7
8
9 Beskrivelse af graveområdet Bjerrede Graveområde er et nyt graveområde i forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023. Graveområdet ved Bjerrede består af to gravefelter A og B som ligger hhv. nord (A) og syd (B) for Bjerrede landsby. Graveområdet består af landbrugsarealer med mindre vandhuller. Der har tidligere været råstofindvinding i området, hhv. på Stubbjerg øst for gravefelt B og vest for Pilebækgård ca. 500 meter vest for gravefelt A. Gravefelt Råstoftype Arealstørrelse (ha) Ressource (mio. m 3 ) A Sand, grus og sten 13 0,2 B Sand, grus og sten 39 1,4 Sum 52 1,6 Miljø-, kultur- og naturforhold Grundvand Området er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Nærmeste boringer tilhørende almene vandforsyningsanlæg er beliggende ca. 1,5 km mod Øst. Grundvandsspejlet findes i ca. kote 34 og grundvandsstrømningen i området er overordnet mod syd. Natur Indenfor gravefelt A findes der et vandhul omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, mens der indenfor gravefelt B findes 5 mindre vandhuller spredt over feltet. Nærmeste Natura-2000 område, Bagholt Mose, er beliggende ca. 1 km vest for graveområdet. Bagholt Mose er endvidere fredet på grundlag af de botaniske kvaliteter. Graveområdet ligger indenfor oplandet til Slimminge Å. Gravefelt A ligger ca. 200 meter syd for vandløbet. Landskab Kulturhistorie Trafik Planmæssige forhold Landskabet i området består af en flad hedeslette mod vest og randmorænebakke med senglacialt smeltevandssand og moræneler mod øst. Terænnet stiger op mod randmorænen. Langs og igennem gravefelt B findes et beskyttet dige. Der løber et beskyttet dige tværs over området. Det vurderes, at ressourcen ikke reduceres væsentligt såfremt dige bevares. Råstofindvinding i området vil kunne vejbetjenes af Bjerredevej og videre til Slimmingevej. Bjerrede by, som ligger mellem de to gravefelter er, jf. kommuneplanen for Faxe Kommune, udpeget som område med blandet bolig og erhverv. Der er desuden udarbejdet en lokalplan for området. Indenfor 100 meter af de to gravefelter findes ca. 20 ejendomme. Råstofgeologisk beskrivelse Arealets størrelse 52 ha. Området er opdelt i to områder på henholdsvis 13 ha (gravefelt A) og 39 ha (gravefelt B). Forekomsten vurderes at strække sig over begge arealer.
10 Geomorfologi Terræn og koter Hedeslette og randmorænebakke med senglacialt smeltevandssand og moræneler. I gravefelt A er terrænet forholdsvis fladt og ligger omkring kote 38-40 m. I gravefelt B er terrænet imod vest forholdsvis fladt og omkring kote 39 m, imens det i den østlige del stiger imod syd til kote 54 m. Forventet top- og bundkote af forekomsten: Gravefelt A: Topkote 39 m. Gennemsnitlig bundkote 37 m. Gravefelt B: Topkote 43 m. Gennemsnitlig bundkote 39 m. Overjordstype og mægtighed: muld 0,5 m Forventet tykkelse Gravefelt A: 2 m. af råstofforekomsten Gravefelt B: 4 m. Forekomsten vurderes at findes over grundvandsspejl. Relateret Der har tidligere været gravet råstoffer på den sydlige del af Stubbjerg øst råstofindvinding for gravefelt B samt vest for Pilebækgård ca. 500 meter vest for gravefelt A. Kvaliteter Volumenestimat Generel vurdering af forekomst Vej- og anlægsmaterialer (grus- og sandfyld, bundsikring, stabilgrus) Gravefelt A: Såfremt hele arealet udnyttes, vurderes ressourcen at udgøre 0,2 mio. m3 over grundvandsspejl. Udnyttelsesprocenten er over grundvandsspejl vurderet til ca. 91 %. Gravefelt B: Såfremt hele arealet udnyttes, vurderes ressourcen at udgøre 1,4 mio. m3 over grundvandsspejl. Udnyttelsesprocenten er over grundvandsspejl vurderet til ca. 91 %. Der løber et beskyttet dige tværs over området. Det vurderes ikke, at ressourcen reduceres væsentligt, såfremt dige bevares. På arealet findes der en god råstofforekomst. Overjordsmægtigheden er begrænset hvilket gør forekomsten let tilgængelig. Den udnyttelige volumen vurderes til 1,6 mio. m 3. Kendskab til forekomsten /1/ Gl. Toftegaard. Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard. Grontmij Carl Bro September 2010. /2/ Geofysik: GERDA. Suseaa-TEM. dk.vestamt.grundvand-susaa-tem. 2005 /3/ Geofysisk prossecering og tolkning af SkyTEM- Data i indsatområdet Suså-Ringsted. dk.mim.nyk.grundvand-susaaogringsted-skytem. 2009. /4/ Boringer indenfor 300 meter af areal: Jupiter. 217.94, 217.199, DGU nr. 217.217, 217.539, 217.540, 217.590, 217.636.
11
12 Beskrivelse af graveområdet Faxe Graveområde er beliggende nordøst for Faxe by. Den sydlige del fremstår i dag som kalkgrav, mens den nordlige del anvendes til jordbrugsformål. Gravefelt Råstoftype Arealstørrelse (ha) Ressource (mio. m 3 ) Kalk/kridt 186 30 Forhold omkring grundvand Grundvand Området er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Nærmeste boringer tilhørende almene vandforsyningsanlæg er beliggende ca. 250 meter mod nord. Grundvandsspejlet findes i ca. kote 24 og grundvandsstrømningen i området er ind mod kalkbruddet som følge af bortpumpning af grundvand fra kalkbruddet. I forbindelse med brydningen af kalk har der gennem mange år været foretaget en bortpumpning af grundvandet fra området. For at udnytte ressourcen optimalt graves der dybere og dybere i bruddet, og dermed under grundvandsspejlet. Der er store kvalitetsforskelle i kalken som det er nødvendigt at holde øje med fra gravemaskinen under selve gravearbejdet. Derfor kan det ikke lade sig gøre at grave kalken, når den er dækket af vand. Det er på den baggrund at grundvandet pumpes væk fra bruddet. Fra 1995 er der konstateret spor af forureninger i nogle af vandindvindingsboringerne i området. Nikkelindholdet i grundvandet i boringerne fra bruddet viser tendens til at være stigende, og indholdet overskrider kravene til drikkevandskvalitet. Derfor er der i vandindvindingstilladelsen kun givet tilladelse til at nyttiggøre vandet til sekundære formål som støvdæmpning, procesvand og kølevand. Råstofgeologisk beskrivelse Arealets størrelse 186 ha. Råstofforekomsten vurderes at strække sig over hele arealet. Geomorfologi Terræn og koter Moræneflade. Den nordlige del er flad med koter mellem 52 og 40 meter faldende i nordlig retning. Den sydlige del er kalkgrav med stejle skråninger. Der er indvundet kalk ned til grundvandsspejlet beliggende i kote 24. Gennemsnitlig topkote i den nordlige del 40 m. Gennemsnitlig bundkote i den nordlige de 0 m. Gennemsnitlig topkote i den sydlige del 25 m (i eksisterende kalkgrav). Gennemsnitlig bundkote i den sydlige del 0 m. I den nordlige del findes op mod 20 meter moræneler. Denne falder mod syd til ca. 8 meter i den østlige del og 12 meter i den vestlige del. Kote for grundvandsspejl er 24 m. Forventet tykkelse af råstofforekomsten Relateret råstofindvinding I den nordlige del forventes råstofforekomsten at have en mægtighed på ca. 40 meter. Der har været gravet kalk i området i større stil siden 1860 erne. Sydvest for graveområdet findes områder der er færdiggravede.
13 Kvaliteter Jordbrugskalk, brændt kalk og industrikalk. Volumenestimat 30 mio. m 3. Generel vurdering af forekomst På arealet findes der en særdeles god råstofforekomst. Overjordsmægtigheden stiger mod nord, hvilket gør den fremtidige tilgængelighed af kalken mere vanskelig. Kendskab til forekomsten /1/ Tillæg til Regionplan 2001. Faxe Kalkbrud. /2/ Storstrøms Amtskommune. Fakse Kalkbrud. Redegørelse for foreliggende råstofsager. 1975. /3/ Indenfor graveområdet er der afrapporteret 57 boringer i Jupiter.
14
15 Beskrivelse af graveområdet Vester Egede Graveområde er et nyt graveområde i forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023. Graveområdet ved Vester Egede består af et areal, hvor der i dag foregår råstofindvinding. Området ligger syd for Ny Næstvedvej og øst for Denderupvej. Udover den aktive råstofindvinding, består området af mose og overdrev. Området omkring Vester Egede er generelt præget af glaciotektonik, hvor der ses mange opskudte kalkflager. Der findes mange afsluttede råstofgrave i området og råstofindvindingen er relateret til grus- og sandaflejringer som omslutter de opskudte kalkflager. Gravefelt Råstoftype Arealstørrelse (ha) Ressource (mio. m 3 ) Sand, grus og sten 7,4 0,76 Miljø-, kultur- og naturforhold Grundvand Området, som er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), er beliggende i Hjelmsø Kildeplads indvindingsopland. Nærmeste boringer tilhørende almene vandforsyningsanlæg er beliggende ca. 2,6 km. mod øst. Grundvandsspejlet findes i kote 65-73 og grundvandsstrømningen i området er overordnet mod syd. Natur Landskab Kulturhistorie Trafik Planmæssige forhold I det nordvestlige hjørne af området ligger en mindre mose i umiddelbar forbindelse med et overdrev, begge omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Nærmeste Natura 2000-område er EF-fuglebeskyttelsesområde: Søer ved Bregentved og Gisselfeld som ligger ca. 3.300 m mod nordøst. Mod syd ligger et forholdsvist nyt skovområde og områdets sydlige del ligger indenfor skovbyggelinjen. Området er et morænelandskab med dødisrelief og er præget af glaciotektonik, hvor der ses mange opskudte kalkflager. Området ligger i geologisk interesseområde: Kalkflagernes Land. Navnet stammer fra de mange, stedvist synlige, stejlt stillede kalkflager i landskabet. Der er ikke registreret fortidsminder i området, men umiddelbart øst for området ligger et ikke-fredet fortidsminde Der er registreret ca. 220 m beskyttede sten- og jorddiger i området. Afstanden til nærmeste større vej er kort og med forholdsvist godt udsyn. Nærmeste større vej (>6 m) er Ny Næstvedvej, der ligger ca. 150 m mod nord. Der er fra området adgang ad en eksisterende grusvej til Denderupvej, en sidevej til Ny Næstvedvej. Ved udkørslen til Denderupvej ligger nogle få ejendomme. Området overlapper ikke med anden overordnet statslig eller kommunal planlægning. Der findes arealer der er kortlagt efter vidensniveau 1 (ca. 40.000 m 2 ) og vidensniveau 2 (ca. 8700 m 2 ) indenfor området. Der er ingen ejendomme inde for området. Der er i 3 ejendomme i en afstand af 100 m til området. Råstofgeologisk beskrivelse Arealets størrelse 7,4 ha. Råstofforekomsten strækker sig over hele arealet.
16 Geomorfologi Terræn og koter Morænelandskab med dødisrelief. Områder med moræneler og senglacialt smeltevandssand. Der er meget relief i området karakteriseret ved bakker og dale. Terrænkoten ligger mellem kote 80 og 88. Gennemsnitlig topkote er 85 m. Forventet bundkote ca. 55-58 m. Der er lavet geofysiske undersøgelser suppleret med boringer. Der er boret ned gennem højmodstandslagene til ca. 12 meter under terræn. De enkelte boringer har kun meget lille variation i kornstørrelsen, hvilket indikerer at lagene er stejltstillede på samme måde som kalkflagerne. Overjordmægtigheden vurderes som begrænset da der er tale om en eksisterende råstofgrav. Efter råstoftilladelse er overjordsmægtighed beskrevet som 0,3 m muld. Forventet tykkelse af råstofforekomsten Relateret råstofindvinding Kvaliteter Volumenestimat Generel vurdering af forekomst Mellem 5 og 10 m. Forekomsten vurderes at findes over grundvandsspejl. Der er eksisterende råstofindvinding på arealet og der findes der mange afsluttede råstofgrave i området. Disse er relateret til grus/sandaflejringer som omslutter opskudte kalkflager. Vej- og anlægsmaterialer (grus- og sandfyld, bundsikring, stabilgrus). Det vurderes at indholdet af kalk og flint stort. Op mod 760.000 m 3, baseret på og med standardskråninger. På arealet findes der en god råstofforekomst. Forekomsten er dog glaciotektonisk forstyrret, således at det er vanskeligt at vurdere forekomstens udbredelse. Overjordsmægtigheden er begrænset hvilket gør forekomsten let tilgængelig. Forekomsten har dog en større udbredelse end det udlagte graveområde. Kendskab til forekomsten /1/ Tilladelse til indvinding af sand, sten og grus på matr. nr. 12a Vester Egede By, Vester Egede i Rønnede Kommune. Storstrøms Amt 2006. /2/ Geologiske Interesseområder, Storstrøms Amt, 2000. /3/ Tillæg til regionplan nr. 8, 2001-2013. Råstofplanlægning. Storstrøms Amt, november 2004. /4/ Råstofkortlægning på Sydsjælland 2002, Fase 2, nærmere undersøgelse af mulige grusforekomster. Storstrøms Amt. Februar 2003. /5/ Råstofkortlægning på Sydsjælland, Notat om grusforekomster. Storstrøms Amt. August 2002. /6/ Boringer indenfor 300 meter af areal: Jupiter. 222.584.