FORSIKRINGSBETINGELSER INTERNATIONAL PERSONFORSIKRING. Forsikringsbetingelser nr. 0611



Relaterede dokumenter
Forsikringsvilkår. for. Hundeforsikring

HUNDEANSVARSFORSIKRING

Hundeforsikring Hundeansvar og hundesyge Forsikringsbetingelser nr. 0006

Forsikringsbetingelser. for. Hundeforsikring

FORSIKRINGSBETINGELSER HUNDEFORSIKRING Hundeansvar og hundesyge. Forsikringsbetingelser nr. 0006

Forsikringsbetingelser for Hundeansvarsforsikring

Codan Care Forsikringsbetingelser

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING

Kollektiv Ulykkesforsikring

Aros Knallertansvarsforsikring Forsikringsbetingelser M Indholdsfortegnelse. For private forsikringer gælder følgende:

Kollektiv Ulykkesforsikring

Vilkår for. Kollektiv ulykke UL Januar Forsikringsaftale

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Aros Knallertansvarsforsikring Forsikringsbetingelser M Indholdsfortegnelse. For private forsikringer gælder følgende:

Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring. (udgave per )

Forsikringsbetingelser. for. Kollektiv ulykkesforsikring - arbejdsskadeydelser

Danbolig Stenløse/Ølstykke A/S 10. januar Sælgeransvar pris kr Indeks

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring

KNALLERTFORSIKRING. Betingelsesnummer: Knallert 1.1

Forsikringsbetingelser for

Dyr. Dyreforsikring Forsikringsbetingelser DYR. ETU Forsikring A/S

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

CS MEDLEMSFORSIKRING

Kollektiv Ulykkesforsikring

Forsikringsbetingelser for

Det Faglige Hus. Kollektiv ulykkesforsikring - Heltidsdækning Gældende fra

Betingelsesnummer: ABD Tryghedspakke 1.1

Bilulykkesforsikring. Forsikringsbetingelser nr. 3-05

100 Generelle betingelser 101 Betaling af præmie Første præmie skal betales, når forsikringen træder i kraft. Senere præmier skal betales på de

Tryg Dækforsikring. Fortrydelsesret

FORSIKRINGSBETINGELSER. for. FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING (fsp) AP PENSION LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB (AP PENSION)

RaskRask Forsikringsbetingelser

Arbejdsskadebetingelser. Mondoforsikring.dk. Torvet Herning

Mondoforsikring.dk. Torvet Herning

Betingelser nr Hundeansvarsforsikring

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Bilulykkesforsikring. Forsikringsbetingelser nr. 3-06

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring

Vilkår for. Kollektiv ulykke UL januar Forsikringsaftale

Drivhusforsikring. Fuldstændige forsikringsbetingelser og bestemmelser. En forsikring som giver dig tryghed

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser

EuroBonus MasterCard. Ulykkesforsikring forsikringsbetingelser

FORSIKRINGSBETINGELSER Førerplads - version

FAKTA OM FORSIKRING - alt det med småt

hundeforsikring Version

Hundeansvarsforsikring. Forsikringsbetingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for GruppeUlykkesForsikring i Danske Forsikring Nr. 33

Vilkår for Hund 09-3 August 2009

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Betingelser for Hundeansvarsforsikring. Gældende pr. 1. januar 2017

Betingelser FOA Ulykke kollektiv ulykkesforsikring tegnet af FOA i PenSam Forsikring

Betingelser for Hundeansvarsforsikring. Betingelser nr januar 2018

HUNDEANSVARSFORSIKRING

Forsikringsbetingelser. for. Autoulykkesforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf , CVR-nr.

Forsikringsvilkår. For. Selandia Afbestillingsforsikring

Forsikringsbetingelser for. Tyveriforsikring for knallert. Betingelser nr

Vilkår for tophjælp fritidshus

Forsikringsbetingelser Knallertforsikring

RiskPoint Kollektiv Ulykkesforsikring Forsikringsbetingelser Købmandsaftalen(kunde)

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Beskyt familiens økonomi, hvis du dør eller bliver for syg til at arbejde. Livsforsikring. Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser for

Sælgeransvarsforsikring Forsikringsbetingelser nr. 1002

FORSIKRINGSBETINGELSER

Tab af erhvervsevne. Forsikringsbetingelser

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Forsikringsbetingelser. for. Kollektiv ulykkesforsikring for brandmænd

Betingelsesnummer: ABD Selvrisikoforsikring 1.1

Forsikringsbetingelser for. Lystfartøjsansvarsforsikring. Betingelser nr

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Tricktyveri Betingelser februar

Forsikringsbetingelser. for

Betingelser. Kollektiv ulykkesforsikring. Nr Redigerede betingelser for Kollektiv ulykkesforsikring - Vigo.dk

Udvidet Forsikring Radio/TV Forsikringsbetingelser nr gældende fra 1. oktober 2009

Hundeansvarsforsikring. Forsikringsbetingelser

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Arbejdsskadeforsikring

FORSIKRINGSBETINGELSER I tilslutning til dansk forsikringsaftalelov m.v.

Gartnernes Forsikring ... Dansk Jordbrug FAMILIENS DYREFORSIKRING. Forsikringsbetingelser nr. Kat-01

FORSIKRINGSVILKÅR FOR DETAF UDENRIGSMINISTERIET UDSENDTE IHB-PERSONEL

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Kollektiv Ulykkesforsikring

Forsikringsbetingelser

Hundeforsikring. Forsikringsbetingelser

Tryghedsforsikring. Forsikringsvilkår nr 3.0 ( )

Arbejdsskadeydelser. Forsikringsbetingelser R

Forsikringsbetingelser for. Autoulykkesforsikring. Betingelser nr

Forsikringsbetingelser for

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring

Hundeforsikring. Forsikringsbetingelser version Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

Meploy ulykkesforsikring Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser for Knallertforsikring

Forsikringen er tegnet i Alpha Insurance A/S. CVR nr

Knallertforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Ulykkesforsikring, Lystfartøj

DFA/Indigo gruppelivsvilkår 2016 I tilslutning til dansk forsikringsaftalelov m.v.

Forsikringsbetingelser. for. Kollektiv ulykkesforsikring for udpegede personer

Forsikringsbetingelser. for. Ulykkesforsikring

Forsikringsbetingelser nr. 1701

Transkript:

FORSIKRINGSBETINGELSER INTERNATIONAL PERSONFORSIKRING Forsikringsbetingelser nr. 0611 Aftalegrundlag Forsikringsaftalen med Tryg udgøres af policen, eventuelle policetillæg og forsikringsbetingelserne. For forsikringen gælder endvidere Lov om forsikringsaftaler og Lov om finansiel virksomhed. Tilsyn og Garantifond Tryg er undergivet tilsyn af Finanstilsynet og er Tilsluttet Garantifonden for skadeforsikringsselskaber. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om dækningen på denne forsikring kan fås på www.tryg.dk, www.forsikringsoplysningen.dk eller www. ankeforsikring.dk TRS 90483-4 (01.13) Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup 70 11 20 20 www.tryg.dk Tryg Forsikring A/S CVR-nr. 24260666

Fortrydelsesret Gælder alene for private forbrugerforsikringer Du har ret til at fortryde dit køb af private forsikringer, men fortrydelsesretten er afhængig af 3 forskellige situationer: Du har mødt vores repræsentant, da du købte din forsikring Du har ikke mødt vores repræsentant fysisk, da du købte din forsikring (fjernsalg) Din forsikring er blevet ændret, og du har derfor ret til at fortryde ændringen Du kan evt. læse mere om fortrydelsesretten i Forsikringsaftalelovens 34e og 34i. Fortrydelsesfrist Fortrydelsesfristen er altid 14 dage, og fristens begyndelse afhænger af, hvordan aftalen er indgået, punkt 1-3: 1. Har du mødt vores repræsentant, da du købte forsikringen, starter fristen på det seneste af følgende tidspunkter: a Fra den dag, du har fået besked om, at du har købt forsikringen b Eller fra den dag, du har fået tydelig skriftlig besked om fortrydelsesretten 2. Ved fjernsalg starter fristen på det seneste af følgende tidspunkter: a Fra den dag, du har fået besked om, at du købt forsikringen b Når du har fået de oplysninger, vi har pligt til at give dig enten på papir eller pr. mail 3. Fristen ved ændringer følger reglerne, der er beskrevet under 1 og 2. Du skal være opmærksom på, at det alene er ændringen ved en udvidelse af dækningen, der kan fortrydes Fristen på 14 dage beregnes således: Hvis du fx køber din forsikring mandag den 1. og først har modtaget oplysningerne onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17. Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fristen først den følgende hverdag. Hvordan fortryder du? Inden fortrydelsesfristen udløber, skal du give os besked om, at du har fortrudt dit køb. Du kan give os besked enten pr. brev eller e-mail. Hvis du vil have bevis for, at du har sendt beskeden, inden fristen udløber, kan du sende et anbefalet brev og gemme kvitteringen. Du skal sende besked om, at du har fortrudt købet til: Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup E-mail: tryg@tryg.dk Hvis du fortryder Hvis du fortryder dit køb af forsikring, bliver købet ophævet, og du skal ikke betale noget for forsikringen. Det betyder også, at hvis der sker en skade i perioden fra du har købt forsikringen, til du fortryder, så er skaden ikke dækket af forsikringen. Har du købet forsikringen ved fjernsalg, kan du ophæve købet, hvis du ikke har fået de øvrige relevante oplysninger fra os. Købet bliver ophævet fra det tidspunkt, hvor du sender besked til os om ophævelsen. Du skal dog være opmærksom på, at du skal betale for din forsikring, indtil du ophæver købet, bortset fra de 14 dage, som er den almindelige fortrydelsesfrist. Vi beregner prisen i forhold til den tid, du har været forsikret og ud fra den aftale, vi oprindeligt havde indgået om køb af forsikringen. 2

Vejledning til forsikringsbetingelserne International Personforsikring dækker nogle af de udgifter du og evt. medforsikrede, kan komme ud for i forbindelse med sygdom, samt ulykke, hvis denne dækning fremgår af policen. Vi anbefaler, at du læser forsikringsbetingelserne samt policen igennem, inden du eventuelt får brug for forsikringen. Hvis du har spørgsmål til forsikringen, kan du altid kontakte os. Forsikringens indhold og opbygning International Personforsikring består af en grunddækning og tilvalgsdækninger. Hver dækning er opdelt i: Omfang Undtagelser Erstatninger Det fremgår af policen, hvilke dækninger du har valgt. Det er vigtigt, at du kontrollerer din police for at sikre, at du har fået de dækninger, du har bedt om. Hvis du får brug for forsikringen Du kan under hver dækning se, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af skade. Indholdsfortegnelse Indhold Side Indhold Side Fortrydelsesret 2 Vejledning til forsikringsbetingelserne 3 1 Sygeforsikring 4 1.1 Omfang 4 1.2. Tillægsforsikringer 4 1.3 Undtagelser 5 1.4 Erstatning 5 1.5 Forhold i skadetilfælde 5 2 Ulykke 5 2.1 Omfang 5 2.2 Undtagelser 6 2.3 Erstatning 6 2.3.1 Død 6 2.3.2 Invaliditet 6 2.3.3 Tandbehandling 6 2.3.4 Briller 6 3 Fællesbetingelser 7 3

1 Sygeforsikring 1.1 Omfang Forsikringen dækker nedennævnte udgifter til lægebehandling og hospitalsindlæggelse i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst opstået i forsikringens løbetid, hvis der ikke har været symptomer før forsikringen er trådt i kraft, jf. dog 2.2. 1.1.1 Lægebehandling uden indlæggelse, ambulant behandling på hospital eller lign. samt skriftligt lægeordineret medicin, dækkes med 80 % af de konkrete udgifter. Ved indlæggelse dækkes udgifter til medicin og behandling 100 %. 1.1.2 Hospitalsindlæggelse inkl. behandling, operationer og ambulancetransport. Maks. beløb pr. dag for seng og forplejning er anført på policen. 1.1.3 Sygetransport Hvis Trygs læge skønner, at overførsel til andet behandlingssted er nødvendig, dækkes udgifterne i forbindelse hermed. I sådanne tilfælde dækkes også eventuelle udgifter til: 1.1.3.1 Sygeledsager 1.1.3.1.1 Forsikringen dækker sygeledsagerens transportudgifter for en enkelt rejse til og fra behandlingsstedet. Returrejse skal dog foretages inden 3 mdr. efter, at Trygs læge har skønnet, at returrejse kan foretages. 1.1.3.1.2 Det er en betingelse for Trygs erstatningspligt, at Tryg på forhånd har accepteret sygeledsagelsen og at behandlingsstedet ligger mere end 100 km fra forsikredes bopæl eller i et andet land. 1.1.3.2 Ophold uden for privatbopælen 1.1.3.2.1 Forsikringen dækker skadelidte og eventuel sygeledsagers udgifter til ophold og forplejning indtil Trygs læge skønner, at returrejse kan foretages. 1.1.3.2.2 For ophold på hotel eller lignende: Forsikringen refunderer rimelige udgifter til ophold og forplejning ifølge originalregning. 1.1.3.2.3 For privat indkvartering: Forsikringen godtgør DKK 343 (indeks 2013) pr. døgn pr. person. 1.1.3.3 Returrejse Forsikringen dækker skadelidtes rimelige ekstra udgifter i forbindelse med returrejse. Returrejsen skal dog foretages inden 3 mdr. efter, at Trygs læge har skønnet, at returrejse kan foretages. 1.1.4 Sygeforsikringen dækker ikke udgifter til behandlinger nævnt i afsnit 1.2 Tillægsforsikringer, selv om behandlingerne udføres af læge. 1.2 Tillægsforsikringer Tillægsforsikringerne er omfattet af forsikringen, når det fremgår af policen og dækker følgende: 1.2.1 Alment praktiserende læge: Almindelige helbredsundersøgelser, forebyggende undersøgelser og behandlinger, vaccinationer samt skriftligt lægeordineret medicin dækkes med 80 % af de konkrete udgifter ifølge originalregning, dog maks. DKK 10.306 (indeks 2013) pr. forsikringsår. 1.2.2 Fysioterapeut, kiropraktor, psykolog: Behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og/eller psykolog dækkes med 50 % af de konkrete udgifter ifølge originalregning, dog maks. DKK 5.152 (indeks 2013) pr. forsikringsår. 1.2.3 Zoneterapeut, akupunktør, anden alternativ behandler: Behandling hos zoneterapeut, akupunktør og/eller anden alternativ behandler dækkes med 50 % af de konkrete udgifter ifølge originalregning, dog maks. DKK 5.152 (indeks 2013) pr. forsikringsår. 1.2.4 Tandlæge: (dog ikke paradentosebehandling). 1.2.4.1 Forsikringen dækker 80 % af udgifterne, dog maks. DKK 515 (indeks 2013) for hver af følgende behandlinger: Tandundersøgelse, tandrensning, fyldning (pr. tand), rodbehandling (pr. tand), tandudtrækning (pr. tand) og røntgenundersøgelse. 1.2.4.2 Desuden erstattes guld-, jacket-, finerkroner og lignende med maks. DKK 2.576 (indeks 2013) pr. tand og broarbejde refunderes med maks. DKK 2.576 (indeks 2013) pr. led. 1.2.4.3 Der ydes ikke erstatning for andet end det der er nævnt i afsnit 1.2.4.1. og 1.2.4.2. 1.2.4.4 Maks. erstatningsbeløb pr. forsikringsår er anført på policen. 4

1.3 Undtagelser Undtaget fra forsikringen er: 1.3.1 Graviditet, graviditetstest, fødsel, provokeret abort, sterilitet (herunder sterilitetsundersøgelser) samt enhver sygdom og komplikation i forbindelse med disse tilstande. 1.3.2 Forebyggelse af graviditet. 1.3.3 AIDS, forstadier hertil samt enhver mulig sygdom, følge af eller komplikation i forbindelse med disse tilfælde. 1.3.4 EDTA-behandling af kredsløbslidelser. 1.3.5 Rekreations- eller kurophold. 1.3.6 Behandling foretaget af forsikrede eller af en person, der er i familie med forsikrede. Se også generelle undtagelser i 3.7. 1.4 Erstatning 1.4.1 Forsikringssummen danner grænse for Trygs erstatningspligt for alle skader indtruffet i et forsikringsår. 1.4.2 Ved et sygdoms- eller skadetilfælde angiver forsikringssummen på tidspunktet for sygdommens/skadens opståen også den højeste grænse for Trygs erstatningspligt for skaden/lidelsen uanset om denne strækker sig over flere år. 1.4.3 I tilfælde af forsikredes død erstatter Tryg med indtil DKK 25.762 (indeks 2013), enten dokumenterede udgifter til transport af afdøde til hjemlandet inkl. udgifter til lov befalede foranstaltninger, f.eks. balsamering og zinkkiste eller dokumenterede udgifter til bisættelse. 1.5 Forhold i skadetilfælde Enhver situation, der kan give anledning til erstatning, skal meldes til Tryg. Det er en betingelse for Trygs erstatningspligt, at forsikrede fra den behandlende læge på stedet fremskaffer erklæring indeholdende nøjagtig diagnose på latin samt oplysning om lægeordineret medicin, således at Tryg kan afgøre, om erstatningskravet er berettiget. Lægeerklæringen, kopi af eventuelle recepter og originalregninger for de udgifter, der ønskes erstattet, sendes sammen med anmeldelsen. Planlagt indlæggelse, akut indlæggelse eller ekstraordinær sygetransport skal meldes til Tryg på: Telefon +45 44 68 82 00 Telefax +45 44 68 83 00 Ved planlagt indlæggelse på hospital eller andet behandlingssted skal Tryg underrettes, så snart beslutning om indlæggelse er foretaget. Tryg har ret til at anvise andet egnet behandlingssted og betaler i så fald eventuelle ekstra udgifter. Hvis forsikrede ikke underretter Tryg, eller hvis forsikrede lader sig indlægge på andet behandlingssted end det af Tryg anviste, ydes erstatning i det omfang, der efter Trygs skøn ville være ydet erstatning, dersom forsikrede havde underrettet Tryg eller fulgt Trygs anvisninger. Hvis akut sygdom/tilskadekomst medfører hospitalsindlæggelse, skal Tryg underrettes senest dagen efter indlæggelsen. Om nødvendigt kan Tryg stille garanti eller fremsende betaling. Hvis ekstraordinær sygetransport til hjemlandet eller andet egnet behandlingssted skønnes påkrævet, skal Tryg straks underrettes. Trygs læge vil herefter kontakte behandlende læge/hospital og bestemme, om overførsel er nødvendig og i så fald, hvordan og hvornår overførsel kan ske. 2 Ulykke 2.1 Omfang 2.1.1 Forsikringen giver ret til erstatning ved ulykkestilfælde, der sker i forsikringens løbetid og som direkte og uden medvirken af sygdom forårsager den forsikredes død eller giver varigt men. 2.1.2 Ved et ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. 5

2.2 Undtagelser Undtaget fra forsikringen er: 2.2.1 Enhver sygdom og udløsning af latente sygdomsanlæg, selv om sygdommen er opstået eller forværret ved et ulykkestilfælde. 2.2.2 Ulykkestilfælde, der skyldes sygdom. 2.2.3 Forværring af ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældig tilstødende sygdom. 2.2.4 Følger af lægelig behandling, som i henhold til 1.3 eller 2.2 ikke er eller vil være omfattet for forsikringen. Se også generelle undtagelser i 3.7 2.3 Erstatning ved 2.3.1 Død 2.3.1.1 Forsikringen giver ret til erstatning ved dødsfald, der er en direkte følge af et ulykkestilfælde, når dødsfaldet sker indenfor et år efter ulykkestilfældet. 2.3.1.2 Hvis der til forsikrede også er blevet udbetalt erstatning for varigt mén, der er en følge af samme ulykkestilfælde, som medfører dødsfaldet, fratrækkes denne erstatning i dødsfaldssummen. 2.3.1.3 Erstatningen betales til forsikredes nærmeste pårørende i henhold til reglerne i Forsikringsaftaleloven, medmindre andet skriftligt er meddelt Tryg, eller policen er påtegnet herom. 2.3.1.4 Nærmeste pårørende er ægtefælle, eller hvis en sådan ikke efterlades, børn eller hvis sådanne ikke findes da arvinger. 2.3.2 Invaliditet 2.3.2.1 Hvis et ulykkestilfælde har medført en invaliditetsgrad på mindst 5 %, udbetales en invaliditetserstatning. Erstatningen fastsættes så snart ulykkestilfældets endelige følger kan bestemmes, dog senest 3 år efter ulykkestilfældet. 2.3.2.2 Invaliditetsgraden fastsættes efter Arbejdsskadestyrelsens mén tabel på grundlag af skadens medicinske art og omfang. Fastsættelsen sker uden hensyn til forsikredes erhverv. Erstatningen udgør den til mén graden svarende procent af den på ulykkestidspunktet gældende forsikringssum. 2.3.2.3 Invaliditetsgraden for tab af flere legemsdele kan sammenlagt ikke overstige 100 %. 2.3.2.4 En bestående invaliditet giver ikke ret til erstatning og kan ikke bevirke, at erstatningen sættes højere, end hvis denne invaliditet ikke havde været til stede. 2.3.2.5 Invaliditetsgradens størrelse skal, hvis forsikrede eller Tryg forlanger det, fastsættes endeligt af Arbejdsskadestyrelsen, hvis afgørelse er bindende for begge parter. Omkostninger herved bæres med halvdelen til hver part. 2.3.2.6 Ved ulykkestilfælde, der medfører invaliditet på hænder, fingre eller syn, forhøjes den normale mén grad til det dobbelte, dog kan mén graden højst være på 100 % pr. ulykkestilfælde. 2.3.3 Tandbehandling 2.3.3.1 Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til forsikredes tandbehandling efter ulykkestilfælde, i det omfang udgifterne ikke refunderes fra anden side, f.eks. fra det offentlige. 2.3.3.2 Forsikringen dækker i samme omfang skader på proteser, når disse bliver beskadiget, mens de er placeret i munden. 2.3.3.3 Behandling, herunder den udgift der vil være forbundet hermed, skal godkendes af Tryg inden behandlingen begynder. Undtaget herfra er dog akut nød behandling. 2.3.3.4 Forsikringen dækker ikke udgifter til tandbehandling, der er foretaget mere end 5 år efter ulykkestilfældet. 2.3.3.5 Er ulykkestilfældet sket inden forsikrede fyldte 18 år, dækker forsikringen dog udgifter til tandbehandling, der foretages indtil forsikrede fylder 25 år. 2.3.3.6 Ved sygelige eller for alderen unormale forandringer i tænderne sker der kun udbetaling for den del af skaden, som ville være blevet en følge af ulykkestilfældet, såfremt disse forandringer ikke var indtrådt. 2.3.3.7 Var tandens/tændernes eller protesens tilstand forringet inden ulykkestilfældet (f.eks. som følge af genopbygning, rodbehandling, slid, fæste tab eller paradentose), kan udbetalingen nedsættes eller helt bortfalde. 2.3.3.8 Forsikringen dækker ikke tandskader, der opstår ved tygning uanset årsag. Se også generelle undtagelser i 3.7 2.3.4 Briller Såfremt et ulykkestilfælde ændrer synet således, at forsikrede skal bruge briller eller have skiftet briller, dækkes rimelige udgifter til nye briller. 6

Forhold i skadetilfælde Dødsfald skal omgående meldes til Tryg på: Telefon +45 44 68 82 00 Telefax +45 44 68 83 00 Andre ulykkestilfælde skal omgående meldes til Tryg vedlagt lægelig dokumentation. Den forsikrede skal være under stadig lægebehandling og følge lægens forskrifter. og der skal træffes foranstaltninger til, at lægen kan konstatere dødsårsagen. 3 Fællesbetingelser 3.1 Forsikringens omfang 3.1.1 Forsikringen dækker de på policen anførte personer under udlandsophold og under ferierejser. 3.1.2 Forsikringen dækker erhvervsarbejde, se dog undtagelserne jf. punkt 3.7.6. 3.1.3 Forsikringen dækker i et land/område, hvor forsikrede rejser til eller opholder sig, også hvis der er krig, krigslignende tilstande, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. Det er dog en forudsætning, at forsikrede ikke selv deltager i handlingerne. 3.1.4 De på policen anførte forsikringssummer, jf. dog foranstående betingelser, danner grænsen for Trygs erstatningspligt for skader, der indtræder under de respektive dækninger. 3.2 Forsikringsperioden 3.2.1 Tryg afgør på grundlag af begæring og helbredsoplysninger om forsikring kan antages. 3.2.2 Forsikringen dækker fra det tidspunkt forsikrede forlader hjemlandet for at tage ophold i udlandet, og med de vilkår, som er gældende når begæringen er endeligt vurderet. Forsikringen dækker dog tidligst fra den anførte ikrafttrædelsesdato, som ikke kan være før det tidspunkt Tryg eller en af dets repræsentanter modtager begæringen. 3.2.3 Hvis forsikrede er bosat i udlandet på tegningstidspunktet, indtræder ret til erstatning 2 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen. Ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst dog straks. 3.2.4 Forsikringen ophører når forsikrede kan dækkes af hjemlandets offentlige sygesikring eller senest 6 uger efter tilbagekomst til hjemlandet. Forsikringen dækker ikke udgifter til behandling, der foretages mere end 6 uger efter, at dækningen er ophørt, som følge af tilbagekomst til hjemlandet. 3.2.5 Forsikringen dækker ikke udgifter til behandling, der foretages mere end 6 måneder efter, at dækningen er ophørt uanset årsagen til ophøret. 3.3 Forsikredes oplysningspligt 3.3.1 Forsikrede er pligtig til at give Tryg de oplysninger, som Tryg anser for nødvendige til at vurdere om forsikring kan antages. 3.3.2 Tryg har til enhver tid ret til at få oplyst navn, adresse og telefonnummer på hospitaler, læger og andre, der har eller vil få kendskab til forsikredes helbredstilstand. Tryg har ret til at søge oplysninger hos disse og gøre disse bekendt med det til Tryg oplyste. 3.3.4 Såfremt de afgivne helbredsoplysninger er mangelfulde eller urigtige, kan erstatning nedsættes eller bortfalde, jf. Lov om forsikringsaftaler, 4-10, og forsikringsforholdet tages op til nyvurdering. 3.3.5 Adresseændring skal straks meddeles Tryg. 3.3.3 Lægelige oplysninger vil blive behandlet fortroligt. 7

3.4 Lægeundersøgelse og obduktion Ved skade har Tryg ret til at lade forsikrede undersøge af en læge udpeget af Tryg, ligesom Tryg ved dødsfald er berettiget til at forlange obduktion. Tryg betaler omkostningerne. 3.5 Udbetaling af erstatning 3.5.1 Erstatning udbetales, så snart Tryg har modtaget de oplysninger, som Tryg anser for nødvendige, til at fastslå Trygs forpligtelse og erstatningens størrelse. 3.5.3 I tilfælde af udbetalinger indtræder Tryg i alle forsikredes/forsikringstagerens rettigheder. 3.5.2 I det omfang der kan opnås erstatning fra anden side for udgifter i forbindelse med Sygeforsikring (se afsnit 1), dækker forsikringen ikke. 3.6 Overdragelse af erstatningskrav 3.6.1 Ingen kan uden Trygs samtykke overdrage sine rettigheder ifølge forsikringen. 3.6.2 Forsikringen kan ikke pantsættes. 3.7 Generelle undtagelser Forsikringen dækker ikke skade opstået direkte eller indirekte som følge af: 3.7.1 Sygdom, tilskadekomst eller dødsfald, der uanset forsikredes sindstilstand på skadetidspunktet fremkaldes: 3.7.1.1 Ved forsæt eller grov uagtsomhed. 3.7.1.2 Under selvforskyldt beruselse. 3.7.1.3 Under påvirkning af narkotika eller andet sløvende/ euforiserende middel. 3.7.2 Strejke eller lock-out. 3.7.3 Arrest, beslaglæggelse eller andre indgreb foretaget af offentlig myndighed. 3.7.4 Udløsning af atomenergi, kerneeksplosion eller radioaktiv bestråling. 3.7.5 Deltagelse i ekspeditioner, bjergbestigning og rapelling på bjergvæg eller professionel sport. 3.7.6 Erhvervsarbejde som artist og akrobat, forsvarsarbejde, herunder jægersoldat og frømand, minør og spræng stofsekspert, kemiarbejde med eksplosive stoffer, luft fotograf, motorcross- og motorsportstræner eller stuntman. 3.8 Anmeldelse af skade Se "Forhold i skadetilfælde" ved de enkelte dækninger. 3.9 Betaling af præmie Præmien betales på de forfalds- eller ændringsdatoer, som fremgår af policen. Ud over præmien opkræves eventuelle afgifter, fx skadeforsikringsafgift, statsafgift, stormflods- og stormfaldsafgift, bidrag til garantifond samt eventuelle gebyrer, morarenter og andre omkostninger. Præmien opkræves via Betalingsservice, Giro eller - efter aftale - på anden måde. Forsikringstageren betaler alle udgifter ved opkrævning og indbetaling af præmien. Opkrævningen sendes til den betalingsadresse, Tryg har fået oplyst. Hvis betalingsadressen ændres, skal Tryg straks have besked. Hvis præmien ikke betales senest sidste rettidige indbetalingsdag, sender Tryg en påmindelse med oplysning om, at forsikringens dækning ophører, hvis præmien ikke betales senest 21 dage efter, at påmindelsen er modtaget og om konsekvensen ved for sen eller manglende betaling. Hvis der sendes en påmindelse, har Tryg ret til at opkræve ekspeditionsgebyr, morarenter og evt. andre omkostninger. Tryg har endvidere ret til at beregne sig ekspeditionsgebyr, gebyr for udskrivning af dokumenter og øvrige serviceydelser svarende til Trygs omkostninger herved. Såfremt disse omkostninger stiger, er Tryg berettiget til at hæve gebyrer, så de svarer til de faktiske omkostninger. 8

3.10 Geografisk tillæg Såfremt forsikrede har fast bopæl i USA, Canada eller Japan, beregnes 50 % tillæg til præmien for Sygeforsikringen (1.1 Sygeforsikring). 3.11 Indeksregulering Indeksregulering sker i takt med udviklingen i 'lønindeks for den private sektor' beregnet af Danmarks Statistik. Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for dets udregning, er Tryg berettiget til at benytte lignende indeks fra Danmarks Statistik. Beregningsgrundlaget er indekset for januar kvartal året før. Præmien indeksreguleres en gang om året på forsikringens første forfaldsdato i kalenderåret. Forsikringssummer, selvrisici samt andre beløbsangivelser indeksreguleres, medmindre andet fremgår af forsikringsbetingelserne eller policen. Indeksreguleringen sker hvert år pr. 1. januar. 3.12 Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen er tegnet for en periode på ét år og forlænges løbende for yderligere et år ad gangen. Både forsikringstageren og Tryg kan opsige forsikringen skriftligt senest 1 måned før forsikringsperiodens udløb. Når en skade er konstateret, kan både forsikringstageren og Tryg opsige forsikringen med 14 dages varsel. Dette skal ske senest 1 måned efter erstatningens betaling eller skadens afvisning. 3.13 Ændring af forsikringsbetingelser og præmietarif Tryg kan med 1 måneds varsel til en forfaldsdato ændre betingelserne og/eller præmien. Hvis præmien ikke betales, ophører forsikringen fra ændringsdato. Forsikringen fortsætter med den ændrede dækning og/ eller præmie, når forsikringstageren betaler præmien for en ny forsikringsperiode. Indeksregulering betragtes ikke som en ændring i præmien. 3.14 Klagemulighed Er du ikke enig i Trygs afgørelse, så kontakt den afdeling, der har behandlet din forsikringssag. Hvis du efter din henvendelse til afdelingen stadig ikke er tilfreds, kan du kontakte Kvalitetsafdelingen, som er Trygs klageansvarlige afdeling. Adressen er: Tryg Postkode J22 Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Telefon: 72 17 03 90 E-mail: Kvalitet@tryg.dk Fører henvendelsen til Kvalitetsafdelingen ikke til et tilfredsstillende resultat, kan du klage til: Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2 1572 København V Tlf. 33 15 89 00 mellem kl. 10.00-13.00 www.ankeforsikring.dk En klage til Ankenævnet skal indsendes på et specielt skema, som du kan få i Trygs Kvalitetsafdeling eller hos Ankenævnet. Det koster et mindre gebyr. Hvis tvister om forsikringsaftalen bringes for retten afgøres disse efter dansk ret ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om værneting. 9