249 Kunngerðablaðið B 2010 Hefti 12 ISSN 0907-905X 28. april 2010. Nr. 446. Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love I medfør af 8, stk. 2, i lov nr. 505 af 12. juni 2009 om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love fastsættes: 1. Lov for Færøerne om rettens pleje 93, stk. 4, 119, stk. 2, nr. 1, 257, 260, stk. 2, 448 b, 456 f, stk. 2, kapitel 43, 475 c, stk. 1, 2. pkt., 730, stk. 1, 2. pkt., 802, stk. 1, 2. pkt., og 925, stk. 1, 1. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved 1, nr. 6, 8, 58, 59, 66, 68, 70, 74, 78, 85 og 90, i lov nr. 505 af 12. juni 2009, træder i kraft den 1. maj 2010. 2. Lov for Færøerne om retsafgifter 12, stk. 1, nr. 5, som affattet ved 3 i lov nr. 505 af 12. juni 2009, træder i kraft den 1. maj 2010. 3. Lov nr. 177 af 23. juni 1956 om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 228 af 20. juni 1959, 2, nr. 1 og 2, som ændret ved 4 i lov nr. 505 af 12. juni 2009, træder i kraft den 1. maj 2010. 4. Lov nr. 234 af 3. juni 1967 om sterilisation og kastration, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 73 af 14. marts 1968, 9, stk. 1, 2. pkt., og 9, stk. 2, som affattet ved 5 i lov nr. 505 af 12. juni 2009, træder i kraft den 1. maj 2010. 5. Lov nr. 563 af 4. oktober 1919 om lens, stamhuses og fideikommisgodsers overgang til fri ejendom 4, stk. 4, som affattet ved 6 i lov nr. 505 af 12. juni 2009, træder i kraft den 1. maj 2010. 6. Lov nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg på Færøerne 2 og 18, stk. 2, som ændret ved 7 i lov nr. 505 af 12. juni 2009, træder i kraft den 1. maj 2010. Justitsministeriet, den 28. april 2010 LARS BARFOED / Lennart Houmann Justitsmin., j.nr. 2007-7701-0004 AA005458
250 28. april 2010. Nr. 453. Bekendtgørelse for Færøerne om værgemål I medfør af 28-30 og 40 i værgemålsloven, jf. anordning nr. 397 af 20. april 2010 om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven, fastsættes: Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Tilsynet med værgen føres af Rigsombudsmanden. Stk. 2. Værgen skal efter anmodning give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, og skal efterkomme pålæg fra Rigsombudsmanden og Civilstyrelsen. Stk. 3. Bliver Rigsombudsmanden gennem en henvendelse eller på anden måde opmærksom på forhold, som må antages at stride mod interesserne for den, der er under værgemål, skal Rigsombudsmanden iværksætte en undersøgelse af forholdene. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for værgemål for umyndige og for økonomiske forhold omfattet af andre værgemål for voksne efter værgemålslovens kapitel 1 og 2. Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 gælder tillige for særlige værgemål efter værgemålslovens 47-49 i det omfang, det er foreneligt med værgemålets midlertidige karakter. Stk. 3. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder tillige for båndlagte midler, der er omfattet af et værgemål. Kapitel 2 Værgens pligter Registrering, notering og tinglysning 3. Ved værgemålets begyndelse skal værgen udarbejde en fortegnelse over samtlige aktiver og passiver, der er omfattet af værgemålet. Det samme gælder, hvis der senere i medfør af værgemålslovens 9 træffes beslutning om at udvide værgemålet til at omfatte yderligere aktiver og passiver. Stk. 2. Løsøre skal dog kun medtages, hvis det er særlig værdifuldt. Stk. 3. Fortegnelsen skal indsendes til Rigsombudsmanden sammen med det første regnskab. Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke, hvis forældre er værger for deres mindreårige hjemmeboende børn. 4. Forvalter værgen et kontant beløb, der ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal det indsættes på en konto i et pengeinstitut oprettet i navnet på den, der er under værgemål. Værgen skal lade kontoen påtegne om, at den er inddraget under værgens forvaltning. Stk. 2. Forvalter værgen fondsaktiver, der ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, og er de registrerede i en værdipapircentral, skal værgen lade registrere, at aktiverne er inddraget under værgens forvaltning. Fondsaktiver, bortset fra obligationer, skal tillige så vidt muligt noteres på navn med oplysning om, at aktiverne forvaltes af værgen. Stk. 3. Forvalter værgen værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal værgen lade papirerne påtegne om, at de er inddraget under værgens forvaltning, og skal så vidt muligt lade dem notere på navn. Stk. 4. Forvalter værgen pantebreve i fast ejendom, skal værgen, ud over den påtegning, der er nævnt i stk. 3, lade pantebrevene påtegne om, at meddelelser i henhold til kapitel 51 i lov om rettens pleje for Færøerne og andre meddelelser, der ifølge loven skal tilgå pantekreditor, fremtidig skal sendes til værgen. Påtegningen skal tinglyses. 5. Værgen skal lade en dom efter værgemålslovens 6 om fratagelse af den retlige handleevne tinglyse i personbogen. Stk. 2. Hvis en umyndig ejer eller erhverver fast ejendom, skal værgen lade umyndigheden tinglyse på ejendommen. Stk. 3. Anmeldelsen til tinglysning skal ske straks efter værgemålets etablering eller erhvervelsen af ejendommen. Godkendelse af særlige dispositioner 6. Værgen skal have Rigsombudsmandens godkendelse til at 1) erhverve eller afhænde fast ejendom, 2) behæfte den faste ejendom med pant eller usædvanlig servitut, eller 3) bortforpagte eller udleje den faste ejendom på usædvanlige vilkår, herunder i usædvanlig lang tid. 7. Værgen skal have Rigsombudsmandens godkendelse til at stifte gæld udover, hvad der sædvanlig kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for den, der er under værgemål. 8. Værgen skal have Rigsombudsmandens godkendelse til at yde gaver af indtægten. Godkendelse kræves dog ikke, hvis gaven har en ubetydelig værdi. 9. Værgen skal have Rigsombudsmandens godkendelse til at afslå en gave eller give afkald på arv eller legat. God- Justitsmin., j.nr. 2007-7701-0004 AA005456
251 28. april 2010 2 Nr. 453. kendelse kræves dog ikke, hvis gaven, arven eller legatet har en ubetydelig værdi. 10. Værgen skal i øvrigt have Rigsombudsmandens godkendelse til enhver usædvanlig disposition. Stk. 2. Værgen kan dog indgå forlig uden Rigsombudsmandens godkendelse, hvis 1) forliget er indgået under en retssag, og 2) det af retsbogen fremgår, at forliget svarer til rettens forslag, eller at retten i øvrigt anser forliget for at være i den pågældendes interesse. Stk. 3. Reglen i stk. 2 gælder også for forlig, der indgås for Tvistighedsnævnet, jf. lagtingslov om erhvervsuddannelser. 11. Reglerne i 6-10 finder også anvendelse under skiftebehandling af dødsboer, hvor en person under værgemål er arving eller legatar. Værgens regnskaber 12. Værgen skal føre regnskab over sin administration af indtægter, der tilkommer den, som er under værgemål (indtægtsregnskab). Regnskabsåret er kalenderåret. Stk. 2. Indtægtsregnskabet skal indeholde oplysninger om indtægter og udgifter, oplysning om indeståendet på en eventuel konto, der er inddraget under værgens forvaltning, samt oplysning om et eventuelt overskud, som er overført eller skal overføres til formuen. 13. Forvalter værgen midler, der ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal værgen føre et regnskab over denne del af formuen (formueregnskab). Regnskabsåret er kalenderåret. Stk. 2. Formueregnskabet skal indeholde en opgørelse af de forvaltede midler med angivelse af årets tilgang og afgang. 14. Faste og andre professionelle værger skal med hensyn til regnskaber og bogføring iagttage god regnskabs- og bogføringsskik. Stk. 2. Advokater, der virker som faste eller andre professionelle værger, er underlagt lagtingslov om bogføring m.v. og Advokatsamfundets vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandling af betroede midler. 15. Indtægtsregnskabet, jf. 12, og et eventuelt formueregnskab, jf. 13, skal indsendes til Rigsombudsmanden. Stk. 2. Regnskabet skal indsendes inden 1. juni det følgende år. 16. Formueregnskabet skal kun indsendes, såfremt midlerne, som værgen forvalter, er på 75.000 kr. eller derover. Stk. 2. Indtægtsregnskabet for mindreårige skal kun indsendes i kalenderår, hvor den indtægt, som værgen har modtaget, overstiger 60.000 kr. Det er dog en betingelse, 1) at den mindreåriges far eller mor eller begge i forening er værge, og 2) at den mindreårige har boet hos en eller begge værger i 9 måneder af året. Stk. 3. Reglen i stk. 2 gælder også for værgemål for voksne hjemmeboende børn. Stk. 4. Rigsombudsmanden kan tillade, at reglen i stk. 2 anvendes, selvom værgen ikke er en af den mindreåriges forældre. 17. Rigsombudsmanden kan, uanset reglerne i 16, til enhver tid pålægge en værge at indsende regnskab, hvis der skønnes at være særlig grund dertil. 18. Rigsombudsmanden reviderer de regnskaber, som værgen indsender i medfør af 15. Gennemgangen og den fornødne bilagsmæssige kontrol afpasses efter beløbenes størrelse og omstændighederne i øvrigt. 19. Ved værgemålets ophør skal værgen aflægge regnskab over for den, der var under værgemål, eller den pågældendes dødsbo. Overgår værgemålet til en ny værge, aflægges regnskab over for denne. Begrænsning af udbetaling af indtægter 20. Rigsombudsmanden kan helt eller delvist standse udbetalingen af indtægter til værgen, såfremt værgen ikke indsender regnskab, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Forvaltning af midler 21. Værgen forvalter midler efter reglerne i lagtingslov om forvaltning af umyndiges midler og personer under værgemål m.v. og regler fastsat i medfør heraf, jf. værgemålslovens 35, stk. 1. Kapitel 3 Ikrafttræden m.v. 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2010. Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på regnskaber for 2010 og senere. Justitsministeriet, den 28. april 2010 LARS BARFOED / Lennart Houmann
252 28. april 2010. Nr. 454. Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) I medfør af 23, stk. 1, 23, stk. 2, efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, og 32, stk. 2, i værgemålsloven, jf. anordning nr. 397 af 20. april 2010 om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved Rigsombudsmandens behandling af sager om værgemål og værger samt sager om vederlag og udlæg til værger, medmindre andet er bestemt nedenfor. Kapitel 2 Værgemåls- og værgesager Lægeerklæring 2. Hvis en lægeerklæring skal indhentes til brug for en sag, skal lægeerklæringen så vidt muligt indeholde oplysninger om, 1) hvorvidt den pågældende befinder sig i en helbredstilstand omfattet af værgemålslovens 5, stk. 1 eller 2, eller 7, stk. 1, 2) hvorvidt tilstanden må anses for varig eller forbigående, 3) hvilken betydning tilstanden skønnes at have for den pågældendes evne til at tage vare på sine anliggender, 4) hvorvidt den pågældende med nytte kan udtale sig om et eventuelt værgemål, herunder om den pågældende har tilkendegivet sin mening herom, og 5) grundlaget for udarbejdelsen af lægeerklæringen, herunder om lægens kendskab til den pågældende. 3. Lægeerklæringen kan afgives af den pågældendes sædvanlige læge. Stk. 2. Hvis den pågældende på tidspunktet for lægeerklæringens afgivelse er eller kort forinden har været indlagt på et hospital, kan lægeerklæringen afgives af en af de læger, der har deltaget i behandlingen på hospitalet. Stk. 3. Hvis afgivelse af lægeerklæringen forudsætter en viden eller erfaring, som den pågældendes sædvanlige læge eller en læge efter stk. 2 ikke har, afgives lægeerklæringen af en speciallæge. Stk. 4. Har ingen læge fornødent kendskab til den pågældende, afgives lægeerklæringen af landslægen. Partshøring af den, som sagen angår 4. Rigsombudsmanden giver snarest muligt og senest samtidig med underretning efter værgemålslovens 20 den, som sagen angår, meddelelse om en anmodning efter lovens 5 eller 7-12, medmindre den pågældende er bekendt med anmodningen. Stk. 2. I sager om værgemål efter værgemålslovens 5, stk. 2, eller 7 indkalder Rigsombudsmanden den, som sagen angår, til et møde. Rigsombudsmanden skal under mødet vejlede den pågældende om retsvirkningerne af værgemålet og søge anmodningen om værgemålet bekræftet. Stk. 3. Inden Rigsombudsmanden træffer afgørelse i andre sager om værgemål og værger end sager efter lovens 5, stk. 2, eller 7, skal Rigsombudsmanden anmode den, som sagen angår, om en skriftlig eller mundtlig udtalelse, og gøre den pågældende bekendt med, at denne har ret til et møde om sagen. Rigsombudsmanden kan dog undlade dette, hvis den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet. Anmodning om en udtalelse og oplysning om retten til et møde skal ske senest samtidig med, at den pågældende gøres bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse, jf. lovens 19, stk. 1. Underretning af andre end den, som sagen angår 5. Underretning efter værgemålslovens 20 skal ske snarest efter, at anmodningen er modtaget. Meddelelse til forvaltningsafdelingen 6. Ved iværksættelse eller ændring af værgemål, som medfører, at der skal indleveres midler til bestyrelse i en godkendt forvaltningsafdeling, giver Rigsombudsmanden meddelelse om afgørelsen, herunder om hvem der er beskikket som værge, til en forvaltningsafdeling, der udpeges af værgen, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Peger værgen ikke på nogen forvaltningsafdeling, beslutter Rigsombudsmanden, hvilken forvaltningsafdeling meddelelsen skal sendes til. Stk. 2. Bestyres der allerede midler i en forvaltningsafdeling, giver Rigsombudsmanden meddelelse til forvaltningsafdelingen om afgørelser efter værgemålslovens 9 eller 10. Rigsombudsmanden giver endvidere forvaltningsafdelingen meddelelse om beskikkelse af en ny værge eller af en særlig værge. Justitsmin., j.nr. 2007-7701-0004 AA005457
253 28. april 2010 2 Nr. 454. 7. I sager om værger for børn og unge, jf. værgemålslovens kapitel 1, finder reglerne i 2-4 og 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse. Stk. 2. I sager om foreløbige værgemål efter lovens 21 finder reglerne i 2-6 kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med den foreløbige afgørelses karakter. Stk. 3. I sager om særlige værgemål, jf. lovens kapitel 8, finder reglerne i 2, 3 og 6, stk. 1 og 2, 1. pkt., ikke anvendelse, og reglerne i 4 og 5 finder kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med afgørelsens midlertidige karakter. Kapitel 3 Faste værger Antagelse 8. Rigsombudsmanden antager efter ansøgning et antal personer (faste værger), der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger fastlægges af Rigsombudsmanden på grundlag af en vurdering af behovet. Stk. 2. Ansøgninger til ledige stillinger som faste værger kan indkaldes ved opslag i den lokale presse. Opslag kan endvidere ske i fagtidsskrifter eller på anden måde, der er egnet til at sikre, at der kan antages det fornødne antal egnede personer. 9. Antagelse som fast værge sker indtil videre, medmindre Rigsombudsmanden bestemmer andet. Stk. 2. Rigsombudsmanden kan bestemme, at hvervet som fast værge skal opslås ledigt eller ophøre hvert femte år efter antagelsen. Rigsombudsmanden underretter den faste værge om en beslutning herom. 10. Antagelse som fast værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som Rigsombudsmanden tildeler den pågældende. Rigsombudsmanden kan, når der foreligger særlige grunde, efter anmodning fra en fast værge undlade at beskikke denne. Ophør 11. Hvervet som fast værge bortfalder 1) 3 måneder efter, at Rigsombudsmanden har truffet bestemmelse efter 9, stk. 2, 2) ved udløbet af en tidsbegrænset antagelse, 3) ved udgangen af den måned, hvori den faste værge fylder 70 år, 4) når den faste værge begærer sig fritaget for hvervet, eller 5) når den faste værge anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs. Stk. 2. Rigsombudsmanden kan fratage en fast værge hvervet, hvis den pågældende 1) i længere tid er fraværende på grund af sygdom, eller 2) der foreligger andre særlige grunde. Stk. 3. Rigsombudsmanden fratager en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har tilsidesat sine pligter som værge. Stk. 4. Bortfald eller fratagelse af hvervet som fast værge medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører, medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter værgemålslovens 12. Kapitel 4 Værgens vederlag m.v. Faste og andre professionelle værger 12. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for den, der er under værgemål, 5.500 kr. ekskl. moms årligt. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede. Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag på op til 6.000 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet, herunder for udarbejdelse af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. 3 i værgemålsbekendtgørelsen for Færøerne. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget. Stk. 3. De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb er fastsat i 2010- niveau og reguleres fra og med 2011 hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100. 13. Den faste værges vederlag udgør for værgemål, der omfatter alle personlige forhold for den, der er under værgemål, 6.600 kr. ekskl. moms årligt. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne herfor ikke længere er tilstede. Stk. 2. Værgen kan endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges et vederlag på op til 2.600 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget. Stk. 3. De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb er fastsat i 2010- niveau og reguleres fra og med 2011 hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100. 14. Omfatter et værgemål alle økonomiske og personlige forhold for den, der er under værgemål, eller er et værgemål begrænset, herunder tidsbegrænset, jf. værgemålslovens 5, stk. 3, og 8, stk. 2, fastsættes vederlaget til den faste værge skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets karakter. Vederlaget fastsættes indtil videre. 15. Reglerne i 12-14 finder efter ansøgning tilsvarende anvendelse for værger, som har påtaget sig hvervet som værge i kraft af deres profession (andre professionelle værger). Andre værger 16. Rigsombudsmanden kan undtagelsesvis efter ansøgning tillægge andre værger helt eller delvist vederlag for deres arbejde. Udlæg 17. Rigsombudsmanden kan i fornødent omfang kræve dokumentation for værgens nødvendige udlæg.
254 28. april 2010 3 Nr. 454. Stk. 2. Udlæg til kørsel i egen bil eller på egen motorcykel godtgøres efter de gældende regler for ansatte i den danske stat. Stk. 3. Indgår et værgemål som et led i værgens øvrige forretningsdrift, kan der tillægges værgen et beløb på op til 2.000 kr. ekskl. moms årligt til dækning af kontorholdsudgifter. Betaling 18. Den, der er under værgemål, betaler værgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes indtægt overstiger 152.700 kr. Hvis den del af indtægten, der overstiger 152.700 kr., ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler Rigsombudsmanden resten, jf. dog stk. 2. Beløbet er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100. Stk. 2. Den, der er under værgemål, betaler, uanset bestemmelsen i stk. 1, værgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendes samlede formue er på 75.000 kr. eller derover. Hvis den del af formuen, der overstiger 75.000 kr., ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige udlæg, betaler Rigsombudsmanden resten. Ved opgørelse af formuen medregnes både den del af formuen, der er omfattet af værgemålet, og den del af formuen, der ikke er omfattet af værgemålet. Stk. 3. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde helt eller delvist nedsætte betalingen for den, der er under værgemål. Stk. 4. Vederlaget betales månedsvis bagud, medmindre Rigsombudsmanden bestemmer andet. 19. Indtægten efter 18, stk. 1, udgør summen af den skattepligtige indkomst efter lagtingslov om landsskat og kommuneskat og lagtingslov om beskatning af kapitalavancer. Stk. 2. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af seneste årsopgørelse, uanset om indkomsterne er omfattet af værgemålet. Hvis den skattepligtige indkomst efter lagtingslov om beskatning af kapitalavancer er negativ, ses der bort fra den. Stk. 3. Afviger de aktuelle indtægtsforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægten efter stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indtægtsforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort nogen indtægt. 20. I sager om samværgemål efter lovens 7 og værgemål for gifte efter lovens 33, stk. 1, finder reglerne i dette kapitel ikke anvendelse. Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2010. Justitsministeriet, den 28. april 2010 LARS BARFOED / Lennart Houmann
255
256 Hefti 12 Útgivið 5. mai 2010 Prent: Føroyaprent 314555