Hvorfor grøn gas I Tyskland

Relaterede dokumenter
Hvorfor grøn gas i Tyskland? Seminar-grøn gas, DI Energibranchen, , København Ved Ebbe Johansen, Ambassaden Berlin

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

NATURE ENERGY

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Biogas til balancering af energisystemet

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Power-to-gas i dansk energiforsyning

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Seminar om termisk forgasning i Danmark

VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Regeringens energiplan for har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

GreenLab Skive - en unik erhvervspark

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Baggrund og introduktion til fagområder

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

En lang rejse, men nu er vi i gang. Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

Deklarering af el i Danmark

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Analyser af biomasse i energisystemet

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Skandinaviens Biogaskonference

KWI GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

Samspil mellem el og varme

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Udviklingen af det tyske elnet og konsekvenserne for Danmark. Antje Orths Systemanalyse og Udland, Energinet.dk

Økonomiseminar Biogasbranchen 2017 Frank Rosager, HMN Naturgas I/S. SE også :

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

2014 monitoreringsrapport

Varmepumpefabrikantforeningen

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Fremtidens Energiforsyning

Investér i produktion af grøn energi

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Årets Energikonference 2015

NGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018

Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark?

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Fremtidens brændstof - kan laves af træ

Energiscenarier for 2030

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Gastekniske Dage 2016

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:

Det er ikke bare gas gassens nye muligheder i fremtidens energisystem

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Energiforsyning i landdistrikter

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Transkript:

Hvorfor grøn gas I Tyskland Gastekniske Dage, Vejle, maj 2012 Kjeld Hvid, Eksportrådgiver, Ambassaden Berlin

Index 1. Tysk energipolitik 2. Naturgas 3. Biogas 4. Hvorfor grøn gas i Tyskland 2

TYSKLAND 3

DANSK VAREEKSPORT TIL TYSKLAND

Samhandel Eksport: 4,8 mia. DKK Import: 3,7 mia. DKK Eksport: 19,9 mia. DKK Import: 15,2 mia. DKK Eksport: 2,1 mia. DKK Import: 2,9 mia. DKK Eksport: 1,8 mia. DKK Import: 0,9 mia. DKK Eksport: 1,4 mia. DKK Import: 1,2 mia. DKK Eksport: 12,8 mia. DKK Import: 11,0 mia. DKK Eksport: 17,8 mia. DKK Import: 18,4 mia. DKK Eksport: 0,8 mia. DKK Import: 1,8 mia. DKK Eksport: 1,1 mia. DKK Import: 0,7 mia. DKK Eksport: 3,5 mia. DKK Import: 3,9 mia. DKK Eksport: 2,3 mia. DKK Import: 3,2 mia. DKK Eksport: 0,9 mia. DKK Import: 1,6 mia. DKK Eksport: 0,8 mia. DKK Import: 1,0 mia. DKK Eksport: 0,3 mia. DKK Import: 0,7 mia. DKK Eksport: 5,4 mia. DKK Import: 8,8 mia. DKK Eksport: 5,4 mia. DKK Import: 9,9 mia. DKK 5

Energipolitik

Her startede Energiewende: Fukushima 7

Grundstenen: Lovpakken 6. juni 2011 1. Atomkraft 2. Vedvarende energi (EEG) 3. Fremskyndelse af udbygningen af el-nettet 4. Energiforskrifter 5. Energi- og Klimafonden 6. Fremme af energisanering i bygninger 7. Fremme af klimavenlig udvikling af byer og kommuner MANGE SPØRGSMÅL: Holder planen? > import et A-strøm? Omkostningerne Hvem betaler? Hvilke grønne energier 8

Nationale udfordringer 20 GW A-kraft er i 2022 erstattet med vedvarende energi Naturgas som energikilde får stigende betydning 10-20 årige EEG-ordninger for de forskellige VE-kilder som konkurrenceudligning til de fossile brændstoffer VE har førsteprioritet på el-markedet Opfange VE-udsving i el-nettet Udbygge el-nettet 9

Den tyske energipolitiske målsætning: Sikkerhed Zeitalter der erneuerbaren Energien so schnell wie möglich erreichen und gleichzeitig den Preis für Strom bezahlbar halten (BMU 2012) Das Energiekonzept 2050 gestaltet die deutsche Energieversorgung komplett um zum Wohle aller (BMU 2012) Og: VE 2020 30 % 2030 50 % 2050 80 % Kul og gaskraftværker 2013 10 GW 2020 10 GW 10

Stromerzeugung aus Erneuerbaren Energien 2020 11

Bioenergis andel af Tysklands samlede energiforbrug 2050 12

EEG-tilskud til produktion af strøm fra biomasse 2012-2013 13

Ændringer i den fossile og nukleare strømproduktion indtil 2020 14

Udvikling i primær-energiforbruget til 2050 15

Succeser 16

Samlet vurdering 17

Naturgas

NOGLE HOVEDTAL 450.000 km gasnet i D ~ 25 % af det europæiske gasnet 700 gasnetoperatører i middel og lavtryk 15 selskaber i 2 højtryks im- og eksportnet ~ ca. 47.000 km. EWE, RWE og E.on er markedsførende 47 bufferlagre = 217 TWh ~20 % forbrug 80 TWh nye gaslagre er på vej OG: Hver anden tyske husholdning er tilsluttet naturgasnettet 19

MARKEDSTRENDS Forsyning: H-gas fra bl.a. Rusland og N L-gas fra D som udgør 15% af forbruget Stigende gasforbrug indtil 2020. Efter 2050 < gasforbrug= 50 % iht. BMU grundet > energibesparelser. Derfor: ledig kapacitet ny forretningsmulighed for gasselskaberne = grøn gas! 20

biogas

Bundesländer med biogasanlæg 22

Nogle operationale nøgletal for biogasbranchen 2011 Produktion: 4,2 mio. kwh. ~ 2,5 % af Tyskland strømforbrug Omsætning: 4,7 mia. euro Eksportandel: knap 600 mio. Anlæg til naturgasmix: ca. 80 Antal beskæftigede: 40.000 Biogas-delstater: Bayern, Baden-W., Niedersachsen 23

Succeser 24

Samlet vurdering 25

Hvor bevæger det tyske biogasmarked sig hen De ændrede EEG-støtteregler befordrer: Anlæg < 25 kw uønskede Mindre majs -> mere gylle Større anlæg (>750 kw) med CHP som aftager Men også: Faldende købspriser Stærk stigning i repowering Større virkningsgrad 26

Grøn gas

Politisk og teknologisk drevet Fra sort til grøn energiforsyning sætter fokus på VE s svage punkt: ENERGILAGRING - > Grøn gas den kommende energikilde - > Det offentlige investerer > 200 mio. Euro i forskning til energilagring over tre år 28

Grøn gas Power to gas & Windgas & SNG Grundet Energiewende får den elektro-kemiske teknologi stor opmærksomhed. Denne nye mulige lagringsmulighed skal forsyningsmæssigt ses i sammenhæng med udbygning af smart grid, elnettet plus fleksible (gas)kraftværker. 29

GRØN GAS Betegnes som henholdsvis: - Biogas til naturgas via opgradering & - Vedvarende energi til naturgas via elektrolyse og methanisering/ Power to gas 30

Det skal ske! Regeringens målsætning I 2020 bliver 6 mio m3 biogas indsluset i naturgasnettet 5 % af forbruget af naturgas I 2030: Ca. 10 mia m3 10 % (2010: 300 mio m3 = 5 % af målsætningen for 2020) 31

Hvad KAN der ske lagringsmæssigt? Min. 2 ugers grøn gas kapacitet ~30 TWhel bør lagres når VE efter 2050 udgør 80-100 % af elforsyningen. Muligheder: Korttidslagring: Pumpevandværker og batterier ~ 0,07 TWhel og E-mobilitet ~ 0,45 TWhel Langtidslagring: Gasnet ~ 130 Twhel ~ 2 måneders forbrug. 32

Biogas til naturgas (B N). Siden 2005 har der været udført forsøg med biogas opgraderingsanlæg. Hvis al biogas blev opgraderet til naturgas ville det kunne udgøre 3 % af Tysklands naturgasmarked, men udgør nu ca. 0,3 %. 33

Hvor er B N-processen i dag? 100 opgraderingsanlæg er nu installeret heraf halvdelen i 2011. I 2007 var der kun 4 anlæg operative 5 Bundesländer: Br, B, S-A, Ni og M-V Anlægskapaciteten i dag er på ca. 500 m3/time, medens de fremtidige anlæg antages at ligge på ca. 2.000 m3/time 34

Hvad sker der markedsmæssigt? Biogas til naturgas-produkterne tilbydes nu forbrugerne og kraftværkerne til varierede %-gasdele og priser. Producenterne er ikke sikrede EEG-udligninger Prisen på naturgas er en af de væsentlige faktorer, der afgør interessen for investeringen i et opgraderingsanlæg. Ingen etablerede markedsstrukturer endnu 35

Hvad sker der markedsmæssigt? Det tyske firma Verbio er en af de største biogasproducenter i verden. Verbios plan er at levere natur(bio)gas til alle de 900 tyske tankstationer, der leverer naturgas til bilers drift, hvilket på årsbasis vil svarer til 2,500 GWh. I dag er der 125 tankstationer der tilbyder bio/naturgas med varierende %-bioindhold. Markedsstrukturen på vej 36

Hvad sker der kommercielt? Private gasudbydere som Lichtblick fra Hamborg var det første firma, der tilbød deres privatkunder naturgas med 5 % indhold af biogas. Firmaet har primo 2011 næsten 100.000 grønne gaskunder og forventer inden 2015 at have 200.000. Markedsstrukturen på vej 37

Hvad sker der forskningsmæssigt for VE naturgas? Første 25 kw grønt (el-natur) CH4-gasanlæg kom i 2009 - bygget af firmaet SolarFuel. Grundteknikken er udviklet af de 2 tyske forskningsinstitutter ZSW og IWES Projektet blev finansielt støttet af bl.a. BMU Et 250 kw anlæg bliver sommer 2012 sat i drift Den daglige produktion er ca. 300 m3 biomethan 38

Hvad sker der teknisk? Produktionsprocessen kan måske reduceres fra ca. 50 % til 20 % ved udnyttelse af bl.a. spildvarmen. Men dertil kommer ledningstab ifm. transport ~ 0,5 %/1000 km. Hvis CO2 kilden er fra et kraftværk mister grøn gas det grønne image! Derfor forudses opkobling til biogasanlæg 39

Hvad KAN der ske anvendelsesmæssigt Den grønne gas kan bl.a. anvendes i CHP-værker, i transportsektoren og som procesvarme i industrien og direkte hos forbrugerne. Iblandingskvoten for autogas er i dag 2 % og for gaskraftværker < 3 %. Rammeværket for indslusning af grøn gas i naturgasnettet er endnu ikke fastlagt. 40

Hvad KAN der ske politisk? EEG-loven giver mulighed for støtte til grøn gas, men %-satserne er ikke fastlagt. Det vurderes pga. de seneste R&D-resultater at hydrogenindslusnings-grænsen kan hæves i naturgasnettet fra 5 % til 15 % i løbet af få år. Problemet er at opretholdelsen af naturgaskvaliteten med så store mænger H2. 41

Hvad sker der kommercielt? I 2011 kom det første H2-hybridkrafværk. Det 10 mill. Euro anlæg anvendes til transport og CHP, men i 2012 indsluses H2 i gasnetet. Bl.a. Vattenfall, Enertrag og Total er med i projektet. E.on opfører pt. et H2-anlæg som i 2013 skal producere 360 m3/time til en pris af 5 mio. Euro. 42

Hvad sker der kommercielt? Audi gav med EWE i 2011 SolarFuel en ordre til verdens første 6 MW anlæg. Den daglige kapacitet er 4.000 m3 e-gas I drift i 2013 = hvor A3 TCNG er færdig Audis nye slogan: Fahren mit Windgas EWE leverer 2.800 ton CO2/år fra et 2,3 MW biogasanlæg (1,8 kg CO2/m3 gas) E.on, Türga, Juwi og Gasag vurderer nu lignende anlæg 43

Hvad sker der kommercielt? Alle power to gas -anlæg er pt. bygget af firmaet SolarFuel, hvis kommercielle anlæg kommer på markedet i 2015 til en pris af ca. 1000 Euro/kW. Eksperter skønner, at det er også den pris Audi har betalt for det første anlæg. Hvis grøn gas skal have en kommerciel fremtid bør den fritages for energiskatter mener eksperterne. 44

Hvad foreslår industrien? Fachverband Biogas ønsker en start??? til producenterne af biomethan og power-to-gas Lovforslaget Erneuerbare Gas Einspeise- und Speichergesetz (EEGasG) fra 2011 satser på at give en vis sikkerhed i opstartfasen Biomethan kobles parallelt på EEG-satserne for andre VE-kilder Power-to-gas får en særlig ydelse som udlignende buffer ved svingende belastninger af el-nettet 45

Konklusion Den nye grønne gas-tidsalder er på vej i Tyskland. Måske! 46

Tak for opmærksomheden