Paint with Pride Indhold 3/2012 Gamle materialer erstattes af nye...1 Brandhæmmende maling ledte City Lak til Teknos...2 Toning af farver går nu som en leg...4 Teknos på Atyrau Oil & Gas 2012 i Kasakhstan...5 Åbningstider i sommerperioden...5 Udgivet af: Teknos Oy Redaktør: Merja Jakobsson Dansk udgave: Karin Skov Layout: Dynastia Oy www.teknos.com Gamle materialer erstattes af nye Kompositmaterialer består af to eller flere typer komponenter, som kombineres med henblik på at producere nye materialer med interessante egenskaber. I de seneste år har kompositmaterialerne fået lidt af en renæssance, og mange virksomheder har investeret kraftigt i udviklingen af helt nye typer. Årsagerne til udviklingen af de nye materialer er typisk forbedrede mekaniske egenskaber, lavere varmeoverførsel, mindsket risiko for korrosion, grønt genbrug og lavere priser. De fleste nye kompositmaterialer skal af æstetiske og tekniske årsager overfladebehandles. Desværre er kompositmaterialer et udefineret underlag, som altid skal studeres nærmere, inden der kan fastlægges et malingssystem. I praksis kræver alle kompositmaterialer skræddersyet overfladebehandling. Teknos har gjort en stor indsats for at udvikle pulvermaling, vådmaling og kombinationer af disse med henblik på at skabe det mest velegnede malingssystem. Jari Schneider Senior Group Vice President General Industry og Powder Coatings
Side 2 Brandhæmmende maling ledte City Lak til Teknos Behovet for at finde en leverandør af brandhæmmende maling var årsagen til, at indehaveren af den familieejede industrilakerervirksomhed City Lak A/S i Middelfart, Danmark, henvendte sig til Teknos. Karl Aage Nielsen, City Lak A/S, fik forrige år mulighed for at blive underleverandør til det storslåede byggeprojekt Musikkens Hus i Aalborg, Danmark. Et af kravene til de stålkonstruktioner, City Lak skulle overfladebehandle til bygningen, var, at det skulle være med et godkendt, brandhæmmende produkt. Brandhæmmende maling forlænger den tid, der går, inden ståltemperaturen stiger. Ved høj varmepåvirkning svulmer malingen op og danner et lag af skum, som isolerer stålet mod varme fra branden. Hjemmeside med den rette løsning Karl Aage Nielsen søgte en alternativ leverandør til sin daværende, og ved et lykketræf landende han på Teknos hjemmeside, hvor han fandt en beskrivelse af brandhæmmende maling og præcis den løsning, han efterspurgte. Et opkald til Teknos førte til et møde med Teknos tekniske konsulent Jesper Thysgaard, hvor specifikationer og krav blev gennemgået. Som industrilakerer står City Lak for den del af overfladebehandling af stålkonstruktioner til byggeprojektet, som ikke kan foregå på selve byggepladsen. Teknos er leverandør af brandhæmmende maling til såvel denne del af projektet som til on site behandlingen af bygningskonstruktionen. HENSO- THERM 4 KS, der bruges til opgaven, er en opskummende, vandig brandhæmmende overfladebehandling til indendørs brug. Den er godkendt op til 120 minutter. Ud over, at Teknos har det rigtige produkt, fremhæver Karl Aage Nielsen den kvalificerede rådgivning, han drager fordel af i det tætte samarbejde, som nu er etableret med Teknos. Karin Skov Teknos AS General Industry og Powder Coatings
Side 3 FAKTA OM BRANDSIKRING AF STÅL Når ståls temperatur stiger, svækkes dets styrke, og det deformerer. I henhold til SFS-EN 1993-1-2 er flydegrænsen for stål normalt på op til + 400 C, men derefter falder den relativt hurtigt. Den såkaldte kritiske temperatur for normale stålkonstruktioner er mellem +550 C og + 600 C. I den brandsikre periode må temperaturen på stålkonstruktionen ikke stige over dette niveau. Reference: Finnish Constructional Steelwork Association FCSA FAKTA OM MUSIKKENS HUS I AALBORG Musikkens Hus er visionen om et internationalt koncerthus. På havnefronten i Aalborg skal opføres et hus af høj arkitektonisk og akustisk kvalitet. Arkitektfirmaet bag Musikkens Hus, østrigske Coop Himmelb(l)au, har udarbejdet planen for byggeriet. Bruttoareal: ca. 20.000 m 2 Nettoareal: ca. 12.000 m 2 Etager over terræn: 5 Etager under terræn: 3 www.coop-himmelblau.at World of the General Industry and og Powder Coatings
Side 4 Toning af farver går nu som en leg Med TEKNOTINT toneanlægget er den rigtige nuance altid på lager En kreds af malere, indehaveren Karl Aage Nielsen samt sønnen Morten Bo Nielsen står rundt om den nye tonemaskine og lytter koncentreret til teknisk salgskonsulent Jesper Thysgaard, Teknos, som demonstrerer, hvordan man ved hjælp af nogle tastetryk toner en spand maling i den ønskede nuance. Teknos-konsulent har forinden sørget for, at spande med de rigtige baser samt tonepastaer er leveret til industrilakereren og er blevet sat i system på hylder, så det fremover er let at finde det rette produkt. Reaktionshastighed er et af nøgleordene i industrilakererbranchen. Kunderne ringer og vil gerne have en leveringstid inden for få dage. Det er derfor en stor fordel, at leverandøren af maling til opgaven, Teknos, kan levere såvel de små som de store portioner med meget kort varsel. De små portioner bliver leveret gennem Teknos forhandler, Salcolor, som fuldender sortimentet med autolakker. City Lak-indehaveren foretrækker at samle sine indkøb hos én leverandør, som dels kan levere det brede spektrum af produkter, han efterspørger, dels har viden om produkterne og kan yde teknisk support, når behovet er der. Hurtig omstilling Der sandblæses og overfladebehandles alt fra kapsler over højtalerkabinetter til store stålspær med standardiseret forbehandling og dokumenterede produkter. Virksomheden skal være omstillingsparat, da det er meget forskelligt, hvad der netop er oppe i tiden for nogle få år siden var lakering af køkkenlåger et fokusområde, og lige nu er det kæmpestore metalcylindere til rensningsanlæg, som fylder den største af de i alt seks malekabiner hos City Lak. Karl Aage Nielsen fortæller, at hans malere altid spørger, om den rigtige nuance er på lager. Det er en krævende opgave at afveje og tone malingen manuelt - noget, de helst er fri for. Med installationen af tonemaskinen går det legende let. Mens spanden, som det sidste, automatisk bliver drejet sideværts rundt i blandemaskinen, er der nu mulighed for at putte hænderne i lommen på kedeldragten og lade tankerne flyve. Karin Skov Teknos AS FAKTA OM CITY LAK A/S Industrilakeringsvirksomhed, grundlagt 1976, ejet af familien Nielsen. 6 sprøjte-/tørrekabiner, hvoraf den største er på 20 meters længde, 6 meters bredde og 6 meters højde. Separat tørrekabine. Truckkapacitet på op til 18 tons. World of the General Industry and og Powder Coatings
Side 5 Teknos på Atyrau Oil & Gas 2012 i Kasakhstan Den 3. 5. april deltog Teknos Rusland for første gang på messen North Caspian Regional Atyrau Oil & Gas, som henvender sig til specialister, og som nu har været afholdt i 11 år. Disse arrangementer er blevet mødested for specialister inden for olie- og gasindustrien ikke kun fra den kaspiske region og Kasakhstan, men også fra resten af verden. Atyrau Oil & Gas Exhibition og Oiltech Atyrau Conference har udviklet sig til at blive de primære brancheplatforme for olie- og gasindustrien i denne region. Atyrau er Kasakhstans oliehovedstad og har som den ældste olie- og gasproducerende region i Kasakhstan en særlig status. Alexey Panov Seniortekniker, Teknos Rusland Olga Orlova, afdelingsleder hos Teknos Rusland. Åbningstider i sommerperioden Alle uger i sommerferien er telefonerne åbne mandag-torsdag 08:00 til 16:00 og fredag til 15:00. Vi ønsker jer en skøn sommer! Næste nummer udkommer i september. Helkama cykler er fremstillet til at holde. Electro er lakeret med Teknos INFRALIT PE 8339-09 polyester pulvermaling i metallic RAL 720-M farven turkis. www.teknos.com