ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1. FORMÅL Dette diskussionsoplæg er et resultat af et øget fokus på RUC s faldende indtægter fra ekstern forskningsfinansiering. Sagsfremstillingen vil kort redegøre for omfanget af RUCs eksterne midler sammenholdt med andre universiteters, redegøre for den historiske udvikling i omfanget af eksterne midler, samt forsøge at belyse mulige årsager til de faldende indtægter. Bestyrelsen beder AR tage en drøftelse af problematikken med henblik på at komme med bud på hvordan RUC efter ARs mening kan øge sine eksterne indtægter. 2. BAGGRUND UDKLIP AF NOTAT TIL BESTYRELSEN 3. DECEMBER RUC s eksterne midler På bestyrelsens møde i november måned 2012 blev der bedt om, at problemstillingen med de faldende eksterne indtægter konkret blev adresseret i budget Endvidere blev bestilt en analyse af forskellen mellem universitetets og andre universiteters/tilsvarende hovedområders eksterne indtægter og begrundelsen herfor. I det følgende redegøres for disse forhold samt med de sammenhænge og forklaringer det har været muligt at analysere inden for den korte tidsfrist. Det har ikke været muligt at foretage sammenligninger på hovedområder. RUC har i 2011 oplevet et fald i eksterne midler ift. til årene Status efter november 2012 indikerer, at faldet vil fortsætte i Midlerne kommer primært fra statslige og regionale fonde, hvilket tabel viser med overskriften andre fonde. Tabel 3.1.1: Eksterne midler (mio. kr., løbende priser) (nov) Private fonde 10,7 13,0 9,5 6,6 EU fonde 12,0 11,5 9,5 9,7 Andre fonde 96,8 106,6 90,2 66,4 Hovedtotal 119,5 131,1 109,2 82,7 Hovedtotallen med eksterne midler er sammensæt af de projektrelaterede delregnskaber (DR), hvilket fremgår af tabel Dvs. at tallet også indeholder statslige midler til Ph.d. området på DR 23 samt udførte konsulentopgaver på DR 90. De reelle eksterne/projekt midler er derfor alene DR 95 og 97. Dvs. UNIVERSITETSVEJ 1, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE TELEFON: Roskilde Universitet CVR-nr.: TELEFAX:

2 Side 2 at eksterne midler i 2011 var 97,6 mio. kr. (87,6 +10,0). Tabel 3.1.2: Eksterne midler fordelt på delregnskaber (mio. kr., løbende priser) (nov.) B Forskerskoler 8,9 9,8 9,7 6,9 3,3 90 Indtægtsdækket virksomhed 3,0 3,3 1,9 0,3 0,1 95 Tilskudsfinansieret forsk.virk 98,7 109,9 87,6 67,8 100,0 97 Andre tilskudsfin. akt 8,9 8,2 10,0 7,6 5,9 Hovedtotal 119,5 131,1 109,2 82,7 109,3 For budgetoverslagsårene forventes den eksterne finansiering at ligge på et samlet niveau af ca. 107 mio. kr. i 2014 og 103 mio. kr. i årene Udviklingskontrakten og eksterne midler: RUC har i udviklingskontrakten (UK) forpligtet sig til at tiltrække flere private og EU projektmidler. Ifølge UK skal RUC i 2012 forbruge hhv. 8 mio. kr. EU midler og 9 mio. kr. private midler. Tabel viser, at forbruget af EU midler i 2012 er opnået. Derimod bliver det svært at realisere målet for private midler, da der i november 2012 er forbrugt 6,6 mio.kr. Årsagen til dette er, at projektsummen i de enkelte projekter med private midler er blevet mindre. Dvs. færre kroner pr. projekt med private midler. Derimod skyldes det ikke færre private projekter, da antallet af projekter har været nogenlunde stabilt i perioden med hhv. 63, 66, 66 og 59 projekter. Langt de fleste projekter med private midler (ca. 80 %) er fra danske fonde. Det skyldes det heller ikke, at RUC overhead pct. hos private fonde er blevet lavere, idet den har været stigende i perioden , hvilket tabel 3 viser. Tabel 3.1.3: RUC overhead pct. hos private og EU fonde (nov) Private fonde 12,8% 12,7% 14,3% 14,7% EU fonde 12,7% 12,4% 18,6% 17,9% RUC strategi 2015 og eksterne midler: RUC har med strategi 2015 ønsket at styrke tiltrækningen af eksterne midler ved bl.a. at evaluere og prioritere forskningen på RUC samt at skabe større synlighed via internationale konferencer og øget mediesatsning. Der er etableret en fælles forskningsserviceenhed, som skal hjælpe forskere med det administrative arbejde i forbindelse med ansøgninger hos fondene, samt afkode tendenser hos bevillingsgivere. Eksterne midler på danske universiteter: Figur 3.1 viser eksterne midler (tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, og andre tilskudsfinansierede aktiviteter) i % af omsætningen på danske universiteter. De store universiteter tiltrækker væsentlig flere midler end RUC, som er det 2. mindste danske universitet ift. omsætning (kr.). Dette kan have flere årsager, fx en større fagpanelet med naturvidenskab, teknik og medicin, som traditionelt tiltrækker

3 Side 3 mange midler. Derudover kan en større volumen på de store universiteter også medvirke til stordriftsfordele ift. ansøgning og tiltrækning af eksterne midler. Kilde: Universiteternes statistiske beredskab (tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed DR 95, og andre tilskudsfinansierede aktiviteter DR97) Figur 3.1 viser også, at det ikke er en generel tendens blandt universiteterne med nedgang af eksterne midler i 2011, da alene AU, SDU og RUC har oplevet nedgang mellem 2010 og Det er desværre RUC, som har haft en største nedgang med 2,8 pct. point. 2. INSTITUTOPGØRELSE VEDR. FALD I EKSTERNE BEVILLINGER Eksterne forskningsmidler fordelt på enheder kroner RUCinnovation ISG PAES NSM ENSPAC CUID CBIT

4 Side 4 Som det fremgår bærer CBIT og ENSPAC den største andel af faldet i eksterne forskningsmidler fra 2010 til 2011 blandt institutterne, mens CUID er eneste institut der har haft en stigning i eksterne midler i perioden. En gennemgang af projekterne i perioden giver ikke noget entydigt svar på årsagen til faldet. Den mest sandsynlige forklaring er, at der har været mange udløb af projektbevillinger i 2010 og 2011, mens der ikke er kommet så mange nye store bevillinger til. Der er nogenlunde det samme antal projekter i perioden, men altså et fald i omsætningen. En mulig forklaring på dette er det øgede antal samfinansierede ph.d. projekter, som tæller med som enkeltprojekter, men typisk repræsenterer en forholdsvis lille bevilling Eksterne forskningsmidler fordelt på finansieringskilder millioner kroner D. Øvrige udenlandske kilder 3.1.C. EU 3.1.B. Danske private kilder 3.1.A. Danske offentlige kilder Der er forskellige forhold, der kan have en indflydelse på de faldende indtægter: Ændret bevillingspraksis hos forskningsrådene. Der er primært sket et fald i andelen af danske offentlige midler fra 2010 til Dette falder sammen med en væsentlig ændring i forskningsrådenes virkemidler, således, at der nu bevilges større og færre bevillinger ud fra et excellenceprincip. Større projekter kræver større konsortier. Excellence kræver stærke forsknings CV er. Måske faldet i omsætning på eksterne bevillinger skal ses i lyset af, at RUC ikke har formået at tilpasse sig de ændrede forudsætninger.

5 Side 5 Hård konkurrence mellem miljøer med forskellige forudsætninger Der er stor forskel på de danske universiteters økonomiske formåen. I økonomisk henseende er der tre storspillere i det danske universitetslandskab, nemlig DTU, KU og AU, som har langt de største forskningsbudgetter. Der er således stor forskel på de midler de danske forskningsmiljøer har i ryggen, når de går ud og søger eksterne midler i fri konkurrence. Ufokuseret søgning af midler Med begrænsede ressourcer, handler det om at bruge dem med omtanke. Der eksisterer ikke et samlet billede af hvor RUC s forskere søger forskningsmidler og ej heller hvilken succesrate, der er på ansøgningerne. Men det er værd at overveje om vi går efter de kilder, der passer til RUC s forskning og om de ansøgninger, vi sender, er gode nok. Behov for specialiseret viden om virkemidler Fundinglandskabet er komplekst og der kræves i mange henseender en vis specialviden for at kunne overskue og gennemskue det. Hvis man ikke har tid og ressourcer til at sætte sig ind i den viden, så ender man let med at søge forgæves. 3. DISKUSSIONSOPLÆG Spørgsmålet til AR lyder: Hvad kan vi gøre bedre? AR kan i sin diskussion fx have fokus på følgende temaer: Understøttelse af forskningen På grund af behovet for specialiseret viden om fundingmulighederne, er der opstået en efterspørgsel på administrativ understøttelse af ansøgningsarbejdet. Understøttelsen sker i form af et overblik over fundinglandskabet kombineret med viden om de aktuelle forskningsaktiviteter på RUC, således af de to ting kan parres. Desuden består understøttelsen i et indgående kendskab til regelsættene for de forskellige finansieringskilder, og opmærksomhed på specifikke tekniske krav og forudsætninger for at søge forskellige midler. RUC har netop opjusteret på forskningsunderstøttelsen, men der skal være fokus på at den service der tilbydes også rammer det behov der er. Incitamentstruktur Hvad er holdningen til at søge eksterne forskningsmidler? Det er den enkelte forsker, der skal være drivkraften i de konkrete ansøgninger om eksterne forskningsmidler. Er der nok incitament til at søge om eksterne midler, dels i form af tid og understøttelse af selve ansøgningsarbejdet, dels i forhold til hvad man som forsker reelt får ud af at modtage en bevilling?