Dansk Erhverv har modtaget ovenstående høring, der gav anledning til følgende bemærkninger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt per mail til: ssa@kfst.dk cc tne@oem.dk; intsekr.@evm.dk 20. januar 2012 Høring af EU-Kommissionens meddelelse A coherent framework for building trust in the Digital Single Market for e-commerce and online services (COM 2011(942)) Dansk Erhverv har modtaget ovenstående høring, der gav anledning til følgende bemærkninger. Indledningsvist vil Dansk Erhverv gerne gøre opmærksom på den meget korte høringsfrist, hvorfor vi forbeholder os ret til at komme med supplerende bemærkninger, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidig vil vi appellere til, at høringsfristerne fremover fastsættes således, at høringsparterne får rimelige vilkår for at udarbejde dækkende høringssvar, idet meddelelsen med tilhørende henvisninger til yderligere dokumenter er meget opfattende. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv er overordnet positiv over for EU-Kommissionens ønske om at udvikle e-handlen, skabe mere lige konkurrence på tværs af EU s grænser samt rimelige vilkår og rettigheder for forbrugere og virksomheder. Dog er Dansk Erhverv ikke på alle områder enig med EU- Kommissionen i måden, hvorpå dette gribes an i forslaget til en handlingsplan, hvilket vil blive uddybet i det følgende. EU s Indre Marked kommer kun til at fungere, hvis EU-lovgivningen håndhæves lige effektivt og ensartet i alle EU-lande. De to afgørende forudsætninger for et velfungerende indre marked for e- handel er, at virksomhederne i EU konkurrerer på lige vilkår, samt at forbrugerne kan stole på ensartet beskyttelse uanset hvor, de handler på nettet. Med andre ord kræver det en målrettet indsats at sikre, at de fælles regler håndhæves ens i alle lande, hvis målet om øget grænseoverskridende e-handel skal føre til øget vækst og beskæftigelse samt sikre, at forbrugerne trygt kan handle på tværs af grænserne. Når vi i Danmark håndhæver EU-lovgivningen meget effektivt, mens en række andre EU-lande undlader dette, sker der konkurrenceforvridning, så danske virksomheder bliver stillet endnu ringere i konkurrencen med udenlandske virksomheder. De danske virksomheder er i forvejen hårdt presset af høje lønninger, skatter, afgifter og moms samt vidtgående krav til miljø, arbejdsmiljø og forbrugerbeskyttelse. Dertil kommer, at fragtomkostningerne i Danmark er ekstremt høje. Hvis MLT mlt@danskerhverv.dk Side 1/8

danske virksomheder skal kunne klare sig i konkurrencen på et område, hvor forbrugerne udelukkende fokuserer på prisen, er det nødvendigt med politisk fokus på at skabe lige konkurrencevilkår. Alle taber på det modsatte ikke mindst forbrugerne, fordi de går glip af en række rettigheder, når de handler i en række udenlandske netbutikker. Specifikke bemærkninger Ad. 3.1 Fremme af grænseoverskridende e-handel Fælles europæisk købelov EU-Kommissionen fremhæver i forslaget til en handlingsplan, at EU-Kommissionens tidligere fremsatte forslag til en forordning om en fælles europæisk købelov vil reducere de grænseoverskridende transaktionsomkostninger for virksomhederne. Da EU-Kommissionen tidligere på året gennemførte en høring om europæisk aftaleret, var kun 63 af 327 høringsparter fortalere for et sådant frivilligt aftaleretligt instrument. Den foreslåede fælles europæiske købelov bidrager ikke med klarhed over, hvad der gælder i B2Cforhold, når der handles over grænser, hverken for forbrugere eller for virksomheder. Desuden er visse aspekter af landenes køberet ikke dækket af forordningsforslaget. På disse områder vil de erhvervsdrivende alligevel skulle bruge ressourcer på at sætte sig ind i andre landes køberetlige lovgivning, hvormed selve formålet om, at gøre det lettere for virksomheder at handle med forbrugere i andre lande og omvendt, går tabt. Derudover har man i forslaget til en fælles købelov genbrugt en af de mest skadelige artikler fra Forbrugerrettighedsdirektivet, der betyder, at netbutikker kan tvinges til at refundere penge til forbrugere, inden de har fået varen retur. Denne bestemmelse risikerer i sig selv at blive så stor en omkostning for e-handlen, at det er direkte kontraproduktivt som værktøj til at fremme e-handlen. Forslaget er et frivilligt alternativ til de nationale reguleringer. Der bliver dermed tale om en købelov nummer to i medlemslandene, uden at disse købelove harmoniseres. Det vigtigste formål med køberetlige regler er at skabe sikkerhed i samhandlen, hvilket forslaget ikke tilnærmelsesvist gør. Forslaget lægger op til at give forbrugerne et højt beskyttelsesniveau, hvilket Dansk Erhverv grundlæggende er tilhænger af. Men det skal gøres på en hensigtsmæssig og relevant måde, så erhvervslivet ikke skal påtage sig byrder og omkostninger, der væsentligt overstiger de økonomiske fordele, forbrugerne opnår ved reglerne. Med EU-Kommissionens forslag er det Dansk Erhvervs skøn, at virksomhedernes byrder i visse tilfælde kan øges så meget, at varen, der sælges efter forordningsforslagets regler, skal prissættes højere. Faktorer som den 10-årige absolutte reklamationsfrist og at forbrugeren får valgretten til ombytning, selvom der er tale om mangler, der kan udbedres for en meget beskeden omkostning, kan konkret få væsentlig betydning. Det er ressourcespild, ikke særligt bæredygtigt og giver ikke de erhvervsdrivende motiv til frivilligt at vælge den fælles lov. Side 2/8

Endelig lægger Dansk Erhverv vægt på, at EU s regler håndhæves effektivt og ensartet. Som Dansk Erhverv har opfattet det, har europæiske håndhævelsesmyndigheder på forbrugerområdet rejst tvivl om, hvorvidt denne forordning vil kunne håndhæves. For uddybende bemærkninger henviser Dansk Erhverv til vores høringssvar af 9. december 2011 til Justitsministeriet om Høring over forslag til fælles europæisk købelov. Salgspligt i alle EU-lande EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet har flere gange i forskellige sammenhænge foreslået, at e-handelsvirksomheder skal være forpligtede til at sælge deres varer til alle EU s forbrugere uanset bopæl, medmindre de kan påvise gode grunde til ikke at servicere et givet, nationalt marked. Dette forslag fremhæver EU-Kommissionen igen i sit forslag til en handlingsplan. Dansk Erhverv er stærk modstander af forslaget, da virksomheder aldrig skal kunne forpligtes til at udbyde deres varer på markeder, som ikke er attraktive. Virksomheder opererer i de lande, hvor det kan betale sig, og hvor de er i stand til at give deres kunder god service. God kundepleje kræver, at man kan rådgive, vejlede og gennemføre klagebehandling på det lokale sprog, hvilket bl.a. kræver brugsanvisninger på de lokale sprog. Skal man handle med forbrugere i alle lande kræver det også viden om logistik og omkostninger ved distribution. Desuden kan der være forskelle i facon og størrelser på tøj og sko mellem nordiske og sydeuropæiske lande eller standarder for stik på elektriske produkter eller byggematerialer, pga. forskelligt klima, som en virksomhed ikke har ressourcerne til at administrere. Det er en meget stor administrativ byrde for en virksomhed at skulle være i stand til at håndtere alt dette i 27 lande og på næsten lige så mange sprog til trods for, at en virksomhed stort set intet sælger i landene. EU-Kommissionens forslag er bl.a. baseret på, at der er forskelle i priserne fra land til land. Prisforskelle er som regel baseret på nationale forskelle. I Danmark har vi nogle af EU s højeste skatter, afgifter, lønninger og momssatser. Desuden har vi en række administrative byrder som følge af effektiv håndhævelse og en tendens til overimplementering og nationale særregler. Hvis forslaget gennemføres, vil det koste dansk erhvervsliv dyrt, og danske virksomheder vil blive de store tabere til skade for vækst og beskæftigelse. Dansk Erhverv er af den opfattelse, at virksomhederne har frihed til ikke at handle med alle kunder, så længe der ikke er tale om illegal diskrimination. Dette mener Dansk Erhverv ikke er tilfældet, hvis en virksomhed ikke ønsker at udbyder sine varer i bestemte lande, men hvor det ikke er kundens nationalitet, der er afgørende. Derimod drejer det sig om, at kunden ikke bor i e- handelsvirksomhedens oprindelsesland eller et land, som denne har valgt at operere i. Moms Dansk Erhverv bakker op om EU-Kommissionens overordnede vision om at lette de administrative byrder for virksomheder ved e-handel, bl.a. i forbindelse med moms-afregning i forskellige lande med forskellige sprog, hvilket kan være særdeles kompliceret og byrdefuldt for virksomhe- Side 3/8

derne. Dansk Erhverv vil ikke hér forholde sig til konkrete tiltag i forhold til simplere momsadministration, herunder forslaget om one-stop-shops, men forbeholder sig retten til at vende tilbage med kommentarer i forbindelse med konkrete forslag. Dog er det væsentligt, at EU- Kommissionen sikrer, at de til enhver tid gældende regler håndhæves ens i alle EU-lande. Ad. 3.2 Forbedring af virksomheders og forbrugeres vilkår Dansk Erhverv finder det positivt, at EU-Kommissionen anerkender, at det er kompliceret eller risikabelt for mange virksomheder at udvide til andre lande, da det forudsætter indsigt i de mange regler i andre lande. Dansk Erhverv finder det også positivt, at EU-Kommissionen ønsker at gøre det lettere for virksomhederne et tilbyde e-handel på tværs af grænserne. Prissammenligningssider EU-Kommissionen lægger op til at lave kriterier for troværdige, gennemsigtige og uafhængige prissammenligningssider på nettet. Dansk Erhverv kan godt støtte udviklingen af sådanne kriterier, dog er det vigtigt at tage højde for, at forskellige priser afspejler forskel i skatter, afgifter, moms, lønninger, administrative byrder, m.v. Så længe der er disse forskelle, vil priserne være forskellige i medlemslandene. Et ensidigt fokus på pris vil være til skade for vækst og beskæftigelse i lande med høje lønninger og omkostninger som Danmark. Så længe der er disse forskelle, kan vi fra dansk side ikke være interesseret i, at man fra europæisk hold vil flytte handlen hen hvor omkostningerne er lavest, fordi der gives køb på andre forhold, som vi lever op til i Danmark. CPC-netværket Dansk Erhverv finder det positivt, at EU-Kommissionen i handlingsplanen har fokus på at udvikle CPC-netværket, samt at man påbegynder arbejdet allerede i 2012. Danmark bør lægge pres på EU-Kommissionen for, at arbejdet skrider fremad. Det eksisterende håndhævelsessamarbejde mellem EU-landenes nationale håndhævelsesmyndigheder er CPC-samarbejdet, som er skabt med forordning 2006/2004. I henhold til denne forordning kan Forbrugerombudsmanden sende en håndhævelsesanmodning til myndigheden i et andet land, hvor en virksomhed har overtrådt EU-reglerne, er registreret. Myndighederne skal ifølge reglerne tage selv den mindste sag op, men det sker i praksis ikke altid. Der er både mangel på effektive, nationale håndhævelsesinstitutioner i mange lande, og samarbejdet mellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder er endnu ikke effektivt nok til at sikre forbrugernes og virksomhedernes tillid til at handle på tværs af grænser. Dansk Erhverv mener derfor, at der skal fastsættes tidsfrister for, hvor lang tid en national håndhævelsesmyndighed må være om at behandle en håndhævelsesanmodning i et andet land. EU- Kommissionen skal følge op på, hvad der sker i disse sager og offentliggøre resultatet. Desuden mener Dansk Erhverv, at EU-Kommissionen bør påbegynde traktatkrænkelsessager i de tilfælde, hvor det kan sandsynliggøres, at en national håndhævelsesmyndighed bevidst undlader at følge op på en håndhævelsesanmodning. Side 4/8

Når den danske forbrugerombudsmand bliver opmærksom på en dansk virksomhed, som markedsfører sig i strid med reglerne, offentliggør han navnet på virksomheden, og virksomheden får en bøde. I flere EU-lande har håndhævelsesmyndighederne derimod ikke hjemmel til at offentliggøre navnene på virksomheder, som overtræder reglerne. I andre lande, hvor de har hjemmel til det, undlader myndighederne at anvende denne mulighed, fordi de ønsker at beskytte nationale virksomheder. Konsekvensen er, at Danmark, med en meget effektiv håndhævelse, udstilles som et usikkert sted at handle, fordi de få danske virksomheder, som overtræder reglerne, bliver nævnt i hele EU. Det er ikke bare vildledende, det betyder konkret, at danske virksomheder risikerer at miste omsætning til virksomheder, der systematisk bryder reglerne, men er fredet af deres nationale myndigheder. Det er særlig problematisk, fordi danske virksomheder generelt er ekstremt gode til at efterleve danske og europæiske forbrugerregler. Hvis europæiske virksomheder skal kunne konkurrere på lige vilkår, er der brug for at få skabt en europæisk hjemmel til og krav om offentliggørelse af virksomheder, der groft forsømmer sig mod reglerne, således at forbrugerne har mulighed for at undgå disse virksomheder også selvom virksomhederne er registreret i et andet land. Dette bør ske i den kommende revision af CPCforordningen. Ingen forhastet implementering af Forbrugerrettighedsdirektivet EU-Kommissionen opfordrer i forslaget til, at Forbrugerrettighedsdirektivet skal implementeres hurtigt og effektivt. Dansk Erhverv er enig i, at direktivet skal implementeres effektivt. Men det må ikke hastes igennem fordi der er en række store udfordringer, bl.a. for e- handelsvirksomheder, i direktivet. Dette har Dansk Erhverv ved tidligere lejlighed bl.a. gjort Justitsministeren opmærksom på. Det er bl.a. afgørende, at der i implementeringen af Forbrugerrettighedsdirektivet tages højde for risikoen for, at kriminelle, med forslaget om tilbagebetaling før modtagelse af returnerede varer, kan berige sig på netbutikkernes og de lovlydige forbrugeres bekostning. Persondatabeskyttelse Dansk Erhverv er enig med EU-Kommissionen i, at kundernes personlige oplysninger skal beskyttes. Imidlertid mener Dansk Erhverv, at man med vedtagelsen af Cookie-bestemmelsen har skudt helt viden af, idet den er åben og reelt kan fortolkes og implementeres på 27 forskellige måder. EU bør bidrage til at øge ensartetheden i stedet for at øge forskelligheden. I stedet for at fremme e-handlen gør Cookie-bestemmelsen det mere besværligt og øger barriererne. Fælles e-signatur EU-Kommissionen vil i 2012 foreslå lovgivning for en fælles e-signatur. Dansk Erhverv betragter overordnet dette som et godt initiativ, men vil afvente med yderligere bemærkninger til der foreligger et konkret udspil. Ad. 3.3 Pålidelige og effektive betalings- og fragtsystemer Standardisering af betalingssystemer og betalingskort Side 5/8

Dansk Erhverv er enig med EU-Kommissionen i, at der er behov for at styrke sikkerheden omkring betalinger for at undgå svindel og styrke forbrugernes tillid til at handle på nettet. Det er meget vigtigt område for Dansk Erhvervs medlemmer, men vi vil ikke i nærværende forholde os til konkrete tiltag. Vi forbeholder os retten til at vende tilbage med kommentarer i forbindelse med konkrete forslag. Fragt Dansk Erhverv støtter EU-Kommissionens ambition om, at varerne skal fragtes let, billigt, nå frem til tiden og i hel stand. EU-Kommissionen lægger imidlertid op til, at der skal udvikles flere fragtmuligheder for forbrugeren, at de bedste europæiske praksisser skal udbredes, fx levering på specifikke tidspunkter. Dansk Erhverv er af den opfattelse, at EU-Kommissionen ikke bør stille specifikke krav til markedet, men at EU-Kommissionen skal arbejde for et liberalt og gennemsigtigt fragtmarked i EU. Et frit marked med en øget konkurrence vil automatisk føre til, at markedet tilpasser sig kundernes efterspørgsel. Ad. 3.4 Mere effektiv tvistbilæggelse samt bekæmpelse af misbrug Alternativ tvistbilæggelse Under henvisning til EU-Kommissionens forslag til et direktiv om alternativ tvistbilæggelse 1 lægger EU-Kommissionen i nærværende forslag til en handlingsplan op til, at styrke retshåndhævelsen, herunder at styrke alternativ tvistbilæggelse samt at udbygge tvistbilæggelse til også at omfatte tvister vedrørende online-køb. Dansk Erhverv opridser hér kort sine holdninger til forslaget, og henviser i øvrigt til vores høringssvar af 21. december 2011 til Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for uddybende bemærkninger. Dansk Erhverv mener overordnet, at det er positivt, at EU-Kommissionen har fokus på at skabe reelle og effektive klagemuligheder for forbrugerne i hele EU. Det vil både højne forbrugernes tillid til at handle både offline og online og give mere lige konkurrence for virksomhederne, hvis forbrugerne har en klageadgang i alle EU-lande, og reglerne håndhæves effektivt i alle medlemsstater. Dansk Erhverv tilslutter sig målene om, at alternative tvistbilæggelsesorganer etableres og udbredes både geografisk og sektorielt, at forbrugernes og de erhvervsdrivendes kendskab til alternativ tvistbilæggelse styrkes, samt at kvaliteten i sagsbehandlingen tilsikres. Hvis tvistbilæggelsen skal opfattes som fair og retfærdig af begge parter, er det desuden afgørende, at både virksomheder og forbrugere er repræsenteret i alternative tvistbilæggelsesorganer, og at begges retssikkerhed er garanteret. Disse mål bør tilføjes, da de ikke i tilstrækkelig grad er opnået med disse forslag. Desværre forholder forslagene sig ikke til de praktiske led i en klagebehandlingsproces eller sætter standarder for god klagebehandling. Det er Dansk Erhvervs erfaring, at mange klager kræver 1 COM(2011) 793 og COM(2011) 794 Side 6/8

besigtigelse og vurdering af det omstridte produkt, før klagen kan afgøres. Dette forholder forslaget sig slet ikke til. Det er derfor vanskeligt at danne sig et fuldt overblik over konsekvenserne af forslaget. Helt overordnet skal en afgørelse truffet i et alternativt tvistbilæggelsesorgan altid kunne indbringes for domstolene, hvis sagen er egnet hertil. Det skal således gøres helt tydeligt i forslaget, at en virksomheds tilkendegivelse, om at lade tvister afgøre ved et nærmere angivet tvistbilæggelsesorgan, ikke er et tilsagn om at følge afgørelsen i sagen. Alternative tvistbilæggelsessystemer er ikke domstole og har ikke samme retssikkerhed som domstolene, hvor der er mulighed for vidneafhøring under strafansvar m.v. Dansk Erhverv skal derfor understrege vigtigheden af, at det ikke må blive et krav, at afgørelserne skal være bindende. EU-Kommissionen foreslår to absolutte frister for behandlingen af klager i alternative tvistbilæggelsesorganer og for online tvistbilæggelse, hhv. 90 dage og 30 dage. Rent principielt bør der ikke skelnes mellem, hvorvidt en handel er foregået online eller offline. Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan en grænseoverskridende tvist skal kunne løses inden for en frist på 30 dage, når parterne skal høres. Desuden giver forslagene som udgangspunkt klageadgang for alle produkter, og der fastsættes ingen forældelsesfrister. Desuden forholder man sig heller ikke til, at længden af reklamationsretten er forskellig i de forskellige EU-lande. Forslagene omtaler sanktioner overfor virksomheder, som ikke lever op til kravene i direktivet og forordningen. For at sikre rimelighed i afgørelserne og hermed større retssikkerhed skal det tilsikres, at urigtige oplysninger fra parterne sanktioneres på linje med falske forklaringer for en domstol. Det gælder også urigtige oplysninger fra forbrugerne. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at ODR alene skal have til ansvar at fordele sagerne til de relevante nationale ADR-organer og oversætte klager mv., hvor dette måtte være nødvendigt. Alternativ tvistbilæggelse skal desuden forbeholdes sager, hvor både faktum og jura er relativt enkel. Dette bør skrives ind i direktivet og forordningen. Direktivforslaget kan desuden tolkes derhen, at erhvervslivets organisationer ikke kan deltage i alternative tvistbilæggelsesorganer. Dette er uacceptabelt, da en sådan retstilstand fører til, at det bliver svært for erhvervslivet at tage ejerskab til arbejdet med alternativ tvistbilæggelse. Dette er i strid med erhvervslivets grundlæggende interesse i at sikre gode og trygge forbrugerforhold, blandt andet ved at udbrede erfaringer om afgørelser til sine medlemmer og dermed minimere tvister i fremtiden og skabe tryghed for forbrugerne. Endvidere lægger direktivforslaget op til, at de erhvervsdrivende skal oplyse forbrugerne om klagemuligheder på kvitteringer og fakturaer. Dette er en tung og unødvendig administrativ byrde, som skal tages ud af forslaget. Endelig skal forslaget ikke hastes igennem, som EU-Kommissionen lægger op til. Forslagene bør vedtages i en form, som vil give nytteværdi både for forbrugerne og virksomheder og medvirke til Side 7/8

at fremme retssikkerheden, håndhævelsen, forbrugertilliden og lige konkurrencevilkår. Med et tidspres for vedtagelse risikeres dette at blive kompromitteret. Højhastighedsnetværk og avancerede teknologiske løsninger Dansk Erhverv bakker op om EU-Kommissionens ønske om styrkelse af infrastrukturen, herunder adgang til trådløst netværk, samt investeringer i højhastighedsnet. Dansk Erhverv stiller sig gerne til rådighed for uddybende bemærkninger. Med venlig hilsen Marie Louise Thorstensen Politisk Konsulent Side 8/8