Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser"

Transkript

1 Ledelsessekretariatet Juni 2014 Sagsnr.: Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser er en del af Aalborg Universitets samlede kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet definerer, sammen med Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet, de overordnede rammer for arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser. I kvalitetspolitikken indgår otte kvalitetsområder, som universitetets uddannelser kvalitetssikres og udvikles ud fra via dels periodiske evalueringer (selvevalueringer) og efterfølgende handlingsplaner, dels via løbende monitorering og opfølgning ved hjælp af en række procedurer inden for hvert af disse kvalitetsområder (jf. universitetets kvalitetsmodel). Nærværende Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser definerer således de overordnede rammer for udarbejdelsen af selvevalueringerne og de tilknyttede handlingsplaner som omdrejningspunktet for universitetets konkrete kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde. Selvevalueringerne samler information inden for de otte kvalitetsområder, der er defineret i universitetets kvalitetssikringspolitik, og skal derfor også anskues i sammenhæng med universitetets procedurer vedrørende løbende monitorering og styring af universitetets eksisterende uddannelser inden for hvert af disse kvalitetsområder. Selvevalueringerne af universitetets enkelte uddannelser og de efterfølgende handlingsplaner udarbejdes i et samarbejde mellem fakulteter, skoler, studienævn og institutter med henblik på systematisk sikring og udvikling af kvaliteten og relevansen af universitetets uddannelser. Selvevalueringerne foretages desuden med inddragelse af undervisere, studerende, aftagerrepræsentanter og eksterne faglige eksperter. Formål På det overordnede, strategiske niveau, er formålet med selvevalueringerne af uddannelserne at sikre, at alle uddannelser på Aalborg Universitet kontinuerligt udvikles i relation til universitetets gældende strategi, herunder at uddanne højt kvalificerede og engagerede kandidater med gode faglige og sociale kompetencer. På det mere konkrete niveau vedrørende kvalitetssikring og udvikling af universitetets uddannelser er formålet med selvevalueringerne af uddannelserne at der systematisk indsamles eksisterende viden og skabes ny viden om uddannelsernes kvalitet og relevans. Ved at indsamle og analysere relevante informationer inden for hvert af universitetets kvalitetsområder skabes der, ved hjælp af den systematiske selvevaluering af alle universitetets uddannelser, et overblik over de enkelte uddannelsers styrker og svagheder. Selvevalueringerne skal således sikre solide grundlag for refleksioner vedrørende mulig justering eller videreudvikling af uddannelserne, der skal sikre, at der drages yderligere nytte af uddannelsernes styrker og arbejdes på at minimere deres svagheder. De udarbejdede selvevalueringsrapporter skal udgøre grundlaget for selveva- 1

2 lueringsmøder om de enkelte uddannelser, hvor uddannelsernes interessenter drøfter disses styrker og svagheder med henblik på videreudvikling af deres kvalitet og relevans. Selvevalueringsrapporter og møder har dermed til formål at danne det bedst mulige informationsgrundlag for den efterfølgende udarbejdelse af handlingsplaner vedrørende den eventuelle justering og/eller videreudvikling af de enkelte uddannelser under hvert studienævn. Deltagere i selvevalueringsprocessen I selvevalueringsprocessen deltager følgende parter (disse skal således bl.a. deltage i selvevalueringsmøderne): - Dekanat og fakultetets sagsbehandler - Studieleder og skolens sagsbehandler - Studienævnsformand - Næstformand for studienævnet (studerende) - Studienævn - Institutledelelse - Undervisere 1 - Studerende 1 og/eller dimittender - Aftagerrepræsentant(er) - Ekstern faglig ekspert Processen kort Processen vedrørende udarbejdelse af selvevalueringsrapporter, afholdelse af selvevalueringsmøder, udarbejdelse af handlingsplaner samt den efterfølgende implementeringsperiode løber over en periode på tre år, hvoraf implementeringsperioden udgør de sidste to år. I slutningen af hvert af de to sidste år i perioden udarbejdes en statusrapport vedrørende implementeringen af handlingsplanerne, hvor den afsluttende statusrapport samtidigt vil udgøre en del af afsættet for påbegyndelsen af udarbejdelsen af den næste selvevalueringsrapport, der skal udarbejdes det følgende år. Denne cyklus for selvevaluering af universitets uddannelser er illustreret i figur 1. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1 - Forår: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - Efterår: Handlingsplan År 3 - Efterår: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2 - Efterår: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan 1 Møderne skal være åbne for studerende og undervisere tilknyttet uddannelsen. 2

3 Ansvar Studielederne for de enkelte skoler har det overordnede ansvar for at koordinere og sikre, at proceduren følges, herunder at der udarbejdes selvevalueringsrapporter, afholdes selvevalueringsmøder samt udfærdiges handlingsplaner omfattende alle uddannelser under skolens studienævn. Dekanerne har med sekretariatsbistand fra fakultetskontorerne det overordnede ansvar for fastlæggelse af turnus for selvevaluering af fakultetets uddannelser, udarbejdelse af skabeloner for selvevalueringsrapporter og selvevalueringshandlingsplaner samt for afholdelse af handlingsplansmøder. Ansvaret for at sikre evaluering og revidering af indeværende procedure påhviler Styregruppe for kvalitetssikring og -udvikling. Proceduren skal senest evalueres i december

4 Processen i detaljer: År 1 Selvevaluering og udarbejdelse af handlingsplan Udsendelse af tidsplan samt skabeloner Februar 2 : Fakultetet udarbejder og fremsender en tidsplan for processen og en skabelon for udarbejdelse af rapport for selvevaluering samt for handlingsplan til studielederen og studienævnsformanden. Selvevaluering Marts -maj: Studienævnsformanden skal i samarbejde med studielederen på baggrund af den af fakultetet udsendte skabelon udarbejde en kort selvevalueringsrapport for hver uddannelse (en uddannelse = en studieordning). Rapporten skal som minimum indeholde en beskrivelse og analyse af relevante indikatorer inden for hvert af universitetets otte kvalitetsområder: - Nøgletal vedr. uddannelsernes kvalitet - Undervisningens og studiemiljøets kvalitet - Dialog med dimittender - Dimittendernes beskæftigelse - Dialog med aftagere og censorkorps - Uddannelsernes forskningsdækning og -miljøer - Undervisningsaktiviteterne på uddannelserne - Undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling 1. maj: Udkast til selvevalueringsrapporten skal være færdigt. Maj: Selvevalueringsrapporterne drøftes i studienævnet, hvorefter studienævnsformand og studieleder sikrer tilretning af rapporten i relevant omfang. Selvevalueringsrapporten er endelig, når studielederen vurderer, at den er af en tilfredsstillende kvalitet til at kunne sikre, at uddannelserne kan drøftes på et veloplyst grundlag på det efterfølgende selvevalueringsmøde, hvor der udover interne parter fra universitetet også deltager eksterne parter. Studielederen sikrer, at den endelige rapport sendes til de interessenter, der inviteres til selvevalueringsmødet, herunder dekanat og fakultetets sagsbehandler. August: De færdige selvevalueringsapporter skal danne baggrund for et selvevalueringsmøde om uddannelsen, hvor uddannelsens relevante interessenter deltager (se indeværende procedures afsnit Deltagere i selvevalueringsprocessen. Rapporten skal danne grundlag for en nærmere drøftelse og evaluering af uddannelsen. I drøftelsen skal som minimum indgå: en vurdering af den enkelte uddannelse som helhed ud fra selvevalueringsrapporten en vurdering af effekten af tidligere igangsatte indsatser beskrevet i selvevalueringsrapporten analyser af problemstillinger på baggrund af selvevalueringsrapporten drøftelse af relevante handlinger på baggrund af konklusionerne fra selvevalueringsrapporten, der eksempelvis kan omfatte konkrete muligheder for justering af uddannelsens tilrettelæggelse eller videreudvikling 2 På fakulteter der finder det hensigtsmæssigt at selvevalueringerne fordeles hen over året, evt. pga. mængden af uddannelser, startes processen op igen ca. 1. oktober med tilsvarende frister for de øvrige aktiviteter. Det skal fremgå af fakultetets turnusplan for selvevaluering hvilket tidspunkt på året, uddannelserne skal gennemføre selvevalueringen. 4

5 af uddannelsen fagligt og pædagogisk internationalisering. Der skal udarbejdes et referat på baggrund af selvevalueringsmødet. Referatet skal godkendes af alle mødedeltagere. Såfremt det anses for hensigtsmæssigt, og der er tale om beslægtede uddannelser, som udbydes indenfor skolen og/eller studienævnet kan et antal på op til fem uddannelser evalueres på det samme selvevalueringsmøde (der i så fald forlænges tidsmæssigt). Udarbejdelse af handlingsplan September - oktober: På baggrund af selvevalueringsrapporten og selvevalueringsmødet udarbejder studielederen i samarbejde med studienævnsformanden og næstformanden for studienævnet en handlingsplan for studienævnet (som skal omfatte alle studienævnets uddannelser), der kort beskriver eventuelle overordnede/strategiske tiltag og/eller konkrete handlinger, der skal igangsættes på tværs af flere uddannelser, dels hvilke handlinger, der skal iværksættes for de enkelte uddannelser (herunder eksempelvis studieordningsrevisioner eller semesterbeskrivelser for de enkelte uddannelser). Studielederen er ansvarlig for, at handlingsplanen er koordineret ift. universitetets, fakultetets og de involverede institutters relevante strategier. November: Studienævnet behandler årets studienævnsrapport for studienævnets uddannelser (jf. Procedure for studienævnsrapporter ), hvorefter studielederen på denne baggrund i relevant omfang justerer handlingsplanen. Det færdige udkast til handlingsplan for studienævnets uddannelser sendes derefter til fakultetet. Handlingsplansmøde med dekanatet November/december: Handlingsplanerne skal danne udgangspunkt for et handlingsplansmøde. Fakultetets kvalitetssikringsmedarbejder indkalder til og afholder møde med deltagelse af dekanat, studienævnsformand, studieleder samt institutleder(e). Mødet har til formål at sikre sammenhæng og koordination i den uddannelsesstrategiske retning på alle niveauer i organisationen samt endeligt aftale ansvarsfordeling og milepæle for de i handlingsplanen beskrevne handlinger. Eventuelle nye tendenser i årets studienævnsrapport drøftes i sammenhæng med handlingsplanen for studienævnet. Mødets konklusioner udmøntes i en eventuel justering af det konkrete studienævns handlingsplan, hvorefter handlingsplanen sendes til fakultet og dekanat til endelig godkendelse. Fakultetets sagsbehandler udarbejder et referat på baggrund af mødet og sikrer, at eventuel aftalt opfølgning og den tilknyttede ansvarsfordeling fremgår af referatet. Sammen med dekanatet og i forlængelse af det /de afholdte møder sørger fakultetskontorets kvalitetssikringsmedarbejdere for at orientere ledelsessekretariatet om, at møderne er afholdt, hvorefter rektoratets Ledelsessekretariat sørger for at dagsordenssætte en samlet status for fakultetets selvevaluerede uddannelser på et direktionsmøde. 5

6 Uddannelsesberetning til direktionen Januar: Dekanen drøfter efterfølgende det samlede billede for alle uddannelser, der samme år er blevet selvevalueret under det enkelte fakultet med direktionen; det vil sige både de overordnede og generelle tendenser samt eventuelle relevante udfordringer og problemstillinger på de enkelte uddannelser, som det vurderes relevant at orientere direktionen om. Denne uddannelsesberetning udarbejdes på baggrund af årets selvevalueringshandlingsplaner og gives ved hjælp af en skabelon udarbejdet af Ledelsessekretariatet. År 2 - Status på implementering af handlingsplan Status på implementeringen af handlingsplan Oktober/November: Studielederen udarbejder en statusrapport vedrørende arbejdet med handlingsplanen som behandles i sammenhæng med den årlige studienævnsrapport på et studienævnsmøde i november. Studielederen sender statusrapporten vedr. selvevalueringshandlingsplanen samt en status vedr. studienævnsrapporten til fakultetet og dekanatet senest ved udgangen af november måned (Jf. Procedure for studienævnsrapporter ). December: Dekanatet indkalder studieleder og studienævnsformand til et møde, hvor statusrapporten og studienævnsrapporten drøftes og eventuel opfølgning aftales (jf. universitetets Procedure for studienævnsrapporter ). Studielederen justerer i samarbejde med studienævnsformanden efter mødet med dekanatet eventuelt handlingsplanen på baggrund af erfaringerne fra det første års arbejde med implementeringen samt data fra studienævnsrapporten. Såfremt handlingsplanen justeres, sendes den til dekanatet, fakultetet, studienævnet og institutledelsen til orientering inden udgangen af december måned. År 3 Afsluttende status på implementering af handlingsplan Afsluttende status på implementeringen af handlingsplan Oktober/november: Studielederen udarbejder en afsluttende statusrapport vedrørende arbejdet med handlingsplanen som klart beskriver de konkrete realiserede forandringer og tiltag for hvert punkt i handlingsplanen. Den afsluttende statusrapport behandles i sammenhæng med den årlige studienævnsrapport på et studienævnsmøde i november. Studielederen sender statusrapporten vedr. selvevalueringshandlingsplanen samt en status vedr. studienævnsrapporten til fakultetet og dekanatet senest ved udgangen af november måned (Jf. Procedure for studienævnsrapporter ). December: Dekanatet indkalder studieleder og studienævnsformand til et møde, hvor statusrapporten 6

7 og studienævnsrapporten drøftes og eventuel opfølgning aftales (jf. universitetets Procedure for studienævnsrapporter ), herunder nøgletal og kvalitetsområder, der skal indgå i næste selvevalueringsrapport for studienævnet. Udarbejdelsen af denne påbegyndes i februar det følgende år, hvor processen gentages jf. den ovenfor beskrevne proces for: År 1 - selvevaluering og udarbejdelse af handlingsplan. 7

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014 KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

SELVEVALUERINGSRAPPORT

SELVEVALUERINGSRAPPORT INSTITUTIONSAKKREDITERING Aalborg Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 KVALITETSSIKRINGSSYSTEMET PÅ AALBORG UNIVERSITET...4 2.RAMMER OG POLITIK FOR KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSER PÅ AALBORG

Læs mere

Årshjul for studieadministrationen og studienævnets arbejde med kvalitetspolitikken

Årshjul for studieadministrationen og studienævnets arbejde med kvalitetspolitikken 14. november 2013/HKRO/CZJ/LSR Årshjul for studieadministrationen og studienævnets arbejde med kvalitetspolitikken Uddrag fra Universitetets kvalitetspolitik delpolitik for studieadministration og studievejledning:

Læs mere

B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK (ESBJERG)

B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK (ESBJERG) SELVEVALUERINGSMØDE FOR B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N I ELEKTRONIK (ESBJERG) K A N D I D AT U D D A N N E L S E N I

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab.

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab. D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab Studieleder Lisbeth E. Knudsen Institutleder Mette Madsen

Læs mere

Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS)

Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Sagsnr.: 2014-413-00111 Selvevalueringshandlingsplan for: Master in Science in Medicine with Industrial Specialisation (MedIS) Studienævn for Medicin School of Medicine and Health Aalborg Universitet Handlingsplanen

Læs mere

Procedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion

Procedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion Sektion for

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Bachelor i teknoantropologi (Aalborg og København) Kandidat i teknoantropologi (Aalborg og København)

Bachelor i teknoantropologi (Aalborg og København) Kandidat i teknoantropologi (Aalborg og København) Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 99 40 96 81

Læs mere

Kvalitetssikring ved Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi

Kvalitetssikring ved Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Tlf: 9940 8472 www.ses.aau.dk Studienævnsformand Niels T. Eriksen Tlf. 9940 8465 [email protected] Sekretær Elin Boel Larsen

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere