Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt 06-07-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juni 2005 Dok.: CMA40057 Politikontoret Udkast til tale Til ministeren til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål X, Y og Z fra Folketingets Retsudvalg fredag den 24. juni 2005. Spørgsmål X: Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der i en sag som Seest-ulykken sker den nødvendige koordination, så det sikres, at alle relevante elementer bliver inddraget? - 1 -
Spørgsmål Y: Hvorfor har politiet ikke foretaget en tværgående undersøgelse hvorunder Sikkerheds- og Beredskabsstyrelsens arbejde og vurderinger har indgået? Spørgsmål Z: Hvorfor har man valgt at fremlægge en rapport om Seest-ulykken, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke kan placeres ansvar, og at ulykken må betegnes som et hændeligt uheld, når sagen tilsyneladende ikke er endeligt afklaret? Tilsvarende ønskes det oplyst, hvorfor ministeren ikke har oplyst om, at der fortsat pågår undersøgelser? [Åbent samråd med deltagelse af økonomi- og erhvervsministeren og forsvarsministeren. Det er aftalt, at økonomi- og erhvervsministeren indleder med at svare på spørgsmål X og Å, og at forsvarsministeren afslutter med at svare på bl.a. spørgsmål X og Æ] Svar: - 2 -
1. Overordnet om politiets undersøgelser - processen [om fyrværkeriulykken i Seest] Den tragiske fyrværkeriulykke i Seest fandt sted den 3. november 2004 og udløste som bekendt en omfattende beredskabsmæssig indsats med assistance fra hele landet. I forbindelse med samrådet den 17. november 2004 i Folketingets Erhvervsudvalg med deltagelse af Retsudvalget, Forsvarsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget redegjorde jeg nærmere for politiets del i den beredskabsmæssige indsats i forbindelse med fyrværkeriulykken. I lyset af de stillede spørgsmål finder jeg imidlertid anledning til kort at redegøre herfor også i dag. - 3 -
[Politiets opgaver efter beredskabsloven] Efter beredskabsloven koordinerer politimesteren den samlede beredskabsmæssige indsats ved større hændelser. Ved en større hændelse vil en indsats typisk omfatte en række aktører på beredskabsområdet, herunder særligt politiet, det kommunale redningsberedskab og ambulancetjenesten. Derudover kan det statslige redningsberedskab, sygehusvæsenet og forsvaret m.fl. være involveret, ligesom det kan være relevant at anmode om bistand fra de særlige indsatsberedskaber, som f.eks. bioberedskabet. Den tekniske ledelse af en indsats på et skadested varetages af den kommunale indsatsleder. Den samlede indsats på skadestedet varetages i et tæt samarbejde mellem den kommunale indsatsleder og po- - 4 -
litiets indsatsleder med henblik på en prioritering og fordeling af opgaverne. Politiets koordinerende ledelse har til formål at sikre, at samtlige funktioner i og uden for indsatsområdet koordineres på en sådan måde, at den samlede indsats foregår så effektivt som muligt. [Politiets varetagelse af den koordinerende ledelse i forbindelse med ulykken i Seest] Politiet var i forbindelse med katastrofeindsatsen i Kolding i et meget tæt samarbejde med det kommunale redningsberedskab. Politiets koordinerende rolle bestod bl.a. i ledelse af krisestaben og kriseberedskabet, afspærringsopgaver med assistance fra hjemmeværnet, transport-, logistik- og dokumentationsopgaver med assistance fra forsvaret og øvrige politikredse. - 5 -
Politiet varetog orienteringen af offentligheden, ligesom politiet varetog evakueringsopgaverne sammen med Kolding kommune. Endelig foretog politiet risikovurderinger af området i samarbejde med byggesagkyndige, sundheds- og miljømyndighederne og med bistand fra eksperter fra forsvaret. På grund af indsatsens omfang og kompleksitet, besluttede politiet at aktivere det samarbejde, der er forankret i politiregionsordningen. Politiregion III med hovedsæde hos politimesteren i Haderslev og Rigspolitichefen aktiverede meget hurtigt den nødvendige understøttelse med personaleressourcer, rådgivning og kontakt til andre myndigheder, herunder forsvaret. [Evaluering af den beredskabsmæssige indsats] - 6 -
I forlængelse af politiets koordinerende ledelse påbegyndte Politimesteren i Kolding med assistance fra Rigspolitichefen et evaluerings- og dokumentationsarbejde af den beredskabsmæssige indsats. Dette arbejde havde til formål at beskrive de indhøstede beredskabserfaringer og fremkomme med forslag til nyttiggørelse af de indsamlede erfaringer til brug for den fremtidige tilrettelæggelse af beredskabsindsatser. Politimesteren i Koldings redegørelse forelå den 11. februar 2004. [Politiets ansvar for den strafferetlige efterforskning efter retsplejeloven] Politiet indledte den 3. november 2003 umiddelbart efter brandens opståen og sideløbende med den beredskabsmæssige indsats en strafferetlig efterforskning i anledning af fyrværkeriulykken. - 7 -
Det er efter retsplejeloven politiet, der efter anmeldelse eller af egen drift, iværksætter efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Politiets efterforskning har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar er til stede. Er der ikke grundlag for at fortsætte en efterforskning, kan politiet træffe beslutning om at indstille efterforskningen. Politimesteren i Kolding udsendte den 28. april 2005 en pressemeddelelse, hvoraf det bl.a. fremgik, at der ikke rejses sigtelse mod nogen for brandens opståen. 2. Nærmere om Politimesteren i Koldings rapport om evaluering af den beredskabsmæssige indsats og den strafferetlige efterforskning - 8 -
Fyrværkeriulykken i Kolding medførte som nævnt, at Politimesteren i Kolding igangsatte to undersøgelser, dels en evaluering og dokumentation af den beredskabsmæssige indsats, dels en strafferetlig efterforskning. Evaluerings- og dokumentationsarbejdet havde til formål at beskrive de indhøstede beredskabserfaringer og fremkomme med forslag til nyttiggørelse af de indsamlede erfaringer. Dette arbejde blev iværksat i forlængelse af politimesterens rolle som koordinerende leder af den samlede beredskabsmæssige indsats. Den strafferetlige efterforskning havde derimod til formål at klarlægge, om nogen kunne drages strafferetligt til ansvar for fyrværkerikatastrofen. Der er således tale om to adskilte undersøgelser med hver sit formål. - 9 -
[Den beredskabsmæssige evaluering] Politimesteren i Koldings redegørelse om den beredskabsmæssige indsats forelå som nævnt den 11. februar 2004. Redegørelsen er offentliggjort på Internettet og har titlen Fyrværkerikatastrofen i Kolding 2004 en tværfaglig redegørelse. Til brug for redegørelsen har politimesteren modtaget bidrag fra en række af de myndigheder, der var involveret i beredskabsindsatsen, herunder Kolding Kommune, forsvaret, hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Redegørelsen indeholder bl.a. en beskrivelse af beredskabets opbygning i Kolding, en beskrivelse af redningsindsatsen, ligesom der opstilles en række lærings- - 10 -
punkter, der kan uddrages af erfaringerne fra indsatsen ved fyrværkerikatastrofen. Redegørelsens konklusioner har efterfølgende været behandlet i regeringens Kriseberedskabsgruppe for at sikre den nødvendige opfølgning. [Politiets strafferetlige efterforskning] For så vidt angår den strafferetlige efterforskning iværksatte politiet som nævnt umiddelbart efter brandens opståen en efterforskning af omstændighederne omkring brandens opståen. Efterforskningen havde til formål at afklare, om nogen kunne sigtes for overtrædelse af lovgivningen eller tilsidesættelse af givne tilladelser. Som nævnt udsendte Politimesteren i Kolding den 28. april 2005 en pressemeddelelse, hvoraf det bl.a. frem- - 11 -
går, at der ikke er grundlag for at rejse sigtelse mod nogen for brandens opståen eller i forbindelse med arbejdsulykken, hvorved en brandmand omkom, og at det vurderes, at alle tilladelser har været overholdt af N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik. Samtidig med pressemeddelelsen udsendte Politimesteren i Kolding en sammenfattende redegørelse om politiets efterforskning. Redegørelsen har fra den 28. april 2005 tilgængelig på Kolding politis hjemmeside. Politimesteren har oplyst, at en række myndigheder, herunder Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen, har været inddraget i forbindelse med efterforskningen med henblik på at afdække forholdene omkring brandens opståen og udvikling. Beredskabsstyrelsen har således bl.a. på politiets anmodning haft den rakettype, der mistænkes som årsag til - 12 -
brandens opståen, til kemisk analyse, prøveaffyring og faldtest. Politimesteren har endvidere oplyst, at politiets vurdering af, om virksomheden har overholdt vilkår om et maksimalt oplag af fyrværkeri på 300 tons netto krudtvægt bl.a. bygger på analyser foretaget af Sikkerhedsstyrelsen. 3. Politiets fortsatte undersøgelser Det fremgår af politimesterens sammenfattende redegørelse for efterforskningen, at enkelte undersøgelser endnu ikke er tilendebragt. Det fremgår således bl.a., at raketter identiske med dem, der mistænkes for at være årsag til brandens opståen, er sendt til et laboratorium i Tyskland. - 13 -
Politimesteren i Kolding har oplyst, at to raketter af Sikkerhedsstyrelsen blev sendt til dr. Uwe Krone i Tyskland, som er kemiker og kendt for analyser af fyrværkeriartikler. På baggrund af dr. Krones konklusioner har politiet via Sikkerhedsstyrelsen anmodet et officielt anerkendt laboratorium i Tyskland om at foretage yderligere undersøgelser af rakettypen. Svaret fra laboratoriet er netop modtaget i Sikkerhedsstyrelsen, som har sendt svaret videre til Kolding politi. Jeg har forstået, at økonomiog erhvervsministeren senere vil komme ind på indholdet af svaret. Politimesteren i Kolding har endelig oplyst, at det på det tidspunkt, hvor efterforskningen blev afsluttet, var politiets opfattelse, at resultatet af disse tekniske undersøgelser ikke vil kunne ændre på den strafferetlige vurde- - 14 -
ring af sagen og dermed på konklusionen om, at ingen kan drages strafferetligt til ansvar for brandens opståen. Politimesteren har over for mig oplyst, at dette - også efter modtagelsen af svaret på undersøgelserne fra Tyskland - fortsat er hans opfattelse. - 15 -