MODUL III AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE Efter- og Videreuddannelse 2012/2013
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 5 Fagligt indhold... 5 Tid og sted for undervisningen... 9 Ansøgning... 9 Deltagerbetaling... 10 Forbehold... 10 Afmelding... 10 Merit... 10 Prøve... 10 Støttemuligheder... 11 Kontaktpersoner og lærere... 11 Studievejledning... 11 Efter- og Videreuddannelses opgaver... 11 Hovedområde og Studienævn... 12 Regelgrundlag... 12 1
2
MODUL III AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE Formueret, Retssociologi, Valgfag samt Bachelorprojekt Introduktion Det juridiske studium beskæftiger sig med de retsregler, der regulerer forholdet mellem samfundets borgere indbyrdes, mellem borgerne og samfundet og mellem forskellige samfund. De fleste discipliner i faget sigter mod at opbygge et grundigt kendskab til den gældende retstilstand på en række praktisk vigtige områder. Men for at forklare disse retsregler i historisk og samfundsmæssig sammenhæng indeholder studiet også en række discipliner, som beskæftiger sig med retsreglernes forudsætninger og forskellige funktioner. Samfundets retsregler skaber en ramme, som det politiske, økonomiske og sociale liv kan udfolde sig indenfor. Jurister kan derfor heller ikke give færdigsyede løsninger på, hvordan man skal forholde sig i forskellige situationer, men de kan påpege konsekvenserne af forskellige handlemuligheder og gøre opmærksom på, hvilke begrænsninger retsreglerne sætter for handlemulighederne. I et gennemreguleret samfund som det danske vil enhver blot nogenlunde betydningsfuld handling komme i kontakt med retsreglerne det er derfor også vigtigt at kende disse regler eller have adgang til personer, der har et sådant kendskab. Målgruppe Modul III af bacheloruddannelsen udbydes som et samlet forløb og retter sig udelukkende til studerende, der har bestået modul I af bacheloruddannelsen, og som påtænker at færdiggøre eller allerede har færdiggjort modul II. Tilrettelæggelse Undervisningen vil i løbet af de 1½ år, der rummer i alt 60-ECTS-point, være fordelt således: Forår 2013 20 ECTS-point 0,3333 årsværk Efterår 2013 20 ECTS-point *0,3333 årsværk Forår 2014 20 ECTS-point 0,3333 årsværk *(afl. af bachelorprojekt) Årsværksfordeling på discipliner: Retssociologi 5 ECTS-point 0,0833 årsværk Formueret 30 ECTS-point 0,5000 årsværk Formuerettens almindelige 5 ECTS-point 0,0833 årsværk principper Valgfag 1 5 ECTS-point 0,0833 årsværk Valgfag 2 5 ECTS-point 0,0833 årsværk Bachelorprojekt 10 ECTS-point 0,1667 årsværk Undervisningen foregår på et højt niveau. Der er ikke mødepligt på faget, krav om opgaveafleveringer eller krav om forberedelse til undervisningstimerne. Det forventes, at hver enkelt studerende selv tilegner sig den viden, der er nødvendig for at gennemføre studiet. Bor du langt fra Aarhus Universitet, eller har du af andre grunde ikke mulighed for at møde til undervisningen, anbefales det, at du sørger for at få en kontaktperson blandt de medstuderende, som bl.a. kan videreformidle det undervisningsmateriale, som uddeles på holdet. 3
Endnu væsentligere er det, at du benytter den elektroniske opslagstavle www.aula.au.dk for hele tiden at være ajour med aflysninger, ændringer osv. Det Juridiske Studienævn har ikke ressourcer til at servicere de enkelte studerende ved fx at sende materiale ud til fraværende på holdet eller ved at informere om ændringer i de ugentlige læseplaner. Der må påregnes udgifter til undervisningsmateriale i størrelsesordenen ca. 5.000 kr. for modul III. De fleste bøger skal anskaffes ved starten af undervisningen i de enkelte fag. Information om, hvilke bøger der skal købes, vil kunne findes på følgende adresse umiddelbart før studiestart: www.juridisk-bogformidling.dk I bygning 1350 på universitetet findes Bogformidlingen, som holder særligt åbent omkring studiestart, således at også deltidsstuderende kan få adgang til de relevante bøger til studenterpris. Den juridiske bacheloruddannelse Jurastudiet på universitetet er for fuldtidsstuderende normeret til fem år, hvoraf de første tre år anvendes til en bacheloruddannelse, hvor fagene er fælles for alle studerende. Kandidatuddannelsen, der er af to års varighed, bygger på udstrakt valgfrihed for de studerende og indbefatter bl.a. en skriftlig afhandling. Efter afslutningen af de første tre år opnås en bachelorgrad, også kaldet BA, mens studerende, der gennemfører hele den femårige uddannelse, benævnes cand.jur. Fag på modul III Fuldtidsstudiet/Deltidsstudiet: Fag på bacheloruddannelsen: Statsforfatningsret 1. år af bachelorudd./ Modul I Retten i samfundet og retshistorie Dele af formueret Familie- og arveret Strafferet og straffeproces 2. år af bachelorudd./ Modul II Folke- og EU-ret Forvaltningsret Retslære Formueret 3. år af bachelorudd./ Modul III Formuerettens almindelige principper Valgfag 1 og Valgfag 2 Bachelorprojekt Retssociologi 4
Bortset fra at bacheloruddannelsen under deltidsstudiet således tager længere tid end for fuldtidsstuderende, deltager deltidsstuderende på helt samme vilkår med hensyn til indhold og eksamen som de fuldtidsstuderende. Undervisningstimetallet er ikke så stort som for de fuldtidsstuderende, og der stilles derfor også krav om en betydelig selvstændig arbejdsindsats fra deltagernes side udover deltagelse i den skemalagte undervisning. Heltidsstuderende, der er optaget på bacheloruddannelsen i jura, kan ikke samtidig være indskrevet som deltidsstuderende på bacheloruddannelsen i jura. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år. Adgangskrav Optagelse på Modul III af bacheloruddannelsen kræver, at 1. år af bacheloruddannelsen i jura (modul I) er bestået med et samlet vægtet gennemsnit på 02. Har du bestået modul I, er du berettiget til optagelse. Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, bør du kontakte Efter- og Videreuddannelse for nærmere vejledning. Det er ikke muligt at opnå dispensation fra adgangskravene. Fagligt indhold Modul III på den juridiske bacheloruddannelse ligger i perioden foråret 2013 efteråret 2014. På modul III undervises der i fagene Formueret, Retssociologi, Formuerettens almindelige principper, Valgfag 1, Valgfag 2 og Bachelorprojekt. Fagene udbydes som et samlet undervisningstilbud, hvor det er et krav, at de studerende har bestået modul I af bacheloruddannelsen. Fag på modul III Bachelorprojekt Formålet med bachelorprojektet er at give den studerende mulighed for at fordybe sig i og selvstændigt bearbejde en afgrænset juridisk problemstilling. Emner til bachelorprojektet udbydes af afdelingerne for offentlig ret, proces- og kriminalvidenskab og retslære i april måned. Det tilstræbes at udbyde et emne for hver 30 studerende, der skal skrive bachelorprojekt, efter nærmere aftale mellem afdelingerne. Emnerne kan bilægges relevant materiale og kan være tværfaglige. Bachelorprojektet og hvert emne introduceres på forelæsninger medio august for studerende, der går på 8. semester (2 timer sammen med de fuldtidsstuderende). De studerende kan frit vælge mellem de udbudte emner, idet studienævnet dog kan foretage omfordeling af de studerende, hvis det er nødvendigt for at undgå overbelastning af enkelte emner, eller hvis der er for få tilmeldte studerende til, at et emne bør oprettes. Tilmelding til bacheloremnet finder sted umiddelbart efter introduktionsforelæsningerne og er bindende for den studerende (medmindre der sker omfordeling, jf. ovenfor). Tilmelding til bacheloremnet er samtidig automatisk tilmelding til eksamen. Frister og procedure 5
for tilmelding mv. offentliggøres på den elektroniske opslagstavle, AULA. Vejledning: I slutningen af august afholdes kollektiv vejledning vedrørende bachelorprojektet generelt og inden for hvert enkelt emne i et omfang af i alt 8 timer (sammen med de fuldtidsstuderende). Der gives endvidere ca. 10 minutters individuel vejledning for studerende. Prøveform: Bachelorprojektet må ikke overstige 15 normalsider (A4-sider à 2400 anslag inkl. noter). Ved aflevering af bachelorprojekt skal det være ledsaget af et resumé på engelsk på maksimalt 20 linjer indeholdende en beskrivelse af centrale emner og konklusioner i projektet. Projektet afleveres senest den 15. september i 9. semester, eller første hverdag herefter. Projektet karakterbedømmes. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. Prøven har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. For bachelorprojektet afholdes der endvidere reeksamen i juni/juli året efter, således at der udbydes et emne fra hver af de tre involverede afdelinger i begyndelsen af juni med tilhørende introduktion. Vejledning til emnerne finder sted i løbet af juni måned efter studienævnets nærmere bestemmelser. Bachelorprojektet afleveres den 8. juli eller første hverdag herefter. I øvrigt finder reglerne for den ordinære eksamen i faget anvendelse. Deltagelse i reeksamen på 10. semester kræver, at man har deltaget i den forudgående eksamen på 9. semester, og har opnået karakteren -3 eller 00. Første eksamensforsøg i bachelorprojektet skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste eksaminer på bacheloruddannelsens modul III. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler for bachelorprojektet inden for studieordningens rammer. Formueret Formueretten omfatter Formueret med international privatret, selskabsret, konkursret, introduktion til fogedret og insolvensret. I faget Formueret behandles de regler, som regulerer borgernes indbyrdes økonomiske aktiviteter. På bacheloruddannelsens modul I omfatter formueretsundervisningen fagene aftaleret, erstatningsret og køberet. På modul III får de studerende ved en gennemgang af de formueretlige retsinstitutter en indføring i samtlige øvrige, centrale formueretlige fag (såvel obligationsretlige som tingsretlige), idet et mindre antal emner dog er overladt til selvstudium. Undervisningen på modul III indledes med introduktionsforelæsninger, der giver et overblik over sammenhængen i de formueretlige emner. Heri indgår også grundtræk af reglerne om fogedret og insolvensret. 6
På modul III gennemgås: Dele af obligationsret (misligholdelseslæren, især misligholdelsesformerne, inkl. insolvens og konkurs som misligholdelse samt misligholdelsesbeføjelserne), tinglysning, kreditor- og omsætningsbeskyttelse, konkurs, personskifte i skyldforhold (overdragelse af fordringer), international privatret, panteretten, fordringers ophør, selskabsret samt solidaritet (solidariske skyldforhold). Undervisningsform og omfang: Der udbydes ca. 180 undervisningstimer i faget (8.-10. semester). Der stilles en række skriftlige øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Pensumbeskrivelse: Der henvises til den til enhver tid gældende undervisningsplan. Eksaminerne i formueret på modul III, jf. nedenfor, omfatter foruden det formueretlige pensum på modul III også pensum i aftaleret og køberet. Prøve: Der afholdes prøver i maj/juni med omprøve i august og i december/januar. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til de skriftlige prøver. Prøverne, der har fælles pensum, og hvortil indstilling første gang skal finde sted samlet, er følgende: To formueretlige prøver hver med en varighed på 6 timer. Der kan stilles én eller flere opgaver til hver prøve. Stilles der flere opgaver ved en prøve, angives det ud for hver opgave, med hvilken vægt, besvarelsen af vedkommende opgave vil indgå i bedømmelsen. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 ved hver af prøverne i Formueret. Den opnåede karakter indgår i det samlede gennemsnit med vægten 15. Retssociologi Retssociologi er et forholdsvis nyt fag. Det hænger sammen med, at det er knyttet til et andet ikke-juridisk fag, sociologien, der først opstod som en selvstændig disciplin i slutningen af det 19. århundrede. Hvor retshistorie og almindelig retslære har været anerkendt som en vigtig del af retsvidenskaben gennem århundreder, har retssociologien først fået denne placering inden for de seneste årtier. Retssociologien beskæftiger sig med studiet af retten ud fra samfundsvidenskabelige synsvinkler og er, som navnet antyder, især knyttet til faget sociologi. Man søger at finde frem til de samfundsmæssige årsager til givne retsregler og retlige institutioner, og man søger at beskrive virkningerne ude i samfundet af den retlige regulering og de retlige institutioner. Man beskæftiger sig altså ikke alene med studiet af retsregler, men i høj grad også med studiet af domstole og forvaltning og lovgivningsorganer, der her opfattes som institutioner af afgørende betydning for dels produktionen af nye regler og dels virkningerne af de eksisterende retsregler. Eftersom den juridiske profession har en række vigtige roller at udføre inden for retssystemet, bliver også undersøgelser af selve den juridiske profession et vigtigt forskningsfelt. Retssociologiens opgave er ikke at beskrive de enkelte regler eller organer i alle detaljer, men fx at påvise generelle træk ved virkningerne af visse typer af regler og visse typer af institutioner. Faget får herved en international orientering, idet analyser af sådanne generelle retsfunktioner vil angå rettens rolle generelt og ikke alene dens rolle i enkelte lande. Der bliver dog lagt afgørende vægt på at skildre rettens funktioner i det danske samfund. 7
Faget kan have en praktisk betydning, bl.a. i en retspolitisk sammenhæng, idet et vigtigt tema er, hvilke forhold der betinger, at en retsregel virker efter hensigten. Retssociologien kan også analysere generelle træk ved rettens historiske udvikling, og den nærmer sig her faget retshistorie. Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på modul III, 8. semester, med 20 timer. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Prøve: Der afholdes prøver i december/januar med omprøve i februar og maj. Prøverne afholdes i form af en skriftlig prøve med en varighed på 3 timer. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler. Første prøveforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på bacheloruddannelsens modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. Formuerettens almindelige principper, Valgfag 1 og Valgfag 2 Der udbydes to valgfag inden for det formueretlige fagområde. Hensigten med valgfagene er at genopfriske og videreudvikle de studerendes evne til at analysere formueretlige problemer og fremkomme med begrundede forslag til løsninger. Valgfagene søges tilrettelagt således, at de bidrager til forståelsen af centrale obligationseller tingsretlige problemstillinger. Undervisningsform: Valgfagene og Formuerettens almindelige principper udbydes i efterårssemestret på bacheloruddannelsens modul III (9. semester). Undervisningen udbydes som holdundervisning og udgør 26 timer. Pensumbeskrivelse: Pensum i valgfagene består dels af et grundpensum, dels af et tillægspensum bestående af artikler og retsafgørelser. Grundpensum forudsættes at udgøre ca. 100 sider og tillægspensum ca. 200 sider, så der i alle valgfag bliver tid til at sætte de specielle formueretlige emner ind i en større forståelsesmæssig sammenhæng. I alle valgfag vil der blive lagt vægt på analyse af retsafgørelser, ligesom mundtlige og/eller skriftlige øvelsesopgaver skal indgå i alle fag. Grundpensum og tillægspensum forudsættes at udgøre max. 300 sider. Endeligt pensum for de enkelte valgfag vil foreligge senest 15. oktober. Prøve: Prøverne er skriftlige og afholdes i løbet af semesteret med omprøve i januar/februar og i maj/juni. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 i valgfaget. Faget har vægten 15 i det samlede eksamensgennemsnit. 8
Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for bacheloruddannelsen i jura (2010). Tid og sted for undervisningen Undervisningen vil finde sted på Aarhus Universitet hver torsdag kl. 18.15-21.45 fra februar 2013. Der vil desuden blive afholdt en række lørdagsseminarer af 5-6 timers varighed. Startdato vil blive meddelt i brev fra studienævnet efter optagelsen. Undervisnings- og eksamensperioder: Fag Undervisningsperiode Prøve Retssociologi Forår 2013 Sommeren 2013 Formueret Forår 2013, efterår 2013, forår 2014 Sommeren 2014 Formuerettens almindelige Efterår 2013 Efterår 2013 princip- per Valgfag 1 Efterår 2013 Efterår 2013 Valgfag 2 Efterår 2013 Efterår 2013 Bachelorprojekt Efterår 2013 Der tages forbehold for eventuelle ændringer af tidspunkter for undervisningen. Ansøgning Ansøgningsfristen for optagelse på modul III af den juridiske bacheloruddannelse med studiestart i februar 2013 er senest 15. november 2012. Ansøgningsskema: www.au.dk/evu Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser, en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer samt din motivation for at søge ind på uddannelsen. Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. Ansøgningsskemaet skal du sende til: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn. 1448 8000 Aarhus C Senest 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. 9
Deltagerbetaling Deltagerbetalingen er 15.000 kr. for modul III, fordelt med 5.000 kr. pr. semester. Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. Forbehold Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder. Afmelding Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre. Merit Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse. Prøve Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg. Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer, som studieordningen fastsætter, med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid. Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler, kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet. 10
Støttemuligheder Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne, som afgør, om du kan få orlov til uddannelse. Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for, om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. Kontaktpersoner og lærere Studiet er tilrettelagt af Det Juridiske Studienævn ved Aarhus Universitet. Undervisningen vil primært blive varetaget af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ansat ved Juridisk Institut. Studievejledning Aarhus Universitet Bartholins Allé 9, bygn. 1328 lok. 130 8000 Aarhus C Tlf: 8716 5252 E-mail: vejled@jura.au.dk Du kan også henvende dig til: lektor Anne-Dorte Bruun Nielsen, e-mail: adbn@jura.au.dk tlf.: 8716 5661. Efter- og Videreuddannelses opgaver Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrering af ansøgere, opkrævning og registrering af deltagerbetaling, udstedelse af studiekort og levering af dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser. Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl. 10.00-14.00, onsdage kl. 12.00-16.00. Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5, Bygn. 1448 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 2805 E-mail: evu@au.dk www.au.dk/evu 11
Hovedområde og Studienævn Modul III af den juridiske bacheloruddannelse hører hjemme under Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Studienævnet for Jura har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og eksamen. Regelgrundlag Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse: Generelle regler: Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven), med senere ændringer, 5 Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer. Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen: Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser, 15-18 gælder ikke for deltidsstuderende Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (adgangsbekendtgørelsen) Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse (2010). Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse er tilgængelig på internetadressen: http://www.au.dk/studieguide/studieordning/sam 12
Aarhus Universitet Nordre Ringgade1 DK 8000 Aarhus C Danmark + 45 8715 0000 au@au.dk www.au.dk