Nymølle Stenindustrier A/S. April VVM-redegørelse for udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav

Nymølle Stenindustrier A/S April 2016

PROJEKT VVM for udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav Nymølle Stenindustrier A/S Projekt nr. 222450 Version 2 Udarbejdet af JBN, CSU, KRB, MAC, GOL, GLA, RBL, LKR Kontrolleret af MXJ Godkendt af JBN NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 E: jbn@niras.dk Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: +45 4810 4300 3450 Allerød E: niras@niras.dk

1 Indledning... 2 2 Ikke teknisk resume... 4 3 VVM-processen... 10 4 Projektbeskrivelse... 12 5 Trafik... 23 6 Støj og vibrationer... 26 7 Luft, klima, lys og støv... 31 8 Plante- og dyreliv... 35 9 Jord og affald... 42 10 Grundvand og overfladevand... 44 11 Arkæologi og kulturarv... 50 12 Friluftsliv... 53 13 Landskab og visuelle forhold... 56 14 Befolkning, erhverv og socioøkonomi... 65 15 Afværgeforanstaltninger... 68 16 Alternativer og 0-alternativ... 69 17 Lovgrundlag og planforhold... 71 18 Mangler ved VVM-redegørelsen... 79 19 Referencer... 80 Bilag Bilag 1: Oversigt over ansøgt areal Bilag 2: Graveplan Bilag 3: Efterbehandlingsplan 1

1 INDLEDNING Nymølle Stenindustrier A/S har ansøgt Region Syddanmark om udvidelse af den eksisterende råstofgrav Sdr. Nærå Grusgrav 5 km sydøst for Odense. Råstofgraven er beliggende på Ibjergvej 7, 5792 Årslev i Fåborg Midtfyn Kommune. Ansøgningen omfatter matrikel nr. 22e, 11m og 10a Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå. Området, hvor der er ansøgt om at indvinde grus, (herefter kaldet projektområdet) udgør en del af et graveområde, som blev udpeget i Region Syddanmarks Råstofplan 2008 og er videreført i Råstofplan 2012 [1], (se Figur 1-1). Der har været gravet grus på arealet siden 2005. Der er ansøgt om at indvinde sand og grus både over og under grundvandsspejlet og udvide den eksisterende råstofgrav med 5 ha mod nord og 15 ha mod vest. Arealet af den eksisterende råstofgrav er ca. 25 ha, så det samlede areal af råstofgraven vil blive 45 ha. I forbindelse med ansøgningen er der udarbejdet denne VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) i overensstemmelse med VVM-bekendtgørelsens krav [2]. VVM-redegørelsen beskriver og vurderer det påtænkte projekts væsentligste indvirkninger på miljøet, både direkte og indirekte, med baggrund i kravene til indhold efter VVM-bekendtgørelsens bilag 4 [2]. Figur 1-1 Oversigtskort med angivelse af det ansøgte område ved Sdr. Nærå (markeret med rød og blå). Det udpegede graveområde jf. Region Syddanmarks Råstofplan 2012 er markeret med lyserød skravering (se også bilag 1). 2

1.1 Læsevejledning og opbygning af VVM-redegørelsen VVM-redegørelsen starter med et ikke-teknisk resume (kapitel 2), hvor redegørelsens vigtigste konklusioner gennemgås. Kapitel 3 rummer den lovgivningsmæssige baggrund, herunder en kort gennemgang af selve VVM-processen. Kapitel 4 omfatter en beskrivelse af det ansøgte projekt og kapitel 5 en redegørelse for fravalgte og aktuelle alternativer. Kapitel 6 er en beskrivelse af gældende lovgrundlag og planforhold. Den samlede beskrivelse af miljøpåvirkningerne i henholdsvis anlægs- og driftsfasen samt de kumulative effekter af udvidelsen af Sdr. Nærå Grusgrav findes i kapitel 7-16. Endelig beskrives hvilke afværgeforanstaltninger, som forventes at blive etableret og iværksat (kapitel 15) og manglende viden (kapitel 18) i forbindelse med miljøvurderingen af projektet. 3

2 IKKE TEKNISK RESUME Det ikke-tekniske resumé består af en kort oversigtlig beskrivelse af den ansøgte udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav, samt hvilke miljøpåvirkninger den udvidede råstofindvinding vurderes at medføre. 2.1 Råstofindvindingen Nymølle Stenindustri A/S har ansøgt om udvidelse af Sdr. Nærå Grusgrav til i alt ca. 45 ha fordelt på et område nord for og et område vest for den eksisterende grusgrav, se bilag 1. Der er ansøgt om at kunne indvinde ca. 200.000 m 3 sand, grus og sten pr. år, heraf ca. 2/3 under grundvandsspejlet på det ansøgte areal, hvilket svarer til den samme indvindingsmængde som i dag. Udvidelsen af graven vil dermed ikke forøge den årlige indvundne mængde, men alene forlænge den periode, hvor der indvindes råstoffer fra graven med ca. 10 år. På baggrund af den nuværende afsætning forventes indvindingen afsluttet i Sdr. Nærå Grusgrav i ca. år 2027. Råstofindvindingen består af flere trin. Indledningsvist afrømmes mulden, og lægges i depot, indtil det anvendes til at opbygge støjvolde. Herefter fjernes overjorden, som også lægges i depot før det anvendes til den løbende efterbehandling af de områder, hvor råstofferne (sand, grus og sten) allerede er indvundet. Derefter indvindes råstofferne ved at fjerne de råstoffer, der falder ned fra gravefronten, og med wiremaskine hentes råstoffer under grundvandsspejlet. Råstofferne sorteres og knuses i sortéranlæg og knuser, og der opbygges stakke af produkter i det centrale arbejdsområde nede i grusgraven. Derfra læsses råstofferne på lastbilerne, der ankommer til graven for at købe råstofferne. På vej ud stopper lastbilerne ved brovægten, hvor læsset vejes og registreres, hvorefter lastbilen igen via Ibjergvej forlader Sdr. Nærå Grusgrav. Når lastbilerne ankommer til grusgraven medbringer nogle af dem uforurenet jord, der anvendes til efterbehandling af udgravede områder. Efter endt indvinding vil arealet blive efterbehandlet, til ekstensivt landbug og/eller natur uden brug af gødning og pesticider. Produktionsanlægget vil under indvinding fra hele etape 1a, 1b og 1c fortsat være placeret centralt i råstofgraven på den nuværende placering på matrikel nr. 22e. Når etape 2 og 3 påbegyndes flyttes produktionsanlægget og lageret af råstoffer til matrikel nr. 10a i den vestlige del af området. Når etape 1a og 1b er færdiggravet anlægges en ny intern adgangsvej, fra eksisterende adgang fra Ibjergvej over matrikel nr. 22e til den sydlige del af matrikel nr. 10a, og når etape 1c er udgravet føres den interne adgangsvej mod nord langs skel til matrikel 10a frem til etape 2. Alternativ vejadgang For at mindske længden af adgangsvej og frigive matrikel nr. 22e og 11m til natur og rekreative formål kan der eventuelt etableres en alternativ adgangsvej fra 4

Ibjegvej via Blæsbjerggyden til en ind- og udkørsel, der placeres nord for ejendommene Blæsbjerggyden nr. 2 og 4. Da Blæsbjerggyden i dag kun i begrænset omfang anvendes af lastbiler, vil Nymølle Stenindustri A/S sikre vejens tilstand i anvendelsesperioden. 2.2 Trafik Der er i dag en årlig produktion af råstoffer på ca. 200.000 m 3 fra den eksisterende råstofgrav, svarende til ca. 75 kørsler pr. dag, og udvidelsen af Sdr. Nærå Grusgrav vil ikke medføre mere trafik i området. Miljøpåvirkningerne fra trafikken til og fra råstofgraven er begrænsede, selvom de udgør en stor del af den tunge trafik på Ibjergvej og Kirstinebjergvej. Baggrunden for denne vurdering er primært, at ind- og udkørselsforhold og vejene er indrettet således, at lokale gener mindskes, at trafikken afvikles på Ibjergvej, som er facadeløs på strækningen ved Sdr. Nærå og Årslev, samt på de overordnede veje, som er indrettet til gennemkørende og tung trafik, og hvor trafikken til og fra råstofgraven udgør en mindre del. Det vurderes, at trafikken til råstofgraven ikke vil benytte det mere lokale vejnet, medmindre det er et lokalt mål. Alternativ vejadgang Flytning af ind- og udkørselsforholdene til etape 2 og 3 vil medføre en væsentlig stigning af trafikken med lastbiler på Blæsbjerggyden. Ændring af ind- og udkørselsforholdene vil medføre meget lokale ændringer for de nærmeste naboer til råstofgraven på Blæsbjerggyden og Ibjergvej. Beboerne i Blæsbjerggyden nr. 2 og 4 vil få forbikørende lastbiler på Blæsbjerggyden ved deres huse og dermed afledt forhøjet støjniveau og risiko for støvgener, mens beboere og besøgende til alle huse på Blæsbjerggyden vil opleve gener fra lastbilerne, når de færdes på vejen. Flytning af ind- og udkørslen vil samtidig mindske generne for beboerne på Ibjergvej nr. 22, som undgår den interne transport i råstofgraven bag boligen. Flytning af indkørslen vil ligeledes mindske trafikken og de afledte gener på Ibjervej ud for boligerne i nr. 22, 15 og 17. 2.3 Støj Til råstofindvindingen anvendes maskiner i det åbne land. Disse er først og fremmest forarbejdningsanlæg (knusere og sorteranlæg) og kørende materiel (læssemaskiner og gravemaskiner). Støjen fra grusgravningen kommer dels fra klargøring af arealer til grusgravning og arbejdet i selve grusgraven, og dels fra lastbilernes kørsel på offentlig vej. Der er foretaget beregninger af støjbelastningen under afrømning af muld, fjernelse af overjord og ved indvinding og behandling af råstofferne. Beregningerne viser, at under afrømning af muld og etablering af jordvolde vil støjen ved de nærmeste naboer ligge noget lavere end grænseværdien for. Og efter etablering 5

af støjvolde vil støjen fra de øvrige aktiviteter under drift af råstofgraven ved de nærmeste naboer ligge lavere end den vejledende støjgrænse. 2.4 Luft og støv De årlige emissioner ændres ikke fra i dag og til indvinding fra den udvidede råstofgrav. Da emissionerne forekommer i det åbne land med en hurtig spredning, vurderes emissionerne at medføre en ubetydelig påvirkning af den lokale luftkvalitet. Støv fra arbejdet nede i råstofgraven vurderes ikke at medføre væsentlige gener ved boligerne i området. Den største støvgene vurderes at komme fra det støv og mudder, som lastbilerne trækker med ud på det offentlige vejnet, samt fra kørsel på interne veje. Ved hyppig vanding af grusveje, og hyppig vanding og fejning af både den befæstede indkørsel og det første stykke af den offentlige vej, minimeres generne. 2.5 Plante- og dyreliv Arealerne for udvidelsen af råstofgraven er hovedsagelig opdyrket landbrugsområde, uden områder med beskyttet natur ( 3), egnede levesteder for markfirben og egnede levesteder for padder. De særligt våde naturtyper, der er beliggende syd for Ibjergvej og syd for Vindinge Å, kan være sårbare overfor sænkninger i grundvandsstanden. Da de konservativt beregnede sænkninger af grundvandsspejlet ved råstofindvindingen er mindre end de naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet vurderes naturtyperne ikke at blive påvirket. Træerne i det ansøgte område er ikke egnede som ynglested for flagermus. Dog har enkelte af rønnetræerne i de levende hegn hulheder og sprækker, der kan benyttes af flagermus til dagrast, ligesom de udgør en ledelinje for flagermusene. Støj og forstyrrelser som følge af graveaktiviteterne vurderes ikke at medføre påvirkninger af flagermus, der flyver langs det levende hegn, idet graveaktiviteterne foregår i dagtimerne, mens flagermus er aktive om aftenen og natten. Det levende hegn mellem matriklerne 10a og 11m vil blive fældet. Ved bibeholdelse af mindst et af de nord-sydgående levende hegn vurderes det, at råstofindvindingen ikke vil medføre påvirkninger af den økologiske funktionalitet af yngle- og rastesteder for flagermus i området. Efterbehandling af råstofgraven øger muligheden for, at de lysåbne naturtyper, der er i tilbagegang i det danske landskab, kan indfinde sig her, ligesom planlagte mindre vandhuller kan være til gavn for eventuelle padder i området, og de nye gravesøer på sigt kan udgøre gode fourageringshabitater for en del flagermusarter i området. Efterbehandlingen af råstofgraven kan dermed have en positiv påvirkning i forhold til naturværdierne i Tarup-Davinde området. 6

2.6 Grundvand Udvidelsen af råstofgraven vil ikke ændre på grundvandssænkningens udbredelse, da råstofindvindingen vil fortsætte med samme årlige indvinding, men grundvandssænkningen vil ske i en længere årrække. Den beregnede grundvandssænkning er mindre end de naturlige årstidsvariationer i grundvandsspejlet. Eventuelle sænkninger i grundvandsspejlet vil ikke medføre påvirkning af almene vandforsyninger eller enkeltindvindere, idet der er et stort lerdække over filter på de tre nærliggende indvindingsboringer, hvilket vil virke som en barriere mod en eventuel sænkning af grundvandsstanden, og der er mere end 75 m fra råstofgraven til enkeltindvindere. Der vil ikke være risiko for forsuring og forurening med okker, da der er et højt kalkindhold i jorden. Ligeledes vil der ikke ske opkoncentrering af arsen, nikkel og andre metaller i opgravet materiale, på grund af det lave indhold i grundvandet i råstoflaget. Risikoen for nedsivning af pesticider til grundvandet øges, når muldlaget afrømmes, hvilket er standard for al råstofindvinding i Danmark. Med efterbehandling til ekstensivt landbrug og/eller rekreativt formål vil der ikke blive anvendt sprøjtemidler på gravearealerne. Det vurderes samtidig, at råstofindvindingen ikke påvirker forureningsspredningen på de kortlagte forurenede lokaliteter og der vil derfor ikke være øget risiko for forurening af overfladevand og grundvand på grund af råstofindvindingen. Samlet set vurderes det, at der ikke sker en væsentlig kvantitativ og kemisk påvirkning af grundvandet og vandindvindingen i området. 2.7 Diger Det beskyttede dige langs den østlige kant af matrikel 10a vil blive bortgravet ved råstofindvindingen. Det beskyttede dige har hverken en kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig betydning for området. Dispensation fra museumsloves 29a kan søges og gives, såfremt et projekt er af samfundsmæssig betydning. 2.8 Friluftsliv Der er ikke knyttet friluftsinteresser til selve projektområdet i dag eller i driftsfasen. De mulige friluftsinteresser knytter sig til en efterfølgende anvendelse af området og de omkringliggende vejes brug som adgang til rekreative områder omkring Tarup-Davinde. Efterbehandlingen og overdragelsen af delarealet (matrikel nr. 11m og 22e) til Tarup-Davinde I/S vurderes at øge områdets samlede rekreative muligheder, og såfremt det resterende areal (matrikel nr. 10a) efterfølgende kan overdrages, vurderes den positive påvirkning af projektet på friluftlivet i området at blive øget yderligere 7

Den samlede positive påvirkning af råstofindvindingen vurderes ikke væsentlig på regionalt plan, men lokalt vil påvirkningen være markant og væsentlig. 2.9 Landskab og visuelle forhold Råstofindvinding er et markant indgreb i landskabet. Så længe indvinding er i gang i området, vil landskabet, som det opfattes fra Ibjergvej, være præget af råstofindvindingen, ligesom det allerede i dag er tilfældet for matrikel nr. 22e. Påvirkningen vurderes dermed at være mindre betydende i forhold til de eksisterende forhold. De eksisterende visuelle forhold, herunder den frie udsigt ind over markerne fra naboejendomme vil blive reduceret pga. jordvolde, mens råstofindvindingen pågår. Udsigten til voldende begrænses flere steder af naboejendommenes beplantning. Begrænsning af den frie udsigt kan opleves negativt af beboerne, men vil samtidig virke skærmende på udsigten til selve råstofindvindingen, hvilket kan opleves som et positivt tiltag. Påvirkningen vurderes på denne baggrund at være mindre væsentlig. Isoleret set vil råstofindvinding fra Sdr. Nærå Grusgrav og dennes efterbehandling have en stor indvirkning på det ellers relativt flade landbrugslandskab. Hvor der før var trærækker som læbælter mellem mindre markområder, vil der fremover være større kuperede flader af græsklædte bakker, lunde, store og små søer samt skråninger til digesvaler. Sdr. Nærå Grusgrav er imidlertid en del af et større graveområde, som har været brugt til råstofindvinding i over 100 år og skal, når det er efterbehandlet, helt eller delvist indgå i et større samlet rekreativt område. I forhold til dette menneskeskabte landskab, som har bibragt området en større biodiversitet, flere rekreative muligheder og i sig selv er blevet til et kulturhistorisk spor, vil graveområdet ved Sdr. Nærå indgå på en harmonisk måde. 2.10 Planforhold Det ansøgte areal er beliggende i åbent land indenfor graveområde jf. Region Syddanmarks Råstofplan 2012. I området er der flere boliger i det åbne land, og et boligområde sydøst for Ibjergvej, som den nordligste afgrænsning af Sdr. Nærå. Projektområdet er beliggende i rammeområde Tad.R.1 Tarup-Davinde, Natur- og fritidsområde, og udlagt til rekreativt område efter endt råstofindvinding. Råstofindvinding og efterbehandling vil foregå i overensstemmelse med Lokalplan 5007 Tarup-Davinde et natur og fritidsområde formål og retningslinjer. 2.11 Andre påvirkninger Der er vurderet flere andre miljøpåvirkninger i VVM-redegørelsen. Det er lys, vibrationer, jord, affald, kultur, overfladevand samt miljøafledte socioøkonomiske 8

effekter. De er ikke taget med i dette resumé, da der ikke er fundet væsentlige påvirkninger. 9

3 VVM-PROCESSEN VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (Bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015) [2]. Reglerne sikrer, at projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse, der har været i offelig høring. Region Syddanmark er VVM-myndighed og forestår gennemførelsen af VVMprocessen. Formålet med VVM-processen er at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. VVMredegørelsen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til at vurdere projektets virkninger på miljøet og beskrive, hvordan man kan begrænse eller undgå eventuelle negative effekter på miljøet. VVM-redegørelsen skal beskrive råstofindvindingens udformning og arealbehov, processer og graveplaner samt indvindingens direkte og indirekte påvirkning af omgivelserne, herunder påvirkningen af mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen beskriver desuden eventuelle relevante alternativer til den ønskede projekt samt konsekvenserne, hvis indvindingen ikke gennemføres (det såkaldte 0-alternativ). VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er gennemført en VVM-proces med udarbejdelse af en VVM-redegørelse. VVM-processen indledes med en offentlig høring også kaldet debatfasen - hvor Region Syddanmark indkalder ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. Når VVM-redegørelsen er udarbejdet offentliggøres den og skal danne grundlag for såvel en offentlig debat, som den endelige beslutning om projektet kan gennemføres og der kan meddeles tilladelse. 3.1 Input fra debatfasen Region Syddanmark har gennemført en første offentlighedsfase (debatfasen) i perioden 3. november til 3. december 2015, hvor alle interessenter blev inviteret til at komme med ideer og forslag i til projektet. 10

Der blev modtaget i alt fire skriftlige kommentarer til projektet i debatfasen. Nedenfor er vist hovedpunkterne i de modtagne kommentarer: Øget støj og støv pga. indvinding og transport af råstoffer. Bekymring for adgangsforhold via Blæsbjerggyden. Mulig påvirkning af privat vandledning og vandindvinding ved naboejendomme. Potentiel værdiforringelse af naboejendomme til råstofindvindingen. Forslag om krav om stikprøvekontrol ved fremtidig tilladelse til jordmodtagelse. Som et led i borgerinddragelsen blev desuden afholdt borgermøde den 23. november 2015. Kommentarerne fra borgermødet var koncentreret om vejadgang og potentielle miljøgener fra udvidelsen af råstofgraven, og ønsker til at VVM-redegørelsen fastlægger efterbehandling af området, samt at regionen efterfølgende ved tilsyn sikrer, at efterbehandlingsplanen er efterfulgt. Kommentarer fra debatfasen inkl. borgermødet er inddraget i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen. 3.2 Offentlig høring og afgørelse VVM redegørelsen skal offentliggøres med henblik på høring af offentligheden og berørte parter i mindst 8 uger jf. VVM bekendtgørelsens 6. VVMredegørelsen vil desuden blive offentliggjort på regionens hjemmeside. har været i offentlig høring fra x. april 2016 til x juni 2016. Der kan indsendes bemærkninger og kommentarer i høringsperioden. På grundlag af den offentlige høring vil Region Syddanmark vurdere de indkomne bemærkninger og eventuel justere VVMredegørelsen. Herefter kan Region Syddanmark træffe afgørelse om, at projektet kan gennemføres og meddele VVM tilladelse. En VVM-tilladelse vil i den konkrete sag erstattes af en tilladelse til råstofindvinding efter råstoflovens 7 [3]. Afgørelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet. 11

4 PROJEKTBESKRIVELSE 4.1 Baggrund for projektet Nymølle Stenindustrier A/S har den 21. september 2015 ansøgt Region Syddanmark om at indvinde ca. 200.000 m 3 sand og grus pr. år på en del af matrikel nr. 22e, 11m og 10a Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå. Der er ansøgt om at indvinde råstoffer både over og under grundvandsspejlet. De ansøgte arealer omfatter opdyrket landbrugsområde med spredt bebyggelse, samt to mindre områder med ældre tilvokset plantage på matrikel nr. 10a Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå. Plantagen vil blive ryddet i forbindelse med indvindingen af råstoffer. Der har været indvundet grus på en del af matrikel nr. 22e og 11m Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå siden 2005 samt modtaget jord udefra. Der har været råstofindvinding i Tarup-Davinde området i mere end 100 år. De ansøgte arealer ligger inden for graveområdet Tarup-Davinde ifølge Region Syddanmarks Råstofplan 2012 (Figur 4-1). Af Fåborg - Midtfyns Kommuneplan 2013 [4] kan områderne efter endt råstofindvinding og efterbehandling anvendes til natur- og fritidsområde/rekreativt område. Området er tillige omfattet af lokalplanen Tarup-Davinde et natur og fritidsområde [5], som er en samlet plan for et større område med råstofgrave sydøst for Odense samt strategien Over sø og land 2050, som er en fælles helhedsplan udarbejdet af Tarup-Davinde I/S (se kapitel 17 om Lovgrundlag- og planforhold). Figur 4-1 Sdr. Nærå Grusgrav med angivelse af det ansøgte areal (se også bilag 1). 12

4.2 Råstofindvindingen Det ansøgte graveområde vurderes at indeholde omkring 1,85 mio. m 3 sand-, grus- og stenressourcer. Der skal indvindes både over og under grundvandsspejlet, hvilket der også gøres i dag. Der er ansøgt om at indvinde 200.000 m 3 sand og grus årligt. Det svarer til den mængde, der indvindes fra den eksisterende råstofgrav i dag, og udvidelsen af graven vil dermed ikke forøge den årlige indvundne mængde råstoffer. Miljøpåvirkningerne vil derfor i store træk være som i dag, bortset fra at påvirkningerne flyttes rundt i området, og kommer tættere på beboelse på matrikel nr. 10a Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå end i dag. Med den forventede indvindingstakt, der vil være afhængig af konjunkturerne, vil råstofindvindingen pågå i ca. 10 år, og med den afsluttende efterbehandling vil der være aktivitet i området i ca. 12 år frem til år 2029. Forekomsten gennemgår en række sorteringer for efterfølgende at blive blandet i henhold til efterspørgslen fra kunderne. Forekomsten spænder således bredt og er velegnet til såvel sandfyld, bundsikringsmaterialer, stabilgrus som tilslag til beton. Stenindholdet er varierende inden for området, men nogle steder med et sten- indhold på 20-25 % over 4 mm. Der planlægges at indvinde grus ned til en dybde af 10-20 m under terræn, heraf vil op til 10 m være under grundvandsspejlet. Det antages, at ca. 2/3 af forekomsten befinder sig under grundvandsspejlet, men der er betydelige forskelle inden for det ansøgte område. På den nordlige del af matrikel nr. 22e Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå forventes stort set ikke indvundet råstoffer under grundvandsspejlet, mens en stor del af ressourcen befinder sig under grundvandsspejlet på matrikel nr. 10a. Over råstofressourcen findes ca. 5-10 m overjord, som afrømmes og lægges i depot på den sydvestlige del af matrikel nr. 22e Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå og/eller som efterfølgende anvendes til efterbehandling. Af hensyn til de omkringliggende ejendomme forventes der fastsat krav om graveafstand til naboskel, veje og skrænthældninger i en kommende råstoftilladelse. Efterbehandling af råstofgraven vil ske i takt med, at nye arealer inddrages til råstofindvinding. Udgangspunktet er, at arealet skal efterbehandles til natur og rekreative formål på matrikel nr. 22e og 11m og muligvis ekstensivt landbrug på matrikel nr. 10a (se afsnit 4.1). 4.3 Arbejdsproces og plan for indvindingen Indvindingen af råstoffer vil være opdelt i etaper. Opdeling af råstofgraven i etaper er vist i graveplanen i Figur 4-2, og vil ske i en række faser, som beskrives nedenfor, og som giver indtryk af, hvordan arbejdet udføres og hvornår miljøpåvirkningerne fra de forskellige etaper vil foregå. 13

I de første år vil indvindingen foregå i den eksisterende aktive råstofgrav med indvinding under grundvand (etape 1a) og samtidig igangsættes indvinding og etablering af en gravefront på den nordlige del af matrikel nr. 22e (etape 1b), og den sydlige del af matrikel nr. 10a (etape 1c). På etape 1b forventes ikke indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet. Når etaperne 1a, 1b og 1c efter 3-5 år er udgravet, fortsætter indvindingen på etape 2 på matrikel nr. 10a, og efterbehandling foretages på etaperne 1a, 1b og 1c. Efter yderligere 2-3 år fortsætter indvindingen på etape 3 på matrikel nr. 10a, mens efterbehandling foretages på etape 2. Og efter 2-3 år forventes etape 3 at være udgravet og arealet vil blive efterbehandlet. Når en ny etape påbegyndes, bliver mulden afrømmet. Mulden bliver anvendt til efterbehandling og på etaperne 1c, 2 og 3 på matrikel nr. 10a, til at anlægge ca. 4 m høje jordvolde i skel ved de nærmest liggende ejendomme for at skærme mod støj. Ud for ejendommene på matrikel nr. 10l og 10m, Sdr. Nærå by, Sdr Nærå findes en kloak, der ender i en sivebrønd, samt en vandledning, der kan blive påvirket af råstofindvindingen på matrikel nr. 10a. I forbindelse med indvindingen vil disse anlæg blive håndteret, og der vil blive etableret ny kloak, sivebrønd og vandledning, såfremt det er nødvendigt. Derefter bliver overjorden afrømmet og anvendt til efterbehandling af udgravede områder. Midlertidigt vil noget af overjorden blive lagt i depot på den sydvestlige del af matrikel nr. 11m. Indvindingen af råstoffer kan herefter begynde fra en gravefront, der flyttes rundt på den aktive etape, indtil hele etapen er udgravet. 14

Figur 4-2 Graveplan med angivelse af etaper, markering af produktionsanlæg og tanke, støjvolde, adgangsvej og råjordsdepot (større kort se bilag 2). Når gruset fjernes fra gravefronten transporteres det med læssemaskiner til produktionsanlægget, hvor det sorteres og opstakkes. Der anvendes kun tørsortering. Én dag om ugen anvendes en mobilknuser for at knuse sten. Mobilknuseren flyttes rund med gravefronten. Figur 4-3 Produktionsanlæg, sortering og opstakning af forskellige materialer. 15

Ved indvinding under grundvandsspejlet anvendes en wiremaskine (Figur 4-4). Materialerne graves op og lægges i en bunke langs bredden af søen, hvor det afvander, så drænvandet løber tilbage i gravesøen. Når materialerne er afvandet, transporteres de til produktionsanlæg/lager. Produktionsanlægget vil under indvinding fra hele etape 1a, 1b og 1c fortsat være placeret centralt i råstofgraven på den nuværende placering (Figur 4-2). Når etape 2 og 3 påbegyndes flyttes produktionsanlægget og lageret af råstoffer til matrikel nr. 10a i den vestlige del af området, da matrikel nr. 22e efterbehandles. Den forventede nye placering af produktionsanlægget ved etape 2 og 3 fremgår af Figur 4-2. Flytning af produktionsanlægget til den vestlige del af graven vil blive anmeldt til Region Syddanmark. Fra lageret henter lastbiler materialerne, der vejes og registreres ved udkørsel fra råstofgraven. 4.4 Tilførsel af jord Der er i dag meddelt dispensation efter jordforureningslovens 52 stk. 2. nr. 3 [6] til at tilføre uforurenet jord til råstofgraven på en del af matrikel nr. 22e Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå. Dispensationen er gældende indtil 1. november 2018. Dispensationen er givet på en række vilkår om, at der må modtages uforurenet jord fra ikke-analysepligtige områder, og jord der overholder grænseværdierne for kategori 1 jord, jf. tabel 3 i jordflytningsbekendtgørelsen [7]. Ved opfyldning under grundvandsspejlet må der kun tilføres råjord/intakt jord med et lavt indhold af organisk materiale. Der tilføres årligt ca. 200.000 m 3 jord, dvs. i sammen størrelsesorden, som der indvindes råstoffer, så nettobalancen bliver stort set nul. Der bibeholdes dog en række søer på området (se afsnit 4-10 om efterbehandling). Lastbilerne, der tilfører jord, tager intakte råstoffer med retur, hvorfor tilførslen af jord ikke medfører flere lastbilkørsler, end der ville fremkomme ved råstofindvindingen. Tilførslen af jord vil først ske i den centrale del af råstofgraven på matrikel nr. 22e Sdr Nærå By, Sdr. Nærå, hvor den eksisterende dispensation er gældende. Der vil senere blive ansøgt om dispensation til at tilføre jord til den resterende nordligste del af matrikel 22e samt for matrikel 10a. 4.5 Råstofgravens indretning og daglige drift Det er det eksisterende produktionsanlæg og eksisterende maskiner i råstofgraven, som skal anvendes fremover. Der er i dag følgende materiel i råstofgraven: 2 læssemaskiner (CAT 972 K, Volvo 180 G) 1 wiremaskine 16

1 gravemaskine (Komatsu PC450) 1 dozer (Volvo D30) 1 powerscreen sorteringsanlæg (Terex Finlay supertrak 693) 1 mobilknuser (Terex Pegson 1300) 4-rums doseringsanlæg 1 generator (CAT 3306 250 kw) Den nuværende placering af produktionsanlægget i råstofgraven fremgår af Figur 4-2 og maskinerne ses på Figur 4-4 til Figur 4-6. De andre maskiner flyttes rundt i graven alt efter hvor gravefronten er beliggende, og hvor der indvindes under grundvand. Når der afrømmes muld og overjord anvendes en dozer (CAT D&T), en gravemaskine (Komatsu) og en dumper (Volvo D30). Der er i dag 3 ansatte i råstofgraven, og dette antal forventes fastholdt fremover, da størrelsen af indvindingen forbliver på samme niveau. Figur 4-4 Wiremaskine graver sand og grus under grundvandsspejlet, og oplægger det i stakke til afdræning. 17

Figur 4-5 Sorteringsanlæg Figur 4-6 Mobilt knuseværk 18

4.6 Kontor, brændstoffer og vand Der er opstillet følgende bygningsanlæg i råstofgraven. Skurvogn til mandskab (2,5 x 6 m) Container til teknik, udskrivning af følgesedler 1 reservedelscontainer 1 sikret container til 5.000 l dieseltank med opsamlingskar (2,5 x 2,5) 1 mobil brændstoftank på 1.500 l 1 brændstoftank ved generator (4.000 l) Placeringen af mandskabsfaciliteter og containere med tanke fremgår af Figur 4-2. Alle tanke har godkendte tankattester, og dieseltanken på 5.000 l er placeret i en container med spildbakke, der kan rumme mindst 110 % af tankens indhold. Den mobile brændstoftank har ligeledes spildbakke og er placeret ved produktionsanlægget(figur 4-2). Indvindingen og forarbejdningen af råstoffer kræver meget energi, og det konkrete energiforbrug svinger fra år til år med produktionsmængder og konjunkturer. I forbindelse med en fremtidig tilladelse forudsættes forbruget af brændstoffer pr. år i råstofgraven at være: Ca. 1.000 l hydraulikolie Ca. 350.000 l dieselolie Mængden af dieselolie, der skal anvendes, er noget større end de 80.000 l pr. år, der anvendes i dag. Det skyldes, et forventet forbrug af diesel til afrømning af overjord på de nye etaper. Sammen med flytning af produktionsanlægget til den vestlige del af graven flyttes oplag af brændstof, mens mandskabsfaciliteter formodentlig forbliver på eksisterende plads. Oplag af brændstof etableres på tilsvarende vis i container og med spildbakker. 4.7 Driftstider Nuværende og fremtidig driftsperiode for aktiviteter med indvinding af råstoffer og brug af gravemaskiner og sorterings- og knuseanlæg fremgår af Tabel 4-1. Ligeledes fremgår driftstid for udlevering, læsning og kørsel. 19

Driftstider for gravemaskiner, sorterings- og knuseanlæg Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdag 7.00-17.00 7.00-12.00 - Driftstider for læsning, udlevering og kørsel i råstofgraven Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdag 6.00-17.00 7.00-12.00 - Tabel 4-1 Oversigt over nuværende og fremtidig driftsperiode for Sdr. Nærå Grusgrav. 4.8 Vejadgang og interne arbejdsveje 4.8.1 Projektet Der er i dag indkørsel til og fra råstofgraven fra Ibjergvej syd for området (Figur 4-2). Kundernes lastbiler kører direkte ind på produktionsarealet og frem til materialelageret. Når lastbilerne er blevet læsset, kører de samme vej ud igen via en brovægt, hvor købet af materialer registreres. Når etape 1a og 1b er færdiggravet efter formentlig ca. 2½-3½ år anlægges en ny intern adgangsvej, fra eksisterende adgang fra Ibjergvej over matrikel nr. 22e Sdr. Nærå By, Sdr. Nærå til den sydlige del af matrikel nr. 10a Sdr. Nærå By, Sdr Nærå. Når etape 1c er udgravet føres den interne adgangsvej mod nord langs skel til matrikel 10a frem til etape 2 (Figur 4-2). Den interne kørevej vil eventuelt blive opbygget med kalkstabiliseret moræneler for at minimere mængden af grus til opbygning af vejkassen. Tilførsel af brændt kalk til moræneler fra intern adgangsvej vil ikke påvirke grundvandet (se kapitel 10 om grundvand og overfladevand). 4.8.2 Alternativ vejadgang Den interne transportvej i råstofgraven vil blive relativt lang, når etape 2 og 3 udgraves og den anlægges over matrikel nr. 22e og 11m, som derfor ikke endeligt kan efterbehandles og frigives til natur og rekreative formål. For at mindske længden af adgangsvej og frigive matrikel nr. 22e og 11mtil natur og rekreative formål kan der eventuelt etableres en alternativ adgangsvej fra Ibjegvej via Blæsbjerggyden til en ind- og udkørsel, der placeres nord for ejendommene Blæsbjerggyden nr. 2 og 4. Da Blæsbjerggyden i dag kun i begrænset omfang anvendes af lastbiler, vil Nymølle Stenindustri A/S sikre vejens tilstand i anvendelsesperioden. 20

4.9 Affald Indvinding af råstoffer medfører ikke affald, da hele produktet forarbejdes og sælges. Olie og andre dele, der skiftes på maskinerne i råstofgraven, bortskaffes efter bestemmelserne i Erhvervsaffaldsregulativet for Faaborg-Midtfyn Kommune. Der opsamles ca. 1.000 l olieprodukter årligt, som afhentes af Avista Oil Danmark A/S og oliefiltre og lignende afhentes af Stena Recycling. Der er etableret en samletank til spildevand ved kontorfaciliteterne, der tømmes efter behov. Der etableres en ny samletank, når produktionen flytter til matrikel nr. 10a Sdr. Nærå By, Sdr Nærå. Regnvand fra skurvogn og container ledes direkte ud på jorden til nedsivning. Almindeligt affald fra kontoret bortskaffes efter kommunens retningslinjer. 4.10 Efterbehandling Lokalplan 5007 Tarup-Davinde [5] giver de overordnede retningslinjer for efterbehandling af råstofgravene i området. Ud fra disse retningslinjer er der udarbejdet en specifik efterbehandlingsplan for Sdr. Nærå Grusgrav, der udlægger den vestlige del af arealet til ekstensivt landbrug og den østlige del til rekreativt område, se Figur 4-7. Figur 4-7 Efterbehandlingsplan for Sdr. Nærå Grusgrav (for større kort, se bilag 3). Den sydvestlige del af matrikel nr. 22e ud mod Ibjergvej er fyldt op til terræn og således efterbehandlet, og opfyldning af den øvrige del af matrikel nr. 22e fortsætter i henhold til den givne dispensation til at tilføre uforurenet jord til råstof- 21

graven. Den øvrige del af efterbehandlingsplanen forudsætter, at der gives en dispensation til at tilføre uforurenet jord til arealerne for udvidelse af råstofgraven. Ved efterbehandlingen efterlades gravesøen på den nordlige del af matrikel nr. 11m og 10a som en større sø og råstofgraven tilpasses i den østlige del til den allerede retablerede sø på matrikel nr. 22e. På matrikel nr. 22e etableres en mindre høj op til 5 m, to lavvandede vandhuller som potentielt levested for padder samt en bagvedliggende stejl skrænt som potentielt levested for digesvaler. Søbredder udformes med en 3-5 m bred banket og en lavvandszone på 3 til 5 m. Bredforløbet vil være bugtet og der må ikke tilplantes og dyrkes omkring søen. Der må ikke udsættes ænder, fisk eller andre dyr i søen og der må ikke fodres i eller umiddelbart ved søen. Vandhuller for padder anlægges, således at det naturligt passer ind i terrænet og med en overflade på ca. 500 m 2. Vandhuller anlægges med jævnt skrånende sider, der gennemsnitligt ikke er dybere end 1:5 og ikke stejlere end 1:3. Det dybeste område vil være 1,5-2,5 m under overfladen og ligge mod syd, hvorved den største del af bunden opvarmes, og gennemsnitsdybden vil være 1-1,5 m. På de arealer, der efterbehandles til naturformål vil der ikke ske beplantning og tilsåning, så beplantninger k a n etablere sig ved naturlig tilgroning. Der pålægges ikke muld og overjord på disse arealer, samt på søbredder og i søer. På de arealer, der efterbehandles til ekstensivt landbug, afsluttes efterbehandlingen med et lag af muld. 22

5 TRAFIK En forudsætning for driften af en råstofgrav er salg af råstoffer. Salget foregår løbende ved at lastbiler kører ned i graven, får læsset råstofferne, kører op på vægten, afregner med kontoret og kører derfra igen. Lastbiltrafikken til og fra råstofgraven kan potentielt have store lokale miljøpåvirkninger hos naboer til det anvendte vejnet. Miljøpåvirkningerne afhænger, udover antal biler, af ind og udkørselsforhold, naboernes placering og andre forhold i omgivelserne. 5.1 Metode Trafikken til og fra råstofgraven er estimeret ud fra produktion af råstoffer i råstofgraven. Trafikbelastningen er vurderet i forhold til den øvrige trafik i området. Der er fokuseret på trafikken med lastbiler til og fra råstofgraven, da trafikken med personbiler fra tre ansatte er ubetydelig i forhold til den øvrige trafik.. 5.2 Eksisterende forhold Der er i dag en årlig produktion af råstoffer på ca. 200.000 m 3 fra den eksisterende råstofgrav svarende til ca. 75 kørsler pr. dag. Der er i dag indkørsel fra og til råstofgraven fra Ibjergvej syd for området (Figur 4-2). Kundernes lastbiler kører direkte ind på produktionsarealet og frem til materialelageret. Når lastbilerne er blevet læsset, kører de samme vej ud igen Ibjergvej er en kommunevej, der mod vest fører nord om Sdr. Nærå og Årslev og fører hen til Svendborgvej, rute 167, som er landevejen mellem Odense og Svendborg, samt Svendborg motorvejen, ligeledes mellem Odense og Svendborg. Mod nord har Svendborg motorvejen forbindelse til den fynske motorvej mellem Nyborg og Middelfart. Ibjergvej er en facadeløs vej, hvor der er etableret et beplantningsbælte med støjvold mellem vejen og boligområder. Mod øst fortsætter Ibjergvej gennem Tarp-Davinde, der er et natur og fritidsområde bestående af efterbehandlede råstofgrave, til Ørbækvej, rute 301, der forbinder Odense og Ørbæk. 5.2.1 Trafiktællinger Fåborg-Midtfyn Kommune har de i Tabel 5-1 angivne trafiktællinger i området. 23

Vejnavn Ibjergvej vest for Blæsbjerggyden Trafik pr. døgn Lastbiler pr. døgn Lastbil % Hastighed Km/t 2301 351 15,2 71,4 2007 Blæsbjerggyden 296 27 9,0 61,7 2012 År Kirstinebjergvej Ibjergvejs forlængelse mod motorvejen 5.802 - - - 2012 6.772 719 10,6 71,2 2015 Nærågårdsvej Fra Ibjergvej op mod Svendborgvej Stationsvej i Årslev 882 95 10,8 68,9 2007 806 56 7,0 66,4 2014 2.472 125 5,0 41,9 2012 2.005 113 5,6 35,3 2015 Tabel 5-1 Trafiktællinger i området fra Fåborg-Midtfyns Kommune. 5.3 Konsekvenser Trafikken til og fra råstofgraven påvirker omgivelserne sammen med den øvrige trafik i området. Trafikken til og fra råstofgraven vil efter udvidelse af råstofgraven være den samme som i dag. Tæt på råstofgravens ind- og udkørsel udgør trafikken med råstoffer en væsentlig del af den samlede trafik og især af den tunge trafik. På Ibjergvej lige vest for råstofgravens udkørsel udgør den tunge trafik til og fra råstofgraven mere end 40 % af den tunge trafik på vejen og ca. 7 % af den samlede trafik. På Ibjergvejs forlængelse mod motorvejen, Kirstinebjergvej, udgør den tunge trafik til og fra råstofgraven mere end 20 % af den tunge trafik på vejen og ca. 2 % af den samlede trafik. Miljøpåvirkningerne fra trafikken til og fra råstofgraven er begrænsede, selvom de udgør en stor del af den tunge trafik på Ibjergvej og Kirstinebjergvej. Baggrunden for denne vurdering er primært, at ind- og udkørselsforhold og vejene er indrettet således, at lokale gener mindskes, at trafikken afvikles på Ibjergvej, som er facadeløs på strækningen ved Sdr. Nærå og Årslev, samt på de overordnede veje, som er indrettet til gennemkørende og tung trafik, og hvor trafikken til og fra råstofgraven udgør en mindre del. Det vurderes, at trafikken til råstofgraven ikke vil benytte det mere lokale vejnet, medmindre det er et lokalt mål. 5.3.1 Alternativ vejadgang Flytning af ind- og udkørselsforholdene til etape 2 og 3 vil medføre en væsentlig stigning af trafikken med lastbiler på Blæsbjerggyden, hvor trafikken i 2012 er talt til 296 køretøjer i døgnet, hvor af 27 var lastbiler. 24

Formålet med at ændre ind- og udkørslen er at mindske længden af de interne transportveje i råstofgraven, som vil blive relativt lange, når etape 2 og 3 udgraves. Ændring af ind- og udkørselsforholdene vil medføre meget lokale ændringer for de nærmeste naboer til råstofgraven på Blæsbjerggyden og Ibjergvej. Beboerne i Blæsbjerggyden nr. 2 og 4 vil få forbikørende lastbiler på Blæsbjerggyden ved deres huse, mens beboere og besøgende til alle huse på Blæsbjerggyden vil opleve gener fra lastbilerne, når de færdes på vejen. Flytning af ind- og udkørslen vil samtidig mindske generne for beboerne på Ibjergvej nr. 22, som undgår den interne transport i råstofgraven bag boligen. Flytning af indkørslen vil ligeledes mindske trafikken på Ibjervej ud for boligerne i nr. 22, 15 og 17. 5.3.2 Vurdering af kumulative forhold Trafikken til og fra Sdr. Nærå Grusgrav udgør i dag en del af den samlede trafikbelastning af vejnettet i området, sammen med trafikken fra de øvrige råstofgrave i området og den øvrige trafik på vejnettet fra landbrug, virksomheder og beboelse. Øst for Sdr. Nærå Grusgrav ligger ud til Ibjergvej nogle mindre og næsten færdiggravede råstofgrave, hvor trafikken må forventes at anvende Ibjergvej. Ud til Ibjergvej ligger flere virksomheder, som også medfører tung trafik i området. Trafikbelastningen i området ændres ikke, da den årlige trafikmængden til råstofgraven fortsætter uændret på trods af udvidelse af råstofgraven. 25

6 STØJ OG VIBRATIONER Til råstofindvindingen anvendes maskiner i det åbne land. Disse er først og fremmest forarbejdningsanlæg (knusere og sorteranlæg), kørende materiel (læssemaskiner og gravemaskiner) samt dieselgeneratorer, der producerer strøm til anlæg i råstofgraven. Støjen fra råstofindvindingen kommer dels fra klargøring af arealer til råstofindvinding (afrømning af muld og overjord) og arbejdet i selve råstofgraven, og dels fra lastbilernes kørsel på offentlig vej. Vibrationer kommer ligeledes fra aktiviteterne i råstofgraven, herunder kørsel, knusning og sortering af råstofferne. 6.1 Metode Støjbelastningen i omgivelserne fra udvidelsen af råstofindvindingen beskrives ved beregning af støjen ved de nærmeste naboer i repræsentative situationer. Der er udpeget 12 beregningspunkter, hvor risikoen for overskridelse af støjgrænserne anses for at være størst. Et af disse punkter er beliggende ved boligområde mod sydvest (punkt11), de øvrige punkter er beliggende ved boliger i det åbne land (punkt 1-10 og 12). Beregningspunkterne er angivet i Figur 6-1. Figur 6-1 Beregningspunkter, støjvolde og adgangsveje benyttet ved støjberegning. 26

Der er gennemført støjberegninger for følgende tre situationer: Afrømning af muld og oplægning i 4 m høje støjvolde ved naboejendomme Afgravning og flytning af overjord Produktion af materialer (intern kørsel, gravning og sortering) Støjberegningerne er gennemført i henhold til den fællesnordiske beregningsmodel (Nordic Prediction Method) som anført i Miljøstyrelsens vejledning 5/93 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder [8]. Beregningerne er lavet med udgangspunkt i en tilrettet 3D model af omgivelsernes koteforhold fra digitale kort fra Geodatastyrelsen, idet koterne i råstofgraven ved de forskellige trin er tilrettet manuelt. Til beregningerne bruges programmet SoundPlan v. 7.4. Støjdata for de enkelte maskiner er NIRAS erfaringsdata samt data fra Støjdatabogen, Lydteknisk Institut, november 1989 [9]. Beregningerne er foretaget for de situationer, hvor støjkilderne befinder sig nærmest det enkelte beregningspunkt. Støjen fra trafikken på offentlig vej er ikke beregnet. Som det fremgår af kapitel 5 om trafik, vil udvidelsen af Sdr. Nærå Grusgrav ikke medføre mere trafik end i dag. Vibrationer kan komme fra graveaktiviteterne, herunder kørsel, knusning og sortering af råstoffer. De kan forplante sig til naboejendomme til gene for beboerne, og i grelle tilfælde kan vibrationer medføre skade på bygninger. Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for vibrationer i det eksterne miljø, der skal sikre, at der ikke forekommer vibrationer af en styrke, der mærkes som væsentligt generende. De maskintyper, der anvendes i Sdr. Nærå Grusgrav, er imidlertid ikke af en type, der giver anledning til vibrationsproblemer. Da indvindingen efter udvidelsen af Sdr Nærå Grusgrav ikke medfører mere trafik end i dag, vil de samlede vibrationer fra trafikken til og fra Sdr. Nærå Grusgrav være uændret. 6.2 Støjgrænser For driftsfase, se Tabel 10-1, sammenlignes støjen fra aktiviteterne med de vejledende støjgrænser for virksomheder jf. Miljøstyrelsens vejledning [10]. De anførte støjgrænser for områdetype 8 er de sædvanligvis benyttede, idet vejledningen ikke specifikt anfører vejledende støjgrænser for boliger i det åbne land. 27

Støjgrænserne gælder, bortset fra maksimalværdien, som støjens middelværdi indenfor nærmere definerede referenceperioder, der sædvanligvis defineres som vist i Tabel 6-1. Dag Kl. Referenceperiode Hverdage 07-18 8 timer Søn- og helligda- 07-18 8 timer Lørdage 07-14 7 timer Lørdage 14-18 4 timer Alle dage 18-22 1 time Alle dage 22-07 ½ time Tabel 6-1 Støjens middelværdi indenfor nærmere definerede referenceperioder. 6.3 Data om maskiner Der er taget udgangspunkt i erfaringsdata for de i råstofgraven anvendte maskiner jf. Tabel 6-2. Støjkilde L WA Dozer 117 Gummiged/gravemaskine 103 Sorteranlæg 107 Lastbil/dumper 101 Knuser m.m. 114 Tabel 6-2: Støjdata for anvendte maskiner [9]. 6.4 Konsekvenser Det beregnede støjniveau i de 12 beregningspunkter er for hver af de tre situationer anført i Tabel 6-3. Alle resultater er angivet som det resulterende ækvivalente korrigerede støjniveau i db(a) re. 20 µpa. 28

Nr Adresse Afrømning af muld og oplægning af 4 m støjvolde Afgravning og flytning af overjord Produktion af materialer db(a) db(a) db(a) 1 Ilbjergvej 17 61,9 45,3 41,5 2 Blæsbjerggyden 2 63,8 38,9 37,4 3 Blæsbjerggyden 6 59,3 40,1 38,7 4 Varpytvej 101 63,2 37,1 24,9 5 Birkum Kohave Vej 45 51,7 31,9 30,0 6 Ilbjergvej 16 53,5 39,6 37,9 7 Ilbjergvej 20A 53,4 42,6 43,2 8 Varpytvej 2 62,8 36,4 31,7 9 Ilbjergvej 15 45,8 31,6 30,3 10 Ilbjergvej 22 52,0 37,1 34,6 11 Boligområde syd for 51,1 38,6 34,5 Ibjergvej 12 Bisnapvej 23 59,0 40,6 33,9 Tabel 6-3 Resultater af beregning af støj ved nærmeste naboer ved de tre situationer for drift af råstofgraven. Under afrømning af muld og etablering af jordvolde vil støjen ved de 6 ejendomme, der ligger umiddelbart op ad matrikel nr. 10a (etape 1c, e og 3) ligge noget over grænseværdien for støj på 55 db(a). Det er ikke muligt at dæmpe støjen under etablering af støjvolde, hvorfor der må søges om dispensation for støjgrænsen i en kort periode under etablering af hver af støjvoldene ud for de 6 ejendomme. Naboer vil blive adviseret mindst en uge før etablering af støjvolde. Efter etablering af støjvolde vil støjen fra de øvrige aktiviteter under drift af råstofgraven ved de nærmeste naboer ligge lavere end den vejledende støjgrænse i dagsperioden på hverdage ved boliger i det åbne land på 55 db(a) og for boligområdet syd for Ibjergvej lavere end den vejledende støjgrænse for boligområder på 45 db(a). Råstofindvindingen vil medføre en mindre påvirkning med støj af beboere ved få naboejendomme. 6.4.1 Alternativ vejadgang Flytning af ind- og udkørselsforholdene vil medføre et forhøjet støjniveau fra trafikken med lastbiler ved ejendommene Blæsbjerggyden nr. 2 og 4. Flytning af ind- og udkørslen vil samtidig mindske støjgenerne fra trafikken for beboerne på Ibjergvej nr. 22, som undgår den interne transport i råstofgraven bag boligen. Flytning af indkørslen vil ligeledes mindske støjgenerne fra trafikken på Ibjervej ud for ejendommene i nr. 22, 15 og 17. 29

6.4.2 Vurdering af kumulative forhold Der ligger ikke andre aktive råstofgrave eller andet erhverv så tæt på Sdr. Nærå Grusgrav, at det vil kunne medføre kumulativ påvirkning af støj ved naboerne til råstofgraven. Trafikken til og fra Sdr. Nærå Grusgrav ændres ikke, og der foreligger ikke oplysninger om, at den øvrige trafik i området ændres, hvorfor der ikke forventes at være kumulativ effekt for støj fra trafik. 6.5 Afværgeforanstaltninger Det er i projektet indbygget, at der som afværgende foranstaltning mod støjgener fra drift at råstofgraven etableres jordvolde langs skel til de nærmeste naboer i forbindelse med afrømning af overjord. 30

7 LUFT, KLIMA, LYS OG STØV Dette kapitel omhandler de påvirkninger råstofindvindingen i det ansøgte område kan medføre på luftforurening, CO 2 -udslip samt lys og støv. Forholdende er beskrevet og vurderet. 7.1 Metode Da råstofgraven ligger i åbent land, hvor der er gode spredningsforhold, forventes emissioner fra råstofgravens aktiviteter ikke at påvirke luftkvaliteten i området væsentligt. Der er derfor ikke foretaget beregning af råstofindvindingens påvirkning af den lokale luftkvalitet. Emissionerne fra drift af maskinerne ved produktionen i råstofgraven er estimeret ud fra forbruget af diesel. Udslip af CO 2 er en direkte konsekvens af energiforbruget, mens SO 2 -udslip afhænger af svovlindholdet i den anvendte diesel. Fordelingen af diesel på de forskellige maskiner er anslået af Nymølle Stenindustrier A/S. Som emissionskoefficienter for CO, HC, NO X og partikler er anvendt emissionskrav fra [11]. Nymølle Stenindustrier A/S har oplyst alder og godkendelse for de forskellige maskiner i råstofgraven. Der er ikke gennemført emissionsberegninger for trafikken til og fra råstofgraven, da kun en mindre del af denne foregår direkte i råstofgraven. I forbindelse med de udvidede arealer vil der ikke blive anvendt lys ud over det, som findes på kørende materiel. Lys vurderes derfor ikke som relevant og er ikke beskrevet eller vurderet yderligere. Støvgener skyldes normalt oplevelse af, at synligt støv ophobes på overflader. Der er foretaget en kvalitativ vurdering af den genevirkning, som naboer til en aktiv råstofgrav kan opleve. 7.2 Eksisterende forhold Sdr. Nærå Grusgrav ligger i et relativt ekstensivt udnyttet landbrugsområde med flere aktive råstofgrave, men også en del udgravede råstofgrave, der anvendes til ekstensivt landbrug og rekreative formål. Spredningen er derfor god, og indholdet af CO, HC, NO x og partikler er desuden begrænset, hvilket betyder, at emissionstætheden er lille, og luftkvaliteten i området vil være tæt på baggrundsniveauet. Emissionerne fra råstofindvindingen vil bidrage til den samlede emission sammen med emissioner fra indvinding i andre nærliggende råstofgrave, emissioner fra trafikken på vejene i området samt andre kilder som f.eks. andre lokale virksomheder og opvarmning af boliger med oliefyr og brændeovne. Men da områ- 31