgøre, hvem der skal repræsentere dem og deres interesser. 3
Danmarks regering har ingen kontakt med de Tamilske Tigre, men opfordrer de Tamilske Tigre til at nedlægge våbnene og lade de civile komme væk fra kampområdet. Det vurderes dog, at de Tamilske Tigre er svære at overtale, da de reelt har tabt krigen og tilbageholdelsen af civile har været deres sidste militære kort og mulighed for at skabe et tamilsk martyrium for kommende generationer. De Tamilske Tigres adfærd ændrer på ingen måde at den srilankanske regering har et særligt ansvar for at beskytte civile. Det er dybt tragisk at se den srilankanske regerings hensynsløse fremfærd. Hæren fortsætter den militære offensiv uden at respektere den sikre zone, som den selv har udpeget, og uden tilstrækkelig hensyntagen til, at det tilbageværende kampområde er tæt befolket med civile. Regeringen har langt fra gjort nok for at imødegå civilbefolkningens frygt, og der er foruroligende rapporter om, at folk forsvinder i regeringens screeningsproces, og at de internt fordrevne placeres i militariserede lejre, der minder om internering. Det er afgørende, at der skelnes mellem kombattanter og civile, herunder børn der er blevet tvunget til at kæmpe. Det er i den srilankanske regerings egen interesse, at nødhjælpsorganisationer og internationale observatører får adgang til civilbefolkningen for at sikre transparens, efterlevelse af international ret, og at den desperate humanitære situation afhjælpes. Regeringens militære sejr er allerede vundet og bør bruges til at sikre civilbefolkningen beskyttelse og rettigheder samt bruges som et 4
første skridt til at genvinde den tamilske minoritets tiltro til regeringen i Colombo. Regeringen vil få brug for denne goodwill i den kommende politiske proces. Det er uforståeligt, at LTTE og den srilankanske regering lader denne menneskeskabte katastrofe for civilbefolkningen fortsætte. 2. Danske initiativer Det altoverskyggende fokus er - og har været - at stoppe civilbefolkningens uacceptable lidelser. Massivt internationalt pres er fortsat nødvendigt. Jeg har arbejdet gennem alle mulige spor for, at Danmark kan bidrage til en løsning her og nu. Det kan til tider virke nyttesløst, og alle involverede lande føler frustration over, at den srilankanske regeringen siger ét men gør noget andet. Ifølge FN påvirker det samlede internationale pres dog i nogen grad den srilankanske regering, og jeg har tænkt mig at fortsætte dette pres, til konflikten er løst. Sri Lanka bilateralt: Jeg har to gange ringet direkte til den srilankanske udenrigsminister, senest den 25. marts, for at understrege at situationen er helt uacceptabel. Løfterne afgivet i en tidligere telefonsamtale den 6. februar om, at kamphandlingerne snart var ovre har ikke holdt stik; situationen er tværtimod forværret. Jeg har i utvetydige vendinger gjort klart, at situationen for den civile befolkning i og omkring konfliktzonen skal forbedres øjeblikkeligt. Den srilankanske regering har et særligt ansvar over for sin egen befolkning og for at sikre at: syge og sårede får hjælp 5
nødhjælpsorganisationerne kan arbejde, journalister kan rapportere fra konfliktområdet, international humanitær folkeret og menneskerettigheder respekteres, internt fordrevne, der flygter fra konfliktområdet, bliver behandlet værdigt og i overensstemmelse med internationale standarder. I forbindelse med samlingen i FN s Menneskerettighedsråd i Geneve tog jeg den 3. marts initiativ til en samtale med Sri Lankas menneskerettighedsminister. Jeg udtrykte alvorlig kritik af menneskerettighedssituationen, herunder en konkret sag om dødstrusler mod menneskerettighedsforkæmpere i Sri Lanka. På baggrund af den alvorlige situation udtrykte jeg ønske om, at den danske menneskerettighedsambassadør - i lighed med sidste år - får mulighed for snarest muligt at besøge Sri Lanka. Det besøg er vi ved at planlægge, og det finder formentlig sted i anden halvdel af maj. Danmark yder foreløbig i 2009 24 mio. kr. i humanitær nødhjælp til Sri Lanka gennem danske organisationer: 10 mio. kr. i akut nødhjælp og 14 mio. kr. i humanitær bistand til langvarige kriser. Danmark støtter også et projekt for frie og uafhængige medier på Sri Lanka. Indien: Landene i regionen, særligt Indien, spiller en stor rolle i forhold til det internationale samfunds samlede bestræbelser på at stoppe konflikten og den humanitære katastrofe. Jeg havde derfor en konstruktiv samtale med Indiens udenrigsminister om dette den 7. februar. Den 25. marts, samme dag som jeg sidst talte med den srilankanske udenrigsminister, drøftede jeg endvidere situationen med den indiske ambassadør i Danmark og understregede overfor 6
ham behovet for at den indiske regering lagde pres på for at stoppe den frygtelige situation. Det gjorde den forleden i form af en offentlig erklæring. Norden: På dansk initiativ blev situationen i Sri Lanka taget op på det nordiske udenrigsministermøde i Oslo den 9. februar. De nordiske udenrigsministre udtrykte dyb bekymring over den aktuelle humanitære krise i Sri Lanka samt opfordrede til, at der indføres humanitær våbenhvile og at nødhjælp og internationale observatører får adgang til konfliktområdet. EU: I EU har Danmark en aktiv rolle for at sikre fortsat internationalt pres og bevågenhed på situationen i Sri Lanka. I EU har Danmark været blandt initiativtagerne til, at EU's udenrigsministre er kommet med en stærk fælles erklæring, at man vedvarende presser konfliktens parter for at fremme beskyttelse af civilbefolkningen, og at man forsøger at få en EU ministertrojka til Sri Lanka hurtigst muligt. På dansk foranledning udsendte EUformandsskabet i sidste uge, d. 14. april, en erklæring med opfordring til at forlænge våbenhvilen. Jeg lægger stor vægt på at EU-trojkaen gennemføres som planlagt i maj måned. På blandt andet dansk foranledning lægger EU desuden massivt økonomisk pres på Sri Lanka ved at undersøge, om landet fortsat kan få del i den særlige toldpræferenceordning kaldet GSP plus. FN: Konkret arbejder vi lige nu i EU for, at FN bør udpege en særlig repræsentant for Sri Lanka. Vigtigheden heraf er øget efter at Norge er blevet frataget mæglerstatus af Sri Lankas regering. 7
Danmark ser meget gerne, at Sikkerhedsrådet sætter sagen på dagsordenen. Men vi må erkende, at det er ikke sandsynligt, at medlemmerne af Sikkerhedsrådet kan blive enige om at agere i sagen. Generalsekretær Ban Kimoon har dog påtaget sig en meget aktiv rolle. Der var igen i nat uformelle drøftelser i Sikkerhedsrådet, hvor man for første gang nåede til enighed om en udtalelse om Sri Lanka. Med det internationale samfunds enighed om budskaberne er presset på den sri lankanske regering for overholdelse af internationale forpligtelser øget, og dermed håb om en forbedring af forholdene for civilbefolkningen i konfliktområdet. Udtalelsen opfodrer i klare vendinger begge parter i konflikten til at overholde deres forpligtelser i henhold til international humanitær folkeret og tillade internationale og humanitære organisationer adgang. Danmark sørgede for at en række af de mest fremtrædende (og kritiske) internationale NGO er (International Crisis Group, Human Rights Watch, CARITAS, Operation USA) forud for Sikkerhedsrådsdrøftelsen fik den bedst mulige platform for at fremføre deres synspunkter vedrørende Sri Lanka. Det skete ved, at Danmarks FN-mission sponsorerede en særlig pressekonference i FN s hovedkvarter for disse NGOer. Det er kun medlemslande, der kan holde sådanne pressekonferencer i selve FN Hovedkvarteret men ved at FN- Missionen påtog sig værtskabet kunne pressekonferencen realiseres. NGO erne fremhævede at det var umuligt at få adgang til området og det gør det meget svært at verificere informationer og tal i sagen. Mens kritikken af LTTE var på linje med FN og det internationale samfunds (tilbageholdelse af civile, brug af menneskeskjold), ytredes en meget skarpere kritik af den srilankanske regerings manglende overholdelse af den internationale folkeret. 8
Danmark støtter kraftigt op om Ban Ki-moons appeller om stop for kamphandlingerne, at de civile kan komme ud af kampzonen, at nødhjælp i tilstrækkelige mængder når frem til de internt fordrevne, og at forholdene i lejrene for internt fordrevne lever op til internationale standarder, hvor særligt adgangsforholdene ind og ud af lejrene er uacceptable. Danmark arbejder også for at EU går forrest når det gælder parternes forpligtigelser til at efterleve den humanitære folkeret og de internationale menneskerettigheder. Vi er i gang med at undersøge, hvordan situationen i Sri kan bringes op i Menneskerettighedsrådet til f.eks. en særlig samling. Tamilsk diaspora i Danmark: Jeg har modtaget hundredvis af henvendelser fra primært danske tamiler og dansk-tamilske interesseorganisationer. Jeg har i dag holdt et møde i Udenrigsministeriet med et stort antal repræsentanter for de forskellige dansk-tamilske interesseorganisationer. Vi havde en god dialog hvor de fremlagde deres alvorlige bekymringer for familie og venner fanget i konflikten, og hvor jeg forklarede med hvilken alvor jeg ser på situationen og hvad vi fra dansk og EU s side gør. De mange tamiler i Danmark er dybt påvirkede af konflikten, og en gruppe unge følte sig nødsaget til at sultestrejke. Som det fremgår af mine svar på de mange henvendelser har jeg stor forståelse for deres fortvivlelse og desperation, og jeg har redegjort for den lange række initiativer jeg har taget for at få denne fuldstændig uacceptable situation stoppet. Jeg lægger også stor vægt på, at Udenrigsministeriet løbende mødes med de dansk-tamilske organisationer, for at forklare, hvad vi gør fra dansk side og for at lytte til deres opfattelse af situationen. Samtidig er det vigtigt at gøre klart, at vi ikke har den mindste grad af sympati for de Tamilske Tigre og deres 9
metoder. Regeringens hensynsløshed er ikke en formildende omstændighed for de Tamilske Tigres overgreb. Det er nødvendigt med et demokratisk og ikkevoldeligt alternativ til at repræsentere tamilernes sag i Sri Lanka. [Afrunding] Det leder mig hen til afslutningsvis at understrege, at det er bydende nødvendigt med en politisk proces, der kan vinde freden. Det er en kompliceret opgave, men grundlæggende kræver det reel inklusion og lige rettigheder for alle etniske grupper i Sri Lanka. Det understregede jeg i min samtale med den srilankanske udenrigsminister, der netop sagde at det var en sådan ny forfatning, de ville tage fat på efter kamphandlingerne. Gennem særligt EU vil Danmark være med til at sikre fortsat pres og bevågenhed på situationen i Sri Lanka. ALA 10