Safarirejse til Sharkati

Relaterede dokumenter
Safarirejse til Sharkati

Safarirejse til Sharkati

Safarirejse til Sharkati

15-dages gruppesafari til Sydafrika og Sharkati

Sydafrika og Sharkati dages individuel safari m/privatchauffør

ALMENE BETINGELSER FOR BHUTAN SPECIALISTEN

Rejsebetingelser for Greenland Getaways

Eksklusiv safari på Klaserie River Safari Lodge

Rejsebetingelser for Greenland Getaways Spangsbjerg Kirkevej 133, 6700 Esbjerg Tlf.:

Individuel safarirejse med egen privatchauffør til Sydafrika og Sharkati

Safarirejse til Sharkati

Betingelser for bestilling af rejser på VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

Tanzanias hemmeligheder

Generelle betingelser

Generelle betingelser og rejseinformation

28. februar 3. marts 2013

Tanzanias sydlige højdepunkter

Rejsebetingelser. Generelle betingelser for pakkerejser igennem Poker-Tours. [Side 1] Poker rejse med Poker Tours - Rejsebetingelser

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Betingelser for bestilling af rejser på VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR

Generelle betingelser for pakkerejser.

Program for rejser til Solformørkelsen i USA i august 2017

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Det bedste af Kenya og Tanzania

Safari og badeferie i Kenya

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Betingelser for rejsearrangørers brug af VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

Tag på safari med børnene

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Tilbud aktivrejse 2014

MASAI MARAS BIG FIVE

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Masai Safari i Kenya ,- 8 dage. Ring

Generelle forretningsbetingelser

REJSEBETINGELSER - REDERI AB GÖTA KANAL

Værd at vide om. Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Dubai UAE International Dental Conference februar OurWorld A/S, Nørregade 51, 7500 Holstebro. Tlf Mail:

11 dages jagt- og safaritur til Sydafrika

GENERELLE BETINGELSER FOR CARLSON WAGONLIT TRAVEL

Tilslutningsrejser indgår kun som en del af rejsen, såfremt de er solgt sammen med pakkerejsen eller flybilletten som en del af denne.

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

WonderCruises - Almindelige betingelser for pakkerejser

1 Arrangement Rejserne i programmet er arrangeret af Atlantis Rejser A/S i samarbejde med lokale operatører og hoteller.

Island. 9. til 13. september

Malariafri Familie Safari i Sydafrika

ndhtxtfoto Studietur med FRDK til USA juni 2014 fra idé til virkelighed

Generelle salgs- og rejsebetingelser vedrørende pakkerejser

Priser & betingelser Mexico, oktober 2011

Alm. bestemmelser for deltagelse i ferierejser m.v.

Handelsbetingelser for aftaler om pakkerejser

Tanzanias nordlige højdepunkter

Vilkår for booking, betaling m.v. af ture, rejser og sommerhuse hos Dansk Vandrelaug Københavns Afdeling


Ordebekræftelse. Fly Dato Strækning Tid.

Naturfænomenet Victoria Falls, paradiset Chobe og imponerende Hwange

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR SALG AF FLYBILLETTER

Vilkår og betingelser

Rickshaw International A/S / Rickshaw Tours & Travel (Scandinavia) VILKÅR OG BETINGELSER

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli

Kenya Migration Safari 2016

Rejsevilkår for grupperejser med Active Tours AS

SAFARI I SYDAFRIKA FOR IPA- MEDLEMMER

Fra den 42. dag før lejeperiodens begyndelse eller senere eller ved manglende fremmøde*) betales 100 % af lejeaftalens pris.

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

Unik, intim safarioplevelse på Rukiya Safari Camp

10 DAGES SAFARI PÅ BALULE RIVER CAMP

NAIROBI - ABERDARE - SAMBURU - LAKE NAKURU - LAKE NAIVASHA - MASAI MARA. 10 dages privat safari med engelsktalende rejseleder. Afrejse hver dag året

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Kenya & Tanzania, Østafrikas højdepunkter

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR PAKKEREJSER hos Holstebro RejseCenter K/S Gældende for rejser købt fra 5. juli 2015

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Afgang fra København hver fredag og søndag. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Botswana camping adventure

Kruger parken & The Big Five Safari

Anbefalinger for deltagelse i ferierejser m.v.

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Victoria Falls og safari i Zimbabwe

Ramlerne god golf og sammenhold 2018

GENERELLE BETINGELSER FOR CARLSON WAGONLIT TRAVEL

EVENTYRLIGE TANZANIA SAFARI

Forlæng med campingsafari i Chobe. Per person 2 dage fra kr v/2 pers.

Ramlerne god golf og sammenhold 2019

F.G.E Rostrups Vej Århus C.

TILBUD FOR TO UGER I CAPE TOWN

Med Aalborg Zoo til Sydafrika 13 DAGE AFREJSE 18. MARTS

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Sydafrika. Sydafrika safari og Victoria Falls. Telefon

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

FOR KULTURREJSER EUROPA

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Save Valley Conservancy Sango Lodge & Sango Tented Camp Zimbabwe

Island maj Udrejse fra Billund lufthavn

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Du skal huske at oplyse rejsenavn og rejsenummer, rejsedatoer, antal deltagere og deltagernes navne.

Transkript:

Safarirejse til Sharkati Drømmer du om en unik, indholdsmættet og tryg safari langt fra de overrendte turistområder? Vil du have kompetente og engagerede danske rejseledere? Kan du lide håndlavede rejser -helt ned i detaljen? Og ønsker du fuld sikkerhed i forhold til Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven? Så er vores safariture lige noget for dig! Vi er 2 biologer, der er medejere af vildtreservatet Sharkati. Det ligger i hjertet af det smukke Waterberg i Sydafrikas Limpopo provins, 3 timer fra lufthavnen. Waterberg er et internationalt beskyttet UNESCO Biosphere Reservat, og et af Afrikas mest spændende, ukendte og uspolerede safari-områder. Waterberg er malariafri. Safarituren. Turens hovedvægt er lagt på unikke dyre-, natur- og kulturoplevelser, på kompetent dansk ledelse, på en lille gruppe-størrelse, på et indholdsmættet program og på et godt socialt og aktivt samvær. Vi er normalt begge to med som ledere: zoolog Jørgen Rabøl, der som universitetslektor i over 30 år har undervist og forsket i økologi bl.a. i Sydafrika, samt biolog Danne Borg, der som miljø- og naturspecialist i 15 år har arbejdet for Danida i Sydafrika. Vi har boet flere år i Sydafrika. Endvidere er der lokalguide på ture. Lodgen og Reservatet. De fleste overnatninger sker på Sharkatis lille, klassiske safarilodge, så man skal ikke pakke sammen hver dag og sove et nyt sted som på rundrejser. Vores 3 kampestens-gæstehuse har hver 2 soveværelser, stue, 2 badeværelser, køkken og terrasse. Der er lækre fællesfaciliteter, stor, frodig have og swimmingpool. Reservatets natur og dyreliv er overordentligt rigt og varieret med bush, savanne, klipper, flod, vandhuller og flotte udsigter. Reservatet er hjem for en lang række afrikanske dyr som Giraf, Zebra, Kudu, Nyala, Hartebeest, Blesbok, Oryx, Gnu, Vortesvin, Impala, Hyæne, Leopard, Sjakal, Ørkenlos, aber mv. Og vi har 200 fuglearter på listen. Vi ser reservatets dyr på morgen, aften- eller nat-safaris til fods eller i safarivogn. Og vi holder spændende foredrag om Waterbergs natur, mennesker, historie og fremtid. Udflugter. Sharkatis omgivelser har også meget at byde på. Og alle udflugter er inkluderet i prisen. Vores omfattende udflugtsprogram inkluderer ture til Nationalparker med Big Five (Løve, Elefant, Bøffel, Flodhest mv.), Ramsar-reservat, World Heritage Site, meteoritkrater-reservat, landsbyskole, township, flere lokalhistoriske museer, regeringsbyen Pretoria mv. Mad. Måltider på Sharkati er inkluderet. Morgenmad og frokost laver man selv udfra gæstehusenes fyldte køleskabe. Det giver flexibilitet og måltidsfrihed. Aftensmaden har vi forberedt til sidste detalje og den færdiggør vi sammen over Bomaens ild og i køkkenerne alt imens man nyder sin sundowner. Prisen inkluderer Flyrejse, alle transfers og transporter Dansk rejseleder + lokalguide Alle måltider på lodgen 15-dages safari: 13 dage/12 nætter i delt dobbeltværelse i 4 pers. safarihus Briefingmøde på ankomstdagen Guidede morgen og aften safaris i åben safaribil, sundowner, Guided nat-safari med spotlight Guidede bush- og flod vandreture, fugletur i lodgens have Fri adgang til egne vandreture i reservatet Mulighed for overnatning i skjul ved vandhul 6 foredrag om Sydafrikas natur, kultur, fortid og fremtid Mikroskop-, lampe-, og stjernesafari Vaskeservice, hushjælp 1-dagestur til afrikansk skole, børnehjem, town-ship og souvenir/kunstbutikker 2-dages tur til Pilanesberg nationalpark, overnatning, mulighed for natsafari 2-dagstur til Nylsvley Ramsarreservat, Makapan World Heritage, Mokopane og Klapperkop museer, Tswaing meteoritkrater-reservat og regeringsbyen Pretoria, 2 nætter i Nylsvley Mulighed for 1-dags tur til Marakele Nationalpark Mulighed for dag på børnehjem lokalt Alle entréer til parker og museer Alle kendte lufthavnsskatter og afgifter Prisen ekskluderer Rejse- og afbestillingsforsikring, bidrag til Rejsegarantifonden, drikkevarer, måltider udenfor Sharkati, personlige udgifter, drikkepenge, evt. vaccinationer mv. Rejsen gennemføres med 10 deltagere 1

TILMELDING OG BETALING Skemaet: sendes til BIOtravel, Forhåbningsholms Allé 43, 1tv, 1904 Frederiksberg C. Depositum: 2000 kr/person (3000 kr/person ved gruppebookinger) betales senest 3 dage efter fakturamodtagelse til BIOtravel, regnr. 2257, kontonr. 4378-638-297. Skriv fakturanummer + navn. Restbetaling: betales senest 90 dage før afrejse (120 dage for gruppebookinger) Rejsedokumenter: Flybilletter og rejseplan fremsendes senest 10 dage før afrejse. Rejse/sygeforsikring: er ikke inkluderet i prisen. Det gule kort ikke dækker uden for Europa. Det er et krav fra vores side, at deltagerne har forsikring, der dækker ved sygdom, ulykke eller død på turen. NB: Der er særlige regler, hvis du er over 70 år eller inden for de sidste måneder før afrejsen har været i behandling for en lidelse. Forhør hos fx. Gouda. Og husk at medbringe forsikringspolicen på rejsen! Afbestillingsforsikring: er ikke inkluderet. Bruges, hvis man må aflyse før afrejsen pga. sygdom. Afbestillingsforsikring (6% af rejsens pris) skal indbetales sammen med depositum for at være gyldig. Se evt. nærmere om forsikringerne på www.gouda.dk. Vi kan godt hjælpe med at købe forsikringer Ved rettidig betaling af depositum er aftalen bindende for begge parter og deltageren bekræfter samtidig, at have læst og accepteret de mundtlige, skriftlige, i brochurematerialet og /eller på internettet oplyste vilkår for rejsen. Skemaet: Navne i skemaet skal være identiske med navne i passet, da man ellers kan blive afvist ved flyet. BIOtravel er medlem af Rejsegarantifonden Udfyldes og fremsendes til BIOtravel, Forhåbningsholms Allé 43, 1tv, Fdr.berg C Afrejsedato og -år Person 1: Fulde navn/fødselsdag jfr. pas Alder på afrejsedagen Nationalitet Dansk pas? Ja/Nej Pasnummer + udløbsdato Person 2: Fulde navn/fødselsdag jfr. pas Alder på afrejsedagen Nationalitet Dansk pas? Ja/Nej Pasnummer + udløbsdato Adresse, Postnummer/by Telefon dag/aften+ mobil i Sydafrika e-mail Ønsker enkeltværelse mod tillæg Bestil afbestillings-forsikring (6% af turens pris. Indbetales med depositum) Bestil rejsesyge-forsikring Jeg er forsikret på anden måde JA / NEJ JA / NEJ JA/NEJ Lider du af nogen fysisk/psykisk lidelse, som vi bør informeres om, og som i givet fald kunne forhindre normal deltagelse på turen? Hvis ja, venligst beskriv: Jeg er bekendt med programmets indhold og betingelser samt øvrige gældende regler (se generelle betingelser og information) Dato og Underskrift Hvor har du hørt om turen? 2

Dag-til-Dag program Dag 1: Dag 2: Dag 3: Dag 4: Dag 5: Dag 6: Dag 7: Dag 8: Dag 9: Dag 10: Dag 11: Dag 12: Dag 13: Dag 14: Dag 15: Afrejse fra Danmark, flyskift i Europa Ankomst, lufthavnsafhentning, indkøb, ankomst Sharkati, briefing. Morgen bush-vandring, biosfære-foredrag, safari i safaribil m. sundowner, Morgen-walk ved floden, natur-foredrag, mikroskopsafari, Sydkorset Egne bush-walks, abemenneske-foredrag, lampesafari Fugletur i haven, Apartheid-foredrag, natsafari i safaribil Dagen til egen disposition, evt. børnehjemsdag 1-dagstur: Landsbyskole, township, souvenirbutikker, indkøb 1-dagstur: Marakele nationalpark tillægstur eller egen dag på Sharkati Morgensafari i safaribil, foredrag om fugletrækkets gåde 2-dages tur: Pilanesberg nationalpark, natsafari i parken, overnatning 2-dages tur: Pilanesberg nationalpark, overnatning Nylsvley Ramsar reservat 2-dagstur: Nylsvley reservat, Makapan World Heritage Site, museum, nat Nylsvley 2-dagstur:Tswaing Meteoritkrater, regeringsbyen Pretoria, lufthavn Flyskift i Europa, hjemkomst Danmark Dag 1: Afrejse fra Danmark Flyskift i Europa. Bagagen checkes ind helt til Johannesburg. Dag 2: Ankomst til Sharkati. I bliver afhentet i lufthavnen af vores professionelle chaufførguide. Husk at medbringe kontanter hjemmefra, da kun få butikker vi besøger modtager kreditkort. Vi kører herefter nordpå mod reservatet i Waterberg og holder undervejs, så I kan købe forsyninger til opholdet. Om aftenen vil der være en briefing om opholdet. Dag 3: Bush-walk, Biosfære-foredrag, Eftermiddagssafari med sundowner Tidligt om morgenen tager vi på bush-walk, hvor vi søger at komme tæt på dyr og fugle til fods. Vi vil på turen passére forbi reservatets vandhul, hvor dyrene kommer ned for at drikke. Her findes også et skjul, hvor man har mulighed for at overnatte. Vi holder foredrag om biosfærereservatet og om Sydafrikas krig mod næsehorns-krybskytter. Om eftermiddagen, når dyrene igen er blevet aktive, kører vi ud på en eftermiddagssafari for igen at kigge dyr. Vi slutter ved solnedgangstid på et smukt udsigtspunkt, hvor vi betragter den legendariske afrikanske solnedgang, mens vi nyder en sundowner. Dag 4: Flod-walk, Natur-foredrag, Mikroskop-safari, stjernehimlen. Vi ned til floden og bruger et par timer på at udforske breddernes dyre-, plante- og fugleliv. Vi går på dyrestier, gennem vegetationen og på flodens klipper og bruger tid på at lytte og se. Flodens vandstand svinger meget gennem året. I det tørre vinterhalvår (juni-november) står vandet stille i små-søer mens floden i sommerhalvåret (december-maj) er en brusende og rivende strøm. Efter frokost holder vi et interessant foredrag om Sydafrikas natur, dyr og planter, herunder hvordan de over millioner af år er tilpasset hinanden og den barske natur, de lever i. Til de nysgerrige har vi indsamlet forskellige spændende dyr og planter, som vi så vil kigge på under vores stereo-mikroskop. Små, anonyme dyr, som man næppe ville bemærke i bushen, vil være en helt fantastisk oplevelse under et mikroskop. Her kan man se og forstå detaljer og naturtilpasninger, som man ikke anede eksistensen af. Sent på eftermiddagen vil en række dyr normalt komme og drikke lige udenfor lodgen. Så tag din sundowner og safaristol og sæt dig musestille og betragt dyrene, mens solen går ned. Efter mørket falder på, kigger vi på den fantastiske sydafrikanske stjernehimmel. Millioner af stjerner oplyser den afrikanske nattehimme. Vi lærer at finde Sydkorset og vi kigger også på andre stjernebilleder og planeter som Jupiter med sine fire måner og Saturn med sine mystiske ringe. 3

Dag 5: Egne walks, Abemenneske-foredrag, Lampesafari Om morgenen kan man udforske reservatet på egen hånd. Du får et kort over reservatet med angivelse af ture af forskellig længde. Det er en hel særlig oplevelse, stille og forsigtigt at bevæge sig ind på reservatets dyr. Gå helst få sammen, da støj og snak let skræmmer dyrene. Da Sharkati ikke har de rigtig farlige pattedyr, behøver du ikke bekymre sig om at blive spist af en løve eller trampet ned af en elefant. Og selv om reservatet er stort, er det svært at fare vild. Efter frokost holder vi et spændende foredrag om Sydafrikas forhistoriske mennesker. I Sydafrika og her i Waterberg stod menneskets vugge og vi fortæller om de tidligste "abemennesker", der levede bl.a. på Sharkati for over 3 mill. år siden. Vi fortæller også om menneskeslægtens/vores forfædres udvikling her i Sydafrika. Foredraget er også en introduktion til vores tur til Makapansgat world Heritage Site senere. Om aftenen, når lamperne på lodgen tændes, tager vi på lampe-safari. Lodgens lamper har sit helt eget dyreliv om natten. Lyset tiltrækker mange forskellige insekter og det har de mindre rovdyr som knælere, gekkoer og kamæleoner fundet ud af. Så lamperne er om aftenen de små rovdyrs jagtmarker. Dag 6: Fugletur i haven, Apartheid- foredrag, natsafari I lodgens frodige have er der et helt utroligt fugleliv. Især om morgenen og om eftermidddagen er de mange farvestrålende fugle rigtig aktive. Vi går en tur i haven sammen om eftermiddagen og kigger og fortæller om havens fugle og deres levevis. Vi har også sat fuglenet op i haven, så vi kan se mange af fuglene i hånden. Efter frokost holder vi et engagerende foredrag om Sydafrikas apartheidtid. Fra apartheidens start i 1930'erne og til dagens demokratiske Sydafrika. Vi illustrerer de umenneskelige racelove, sorte tvangsforflytninger mm. Vi snakker også om tiden efter det første frie valg i 1994 og om forventningerne, succes'erne, nedturene og udfordringerne i det nye Sydafrika. Og vi snakker om dagligdagens racisme, som vi stadig møder rundt omkring. Endelig snakker vi lidt om vores kommende besøg hos en lokal hjælpeorganisation, der støtter områdets sorte landarbejderbørn og deres skolegang. Om aftenen når mørket har sænket sig, tager vi på nat-safari. Millioner af stjerner oplyser den afrikanske nattehimmel og der er mange dyr, der først blive aktive nu. Det er bl.a. pattedyr som leoparder, hyæner, genetter, ørkenlos, springharer og bush-babyer, der jager om natten.fuglemæssigt vil vi høre og se natteravne og måske også ugler. Vi har en kraftig spotlight med. Der er en helt særlig stemning i bushen om natten og for de fleste er det en meget stor oplevelse. Dag 7: Dagen til egen disposition, evt. børnehjems-dag Dagen er til fri disposition. Man kan gå egne ture, sidde i skjulet ved vandhullet og kigge dyr, slappe af, solbade ved poolen, læse i vores safaribibliotek eller hvad man nu har lyst til. For de interesserede er der i dag mulighed for at bidrage med en arbejdsdag på hjælpeorganisationen "Bushveld Missions" børnehjem ikke langt fra Sharkati. Man hentes af organisationen om morgenen, hjælper dem med med de daglige gøremål som madlavning, undervisning, leg eller hvad man nu ønsker at blive sat til. Og bliver kørt hjem igen hen på eftermiddagen. Det er en rigtig positiv og lærerig oplevelse, hvor man virkelig føler, at ens indsats gør en forskel for børnene. Deltagelse koster et mindre beløb og pengene går ubeskåret til hjælpeorganisationens arbejde. Dag 8: Heldagstur: Landsbyskole, township, indkøb, souvenirs Vi starter dagen med at besøge en landsbyskole sammen med en lokal humanitær organisation. Vi ser skolen og hører om de problemer og udfordringer børnene, familierne og lærerne står overfor. Vi bliver nok også inviteret med til skolefrokost med børnene. Herefter tager vi til den nærmeste lille by, hvor vi besøger en sydafrikansk township. Her bor de fleste af byens sorte befolkning. I townshippen ser vi under hvilke forhold mange af landets sorte befolkning lever under. Vi spiser frokost i byen, besøger nogle afrikanske kunst- og souvenirbutikker og kan også købe lidt ind. Hen på eftermiddagen besøger vi nogle afrikanske kunst- og souvenirbutikker. 4

Dag 9: Egen dag, evt. tilkøbs-tur til Marakele Nationalpark. Dagen er til egen disposition. Man kan gå egne ture, sidde i skjulet ved vandhullet og kigge dyr, slappe af på terrasserne elle hvad man nu har lyst til. For interesserede kan man købe en tillægstur til Marakele Nationalpark. Om morgenen kører vi til parken, der ligger inde i selve Waterberg Biosfære reservatet. Marakele er en dramatisk og bjergrig nationalpark med fantastisk natur, udsigter og formationer. Parken har et meget rigt fugle- og dyreliv inklusive de farlige "Big Five" (Løve, Elefant, Næsehorn, Leopard og Bøffel). Parkens vegetation er visse steder ret tæt og her kan det være sværere at spotte dyrene. På toppen af bjergmassivet ses en særpræget flora og fauna med bl.a. sukker-buske, klippespringer-antilope og sukkerfugle. Adgangsvejen til selve toppen er nogle gange lukket pga. regn og andre forhold. I så fald holder vi os til de lavere dele, hvor der er mange dyr, og hvor vi fra sletterne bl.a. kan se op på Sydafrikas største gribbe-koloni, som holder til på de stejle bjergsider. Marakele er malariafri. Sent på eftermiddagen tager vi hjem mod Sharkati men stopper undervejs for at spise aftensmad. Dag 10: Morgensafari i bil, foredrag om trækfuglenes gåde Dette er vores sidste hele dag på Sharkati. Vi kører ud i safaribilen om morgenen gennem den kølige bush og ud på savannen. Vi stopper og fortæller når vi ser dyr eller andre spændende ting. Man vil efterhånden kunne kende og sætte navn på de fleste af de vilde dyr vi møder, men nye, spændende og uventede ting kommer hele tiden til, så man bliver aldrig rigtig færdig med safari... Efter frokost vil vi for de interesserede fortælle om, hvordan de danske trækfugle kan finde vej helt til Sydafrika om efteråret og tilbage igen til samme sted om foråret. Bruger de stjernerne, solen eller magnetisme? Og hvordan kan de unge fugle overhovedet finde vej, når de ikke følges med de gamle? Dag 11: 2-dagestur; Pilanesberg Nationalpark Pilanesberg National Park ligger ca. 3 timers kørsel fra Sharkati og er den tredje-største nationalpark i Sydafrika. Den er meget bjergrig og dækker 55.000 hektar. Parken omfatter et 1200 millioner år gammelt vulkankrater, der i dag er opfyldt af en stor sø. Parken er i sig selv utrolig smuk og kuperet. Man har her chance for at møde stort set alle Sydafrikas dyrearter inklusive the BIG FIVE, som er Løve, Elefant, Bøffel, Næsehorn og Leopard. Man kan også se Flodheste, Krokodiller og Vildhunde. Parken er i øvrigt international berømt for sin næsehornsforvaltning og har tæt kontakt med Københavns Zoo, der støtter projekter og køber sine næsehorn her. Pilanesberg er malariafri. Vi kører tidligt om morgenen for at få så meget ud af dagen som muligt. På vejen kører i igennem det smukke Biosfærereservat og nyder vi synet af Marakele Nationalpark s bjerge, der dramatisk rejser sig fra savannen. Vi kører ind i Pilanesberg og efter nogle timers safari spiser vi vores medbragte mad i et skjul ved et vandhul. Vi fortsætter vores safari og om eftermiddagen kører vi til vores gæstehus lige udenfor parken, hvor vi skal overnatte. Sent på eftermiddagen bliver interesserede deltagere hentet i en af nationalparkens safaribiler og vi tager nu igen ind i parken på en ca. 2-timers nat-safari, hvor chancerne for at se bl.a. løver, leoparder og andre nat-aktive dyr er størst (ikke inkluderet, ca. 400 Rand, der betales på stedet). Når vi kommer tilbage, vil restauranten stå klar med aftensmad. Dag 12: 2-dages tur; Pilanesberg Nationalpark Efter en gry-tidlig kop kaffe og en "rusk"- tager vi igen ind i Pilanesberg Nationalpark. Efter nogle timers safari, stopper vi ved den store kratersø i parkens midte og spiser vores medbragte morgenmad der. Resten af dagen går med kørsel i parken og stop ved vandhuller, hvor vi forhåbentlig efterhånden kan krydse de vigtigste af parkens dyr af. Tidligt på eftermiddagen kører vi så mod Nylsvley Ramsar reservat. Vi gør holdt undervejs for at spise aftensmad. 5

Dag 13: Nylsvley Ramsar reservat, Makapan World Heritage Site, lokalmuseum, Vi starter med at se Nylsvley RAMSAR-reservat til fods og i bil. Nylsvley er et internationalt beskyttet vådområde med et enestående rigt fugleliv. Her ses også forskellige pattedyr som ikke ses andre steder. Området er smukt og særpræget, med paraply-akacier på flodsletten og en hel anden vegetation på de stenede høje. Det er tilladt at færdes frit, da der ingen farlige pattedyr er. Vi besøger områdets mange skjul og ser næsten med garanti Roan-antiloper og Tsessebe-antiloper, Vortesvin, Giraffer og Strudse. De mange forskellige habitater giver en masse fugle, og der er 365 arter på listen, hvoraf især vand- og vadefuglene med både store artstal og mængder falder i øjnene. I de tørre år, hvor der kun er lidt vand, er der stadig en masse fugle at se på, bl.a. de mange landfugle, trækfugle og lokale fugle. Vi overnatter i Nylsvley reservatets 2-personers gæsteværelser. Så kører vi til byen Mokopanes lille lokalhistoriske museum. Det beskriver på spændende historien om abemenneskerne og den sorte og hvides befolknings kolonisering og nøjsomme tilværelse i Waterberg de sidste 100 år Bagefter kører vi til Makapans Valley World Heritage Site. Menneskehedens vugge stod i Øst/Sydafrika og i Makapansgat s spektakulære limstenshuler har man fundet nogle af verdens ældste menneske-rester. Bl.a. 36 forskellige fossiler af abemennesket Australopithecus Africanus, der levede her for over 3 mill. år siden. Det er også her, man har fundet den længste ubrudte dokumentation af menneskets udvikling, beboelse og aktivitet. Dalen er først for nyligt blevet optaget på UNESCOs World Heritage Site liste som Cradle of Humankind og er stadig under besøgsmæssig udvikling. Hulerne har også stor lokalhistorisk betydning. I 1854 belejrede hvide nybyggere høvding Mokopane og hans folk, der skjulte sig i en stor hule. Det tragiske resultat var, at 1000 af de belejrede voksne og børn døde af sult, tørst og kampsår i den måned lange belejring. 14: Hjemrejsedag; Tswaing Meteoritkrater, Pretoria, lufthavn. Vi forlader forlader Nylsvley og sætter kurs mod Pretoria. Vi stopper ved det meget spændende, men ret ukendte Tswaing meteoritkrater. Krateret blev dannet for over 200.000 år siden, da en villahave-stor meteorit fra rummet ramte jorden med 4000 kilometer i timen. Nedslagseffekten svarede til 100 Hiroshima-bomber og meteroritten dannede ved nedslaget en 60 meter høj og 1 km. bred kraterrand. Ved nedslaget eksploderede meteoritten og skabte et ildtæppe, der rakte 10 km ud. Nedslagets trykbølge dræbte eller sårede alt levende 25 km væk og orkanvinde på op til 1000 km/timen rakte yderligere 40 km væk! Krateret og kraterområdet er idag fredet og ligger i et 2000 hektar stort naturreservat. Vi går ud til kraterranden og langs nogle af de fine vandre-stier langs randen, mens vi betragter det fantastiske naturfænomen. Dette er en oplevelse helt ud over det sædvanlige. Der er meget få meteoritkratere i verden og Tswaing er et af de flotteste og nemmest tilgængelige. I Arizona/USA er et sammenligneligt meteoritkrater -men det er vanskeligt tilgængeligt og der er over 25.000 besøgende om året! Vi får nok vores krater for os selv... Bagefter tager vi videre ind til regeringsbyen Pretoria. Pretoria er en meget smuk og grøn by. Først kører vi op igennem ambassadekvarterets jakaranda-alléer til det berømte Union Buildings. Det er en 275 meter lange sandstensbygning i engelsk monumental stil og blev bygget i 1913. Den er meget majestætisk og de to fløje repræsenterer dels boerbefolkningen dels den engelske befolkning. Herefter går turen til Fort Klapperkop, der blev bygget under boerkrigen (1899-1902) for at forsvare Pretoria mod englænderne. Det smukke fort ligger på en af Pretorias bakker med et fantastisk udsyn over byen. Fortet blev dog aldrig involveret i krigshandlingerne, da der forinden blev lavet en fredsaftale mellem englænderne og boerne. Nu er det et spændende og overkommeligt museum, der fortæller om Sydafrikas historie fra 1850 og op til slutningen af boerkrigen. Efter en tur gennem Pretorias centrum spises der frokost på en restaurant. Senere på eftermiddagen går turen til lufthavnen. Dag 15: Hjemkomst Hjemkomst til Danmark efter flyskift i Europa. 6

Værd at vide Flyrejsen og Bagagen Der er udrejse fra Danmark med flyskift i Europa. Der må normalt medbringes 1 stk. 20 kilo bagage + 1 stk 5 kilo håndbagage pr. person. Overvægt er MEGET dyrt til og fra Sydafrika. Undlad væsker, spidse og skarpe ting i håndbagagen. Check www.cph.dk før afrejsen, hvor informationer om køer, forsinkelser mm. hele tiden opdateres. Mød i så god tid i lufthavnen, at check-in er gennemført på det tidspunkt, der står i flybilletten. Hvis bagagen ved ankomsten er forsinket/ beskadiget, skal der rettes henvendelse ved en serviceskranke i ankomstlufthavnen for at få lavet en PIR-rapport, som dit forsikringsselskab skal bruge til en evt. erstatning. Når vi booker flybilletter, beder vi luftfartsselskabet placere rejseledsagere ved siden af hinanden i flyet og hele gruppen samlet. Men luftfartsselskabet afgør suverænt den endelige fordeling af flysæderne. Forespørgsler med ønske om en speciel placering, fx. gang- eller vinduesplads, kan fremsættes indtil 45 dage før afrejse, men vi kan af samme grund ikke garantere, at ønsket opfyldes. Lufthavnsskatter Lufthavnsskatter og andre afgifter er inkluderet i flyrejsens pris. Da lufthavnsskatter og afgifter varierer og ændrer sig, forbeholder vi os ret til op til billettens udstedelse at justere afgifterne. Rejseforsikring Er ikke inkluderet i prisen. På rejser uden for Europa er man ikke dækket af den offentlige danske sygesikring (det gule sygesikringsbevis). Det er derfor et krav fra vores side, at man tegner en rejseforsikring, der dækker omkostninger ved ulykke eller død, behandling af sygdom, hospitalsindlæggelse, hjemtransport mm. Man er selv ansvarlig for at sikre/checke, at dækning er tilstrækkelig. NB: Er man over 70 år eller har man af en kronisk/eksisterende lidelse, skal man forhåndgodkendes af forsikringsselskabet. Vi kan hjælpe med forsikringerne. Husk at medbringe policen på rejsen! Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring er heller ikke inkluderet. Den er god at have, hvis man bliver syg før rejsen og derfor må aflyse turen. Bemærk, at afbestillingsforsikring (6% af turens pris)altid skal bestilles og betales samtidig med depositum. Reglerne for afbestilling fremgår af de generelle rejsebestemmelser. Vi kan godt hjælpe med at købe forsikringer. Læs evt. om forsikringerne på www.gouda.dk. Husk at medbringe policen på rejsen! Medicin Man skal have en attest fra sin praktiserende læge for hvert lægemiddel med euforriserende stoffer, som medbringes. En god ide er også at have et pillepas med, som det lokale apotek kan hjælpe med. Husk at medbringe pas på apoteket for at få attesten. Yderligere information kan bl.a. findes på www.netdoktor.dk. Vaccinationer De her givne oplysninger om vaccinationer er vejledende, og man bør søge oplysninger hos egen læge eller Statens Seruminstitut (Udlandsvaccinationen) inden afrejse. Bemærk, at vi kun befinder os i malaria-fri områder. Se på www.vaccination.dk. Sharkati ligger i et malaria-frit område. Statens Seruminstitut anbefaler vaccinationer mod Hepatitis A, difteritis og stivkrampe. Læge og Hospital Hvis man får brug for hjælp, er der læge i den nærmeste by 20 km væk og hospitaler i Lephalale/Ellisras (60 km). Lægerne taler engelsk. Påklædning og Pakkeliste Den almindelige påklædning er uformel og afslappet. I reservatet og nationalparker anbefales det at klæde sig i dæmpede/neutrale farver som brun, grøn, khaki, beige for at man falder bedre i med naturen. Medbring eksempelvis shorts, bukser, bomulds t-shirts, badetøj, gode vandresko/jogging sko, trøje, vindtæt jakke til kølige aftener/nat-safarier, bredskygget hat, der dækker nakken, turrygsæk, badetøj, badehåndklæde, solcreme, læbepomade, solbriller, egen medicin, lille rejseapotek, forsikringsdetaljer, kikkert, håndlygte+batterier, kamera + rigelig ekstra batterier og film/hukommelseskort. Mange undervurderer mængden af billeder de tager og man kan ikke altid købe tingene lokalt. Indemnity form Som det er kotyme i Sydafrika, skal gæster ved ankomsten underskrive og acceptere en indemnity form, hvorved gæsten erklærer sig indforstået med, at opholdet sker på eget ansvar. 7

Valuta og Penge Møntfoden i Sydafrika er Rand (ZAR). Kursen svinger omkring: 100 ZAR = 50 DKK (marts 2014, www.valutakurser.dk). Det bedste og nemmeste er at veksle til Rand hjemmefra, så man ikke bruger en masse tid i lange bankkøer i lufthavnen. Bemærk, at man pr. visakort kun kan hæve for max 2000 DKK om dagen. Det er ikke mange steder i vores område at kreditkort (Visa, Mastercard, Diners) modtages, så hav tilstrækkeligt med kontanter med. Medbring også helst 2 kreditkort, hvis ét skulle blive afvist af en butiksterminal. Og brug så primært kortet til indkøb og hav altid kontanter i reserve. Der er ikke mange banker i bushen og terminaler kan være i uorden... Sharkati har et pengeskab, hvis man ønsker at låse værdier mm. inde under opholdet. Drikkepenge Sydafrikanske lønninger er generelt lave. Drikkepenge er derfor meget velkomne. Et passende beløb til Sharkati's personale er afh. af turens længde ca. R 600/deltager ved afrejse. Beløbet kan ved afrejsen overdrages til rejselederen, der sørger for ligelig fordeling mellem personalet. Vasketøj og Rengøring Man kan få vasket tøj for et beskedent beløb. Huset rengøres og der vaskes/ryddes op dagligt. Der er nøgle til huset. Hushjælpen har ekstra nøgle, så hun kan komme ind. Drikkevand Vandet på Sharkati er rent og godt. Vi har egen dyb brøndboring og vandet kan uden problemer drikkes fra hanen. Man kan også købe vand i butikkerne. Swimmingpool Børn under 12 år skal være under opsyn af voksne, når de bader. Sydafrikanske parker og reservater Alle sydafrikanske nationalparker, provinsparker og private reservater som Sharkati er hegnede ind mod naboer og omgivelser. Dette for at undgå at store og farlige dyr undslipper så de kan forvolde skade på sig selv, mennesker i fx. landsbyer og på landevejstrafikken. Rejseplan, ændringer og forsinkelser Justeringer og ændringer i programmet kan forekomme. Både vi, transportselskaber og andre involverede gør deres bedste for at overholde de opgivne udflugter, ture, rejsetidspunkter og andre aftaler, men alligevel kan forsinkelser og ændringer opstå af årsager, som vi ingen indflydelse har på og som vi derfor ikke kan påtage os ansvar for. Elektricitet 220/240 volt. Adapter til stikkontakter er nødvendig. På lodgen findes der adapterer. Safarirejsens grundregler Vær stille på safari. Snak og larm skræmmer dyrene væk. Safari er en stor oplevelse for de fleste mennesker og alle er her for at nyde naturen og se dyrene. Vis hensyn. Gør plads for andre, hvis du sidder ved et vindue og en anden vil fotografere. Overhold aftalte tidspunkter. Vær åben og vis respekt for lokale kulturer og skikke. På den måde øger du sandsynligheden for at de lokale åbner sig op og du får derved mere ud af turen. Kammeratskab i gruppen er vigtig og alle får en større oplevelse, hvis der er en positiv og glad stemning i gruppen. Vær opmærksom på Sydafrikas større byer har som andre storbyer kriminalitet. Dette skal dog ikke afskrække folk fra at besøge landet. Tager du blot visse forholdsregler, kan du selv være medvirkende til at uheldet ikke vil ramme dig. Køre du i lejet bil, hold døre låste og vinduerne rullet op ii byerne. Bevæg dig ikke ind i fattige områder som Townships, squatter-camps etc. på egen hånd. Vift ikke med penge og kameraer. Lyt til lokalbefolkningen og sørg for så vidt muligt ikke at køre rundt efter mørkets frembrud. Følg din sunde fornuft og lad være med at gøre noget dumt! Danmarks ambassade i Sydafrika iparioli Office Park, Block B2, Ground Floor, 1166 Park str., Hatfield, P O Box 11439, Hatfield 0028, Pretoria, tlf. +27 (12) 4309340, fax. +27 (12) 3427620, www.ambpretoria.um.dk Udenrigsministeriets hjemmeside finder du på www.um.dk Sydafrikas ambassade i Danmark: Gammel Vartovvej 8, 2100 København Ø, Tlf: 3918 0155, e-mail: sa.embassy@inform-bbs.dk 8

Billeder fra Sharkati Lapa og Lounge Lapa og Lounge Swimmingpool Joel forbereder bål/grill i Boma en Middag i Lapaen Haven Gæstehus grundplan Gæstehus Soveværelse i gæstehus Kudu-antiloper Zebraer ved vandhul Impala-antilope 9

Billeder fra Sharkati Giraf i bushen Vandbuk-antiloper Vortesvin græsser Bush-walk Marekatte-aber Blandet dyreflok Milevidt udsyn Giraf med Marakele i baggrunden Gødningsbille med gødningskugle Floden om vinteren (juli) Floden om foråret (november) Floden om sommeren (februar) 10

Billeder fra Udflugtsmål Pilanesberg Nationalpark:Flodheste Pilanesberg Nationalpark: Elefant Pilanesberg Nationalpark: Løve Pilanesberg Nationalpark:Næsehorn Landarbejderskole Blik-hus i Township Sydafrikansk biltong-snack Tswaing meteorit krater Nylsvley RAMSAR reservat Makapansgat prehistoric site Pretoria: byen med Jakarandatræerne Pretoria: Union Buildings 11

GENERELLE AFTALEBETINGELSER BIOtravels rejsebetingelser er udarbejdet i overensstemmelse med loven om pakkerejser. BIOtravel er medlem af Rejsegarantifonden. Teknisk arrangør: Alle rejser er arrangeret af BIOtravel i samarbejde med fly, transportselskaber, lokale hoteller og agenter. BIOtravel er medlem af Rejsegarantifonden. Aftalegrundlag: Der henvises til udleverede kataloger, foldere og andet salgsmateriale tillige med fakturaen og dennes bilag, der tilsammen udgør aftalen om deltagelse i rejsen. Tilmelding: Aftalen er bindende for begge parter, når depositum eller den af BIOtravel fastsatte indbetaling er rettidigt modtaget. Ved betaling af depositum bekræfter kunden hermed at have gjort sig bekendt med, samt at have accepteret de mundtligt, skriftligt, i brochurematerialet og /eller på Internettet oplyste vilkår for rejsen. For og efternavne skal i nøje overensstemmelse med de i rejsedeltagernes pas oplyses. BIOtravel garanterer ikke, at der er plads på de udbudte produkter, før bekræftelse er modtaget fra leverandører og samarbejdspartnere. Såfremt betaling foretages med Diners kreditkort, Mastercard eller lign., forbeholder BIOtravel sig ret til at tage et gebyr svarende til det gebyr der opkræves BIOtravel. Satserne er 0,75 % for danske kort og 4,75 % for udenlandske kort Depositum: Samtidigt med tilmeldingen indbetales et depositum som angivet. Er depositum ikke indbetalt inden den angivne frist, bortfald er aftalen. Slutbetaling: Restbeløbet skal være BIOtravel i hænde senest 90 dage før afrejse (120 dage for gruppebookinger), medmindre andet fremgår af det fremsendte. Hvis fristen for indbetaling af restbeløbet ikke er overholdt, vil tilmeldingen blive anset for annulleret uden gyldig grund og depositum vil blive tilbagebetalt, fratrukket et ekspeditionsgebyr pr. person svarende til depositum. Flybilletter og detaljeret rejseplan og øvrige dokumenter vil blive fremsendt senest 10 dage før afrejse. Rejsens pris: Rejsens pris omfatter de i prislisten og programmet nævnte ydelser samt fremsendt rejsebekræftelse. Skatter og afgifter er inkl. i rejsens pris. I nogen lande er der dog skatter, som f.eks. lokale lufthavnsafgifter, som kun kan betales kontant på stedet. Med mindre andet er anført, er disse ikke inkl. i rejsens pris og betales derfor direkte af den rejsende. I det omfang BIOtravel er bekendt med sådanne afgifter oplyses disse på rejsedokumenterne og/eller i prislisten. Da BIOtravel ingen indflydelse har herpå, kan vi ikke påtage os ansvar for eventuelt uoplyste eller ændrede skatter/afgifter. Opdatering af web-sider: Vi opdaterer løbende vores hjemmeside på internettet med programmer og priser. Det er således altid den seneste webside, der er gældende, og BIOtravel er uden ansvar såfremt kunden skulle have gemt en tidligere version på egen computer eller kunden har undladt at foretage en opdatering. Afbestilling: Følgende regler er gældende, såfremt der ikke er anført andre bestemmelser i rejsebekræftelsen. Afbestilling af rejsen skal foretages skriftligt. Sker afbestilling tidligere end 90 dage før afrejse (120 dage for gruppebookinger), ), vil der blive fratrukket et ekspeditionsgebyr svarende til depositum. Sker afbestilling mellem 90 og 60 dage før afrejse (90 og 120 dage for gruppebookinger) er afbestillingsgebyret 50% af rejsens pris. Sker afbestilling senere end 60 dage (90 dage for gruppebookinger) før afrejse medfører det tab af retten til tilbagebetaling. Hvis forholdene på rejsemålet indenfor et tidsrum af 14 dage før afrejsen er af en sådan karakter, at der vil være nærliggende fare for kundens liv eller førlighed, dvs. krigshandlinger, naturkatastrofer eller smitsomme sygdomme refunderes rejsens samlede pris. Det vil dog være en betingelse, at de danske myndigheder (Udenrigsministeriet) direkte fraråder rejse til det pågældende område. Dette gælder dog ikke, såfremt kunden ved indgåelsen af aftalen var bekendt med den pågældende begivenhed - eller begivenheden var alment kendt. Afbestillingsforsikring: Vi anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring, som gør det muligt at afbestille rejsen inden afrejsen, hvis årsagen er lægedokumenteret, akut sygdom eller dødsfald hos deltageren, dennes ægtefælle, samlever, børn, forældre eller søskende. Forsikringen skal for at den er gyldig, tegnes og betales samtidig med bestilling af rejsen og senest ved indbetaling af depositum til BIOtravel. Såfremt den person, der er årsag til afbestillingen, er fyldt 70 år, gælder normalt særlige regler. Endvidere dækker forsikringen ikke, hvis sygdommen var til stede ved tegningen af forsikringen. Flytning eller overdragelse af rejse: Hvis kunden ønsker at flytte eller udskyde sin bestilte rejse, betragtes dette som en afbestilling og nybestilling med de for afbestillingen af rejsen gældende gebyrer og vilkår. Under visse omstændigheder kan ens rejse overdrages til familie eller venner mod et gebyr. Gebyret afhænger af rejsens karakter, dog minimum 500 kr. Herudover kan der tilkomme gebyrer fra flyselskaber og/eller underleverandører. Evt. forsikringer kan ikke overdrages til andre. BIOtravel påtager sig ikke gensalg af en allerede betalt rejse. Udeblivelse, ubenyttede ydelser m.m.: Indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, eller kan kunden ikke tiltræde eller fuldføre rejsen pga. manglende rejsedokumenter som f.eks. gyldigt pas, nødvendige visa- og vaccinationsattester etc., har arrangøren ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. Hvis kunden udebliver fra anførte transporter eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de uudnyttede ydelser. Rejseforsikring: Alle rejsende skal være behørigt dækket af en sygdoms- og hjemtransportforsikring m.m. ved oversøiske rejser (uden for Europa), hvor Sygesikringen ikke dækker. BIOtravel giver altid tilbud om forsikring og hvor intet andet er aftalt, købes altid en forsikring med den højeste sygdoms- og hjemtransportdækning, men uden dækning for rejsegods m.v., der normalt er inkluderet i en familie- eller husstandsforsikring. Forsikringsbrochure vedlægges og bør gennemlæses, da deltageren selv er ansvarlig for den ønskede dækning For afklaring af tekniske spørgsmål og gældende forsikringsbetingelser henviser vi til forsikringsselskabet. Pas, visum, vaccinationer: Alle oplysninger gælder for rejsende med dansk pas. Har den rejsende ikke dansk pas, skal dette oplyses ved bestillingen, således at BIOtravel kan vejlede og henvise den rejsende til selv at søge oplysninger om de for rejsen krævede formaliteter hos eget lands ambassade, konsulat samt hos autoriseret udlandsvaccination. Såfremt man undlader at oplyse at en rejsende ikke har dansk pas, påtager BIOtravel sig intet ansvar for de følger evt. manglende indrejsedokumenter, vaccinationer etc. måtte medføre for den. Passet skal uden for EU-Iandene have gyldighed i mindst 6 måneder efter hjemkomsten og have mindst 2 blanke sider. Der er for danske statsborgere ikke krav om visum ved indrejse til Sydafrika. Yderligere tilkommende oplysninger om forhold vedr. pas, visum, sundhedsmæssige betingelser som krav om vaccinationer eller lignende betingelser, der skal være opfyldt, for at rejsen kan gennemføres, vil blive meddelt sammen med fremsendelse af bekræftelse. Man bør altid selv søge oplysninger hos egen læge eller Statens Seruminstituts Udlandsvaccination inden afrejse for at få vejledning og evt. foretaget nødvendige vaccinationer. Prisændringer efter aftalens indgåelse: Priserne er baseret på de ved rejsebestillingen gældende tariffer, afgifter og valutakurser. Ifølge lovgivningen kan arrangøren forhøje den aftalte pris som følge af: stigende transport-omkostninger (herunder brændstofpriser og tillæg), ændrede skatter, afgifter og gebyrer samt ændrede valuta-kurser. En prisforhøjelse skal varsles snarest muligt og senest 20 dage før afrejse og må ikke overstige 10% af rejsens averterede pris. Såfremt disse betingelser ikke er overholdt, kan deltageren omkostningsfrit afbestille rejsen. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles BIOtravel umiddelbart efter, at underretning om prisforhøjelsen er givet. Ved prisfald pga. ændringer i nedadgående retning i de ovennævnte forhold, vil kunden blive informeret herom snarest. 12

Programændringer/aflysning: BIOtravel forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer af transportmidler, tidsplaner, udflugter, hoteller eller andre forhold i forbindelse med rejsen. Underretning om sådanne ændringer vil blive givet hurtigst muligt. Den rejsende har i sådanne tilfælde kun ret til erstatning, såfremt den ydelse han/hun således modtager - fra et standardmæssigt synspunkt - væsentligt afviger fra den lovede ydelse. Aflysning af rejsen kan finde sted, hvis tvingende forhold efter arrangørens skøn nødvendiggør dette og skal varsles senest 20 dage før planlagt afrejse. Ved aflysning vil rejsedeltagerne få de fulde indbetalte beløb refunderet. Herudover ydes ingen godtgørelse. Den tekniske arrangør forbeholder sig endvidere ret til at foretage nødvendige ændringer som følge af, at antallet af tilmeldte til en pakkerejse er mindre end det i aftalen angivne minimum. Hvis kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, mens yderligere krav ikke kan gøres gældende. Den tekniske arrangørs ansvar: BIOtravel er i medfør af pakkerejseloven ansvarlig for at gennemføre rejserne i henhold til program og prisliste. BIOtravel er dog ansvarsfri for mangler, ændringer og aflysninger pga. force majeure eller force majeure lignende hændelser, dvs. hændelser som arrangøren ved aftalens indgåelse ikke har haft mulighed for at forudse, afbøde eller afværge (f.eks. aftalebrud, overenskomststridige strejker, vejrlig m.m.). BIOtravel optræder alene som agent for de benyttede luftfartsselskaber, og BIOtravel s ansvar for mangler, person- og tingskader er begrænset til det erstatningsansvar vores leverandører har i henhold til international lovgivning og bestemmelser om rejse med rutefly (Warszawa konventionen). Da BIOtravel kun formidler flybilletterne kan BIOtravel ikke stilles til ansvar for eventuelle ændringer i tidsplaner, afbestilte fly, tabt bagage eller andre hændelser, som vedrører flyrejsens forløb. Ansvaret for disse hændelser påhviler alene de respektive flyselskaber, hvorfor eventuelle spørgsmål vedrørende krav skal stilles direkte til flyselskabet. Genbekræftelse af fly reservationer: De fleste fly reservationer skal genbekræftes senest 72 timer inden returrejsen påbegyndes, eller hvis et rejseforløb undervejs afbrydes mere end 24 timer. Ved manglende genbekræftelse har luftfarts selskabet ret til at disponere over Deres plads. Der kan i sådanne tilfælde ikke gøres krav gældende mod hverken arrangør eller luftfartsselskab for de følgevirkninger, den manglende genbe kræftelse medfører. BIOtravel hjælper gerne hermed, men vi gør opmærksom på, at det altid er den rejsendes eget ansvar, at genbekræftelse finder sted. (henvendelse direkte til det luftfartsselskab, de skal flyve med). Fly- og check-in tider i rejseplan og billetter: De i billetten og rejseplanen anførte tider er altid lokale tider. Efter udstedelse af flybilletter og rejseplan kan der forekomme tids ændringer. Kontroller derfor altid afgangstiderne i de fremsendte rejsedokumenter samt løbende under rejsen. Endvidere anbefales det, at De allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavnen forhører Dem om de aktuelle check-in tider. Oplysninger fra BIOtravel eller luftfartsselskabet vedr. afrejsegates og terminaler er kun vejledende - ikke bindende. Der kan opstå forhold, der gør det nødvendigt at ændre afrejse fra en gate/terminal til en anden. Check derfor altid gate/terminal også ved f.eks. flyskift med korte tidsintervaller. Kundens forpligtelser: Som allerede nævnt forudsætter deltagelse i den aktuelle rejse, at kunden er bekendt med de givne oplysninger, herunder oplysninger fra brochurer, faktura, rejseplaner, praktiske rejsetips samt at kunden følger de her givne anvisninger. Samtidig forventes kunden at være bekendt med almindelige offentligt tilgængelige informationer om den aktuelle politiske, sundhedsmæssige samt natur- og klimamæssige situation på destinationen. Rejseforsikring: Kunden skal være i besiddelse af en gyldig rejseforsikring, som dækker i forbindelse med evt. sygdom og hjemtransport. Rejsedokumenter: Kunden skal sørge for gyldigt pas og de for rejsens gennemførelse nødvendige visa og vaccinationer. Kunden skal ligeledes sørge for at kontrollere, at forog efternavne i billetter, rejsepas og øvrige rejsedokumenter er korrekte og stemmer overens. Navn i flybillet skal være i overensstemmelse med det i passet anførte. I modsat fald kan det føre til afvisning ved check-in til flyet. BIOtravel påtager sig intet ansvar for følgerne af afgivelse af ukorrekte oplysninger, som bureauet ikke har haft mulighed for på forhånd at tage højde for. Indemnity form: Som det er kotyme på Sydafrikanske safarilodger skal deltagerne acceptere og underskrive en "Indemnity form" ved ankomsten. Møde- og rejsetidspunkter: Kunden forpligter sig endvidere til at holde sig underrettet om evt. ændrede møde, videre- og hjemrejse tidspunkter ved at kontakte lokale agenter og luftfartsselskaber. Kunden forpligter sig ligeledes til at møde rettidigt på de i rejseplanen eller ved anden tydelig angivelse oplyste mødesteder og -tidspunkter for ture, videre- og hjemrejse m.m., jvf. afsnittet om udeblivelse. Genbekræftelse af flyreservationer (re-confirmation): Kunden forpligter sig til at genbekræfte reserverede ruteflyvninger. Dette skal ske senest 72 timer før rettidigt fremmøde (se afsnittet om genbekræftelse af flybilletter). Øvrige betingelser: Pakkerejser solgt af BIOtravel er omfattet af Lov om pakkerejser. Rejserne gennemføres i øvrigt efter de af Forbrugerrådet vedtagne betingelser for deltagelse i pakkerejser. Der tages forbehold for trykfejl, programændringer og ændringer af priser som følge af ændrede indkøbsforhold. Reklamation: Det er vigtigt, at BIOtravel gøres opmærksom på særlige forudsætninger og ønsker i forbindelse med den bestilte rejse (f.eks. specifikke ønsker om faciliteter, aktiviteter mv). BIOtravel kan ikke garantere at opfylde særlige forudsætninger og ønsker, men hvor der er muligt vil disse blive påført fakturaen. På vore grupperejser, kan der undervejs forekomme ændringer eller skift mellem programdage og udflugter (for så vidt det er muligt) for at skabe den bedst mulige rejse under hensyntagen til vejr samt andre lokale forhold og begivenheder. Eventuelle klager over mangler ved rejsen skal meddeles luftfarts selskabet og BIOtravel på stedet straks efter, at manglen er konstateret, således at fejlen/manglen kan afhjælpes med det samme. Den rejsende skal sikre sig bevis for reklamationen, hvis fejlen/manglen ikke kan rettes på stedet, og kunden evt. senere ønsker at rejse krav om erstatning overfor BIOtravel. Manglende reklamation og bevis herfor vil oftest medføre tab af retten til senere erstatningskrav. Såfremt afhjælpning foretages inden rimelig tid og uden væsentlig ulempe, kan erstatningskrav ikke gøres gældende over for BIOtravel. Såfremt en mangel først meddeles efter hjemkomst, tabes retten til at gøre indsigelse. En evt. reklamation skal forelægges BIOtravel senest 7 dage efter hjemkomst. I modsat fald tabes retten til at gøre indsigelse. BIOtravel er ansvarlig for mangler, med mindre 1) manglen skyldes uvedkommende tredjemand; 2) manglen skyldes udefra kommende omstændigheder, som BIOtravel ikke med passende omhyggelighed kunne have forudset ved bestillingen og 3) manglen kan henføres til force majeure eller force majeure lignende forhold. Værneting/lovret: Ethvert krav mod BIOtravel skal afgøres efter dansk ret. Klager eller søgsmål, der ikke kan afgøres af Rejse-Ankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark. BIOtravel er medlem af Rejsegarantifonden 13