Vandforsyningsplan

Ledøje-Smørum Kommune Vandforsyningsplan 1999-2010 Juni 2000 Hovedrapport

INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING...1.1 2. EKSISTERENDE VANDFORSYNINGSFORHOLD...2.1 2.1 Nuværende forsyningsstruktur...2.1 2.2 Registrering af vandforsyningsanlæg...2.2 2.2.1 Indvindingstilladelser og -mængder i 1998...2.4 2.2.2 Indvindings- og behandlingskapacitet...2.4 2.2.3 Vedligeholdelsestilstand...2.4 2.2.4 Vandkvalitet...2.5 2.2.5 Bortledning af filterskyllevand...2.6 2.3 Nuværende ledningsnet...2.6 2.4 Forsyningssikkerhed...2.6 2.5 Regionplan 1997...2.7 3. VANDFORBRUG...3.1 3.1 Indledning...3.1 3.2 Vandforbrug 1998...3.1 3.2.1 Vandværker...3.1 3.2.2 Enkeltanlæg...3.2 3.3 Vandbesparende foranstaltninger...3.3 3.3.1 Vandværker og ledningsnet...3.3 3.3.2 Forbrugerne...3.4 3.3.3 Vand med ikke-drikkevandskvalitet...3.4 3.4 Prognosegrundlag...3.5 3.4.1 Udvikling i forbrugskategorier...3.5 3.4.2 Udvikling i enhedsforbrug...3.6 3.4.3 Udvikling i forsyningsgrader...3.7 3.5 Prognose for vandbehov...3.8 4. VANDIMPORT OG -EKSPORT...4.1 5. FREMTIDIGE VANDFORSYNINGSFORHOLD...5.1 5.1 Indledning...5.1 5.2 Målsætninger for vandforsyningen...5.1 5.3 Forsyningsgrænser...5.4

5.4 Fremtidige forsyningskrav...5.5 5.4.1 Smørumnedre...5.5 5.4.2 Smørumvang Vandværk...5.5 5.4.3 Hirsebakkens Vandværk...5.6 5.4.4 Smørumovre Vandværk...5.6 5.4.5 Hove Vandværk...5.7 5.4.6 Hove Overdrev Vandværk...5.8 5.4.7 Nybølle Vandværk...5.9 5.4.8 Ledøje Vandværk...5.9 5.4.9 Søagerskolens Vandværk...5.10 6. TIDSPLAN...6.1 7. REFERENCER...7.1 APPENDIKSFORTEGNELSE Dimensioneringsgrundlag... A BILAGSFORTEGNELSE Registreringskort 1 : 25.000... 1 Prognoseskemaer... 2 Plan for ringforbindelser... 3 Indvindingstilladelser... 4

FIGUR 1.1 Godkendelsesprocedure for udarbejdelse af vandforsyningsplan

1. INDLEDNING Ifølge vandforsyningslovens 14 (lov nr. 299 af 8. juni 1978) skal kommunalbestyrelsen udarbejde kommunale vandforsyningsplaner, hvor der skal tages stilling til, hvorledes vandforsyningen fremover skal tilrettelægges /1/. Med udgangspunkt i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980, jf. 10 (planlægningsbekendtgørelsen) kan retningslinierne for vandforsyningsplanens indhold sammenfattes til følgende hovedaktiviteter /2/: - angivelse af det forventede behov for vand i kommunen, fordelt geografisk og på forskellige forbrugskategorier. - registrering af eksisterende vandforsyningsanlæg, herunder angivelse af de enkelte vandværkers forsyningsområde. - vurdering af mulighederne for at indvinde tilstrækkelige vandmængder, set i relation til vandbehovsprognosen. Herunder angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der kan eksporteres vand ud af kommunen. - udarbejdelse af plan for den fremtidige forsyningsstruktur, med angivelse af hvilke vandforsyningsanlæg den fremtidige vandforsyning skal bygge på. Herudover skal der tages stilling til vandværkernes fremtidige forsyningsstruktur, samt hvilke dele af kommunen, der fortsat skal forsynes fra enkeltvandindvindingsanlæg. Lovens krav til vandforsyningsplanlægningen er beskrevet i bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, jf. /1/, /2/ og /3/. Grundlaget for vandforsyningsplanlægningen er en nøje gennemgang og vurdering af alle almene vandforsyningsanlæg. Resultaterne heraf er givet i en særskilt registreringsrapport, der foreligger som bilagsrapport til denne vandforsyningsplan /4/. Proceduren for udarbejdelse af vandforsyningsplanen fra opstart til endelig godkendelse fremgår af figur 1.1. Af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 (planlægningsbekendtgørelsen) /2/ fremgår, at vandforsyningsplanen skal udarbejdes efter forhandling med de private almene vandforsyningsanlæg, med embedslægeinstitutionen og i fornødent omfang med øvrige interesserede myndigheder og institutioner.

Det udarbejdede forslag skal herefter fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 3 måneder. Efter offentlighedsfasen genforhandles i fornødent omfang med de berørte myndigheder og institutioner, hvorefter vandforsyningsplanen godkendes af Københavns Amt, der skal påse, at planen ikke er i modstrid med regionplanen, herunder vandindvindingsplanen. Når dette er bekræftet, kan kommunalbestyrelsen foretage en endelig vedtagelse af vandforsyningsplanen og annoncere dato for planens ikrafttrædelse. HOH Vand & Miljø A/S (tidligere Kemp & Lauritzen Vand & Miljø A/S) har i samarbejde med Ledøje-Smørum Kommune indsamlet og behandlet materiale til udarbejdelse af planer for den fremtidige vandforsyningsstruktur i kommunen. Resultaterne foreligger i nærværende vandforsyningsplan med tilhørende bilagsrapport, der indeholder tekniske data om kommunens vandforsyningsanlæg. Første udkast til vandforsyningsplanen var færdig i 1996. Efter forhandling med de private vandværker er registreringsrapporten og dele af selve vandforsyningsplanen i 1998 blevet opdateret med nye tal. Vandforsyningsplanen er godkendt af kommunalbestyrelsen i november 1999, og af Københavns Amt i maj 2000. Ledøje-Smørum Kommune Juni 2000 326.0202.2 LSM

FIGUR 1.1 Oversigtskort

Side 2.1 2. EKSISTERENDE VANDFORSYNINGSFORHOLD 2.1 Nuværende forsyningsstruktur I Ledøje-Smørum Kommune varetages den almene vandforsyning, det vil sige anlæg, der forsyner mindst 10 ejendomme, på nuværende tidspunkt af et kommunalt vandværk: - Søagerskolens Vandværk (Ll. Smørum) og 6 private vandværker: - Smørumvang Vandværk - Smørumovre Vandværk - Hove Vandværk - Hove Overdrev Vandværk - Nybølle Vandværk - Ledøje Vandværk. Foruden de almene anlæg findes et mindre privat vandværk, Hirsebakkens Vandværk, som forsyner 7 husstande. Derudover er der registreret 20 større enkeltanlæg, der hovedsageligt leverer vand til vandingsformål så som gartnerier og markvanding. Endelig findes 116 mindre enkeltanlæg, det vil sige husholdninger og landbrugsejendomme med egen vandforsyning. I bilag 4 er en liste over indvindingstilladelser i kommunen. Til forsyning af Smørumnedre importerede Ledøje-Smørum Kommune i 1997/98 ca. 409.590 m 3 /år (inkl. ledningstab) fra Ballerup Kommune. Den importerede vandmængde svarer til ca. 68% af det totale vandforbrug i Ledøje-Smørum. På figur 2.1 er vist placeringen af vandværkerne i Ledøje-Smørum Kommune. Den almene vandforsyning dækker alle byområder og større samlede bebyggelser. Indbyggerantallet i Ledøje-Smørum Kommune var i 1998 på 10.373 personer fordelt på ca. 3.975 husstande. Heraf blev ca. 3.806 husstande forsynet af vandværker, så den samlede forsyningsgrad for husholdninger er ca. 96%. På figur 2.2 (øverst næste side) er forsyningsstrukturen i Ledøje- Smørum Kommune illustreret ved en fordeling af det totale vandforbrug i 1998 på vandværker, enkeltanlæg og importeret vandmængde.

Side 2.2 FIGUR 2.2 Forsyningsstruktur Det fremgår af figur 2.2, at den største vandmængde (68%) importeres fra Ballerup Kommune. Vandværkerne i kommunen leverer ca. 19% af vandforbruget, mens den resterende del, ca. 13%, indvindes fra enkeltanlæg. Smørumvang Vandværk, der er beliggende i den nordlige del af kommunen, leverer vand til 8 husstande i Ballerup Kommune. 2.2 Registrering af vandforsyningsanlæg Vandforsyningsplanen er baseret på en detaljeret beskrivelse af de eksisterende vandværker i Ledøje-Smørum Kommune: - Smørumvang Vandværk - Hirsebakkens Vandværk - Smørumovre Vandværk - Hove Vandværk - Hove Overdrev Vandværk - Nybølle Vandværk - Ledøje Vandværk - Søagerskolens Vandværk (Ll. Smørum). Materialet for vandværkerne er indsamlet i 1994/1995 og opdateret i 1998 ved møder med vandværkerne. Materialet er blandt andet indsamlet ved en besigtigelse af anlæggene. Besigtigelsen af Smørumovre vandværk er foretaget i sommeren 1994 og af de resterende vandværker i efteråret 1995. Resultaterne af registreringen er givet i en selvstændig registreringsrapport, der foreligger som bilagsrapport til nærværende vandforsyningsplan /4/. Som bilag 1 er vedlagt et oversigtskort i målestok 1:25.000 med angivelse af vandværkernes placering, forsyningsgrænser og

Side 2.3 eksisterende rentvandsledninger. Vandværkernes aktuelle tilstand er bedømt på grundlag af vandforsyningsloven af 8. juni 1978 med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer om indretning og drift af boringer, vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Denne lov bliver lagt til grund for indretning og drift af vandforsyningsanlæg og er derfor velegnet til vurdering af eksisterende vandværker. For at give en kort og generel bedømmelse af vandværkernes tilstand er der anvendt en klassificering som angivet i figur 2.3. VEDLIGEHOLDELSESTILSTAND: 1. Særdeles god. 2. God. 3. Jævn. Der bør dog udføres reparation eller service på anlægget. 4. Uacceptabel. Opfylder ikke Vandforsyningslovens krav, er med hensyn til forsyningssikkerheden uforsvarlig. VANDKVALITET: A. God. B. Acceptabel. Enkelte vejledende vandkvalitetskrav overskrides eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning af boringer, værk m.v. C. Uacceptabel. Flere højst tilladelige vandkvalitetskrav overskrides eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning af boringer, værk m.v. FIGUR 2.3 Klassificering anvendt ved anlægsvurdering Ingen af vandværkerne har fået foretaget analyse af råvandet, bortset fra Ledøje Vandværk, der har fået foretaget enkle analyser. Vandkvaliteten er derfor bedømt på grundlag af aktuelle rentvandsanalyser. Repræsentative analyser er indsamlet og vedlagt beskrivelsen af de enkelte anlæg. På rentvandsanalyserne er angivet hvilke analyseresultater, der overskrider de vejledende og højst tilladelige værdier i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 omhandlende vandkvalitet /2/. I registreringsrapporten er de indhentede oplysninger om det enkelte vandværk angivet i et skema, der beskriver kapaciteten af indvindings-, behandlings-, beholder- og udpumpningsanlæg samt forsyningsområdets sammensætning på forbrugerkategorier.

Indvinding 1.000 m 3 Indvindingskapacitet m³/t Filterkapacitet m³/t Pumpekapacitet m³ Beholderkapacitet m³/t Max. døgnforbrug m³/d Max. timeforbrug m³/t Anlægsvurdering 1998 Krav Evne Krav Evne Krav Evne Krav Evne Krav Evne Krav Evne Bygn. mæssig Tilladelse Maskinel Vandkvalitet Private vandværker Smørumvang 36 31,2 7 24 7 20 13 24 26 100 154 288 13 24 1 1-2 A-B Hirsebakken * 0 1,1-3 - 2-4 - 14-32 - 4 2 2-3 B Smørumovre 40 11,6 3 8 3 8 7 18 14 90 64 173 7 18 2 2 B-C Hove 20 7,8 2 7 2 7 4,5 8 9 4 43 77 4,5 8 2 1-2 B-C Hove Overdrev * 5 2,8-5 - 3,5-5 - 0-34 - 3,5 3 2 B Nybølle 10 3,6 1,5 6 - - 3 5 6 58 30 48 3 5 2-3 2 B Ledøje 69 48,1 10,5 48 10,5 40 20 43 40 90 237,5 516 20 43 1 1 A-B Kommunale vandværker Søagerskolen 18 6,2 1,5 4 1,5 6 4 18 8 12 34 56 4 6 1,5 2-3 B I alt 198,0 112,2 *: Forsyningskrav er ikke beregnet for vandværker med et årsforbrug mindre end 3.500 m 3 på grund af for stor usikkerhed om vandforbrugets variation over døgnet. TABEL 2.1 Forsyningskrav og -evne til vandforsyningsanlæg samt anlægsvurderinger

Desuden er hvert vandværks forsyningsevne i 1998 beregnet. Forsyningskrav i forhold til vandforbruget i 1998 er beregnet for vandværker, hvor vandforbruget er større end 3.500 m 3 /år. Vandforbrugets variation på små vandværker er for stort til, at der kan beregnes realistiske forsyningskrav. Beregning af forsyningskrav og -evne er udført på grundlag af de i appendiks A anførte principper. I tabel 2.1 er for hvert vandværk givet en oversigt over kapaciteter. Desuden angives indvindingstilladelse og -mængde i 1998 samt resultater af anlægsvurderingen. 2.2.1 Indvindingstilladelser og -mængder i 1998 Den samlede indvinding fra vandværkerne i Ledøje-Smørum Kommune var i 1998 på ca. 112.200 m 3. Der er generelt ingen problemer med at overholde indvindingstilladelserne. 2.2.2 Indvindings- og behandlingskapacitet Det fremgår ligeledes af tabel 2.1, at både indvindingskapaciteten og filterkapaciteten generelt er rigelig i forhold til det aktuelle vandforbrug. Det skal bemærkes, at vandet ikke filtreres på Nybølle Vandværk. På baggrund heraf er beholderkapaciteten desuden generelt tilstrækkelig, idet den ledige kapacitet på indvindings- og filteranlæg giver en vis forsyningssikkerhed. Beholderen på Hove Vandværk er mindre end det beregnede krav. Den er dog stor nok til at klare den daglige forsyning, men reservekapaciteten i beholderen svarer kun til ca. en times forbrug, hvor der normalt regnes med forbrug til to timer. Hove Overdrev Vandværk er helt uden beholder. De registrerede pumpekapaciteter er ligeledes tilfredsstillende i forhold til de beregnede krav til udpumpningskapaciteten. 2.2.3 Vedligeholdelsestilstand Resultater af anlægsvurderingen viser, at vedligeholdelsestilstanden af bygningerne varierer fra jævn til særdeles god. Sidstnævnte vurdering gælder Smørumvang og Ledøje vandværker. Hove Overdrev og Nybølle vandværker har fået bedømmelsen jævn eller jævn til god på grund af et eller flere forhold, som kan og bør forbedres. Vandværkerne er imidlertid allerede opmærksomme på problemerne. Vedligeholdelsestilstanden af de tekniske anlæg er generelt

vurderet som særdeles god til jævn. I forbindelse med anlægsvurderingen skal det bemærkes, at en del af vandværkerne kan forbedre deres vedligeholdelsestilstand og opgradere vurderingerne ved almindelig vedligeholdelse, oprydning og rengøring. 2.2.4 Vandkvalitet Vandkvaliteten er vurderet på baggrund af de seneste rentvandsanalyser. Det fremgår af tabel 2.1, at ingen af vandværkerne, bortset fra Nybølle, leverer vand, som kemisk eller bakteriologisk er uacceptabelt til drikkevand. Rentvandskvaliteten på Smørumvang og Ledøje Vandværker er vurderet som god til acceptabel. Begge vandværker leverer således godt drikkevand til forbrugerne. På Smørumvang Vandværk kan der optræde små overskridelser af de vejledende værdier for jern og nitrit. De vejledende værdier for sulfat er svagt overskredet på Ledøje Vandværk, hvor grundvandsmagasinet må betegnes som sårbart. På 4 af vandværkerne, Hirsebakkens, Hove Overdrev og Søagerskolen, er vandkvaliteten vurderet som acceptabel, idet der er overskridelser af en eller flere af de gældende vandkvalitetskrav. På Hirsebakkens Vandværk er der problemer med at opnå en optimal filtrering, og der ses overskridelser af de vejledende værdier for jern og/eller mangan. Den vejledende værdi for sulfat er overskredet på Hove Overdrev Vandværk, hvilket skyldes de aktuelle grundvandsforhold. Filtreringen på Søagerskolens Vandværk fungerer ikke optimalt, hvilket resulterer i overskridelser af de vejledende værdier og med mellemrum de højst tilladelige værdier for jern. Den dårlige filtrering påvirker endvidere turbiditet, så kvalitetskravet overskrides. Vandkvaliteten på Hove og Smørumovre Vandværker er vurderet som acceptabel grænsende til uacceptabel. På Hove Vandværk indvindes vandet fra et sårbart grundvandsmagasin, hvilket giver sig udslag i en overskridelse af de vejledende værdier for sulfat og nitrat. Koncentrationen af nitrat har endvidere været stigende og overskrider 2 gange indenfor de sidste 3 år den højst tilladelige værdi. På Smørumovre Vandværk er der problemer med filtreringen, og

den vejledende værdi for jern overskrides klart. Med mellemrum observeres endvidere overskridelse af den højst tilladelige værdi. Den dårlige filtrering vurderes samtidig at være årsag til overskridelse af de højst tilladelige kvalitetskrav til farvetal og turbiditet. Desuden overskrides det vejledende kvalitetskrav til sulfat, hvilket vurderes at skyldes de aktuelle grundvandsforhold. Vandkvaliteten på Nybølle Vandværk er vurderet som uacceptabel, på grund af pesticider. I 1997 er der konstateret BAM i vandet fra Nybølle vandværk. BAM er et nedbrydningsprodukt fra dichlorbenil, aktivstoffet i pesticiderne Prefix/Caseron. Koncentrationen af BAM er 0,2 g/l i 1998 og overskrider således drikkevandskriteriet for pesticider på 0,1 g/l. Der er endvidere i enkelte analyser problemer med kimtallene, og sulfatindholdet i vandet fra Nybølle Vandværk overskrider klart den vejledende værdi. 2.2.5 Bortledning af filterskyllevand Filterskyllevandet fra Smørumvang og Hove vandværker ledes til fældningsbassin, inden vandet sendes i kloakken. Fra Hirsebakkens, Ledøje og Søagerskolens vandværker ledes filterskyllevandet til kloak og videre til rensningsanlæg. På Smørumovre Vandværk er etableret sivebrønde til filterskyllevandet, mens det ledes direkte i Hove Å fra Hove Overdrev Vandværk. Der findes ikke filtre på Nybølle Vandværk. 2.3 Nuværende ledningsnet Som bilag 1 er vedlagt et oversigtskort med angivelse af vandforsyningsanlæggenes placering, forsyningsgrænser og eksisterende rentvandsledninger (kun hovedledninger). Ledningsnettet er kun udbygget i bymæssig bebyggelse, mens det åbne land dækkes af vandforsyninger i de enkelte husstande. Der er kun kendskab til ledningsdimensioner på en del af vandværkerne, mens der ikke foreligger oplysninger om alder og tilstand af ledningsnettet. 2.4 Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden for de enkelte vandværker er vurderet ud fra reservekapaciteten på de tekniske anlæg, samt om indvindingen er spredt, så sandsynligheden for at samtlige indvindingsboringer forurenes, er minimeret. Endvidere afhænger forsyningssikkerheden af grundvandsmagasinets sårbarhed over for nedsivende forurening.

På forsyningssiden råder vandværkerne over større kapacitet, end det nuværende vandforbrug betinger. På 3 af vandværkerne (Hirsebakken, Hove og Nybølle Vandværker) findes imidlertid kun en rentvandspumpe til sikring af vandforsyningen. På indvindingssiden har 6 af de 8 vandværker kun én indvindingsboring (Hirsebakken, Smørumovre, Hove Overdrev, Nybølle og Søagerskolens Vandværker). Det betyder, at der ikke findes reservekapacitet, hvis boringen forurenes. Endvidere er vandværkerne i den sydlige del af kommunen (Hove, Ledøje, Hove Overdrev og Nybølle Vandværker) placeret i områder, som på grund af geologien vurderes at være sårbare overfor forurening. De to sidste vandværker Ledøje og Smørumvang Vandværker råder over henholdsvis 3 og 2 boringer, der er placeret i en vis afstand fra hinanden. På begge værker er der overskud af indvindingskapacitet, så vandforsyningen kan opretholdes, selv om den ene boring må tages ud af drift på grund af forurening. Forsyningssikkerheden for de tre vandværker i den sydvestlige del af kommunen (Nybølle, Hove Overdrev og Hove Vandværker) må betegnes som betænkelig. Dette er som nævnt især udtalt på indvindingssiden. I tilfælde af grundvandsforurening har ingen af vandværkerne reserveboringer, og der er ikke umiddelbart mulighed for at etablere nødforbindelser til et af de øvrige vandværker. 2.5 Regionplan 1997 Københavns Amt har i Regionplan 1997 udpeget en række områder, hvortil der er knyttet forskellige retningslinier /7/. Disse fremgår af figur 2.4. Størstedelen af kommunen er udpeget som område med særlige begrænsninger på vandindvindingen. Begrænsningerne er givet af natur- og fredningsmæssige hensyn, men er dog ikke ensbetydende med, at der ikke kan finde vandindvinding sted. I områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen kan der imidlertid som hovedregel ikke meddeles nye indvindingstilladelser. To områder omkring Smørumnedre og Ledøje er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. To områder langs den nordlige og den sydlige kommunegrænse er udpeget som kildepladszoner. I kildepladszoner og i områder med særlige drikkevandsintersser er der givet en række skærpede krav til grundvandsbeskyttelse.

Porsemose er udpeget som område med højeste prioritet ved mulighed for nedsættelse af vandindvindingsmængderne

Kategori Beskrivelse Husholdning Erhverv Institution Landbrug Fritid Umålt forbrug Vandforbrug i boliger (parcelhuse, lejligheder) Vandforbrug i industri, kontorbygninger og andet erhverv Vandforbrug i kommunale ejendomme, skoler, institutioner, idrætsanlæg m.m. Vandforbrug i landbrugsejendomme (ekskl. vanding) fordelt på ejendomme med og uden dyrehold Vandforbrug i fritidshuse (sommerhuse, kolonihaver) Vandforbrug, der ikke registreres: ledningstab, brandslukning, byggevand, målerfejl, spuling af ledninger m.m. FIGUR 3.1 Kategorier af vandforbrug Vandværk Husholdn. Erhverv Institution Landbrug Fritidshuse Umålt I alt Smørumvang 24.152 100 0 0 0 6.943 31.195 Hirsebakken * 925 0 0 0 0 175 1.100 Smørumovre 9.145 292 0 1200 0 950 11.587 Hove 5.863 438 0 725 0 691 7.717 Hove Overdrev 1.985 180 0 175 0 400 2.740 Nybølle 3.010 100 0 175 0 300 3.585 Ledøje 34.318 950 2.514 3.663 0 6.633 48.078 Søagerskolen (Ll. Smørum) I alt, almene vandværker 2.793 285 2.350 150 86 520 6.184 82.191 2.345 4.864 6.088 86 16.612 112.186 Import af vand fra Ballerup Kommune Smørumnedre 363.030 11.244 14.637 100 100 20.479 409.590 I alt for hele kommunen 445.221 13.589 19.501 6.188 186 37.091 521.776 * Vandværket er et ikke-alment vandforsyningsanlæg TABEL 3.1 Vandværker: Skønnet vandforbrug fordelt på kategorier i m³ for 1998

Side 3.1 3. VANDFORBRUG 3.1 Indledning Af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 (planlægningsbekendtgørelsen) fremgår, at vandforsynings-planen blandt andet skal indeholde angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper /2/. Nærværende prognose for Ledøje-Smørum Kommune er baseret på grundlag af: - Ledøje-Smørum Kommuneplan 1996-2007 /5/. - befolkningsprognose 1998-2014 /6/. Ud over de nævnte planlægningsdokumenter er prognosen udarbejdet på grundlag af vandforbrugernes aflæsninger af vandforbruget samt oplysninger indsamlet fra hvert af de private vandværker i kommunen. Sidstnævnte drejer sig om vandværkernes indberetninger med angivelse af de oppumpede vandmængder og antal forsynede husstande, landbrug, institutioner, fritidshuse m.m. Prognosen er udbygget med overvejelser om vandbesparende foranstaltninger, samt hvilke konsekvenser disse forventes at få på vandforbruget. En beskrivelse af kategorierne, som vil blive anvendt i prognosen, er givet i figur 3.1. 3.2 Vandforbrug 1998 Det totale vandforbrug i Ledøje-Smørum Kommune var i 1998 på 601.544 m³. I det følgende redegøres for vandforbrugets fordeling på vandværker og enkeltanlæg. 3.2.1 Vandværker I Ledøje-Smørum Kommune var der i 1999 registreret 1 kommunalt vandværk og 7 private vandværker (inklusiv Hirsebakkens Vandværk der er et ikke-alment vandværk) Tabel 3.1 giver et overblik over, hvordan vandforbruget fra vandværkerne fordeler sig på forbrugskategorier i 1998. Tabellen viser, at den samlede udpumpede vandmængde fra vandværkerne i 1998 var på 112.186 m³. Dertil kommer import af vand fra Ballerup Kommune til Smørumnedre på 409.590 m 3. Størstedelen af den udpumpede vandmængde fra vandværkerne (73%) går til husholdningsformål. Det umålte forbrug udgør en forholdsvis stor del (15%) af den samlede udpumpede vandmængde fra vandværkerne i Ledøje-Smørum Kommune. I figur 3.2 er fordelingen vist grafisk.

Side 3.2 FIGUR 3.2 Forsyningsstruktur 3.2.2 Enkeltanlæg I Ledøje-Smørum Kommune er der registreret i alt 20 større enkeltanlæg. I tabel 3.2 (øverst næste side) er angivet disse 20 anlæg, der har indberettet i 1998, fordelt på forsyningsområder. Den samlede indvindingstilladelse for disse anlæg er på i alt 156.000 m³/år. I 1998 var indvindingen ifølge indberetninger fra vandindvinderne til Ledøje-Smørum Kommune på 47.668 m³/år, svarende til 31% af indvindingstilladelserne. Den indvundne vandmængde benyttes på alle anlæggene til vandingsformål, såsom gartnerier og markvanding samt til drikkevand. Vandforbruget på de mindre enkeltanlæg, der hovedsageligt består af landbrugsejendomme og fritliggende huse uden for bymæssig bebyggelse, er anslået på grundlag af skønnede enhedsforbrug på 250 m³/husstand/år. Dertil lægges et skønnet v- andforbrug ved dyr på ejendommen og ved andre specielle forhold. Indvindingen fra de 116 mindre enkeltanlæg anslås på baggrund heraf til cirka 32.100 m³ i 1998.

Side 3.3 Forsyningsområde Antal indvindere Tilladelse m 3 /år Indvinding 1998 Smørumnedre 5 45.500 25.508 Smørumvang 0 0 0 Hirsebakken 0 0 0 Smørumovre 3 16.000 10.831 Hove 0 0 0 Hove Overdrev 2 5.500 4.223 Nybølle 5 70.000 5.290 Ledøje 5 18.000 1.816 TABEL 3.2 Større enkeltanlæg Sum 20 156.000 47.668 3.3 Vandbesparende foranstaltninger Som et vigtigt led i bestræbelserne på at nedsætte vandforbruget, er det nødvendigt at indføre vandbesparende foranstaltninger. Følgende tiltag kan nedsætte vandforbruget: - effektiv vedligeholdelse af ledningsnet, - vandmålere hos samtlige forbrugere, - reduktion af forsyningstryk i den udstrækning, det ikke medfører væsentlige gener for forbrugerne, - reduktion af vandforbruget generelt (oplysningskampagner, vandbesparende installationer), - anvendelse af vand med ikke-drikkevandskvalitet. I det følgende redegøres for vandbesparelsesmuligheder set i relation til Ledøje-Smørum Kommune. 3.3.1 Vandværker og ledningsnet Vedligeholdelse af ledningsnettet udgør langt det største område i forbindelse med vandværkernes muligheder for at reducere vandforbruget. Vedligeholdelse omfatter renovering og udskiftning af ledningsstrækninger på baggrund af lækageantallet.

Side 3.4 Nattimeforbruget er kun registreret på et enkelt vandværk, Ledøje Vandværk, til 1 á 2 m 3 /t. Erfaringen viser, at timeforbruget om natten typisk er på 1-2 liter pr. person, hvilket for Ledøje Vandværks vedkommende svarer til 0,8-1,6 m³/t. En omhyggelig måling af nattimeforbruget er et godt grundlag for bestemmelse af ledningstabet, og regelmæssige målinger mindst 1-2 gange om året kan anbefales. Det umålte forbrug opgøres som differencen mellem den målte udpumpede vandmængde fra vandværket og summen af alle måleraflæsninger fra forbrugerne. Det umålte forbrug er altså det forbrug, der ikke registreres: ledningstab, brandslukning, byggevand, spuling af ledninger og ikke mindst målerfejl. Unøjagtige hovedvandmålere er en væsentlig usikkerhedsfaktor. Justering af målere kan føre til en væsentlig lavere måling af udpumpningen og dermed forklare en del af et eventuelt stort umålt forbrug. Det umålte forbrug i de almene vandværkes forsyningsområder i 1998 fremgår af tabel 3.2. Det umålte forbrug svarer til 8-22 % af den udpumpede vandmængde fra de almene vandværker i Ledøje-Smørum Kommune. Det største umålte forbrug er registreret i forsyningsområdet til Smørumvang vandværk og det mindste umålte forbrug er registeret i forsyningsområdet til Smørumovre vandværk. En del af det umålte forbrug skyldes utvivlsomt unøjagtige hovedmålere, men ledningstabet vurderes ligeledes at udgøre en stor del af det umålte forbrug. 3.3.2 Forbrugerne Ifølge lov om måling af vand på ejendomsniveau skal der være sat vandmålere op hos forbrugerne pr. 1.1.1999. Dette kan forklare, hvorfor enhedsforbrugene i de fleste forsyningsområder er så lavt, at de allerede nu opfylder amtets målsætning om 50 m 3 /person/år. Det forventes derfor ikke i prognosen, at enhedsforbrugene i disse forsyningsområder kan reduceres yderligere. 3.3.3 Vand med ikke-drikkevandskvalitet Ledøje-Smørum Kommune vil vurdere de konkrete muligheder for anvendelse af vand med ikke-drikkevandskvalitet i den enkelte sag, når en sådan foreligger. 3.4 Prognosegrundlag Til brug for vandforsyningsplanlægningen er kommunen opdelt i forsyningsområder som vist på bilag 1. I det følgende vil forudsætningerne for og fremgangsmåden ved prognoseberegningen blive gennemgået. Som bilag 2 er vedlagt

Side 3.5 de skemaer, der er benyttet til beregningerne. Prognosen dækker perioden frem til år 2010, og værdier er angivet for år 2000, år 2005 og år 2010. Udgangspunktet for prognosen for vandværkerne er vandforbruget i 1997/1998 fordelt på kategorierne nævnt i figur 3.1. Prognosen for vandværkernes vandforbrug er udarbejdet på grundlag af en række delprognoser, nemlig prognoser for: - befolknings- og erhvervsudviklingen - Københavns Amts målsætning for enhedsforbrug - udviklingen i forsyningsgrader I prognosen for vandforbrug til større enkeltanlæg er det samlede forbrug anslået til ca. 48.000 m³ i år 2000, år 2005 og år 2010, idet det ikke forventes, at den samlede indvindingstilladelse nogensinde vil blive udnyttet fuldt ud. Det betyder, da markvandingsanlæg og gartnerier udgør størstedelen af de større enkeltanlæg, at vandforbruget til disse fastholdes på 1998-niveau. Endvidere er det antaget, at vanding kun sker fra større enkeltanlæg. Indvindingstilladelserne til markvanding skal typisk fornyes hver 10. eller 15. år. I den forbindelse vil den tilladte vandindvindingsmængde blive justeret i forhold til det aktuelle behov. Med hensyn til de mindre enkeltanlæg er der i prognosen antaget en gradvis formindskelse i antallet i løbet af planlægningsperioden som følge af en forringet vandkvalitet. Det er i prognosen antaget, at halvdelen af alle de nuværende mindre enkelt-anlæg er tilsluttet almen vandforsyning i år 2010. De resterende enkeltanlæg skal alle have dokumenteret en tilfredsstillende vandkvalitet. 3.4.1 Udvikling i forbrugskategorier Antallet af indbyggere i Ledøje-Smørum Kommune var i 1998 på 10.373, og forventes ifølge kommunens befolkningsprognose at stige svagt frem til år 2000, hvorefter befolkningstallet vil stagnere eller falde frem til år 2010 /6/. Stigningen i antallet af indbyggere forventes primært i Smørumnedre området, mens de øvrige områder vil have stagnerende til faldende befolkningstal. Der er antaget, at antallet af landbrug og fritidshuse samt antallet af ansatte i institutioner i planperioden forbliver konstant. På baggrund af ovenstående er der i tabel 3.3 givet en prognose for udviklingen i forbrugskategorier. Plandata for hvert af de almene vandværker fremgår af prognoseskemaerne vedlagt som bilag 2.

Side 3.6 Hele kommunen år 1998 2000 2005 2010 Husholdninger personer 10.373 10.728 10.500 10.215 Erhverv ansatte 760 760 1.760 1.760 Institutioner ansatte 428 428 428 428 Landbrug stk. 105 105 105 105 Fritidshuse stk. 12 12 12 12 TABEL 3.3 Prognose for udviklingen i forbrugskategorier 3.4.2 Udvikling i enhedsforbrug På baggrund af oplysninger fra indberetningsskemaer for 1998 til Ledøje-Smørum Kommune fra vandværkerne og fra registreringen af de enkelte anlæg i september 1995, har det været muligt at beregne enhedsforbrug for de forskellige kategorier. Enhedsforbruget pr. person i husholdningerne er bestemt i alle almene vandværkers forsyningsområder og varierede i 1998 mellem 40 og 58 m³/person/år. Vandforbruget har generelt været faldende siden 1980'erne. Enhedsforbrug til husholdning forventes at falde yderligere i løbet af planperioden, idet forbrugerne fremover forventes at spare på vandet - blandt andet på grund af de grønne afgifter. Faldet vil formentlig være marginalt, idet enhedsforbruget i de fleste forsyningsområder allerede er lavt. Alle forsyningsområder, bortset fra Hirsebakken og Hove Overdrev, opfylder således Regionplanens målsætninger for enhedsforbruget til husholdninger. I områder med et lavere enhedsforbrug til husholdning end 50 m3/person/år er enhedsforbruget generelt fastholdt på 1998-niveau. Udviklingen i enhedsforbrug til husholdningerne i forsyningsområderne Hirsebakken og Hove Overdrev er i henhold til målsætningen i regionplanen /7/ sat til 50 m 3 /person/år. Enhedsforbruget i erhvervene er ligeledes taget fra regionplanen og fastholdt på 20 m 3 /ansat/år. Enhedsforbrug til ansatte i institutioner varierede i 1997/1998 mellem 30 og 55 m³/ansat/år i de 3 forsyningsområder med institutionsforbrug. I prognosen er enhedsforbrugene til ansatte i institution fastholdt på 50 m 3 /ansat/år i henhold til regionplanen. Der er for 1997/1998 beregnet enhedsforbrug til landbrug fra 75 til 1.500 m³/landbrug/år, mens enhedsforbruget til fritidshuse lå på cirka 50 m³/hus/år. Forbruget på landbrugsejendommene regnes for uændrede i det enkelte forsyningsområde i planperioden, mens enhedsforbruget for fritidsejendomme, i henhold til regionplanen, er sat til 60 m 3 /hus/år. Prognoser for enhedsforbrugene i hvert forsyningsområde fremgår af bilag 2 samt tabel 3.4.

Side 3.7 Hele kommunen år 1998 2010 Husholdninger m 3 pr. person 40-58 50 Erhverv m 3 pr. ansat 13-48 20 Institutioner m 3 pr. ansat 30-55 50 Landbrug med husdyr m 3 pr. stk. 75-1.500 100-1.500 Landbrug uden husdyr m 3 pr. stk. 25-310 25-350 Fritidshuse m 3 pr. stk. 17-86 60 Umålt forbrug % 8-22 8 TABEL 3.4 Prognose for udviklingen i enhedsforbrug Det umålte forbrug antages at være reduceret til 8% af det samlede forbrug i 2010 i samtlige almene vandværkers forsyningsområder. Reduktionen vurderes at være realistisk ud fra en forventning om en generel større indsats mod ledningstab gennem systematisk lækagesøgning, renoveringsplanlægning og lignende. 3.4.3 Udvikling i forsyningsgrader Forsyningsgraden er forholdet imellem det faktiske antal tilsluttede enheder og det totale antal enheder i forsyningsområdet. Forsyningsgraden er generelt høj i Ledøje-Smørum Kommune. For husholdninger var forsyningsgraden i 1998 på 96%, for erhverv på 87%, for institutioner på 100%, for landbrug med og uden dyr på henholdsvis 50% og 35% samt for fritidshuse på 58%.

Vandforbrug x 1.000 m³ 1998 2000 2005 2010 Smørumnedre (import fra Ballerup Kommune) 410 419 433 424 Smørumvang 31 29 25 22 Hirsebakken 1 1 1 1 Smørumovre 12 12 12 12 Hove 8 8 8 8 Hove Overdrev 3 2 2 3 Nybølle 4 4 4 4 Ledøje 48 45 48 49 Søagerskolen (Ll. Smørum) 6 6 6 6 Vandværker, i alt 523 523 539 529 Større enkeltanlæg 48 48 48 48 Mindre enkeltanlæg 32 32 23 18 Hele kommunen 603 606 610 595 TABEL 3.6 Prognose for vandforbrug FIGUR 3.3 Prognose for vandforbruget

Nuværende og fremtidige forsyningsgrader for de enkelte forsyningsområder i kommunen fremgår af prognoseskemaerne vedlagt som bilag 2 samt tabel 3.5. Hele kommunen år 1998 2000 2005 2010 Husholdninger 96 96 97 98 Erhverv 87 87 95 95 Institutioner 100 100 100 100 Landbrug m. husdyr 50 50 59 68 Landbrug u. husdyr 35 35 47 58 Fritidshuse 58 67 67 67 TABEL 3.5 Prognose for udviklingen i forsyningsgrader 3.5 Prognose for vandbehov På baggrund af forudsætningerne, som er beskrevet i de foranstående afsnit, er der beregnet prognoser for de enkelte forsyningsområder for 2000, 2005 og 2010. I tabel 3.6 er angivet en fremskrivning af det samlede vandbehov fordelt på de enkelte forsyningsområder. Den forventede udvikling er desuden illustreret grafisk på figur 3.3. Beregningerne for de enkelte forsyningsområder er vedlagt som bilag 2. Af tabel 3.6 og figur 3.3 fremgår det, at det samlede vandforbrug forventes at stige svagt med ca. 1% frem til 2005 for igen at falde frem til år 2010. Det forventede vandforbrug i 2010 er således 1 % lavere end vandforbruget i 1998. Stigningen frem til år 2005 skyldes først og fremmest den forventede tilflytning af nye indbyggere samt udbygningen af erhvervsområderne med flere ansatte til følge. Stigningen modsvares dog i nogen grad af faldende enhedsforbrug og en forventet reduktion af det umålte forbrug. Faldet i det forventede vandforbrug efter år 2005 skyldes nedgang i indbyggertallet. Det samlede vandforbrug i hele kommunen vil ifølge prognosen være ca. 595.000 m³ i år 2010, fordelt med 529.000 m³ i vandværkernes forsyningsområder, 48.000 m³ til større enkeltanlæg og 18.000 m 3 til mindre enkeltanlæg. Ændringerne i vandforbruget vil primært ske i Smørumnedre forsyningsområde, idet udbygningsplaner på såvel bolig- som erhvervsområdet hovedsageligt sker i dette område. Vandforbruget til de større enkeltanlæg er antaget at stagnere i planperioden.

Side 4.1 4. VANDIMPORT OG -EKSPORT Det totale vandindvindingsbehov, eksklusiv markvanding, er i år 2005 610.000 m³ og 595.000 m³ i 2010. Stigningen i vandforbruget frem til år 2005 vil primært ske i Smørumnedre forsyningsområde, idet udbygningsplaner på såvel bolig- som erhvervsområdet hovedsageligt sker i dette område. I forhold til 1997/98 vil stigningen i 2005 og 2010 være på henholdvis cirka 23.000 m³ og 14.000 m³ i dette område. Dette forøgede forbrug skal dækkes ved øget import af vand fra Ballerup Kommune. De almene vandværker vil have et stagnerende til faldende vandbehov som følge af en reduktion af det umålte forbrug. Smørumvang Vandværk i den nordlige del af Ledøje-Smørum Kommune forventes fortsat at levere vand til 8 husstande i Ballerup Kommune i år 2010. Området omkring Margrethelund/Hede Enge er udlagt til vandforsyning fra enkeltanlæg, men kan eventuelt inddrages i Ballerup kommunale Værkers forsyningsområde. Enkeltejendomme i de øvrige områder kan ikke forventes dækket af andre vandforsyninger uden for Ledøje-Smørum Kommune.

Side 5.1 5. FREMTIDIGE VANDFORSYNINGSFORHOLD 5.1 Indledning Ledøje-Smørum Kommune har som grundlaget for den fremtidige vandforsyningsstruktur en målsætning om, at alle forbrugere skal forsynes med godt drikkevand på en samfundsmæssig god måde. Det er hensigten med vandforsyningsplanen at bevare en decentral vandforsyningsstruktur bestående af vandværker, der fungerer godt, og hvor forsyningsselskabet ønsker at fortsætte egen vandforsyning. En afgørende forudsætning for at bevare vandværkerne er imidlertid, at drikkevandskvaliteten og forsyningsevnen svarer til de krav, der stilles til en god vandforsyning. Ledøje-Smørum Kommune lægger stor vægt på, at vandværkerne råder over en god forsyningssikkerhed, så forbrugerne er sikret godt drikkevand, selv om der skulle forekomme driftsforstyrrelser eller forurening af grundvandet, vandværket eller på ledningsnettet. I dette afsnit gennemgås først Ledøje-Smørum Kommunes målsætninger for vandforsyningen i kommunen. Derefter gennemgås hvert enkelt vandværk med henblik på foranstaltninger, der gør, at vandværket kan leve op til de fremtidige krav. Det drejer sig om forsyningskrav i forhold til prognosen for vandforbrug i 2010 og krav om en rimelig forsyningssikkerhed. 5.2 Målsætninger for vandforsyningen Et afgørende punkt med hensyn til at sikre en tilfredsstillende vandforsyning i fremtiden er forsyningssikkerheden. På baggrund af de senere års udvikling med hensyn til forurening af grundvandet, er det på indvindingssiden, at der er størst risiko for, at vandforsyningen svigter. Der er derfor opstillet følgende overordnede retningslinier for forsyningssikkerheden i Ledøje-Smørum Kommune: - der bør minimum være 2 indvindingsboringer til hvert vandværk beliggende i en vis afstand fra hinanden, - vandværkerne bør forbindes med hinanden, så ét af de øvrige anlæg kan levere vand i nødstilfælde. - der bør eventuelt installeres en ekstra rentvandspumpe på vandværker med kun én rentvandspumpe. - der bør udarbejdes overvågningsprogrammer for alle kildepladser, inklusiv analyser for miljøfremmede stoffer,

Side 5.2 herunder pesticider, for at følge udviklingen i grundvandskvaliteten. I tabel 5.1 fremgår hvilke krav om boringskontrol, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Allerede givne påbud til de enkelte vandværker om yderligere kontrol som følge af forurening ændres ikke. Produceret og distribueret m³ pr. år Kontrol Boring Forenklet Begrænset Normal Udvidet Pesticid Ikke-almene anlæg < 1.500 1/5 0 0 0 1/2 1/2 1.500-3.000 0 1/1 4/5 1/5 1/2 1/2 3.000-10.000 0 1/1 4/5 1/5 1/2 1/2 10.000-150.000 0 1/1 1/2 1/2 1/2 1/2 x/y af alle boringer udtages i årlig turnus. 1. Begrænset kontrol udtages i ledningsnettet fra vandværk til forbruger 2. Normal kontrol udtages på vandværket 3. Boringskontrol udtages i boringen 4. Pesticidkontrol udtages i boringen TABEL 5.1 Krav om boringskontrol Det er Ledøje-Smørum Kommunes målsætning, at vandværkerne på sigt bliver forbundet med hinanden, så der hurtigt kan etableres vandforsyning til forbrugerne i tilfælde af forurening eller andet uheld. Bilag 3 viser Ledøje-Smørum Kommunes plan for ringforbindelser mellem vandværkerne. Samtlige ledningsforbindelser mellem vandværkerne forventes dog ikke at være etableret inden for planperioden. På baggrund af en undersøgelse af vandkvaliteten hos samtlige private enkeltanlæg vil Ledøje-Smørum Kommune kortlægge omfanget af de almene vandværkers ledningsudbygning i det åbne land. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for samtlige vandværker i Ledøje-Smørum Kommune, hvor alternative forsyningsmuligheder er undersøgt og beskrevet. Beredskabsplanerne for vandforsyningsområdet skal være en del af kommunens overordnede beredskabsplan og skal derfor udarbejdes i et samarbejde mellem vandværkerne og kommunen. Beredskabsplanerne for vandværkerne skal indeholde planer for følgende områder: - etablering af nøddrikkevandforsyning, så vandværkerne ved, hvor og hvordan der kan hentes rent drikkevand til forbrugerne i nødsituationer.

Side 5.3 - beskyttelse af vandforsyningen mod følgerne af forurening af grundvandet, vandværket eller ledningsnettet. - beskyttelse mod og afhjælpning af eventuelle skader på vandværket og ledningsnettet. Ledøje-Smørum Kommune vil i samarbejde med vandværkerne udarbejde et fælles regulativ for vandforsyningen i kommunen. Regulativet skal indeholde regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder grundejernes forpligtigelser med hensyn til indlæggelse af vand i ejendommen. På baggrund af fællesregulativet udarbejder hvert vandværk vedtægter, der kun er gældende for det enkelte vandværk. Alle vandværker skal hvert år udarbejde et takstblad med prisen for tilslutning og betaling af vand fra vandværket. Disse takstblade skal godkendes af Ledøje-Smørum Kommune. I forbindelse med godkendelsen af takstbladene vil Ledøje- Smørum Kommune bede om vandværkernes budgetter og dermed sikre, at vandværkerne har afsat økonomiske ressourcer til uforudsete udgifter som f.eks. etablering af nødforbindelsesledninger, boringer m.v. I 1997 blev der vedtaget en ny lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger /8/. Formålet med loven er at opretholde en decentral vandforsyningsstruktur i Danmark. Tilskudsordningen administreres af Vandfonden, og der kan gives tilskud til vandværker med en indvinding på under 80.000 m 3 /år og til enkeltindvindere. Tilskuddet kan gives til: - etablering af nye vandindvindingsboringer til erstatning for forurenede boringer - rørledninger til fremskaffelse af vand fra anden vandforsyning - rensning i en overgangsperiode - etablering af afværgeboringer - kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet - andre foranstaltninger som f.eks. ændring i dyrkningspraksis eller fjernelse af forurening. Betingelsen for at få tilskud er, at vandkvaliteten ikke kan overholde grænseværdierne for drikkevand. 5.3 Forsyningsgrænser Vandværkernes fremtidige forsyningsområder er angivet på oversigtskortet i 1 : 25.000 vedlagt som bilag 1. Forsyningsom-

Side 5.4 råderne viser, hvilke områder, de enkelte vandværker skal forsyne. Det er hensigten med de foreslåede forsyningsgrænser at oplyse beboere med egen vandforsyning, hvor de i givet fald kan søge tilslutning til almen vandforsyning, når der opstår behov herfor. I Ledøje-Smørum Kommune er forsyningsområderne fastlagt således, at alle ejendomme, bortset fra Margrethelund/Hede Enge, kan forvente at blive tilsluttet et eksisterende vandværk. Mindre justeringer af forsyningsgrænserne vil løbende kunne ske efter nærmere forhandling mellem de berørte vandværker og kommunen. Udbygningstakten for de almene vandværkers forsyning i landområderne fastlægges efter en samlet vurdering af vandkvalitet, forureningsrisiko og forbrugerønsker. Som udgangspunkt skal alle ejendomme, hvor den eksisterende vandforsyning ikke kan opfylde de eksisterende kvalitetskrav, straks kunne tilsluttes hovedvandledningen. Ejendomme, der er beliggende langs en hovedvandlednings naturlige forsyningsområde, men som har en tilfredsstillende vandkvalitet og ikke ønsker at blive tilsluttet det almene vandværks forsyningsnet, skal underrettes om, at de, jævnfør vandforsyningslovens 21, stk. 3, kun må etablere, udbedre eller ændre eksisterende brønd eller boring, når kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse hertil efter vandforsyningslovens 21, stk. 1.

Årsproduktion 1.000 m 3 Indvindingskapacitet m³/t Filterkapacitet m³/t Pumpekapacitet m³ Beholderkapacitet m³/t Max. døgnforbrug m³/d Max. timeforbrug m³/t Krav 2010 Evne 1997 Krav 2010 Evne 1997 Krav 2010 Evne 1997 Krav 2010 Evne 1997 Krav 2010 Evne 1997 Krav 2010 Evne 1997 Krav 2010 Evne 1997 Private vandværker Smørumvang 22 58 5 24 5 20 9 24 18 100 109 288 9 24 Hirsebakken * ** 1 5-3 - 2-4 - 14-32 - 4 Smørumovre 12 34 3 8 3 8 7 18 13 90 64 173 7 18 Hove 8 14 2,5 7 2,5 7 5 8 9 4 43 77 5 8 Hove Overdrev * 3 5-5 - 3,5-5 - 0-34 - 3,5 Nybølle 4 7 2 6 - - 3 5 6 58 28 48 3 5 Ledøje 49 105 11 48 11 40 21 43 41 90 24 516 21 43 Kommunale vandværker Søagerskolen 6 10 1 4 1 6 3 18 7 12 33 56 3 6 * : Forsyningskrav er ikke beregnet for vandværker med et årsforbrug mindre end 3.500 m 3 på grund af for stor usikkerhed om vandforbrugets variation over døgnet. **: Vandværket er et ikke-alment vandværk Tabel 5.2 Fremtidige forsyningskrav til vandforsyningsanlæg

5.4 Fremtidige forsyningskrav I tabel 5.2 er angivet nøgletallene for en række af de krav, som det fremtidige vandforbrug i år 2010 stiller til vandværkernes kapacitet. Værkernes aktuelle forsyningsevne er anført til sammenligning. Forsyningskravene er beregnet på basis af prognosen for vandforbruget. Smørumnedre forventes fortsat forsynet fra Ballerup Kommune. Der er derfor ikke opstillet krav til forsyningskapaciteten hér. 5.4.1 Smørumnedre I prognosen regnes der i Smørumnedre med en stigning i vandforbruget på ca. 3,5% fra 1997/1998 til år 2010. Stigningen i vandforbruget skyldes primært en forventning om en betydelig udvidelse af erhvervsarealerne samt et større antal nye boliger. Vandforsyningen skal fortsat leveres af Ballerup Kommune. Hvis alle ejendomme i forsyningsområdet skal dækkes af vand fra Ballerup Kommune, skal der etableres cirka 2,8 km hovedvandledning. 5.4.2 Smørumvang Vandværk Ifølge vandforbrugsprognosen forventes der et fald i antallet af forbrugere i Smørumvang Vandværks forsyningsområde. Dette giver i kombination med et lavere umålt forbrug et samlet forventet fald i vandforbruget på 28%. Det umålte forbrug forventes nedbragt bl.a. som følge af installation af nye vandmålere og renovering af ledningsnetstrækninger på baggrund af lækageantallet. Af tabel 5.2 fremgår det, at vandværket med den nuværende kapacitet rigeligt kan opfylde forsyningskravene frem til år 2010. Vandværket har således en overkapacitet på cirka 130%. Vandkvaliteten er god til acceptabel. Permanganattallet er således forhøjet, formentlig som følge af at der indvindes fra et moseområde. Vandværkets to boringer indvinder fra kalken, der er beskyttet af en samlet lertykkelse på 15 m eller mere. Boringerne er imidlertid placeret i bymæssig bebyggelse, og vandet fra boringerne skal derfor jævnligt analyseres for miljøfremmede stoffer, herunder sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter heraf. I år 2010 forventes det umålte forbrug nedbragt til under 8% i overensstemmelse med Regionplanens målsætninger. For at sikre forsyningen til Smørumvang Vandværks forsyningsområde bør det overvejes at etablere en nødforbindelse

fra Ballerup kommunale værker. Da der er tale om en kort strækning, kan nødforsyningen i en akut situation hurtigt etableres. 5.4.3 Hirsebakkens Vandværk Ifølge vandforbrugsprognosen forventes der ikke nogen udvikling i antallet af forbrugere i Hirsebakken Vandværks forsyningsområde. En forventet reduktion af det umålt forbrug til 8 % af den udpumpede vandmængde betyder et fald i vandforbruget på 17% i 2010 i forhold til 1997/1998. Det umålte forbrug forventes nedbragt som følge af renovering af ledningsnetstrækninger på baggrund af lækageantallet. Det fremtidige forsyningskrav er ikke beregnet i tabel 5.2 på grund af for stor usikkerhed om vandforbrugets variation over døgnet. Sammenholdes vandværkets nuværende kapacitet imidlertid med kravet til årsproduktionen i år 2010, fremgår det, at vandværket har rigelig kapacitet. Vandkvaliteten er kun acceptabel, hvilket primært skyldes problemer med vandbehandlingen af ammonium, jern, mangan og nitrit. Vandbehandlingen skal derfor optimeres eller ændres for at sikre vandkvaliteten. Permanganattallet er meget forhøjet, mens kvalitetskravene til kimtallet ved 21 o C i perioder overskrides, formentlig som følge af forurening med overfladevand i brønden. Vandværkets boring indvinder fra kalken og det ovenliggende lag af sand og grus. Magasinet er beskyttet af en samlet lertykkelse på 28 m. Boringen er imidlertid placeret i bymæssig bebyggelse, og vandet fra boringen skal derfor jævnligt analyseres for miljøfremmede stoffer, herunder sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter heraf. Vandværket har med kun en indvindingsboring ingen reserve på indvindingssiden til sikring af vandforsyningen. Det bør derfor overvejes at etablere en nødforbindelse fra enten Smørumvang Vandværk eller fra Ballerup kommunale værker. Da der er tale om en kort ledningsstrækning, kan nødforsyningen i en akut situation hurtigt etableres. 5.4.4 Smørumovre Vandværk På trods af et samlet fald i antallet af personer indenfor Smørumovre Vandværks forsyningsområde, forventes antallet af forbrugere bibeholdt, da forsyningsgraden forøges til 96%. Desuden er umålte forbrug allerede i overenstemmelse med Regionplanens målsætninger. I 2010 forventes vandforbruget derfor tilsvarende 1997/1998. Af tabel 5.2 fremgår det, at vandværket med den nuværende kapacitet rigeligt kan opfylde forsyningskravene frem til år 2010.

Vandkvaliteten vurderes til at være acceptabel til uacceptabel, hvilket primært skyldes behandlingstekniske problemer med manglende fjernelse af jern. Vandværkets boring indvinder fra et tykt sandlag, der er beskyttet af 10-15 m ler. Boringen er placeret i bymæssig bebyggelse, og vandet fra boringen bør derfor jævnligt analyseres for miljøfremmede stoffer, herunder sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter heraf. Vandværket har med kun en indvindingsboring ingen reserve på indvindingssiden til sikring af vandforsyningen. Det bør derfor overvejes at etablere en nødforbindelse fra Ballerup kommunale værker eller en ekstra boring. Hvis alle ejendomme i forsyningsområdet skal dækkes af vand fra Smørumovre Vandværk, skal der etableres cirka 1,2 km hovedvandledning. Dertil kommer en nødforsyningsledning fra Ballerup kommunale værker på cirka 0,5 km. 5.4.5 Hove Vandværk På trods af et samlet fald i antallet af personer indenfor Hove Vandværks forsyningsområde, forventes antallet af forbrugere bibeholdt, da forsyningsgraden forøges til 93 % og enhedsforbruget til husholdninger er allerede lavt. Det umålte forbrug er allerede lavt og forventes yderligere reduceret som følge af installation af nye vandmålere, så det samlet vandforbrug forventes at stagnere i perioden 1998-2010. Med et stagnerende forbrug ses det af tabel 5.2, at vandværket med den nuværende kapacitet kan opfylde forsyningskravene frem til år 2010. Vandkvaliteten vurderes til at være acceptabel grænsende til uacceptabel. De vejledende kvalitetskrav til jern, sulfat og nitrat overskrides. Koncentrationerne af nitrat har været stigende som følge af grundvandsmagasinets dårlige beskyttelse og overskrider i to tilfælde den højst tilladelige værdi. Vandkvaliteten bør overvåges og optimeres. Vandværkets boring indvinder fra kalken, der er overlejret af 6 m moræneler. Grundvandsmagasinet er således dårligt beskyttet, og vandet fra boringen bør derfor jævnligt analyseres for sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter heraf. Vandværket har med kun en indvindingsboring ingen reserve på indvindingssiden til sikring af vandforsyningen. Det bør derfor overvejes at etablere en nødforbindelse fra Smørumovre Vandværk eller etablere en ekstra boring. Hvis alle ejendomme i forsyningsområdet skal dækkes af vand