OPLÆG FOR PÅRØRENDE

Transkript

1 OPLÆG FOR PÅRØRENDE

2 TITEL PROGRAM Pårørendesamarbejde og politik i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt Omsorgspligt Inddragelse af pårørende Værgemål Aktindsigt

3 PÅRØRENDESAMARBEJDE - OG POLITIK I RANDERS KOMMUNE Grundlæggende rammer og værdier Lovgivning f.eks. grundloven, serviceloven, forvaltningsloven Menneskerettighedskonventioner: EMRK, FN s konvention Randers Kommune Værdier og politikker på området, f.eks. Handicappolitik, pårørendepolitik, handicapplan Det enkelte tilbud Brugerråd- og pårørenderåd Den individuelle indsats Den enkelte individuelle indsats og inddragelse af pårørende

4 TITEL HVAD SKER DER I OVERGANGEN FRA UNG TIL VOKSEN Ved det 18. år bliver man retligt set voksen. Det betyder, at der er en række forhold, som enten ophører eller ændres: Myndig- Fuld selvbestemmelse Eget forsørgelsesgrundlag Hjælp og støtte skal gives efter andre regler i serviceloven. Muligheden for f.eks. kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, tilskud til bil, bolig og andre merudgifter bortfalder for forældre Alt kommunikation mv. vil foregå med den unge selv medmindre den unge ønsker og kan inddrage andre

5 TAVSHEDSPLIGT Hvornår har ansatte tavshedspligt? Ansatte har tavshedspligt i forhold til fortrolige og personfølsomme oplysninger om en borger. Det betyder, at ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte de fortrolige oplysninger, som man får kendskab til igennem arbejdet. Reglerne formål er at beskytte private eller offentlige oplysninger imod at komme til uvedkommendes kendskab Beskyttelse af bl.a. retten til privatliv og integritet.

6 TAVSHEDSPLIGT Fortrolige oplysninger kan videregives: Hvis kommunen har udtrykkeligt samtykke fra den, som oplysningen angår, vil vi være berettiget til at videregive fortrolige oplysninger om vedkommende. Hvis kommunen er forpligtet til at videregive oplysningen eller hvis videregivelse sker af hensyn til berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller berettiget varetagelse af eget eller andres tarv.

7 SELVBESTEMMELSESRET Hvad er selvbestemmelsesret? Alle mennesker har som udgangspunkt ret til at bestemme over sig selv og sit eget liv Hvordan indgår selvbestemmelsesretten i serviceloven? Kommunen har pligt til at tilbyde hjælp og støtte Borgeren har ikke pligt til at modtage hjælp og støtte Skal samtykke til tilbuddet om hjælp

8 PARTSREPRÆSENTANT Den, der er part i en sag kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere af andre eller bistå af andre, jf. forvaltningslovens 8. Partsrepræsentant Borgeren kan give fuldmagt til at lade sig repræsentere af en anden. Kan være i en ansøgningssag eller afgrænset til f.eks. klage, aktindsigt mv. Selvom en borger har ønsket at lade sig repræsentere fuldt ud, kan der være behov for at borgeren alligevel medvirker personligt, f.eks. ved lægeundersøgelser. Borgeren bestemmer selv, hvem der skal være partsrepræsentant

9 PARTSREPRÆSENTANT/BISIDDER En fuldmagt kæver, at borgeren er i stand til at give et frivilligt og informeret samtykke. En partsrepræsentant vil varetage partsrettighederne under sagen. Bisidder Borgeren har mulighed for at få f.eks. en pårørende til at deltage som bisidder på et møde En bisidder har ikke partsrettigheder og det kræver fuldmagt, hvis bisidder ønsker at få oplysninger uden om borger fra botilbud eller myndighed

10 FULDMAGT Fuldmagten er grundlæggende til for at beskytte borgere og undgå, at myndighederne udleverer oplysninger til andre, eller at andre handler på en borgers vegne, uden at denne har givet tilladelse til det. Krav til fuldmagt? Ingen særlige krav til, hvordan en fuldmagt kan se ud. Oplysninger om fuldmagtsgiver Oplysninger om fuldmagthaver Hvad gives der fuldmagt til Underskrift

11 FREMTIDSFULDMAGT En ny lov om fremtidsfuldmagter er trådt i kraft den 1. september En borger kan selv vælge, hvem der skal repræsentere en, hvis man på et tidspunkt ikke længere selv har evne til at varetage sine økonomiske og/eller personlige forhold som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lign. Fuldmagtsgiver skal være fyldt 18 år og i stand til at handle fornuftsmæssigt Er i stand til at forstå konsekvenserne af fremtidsfuldmagten. Statsforvaltningens opgave at sætte fremtidsfuldmagten i kraft og de vil herefter føre et overordnet tilsyn

12 OMSORGSPLIGTEN Servicelovens 82 Pligt til at yde hjælp over for de borgere, der ikke kan tage vare på deres egne interesser. Hjælpen kan ikke ydes ved brug af fysisk tvang Inddragelse af pårørende eller andre, der kan varetage interesserne for en borger med betydelig nedsat psykisk funktionsevne Kommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at bekikke en værge

13 INDDRAGELSE AF PÅRØRENDE I forhold til inddragelse af pårørende fremgår fra vejledning om magtanvendelse: Inddragelse i tilrettelæggelsen af omsorgen, uden at den eller de pårørende overtager pågældendes selvbestemmelse I forhold til kommunens opmærksomhed på beskikkelse af værge: Ankestyrelsens principafgørelse vedrører, hvornår kommunen skal rette henvendelse til Statsforvaltningen vedr. behovet for et værgemål. Dette gælder ikke mindst, hvor der er uenighed mellem pårørende og kommunen Gråzone i forhold til inddragelse af pårørende, selvbestemmelse, tavshedspligt

14 PÅRØRENDE OG MAGTANVENDELSE Kommunen skal inden der træffes afgørelse inddrage pårørendes og evt. værges bemærkninger til: Alarm og pejlesystemer Personlige hygiejnesituationer Tilbageholdelse i boligen Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Pårørende har mulighed for at klage, hvis den pågældende borger ikke selv er i stand til det. Der er ikke tale om en selvstændig klageret, men alene en afledt klageret Det betyder, at pårørende eller værge kun kan klage, hvis det kan antages, at borger selv ville have gjort det, hvis vedkommende var i stand til det

15 VÆRGEMÅL Værgemål kan iværksættes for at beskytte voksne, der på grund af helbredsmæssige forhold ikke er i stand til at varetage deres egne økonomiske eller personlige anliggender. I stedet udpeges en værge til at handle på deres vegne. Hvem kan ansøge om værgemål? Det kan f.eks. være borgeren, pårørende eller kommunen En anmodning om værgemål skal begrundes, og indeholde forslag til værgemålets karakter og omfang

16 VÆRGEMÅL Hvem kan få en værge? Personen skal have en sindssygdom (herunder svær demens), psykisk udviklingshæmmet, eller anden form for svækket helbred Medicinsk kriterium Dette skal gøre, at den pågældende ikke kan træffe beslutninger Retligt kriterium Der skal være et konkret behov for værge Behovskriterium Hvilke former for værgemål Skræddersyet værgemål Værgemål med fratagelse af retlig handleevne Samværgemål

17 SKRÆDDERSYET VÆRGEMÅL 5- værgemål ( skræddersyet værgemål ) Kan vedrøre bestemte eller alle personlige eller økonomiske forhold, f.eks. Indgåelse af huslejekontrakt, kontakt til offentlige myndigheder, arv, ret til aktindsigt Borgeren fratages ikke sin ret til handle Statsforvaltninger behandler værgemålsansøgninger efter 5, medmindre Statsforvaltningen finder det betænkeligt eller borgeren modsætter sig værgemålet Statsforvaltningen videresender til Retten

18 FRATAGELSE AF RETLIG HANDLEEVNE 6- værgemål - Fratagelse af (økonomisk) retlig handleevne I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at beskytte borgeren mod at blive udnyttet eller mod, at der indgås uheldige aftaler I disse situationer kan personen få frataget sin (økonomiske) retlige handleevne Borgeren bliver umyndig og derfor ikke kan indgå gyldige økonomiske aftaler Kræver et fuldt ud økonomisk værgemål efter 5 Mister retten til at stemme ved valg til Folketinget. Det er kun Retten, der kan fratage en person den retlige handleevne

19 SAMVÆRGEMÅL 7- Samværgemål Alene borger selv, der kan anmode og begrænset til økonomiske forhold. (enten bestemte eller alle forhold) Behovet skyldes uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand Ikke samme betingelser som ved de andre værgemål Værgen kan kun handle sammen med personen i sager vedr. disse forhold Statsforvaltningen tager stilling til samværgemål. De fører dog ikke tilsyn med ordningen

20 VÆRGEMÅL Mindste middels princip Værgemålet skal tilpasses efter den pågældendes behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Ved ændrede forhold Skal en afgørelse om værgemål ændres til et mindre eller mere indgribende værgemål Værgemålet skal ophæves, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt

21 VÆRGENS OPGAVER OG PLIGTER Varetage interesserne for den, der er under værgemål, inden for hvervets omfang Sikre medindflydelse for borger i vigtige beslutninger, hvis muligt Sørge for at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under værgemål og at formuen bevares og giver rimeligt udbytte Indhente Statsforvaltningens godkendelse forud for forbrug af formue, køb af fast ejendom, gaver, stiftelse af gæld (udover det daglige behov), usædvanlige dispositioner Sørge for, at der bliver aflagt regnskab til Statsforvaltningen

22 VÆRGENS VEDERLAG Vederlaget fastsættes af statsforvaltningen og betales af den, der er under værgemål eller af statsforvaltningen -hvis den pågældende er uden midler Vederlagets størrelse i 2017: Faste værger (+ andre professionelle værger) kr. om året + et engangsbeløb (7.300) til opstart (økonomisk) kr. om året + et engangsbeløb (3.300) til opstart (personligt) Pårørendeværger og andre kan undtagelsesvist tillægges helt eller delvist vederlag Alle værger kan få godtgjort nødvendige udlæg til fx kørsel og telefon

23 TILSYN MED VÆRGE Statsforvaltningen fører tilsyn med værgerne undtagen ved samsværgemål. Det er et led i tilsynet at godkende visse dispositioner, at kunne give værgen pålæg og at føre kontrol med værgens regnskabsaflæggelse Ved konkret mistanke om misbrug eller andet, kan Statsforvaltningen indlede en tilsynssag

24 VÆRGE/PÅRØRENDE Borgeren mister ikke sin selvbestemmelse ved værgemål. En værge er en beslutningstager med opgaver af retlig art. Behov for fx besøg af en omsorgsperson, der kan besøge og tilse den pågældende, hjælp til indkøb af tøj, beslutning om deltagelse i en mindre udflugt ligger uden for det personlige værgemåls rammer F.eks. vil et nært familiemedlem, som er beskikket som værge, kunne deltage i sådanne dagligdags beslutninger, men det er i så fald i sin egenskab af pårørende.

25 AKTINDSIGT Der kan gives aktindsigt efter forvaltningsloven, offentlighedsloven eller persondataloven. Hvis pårørende søger aktindsigt vil man kigge på, om der enten foreligger et værgemål eller en fuldmagt, som gør at vi kan behandle aktindsigten efter forvaltningslovens regler om aktindsigt. Hvis der ikke er værgemål eller fuldmagt i sagen vil anmodningen om aktindsigt skulle behandles efter offentlighedslovens regler samt persondatalovens regler Det vil efter disse love være begrænset, hvad vi har mulighed for at give aktindsigt i, da sagen vil indeholde personlige oplysninger og derfor skal undtages fra aktindsigt.

26 ARBEJDSGRUPPEN Mette Krause: Niels Rasmussen: Mads Andreasen: