PAES Onsdag 24.april 2013 kl. 9.30-12.00 30M.1-01(C-fløjen) Tilstede: Søren Dupont, Ernst Schraube, Jo Krøjer, Tomas Ellegaard, Åse Lading, Lars Hulgård, Linda Lundgaard Andersen, Mikael Meldstad, Anders Siig Andersen, Hermod Ringgaard Under punkt 4 deltog tillige Signe Hvid Thingstrup og Nanna Friche Afbud: Birger Steen Nielsen, Betina Dybbroe, Steen Baagøe Nielsen 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Godkendelse af referat fra forskningsudvalgets møde 13. marts 2013. Godkendt Bilag: fra forskningsudvalgets møde 13. marts 2013 3. Gensidige orienteringer Årshjul CUID og CBIT har arbejdet med forskellige modeller for årshjul vedr. den eksternt finansierede virksomhed. Bilag: Årshjul, m.v. CUID og CBIT Udvalget drøftede, hvilke redskaber, der kan være nyttige og støttende i forhold til at opnå øget ekstern forskningsfinansiering. Der skal flere initiativer i spil men det er en vigtig forudsætning at kende fonde, tilskudsmuligheder og frister. PAF (RUC s enhed: Ph.d.-administration og forskningsunderstøttelse) kan være behjælpelig med at etablere årshjulet. Ernst Schraube fandt det vigtigt at der tillige ydes støtte til review og sparring. PAES beder PAF om at bistå med årshjulet med afsæt i de fonde, som vi indtil nu har opnået bevillinger fra men naturligvis også tilføjet nye muligheder. Rektoratet har bedt om en registrering af indsendte ansøgninger med henblik på at opnå læring og Side 1 af i alt 6 sider
øge succesraten. Hvordan kan vi internt lære af hinanden herunder fremme gode reviewprocesser? foreslog, at instituttet afholder en forskningsworkshop om, hvordan specialestuderende inddrages i forskningen. Initiativet igangsættes. Der skal være tale om et arbejdsmøde snarere end en overordnet diskussion. Studerende inviteres fra 2. møde. Det skal afklares om initiativet særligt retter sig til specialestuderende eller omfatter studerende fra 1. studiedag. Tomas Ellegaard orienterede om, at forskningsgruppen CeBUFF allerede har åbnet sine møder for specialestuderende. Hermod Ringgaard orienterede om, at alle forskningsansøgninger nu registres i universitets journaliseringssystem. Dette indebærer, at det er vigtigt, at instituttets sekretariat modtager de endelige ansøgninger til arkivering og brug i forhold til erfaringsopsamling samt til grund for de projektsager, der skal oprettes, når en ansøgning imødekommes. 4. Post doc i instituttets strategi Post doc-gruppen ved instituttet har udarbejdet oplæg om samspillet mellem instituttets strategi, instituttets udfordringer, et kommende generationsskifte og instituttets ansættelsespolitik. Oplægget lægger op til en drøftelse af, hvordan post.doc. ere kan tænkes mere systematisk ind i disse udfordringer og som bidrag til instituttets udvikling. Desuden foreslås en diskussion af, hvordan instituttets ansættelsesstrategi kan udvikles i lyset af disse udfordringer. Signe Hvid Thingstrup og Nanna Friche præsenterer oplægget. Bilag: Oplæg til diskussion om instituttets ansættelsesstrategi Signe Hvid Thingstrup orienterede om den igangværende proces vedr. forskningsstrategi, projektansættelser, strategi vedr. opslag og rekrutteringsstrategi. Hvordan vurderer forskningsudvalget og Side 2 af i alt 6 sider
forskningsgrupperne situation og behov? Anders Siig Andersen orienterede om samspillet mellem forskningsprofil, masterplan for uddannelser og de konkrete behov for allokering på igangværende og kommende uddannelser. Et relevant spørgsmål kunne være, om man skulle udvikle en supplerende projektorganisation, med andre ansættelsesvilkår end vanligt og forventning om at organisationen kan generere indtægter som forudsætning for ansættelser. Lars Hulgård gjorde opmærksom på, at dynamikken omkring uddannelsernes udvikling, indkomne forskningsprojekter og øvrige forskningsmæssige prioriteringer kan gøre det meget vanskeligt at tænke alle ansættelsesforhold ind i en forskningsstrategisk sammenhæng. Signe Hvid Thingstrup fandt, at der er et misforhold mellem principperne for ansættelse af h.h.v. post doc og adjunkter. Post doc tilkendegav, at der er behov for et potentielt afløb/udgang efter post doc forløb. Post doc er meget afhængige af de senior VIP de samarbejder med og indgår ikke i tilstrækkelig grad i instituttets prioriteringer. Får instituttet i tilstrækkelig grad gavn af post docs ressourcer, kompetencer og potentialer? Linda Lundgaard Andersen fandt det vigtigt på samme tid at kvalificere post doc til efterfølgende ansættelse internt og eksternt. Søren Dupont fandt det vigtigt at arbejde for, at der skabes bedre ansættelsesvilkår for post doc herunder også mulighed for at deltage i forskningsgruppernes arbejde, det kollegiale fællesskab, m.v. Jo Krøjer fandt det vigtigt at fastholde, at post doc er meriteringsforløb, der svarer til et adjunktur. Den naturlige fortsættelse af en post docansættelse er derfor ofte et lektorat og ikke et adjunktur. Anders Siig Andersen pegede på, at perioden for ansættelse i adjunktur normalt afkortes, hvis adjunkturet følger efter post.doc. forløb. Relevante Initiativer: Afdække forskningsgruppernes forskningsfokus med sigte på at skabe match mellem kompetencer og behov Side 3 af i alt 6 sider
Afkode uddannelseslandskabet og vurdering af (kommende) behov Vurdering af forventninger vedr. generationsskifte Signe Hvid Thingstrup foreslog, at der etableres en arbejdsgruppe/tænketank, der kan skabe løsninger på udfordringen hvilket blev besluttet. Det blev besluttet at bede Søren Dupont indtræde i gruppen. 5. Principper for disponering af rejsebevilling Drøftelse af principper for disponering af forskernes rejsebevilling. Udgangspunktet er, at forskerne oftest placerer bevillingen i en forskningsgruppe, der herefter har mulighed for at drage fordel af at kunne disponere en større bevilling herunder udligne forskelle i behov over årene. Drøftelse af fremtidig praksis. Der udsendes oversigt over den nuværende placering af rejsebevillinger til alle VIP med tilbagemelding til Liselotte Gregart. 6. Forskningsseminar august 2013 Det foreslås, at forskerseminaret i efterårssemesteret gennemføres mandag 26. tirsdag 27. august 2013 som et internatforløb. Arrangementet kan finde sted på Søminestationen ved Holbæk. Årets tema er udvikling af platform i deltagerinvolverende metodologi og planlægning af efterårets aktiviteter. Til efterretning. 7. Øget ekstern finansiering I forbindelse med målsætningen om øget ekstern finansiering på RUC har Rektoratet bedt om et oplæg vedr. modeller, der kan udvikle rammerne i forhold til tilbudsgivning, styrket samspil med samarbejdspartnere og bevillingsgivere, ansættelsesvilkår, m.v. Drøftelse af erfaringer og indspil til arbejdet. Udvalget drøftede muligheder for forskellige ansættelsesformer blandt forskerne på universitetet. Side 4 af i alt 6 sider
Temaet har mange implikationer og sættes på dagsordenen på næste møde i forskningsudvalget. 8. Handlingsplaner for forskningsgrupperne Det foreslås, at forskningsgrupperne udarbejder handlingsplaner herunder inddrager universitetets og instituttets strategiske arbejde og instituttets forskningsprofil. Drøftelse af temaet. Det er et væsentligt behov - ikke mindst blandt yngre forskere for at forskningsgrupperne definerer sigtelinjer, som den enkelte kan indgå i samspil med. Måske de yngre forskere i højere grad kan tage teten i en sådan proces. Flere af udvalgets medlemmer vurderede, at handlingsplaner ville indebære en bureaukratisering, der ikke nødvendigvis vil gøre en væsentlig forskel for forskningen blandt instituttets forskere. Det var vurderingen, at en strammere organisering af forskningsgruppernes løbende arbejde vil rykke mere: det bør tydeligt fremgå: Hvad er identiteten, hvad har vi til fælles, hvor har vi hver især vores særlige bidrag? Der er p.t. væsentlige forskelle på forskningsgruppernes arbejdsformer. Flere grupper har en organisering baseret på netværk. Det er vigtigt, at post doc og adjunkter er med i forskningsgruppernes arbejde og oplever at deltagelse er givende. Erfaringsudvekslingen i forskningsgrupperne kan med fordel styrkes herunder omkring forskningsmæssige foci, forskningsansøgninger, m.v. bør én gang årligt gøre status for forskningsgruppernes arbejde. Dette kan første gang ske på forskningsseminaret 23.-24. august på Søminestationen. Vigtigt at finde en god form (ikke plenumoplæg fra alle grupper) Det blev aftalt, at der på næste møde i forskningsudvalget afsættes tid til erfaringsudveksling vedr. arbejdet i forskningsgrupperne: styrker og svagheder. Side 5 af i alt 6 sider
9. Evt. Side 6 af i alt 6 sider