ØG Eliteidræt Eliteidræt, faglighed og fællesskab
Eliteidræt, faglighed og fællesskab vildmedfoto.dk På Øregård brænder vi for idræt. Og vi vil skabe de bedste rammer for vores elever både fagligt og socialt, også når det gælder eliteidrætsudøvere. For vi tror på, at sundhed, motion og sportslige ambitioner giver motivation og gode kammerater. Coaching og planlægning Som eliteidrætselev får du tilknyttet en idrætskoordinator, der hjælper med at planlægge din hverdag, skoletid og afleveringer sammen med dig. Derudover afvikler idrætskoordinatoren personlige samtaler med dig, din familie og ikke mindst din træner. Alle vores idrætslærere er selvfølgelig uddannet til at instruere, planlægge og strukturere din træning, hvis du skulle have behov for dette. Fitness ØG Vi har et stort fitnesscenter med redskaber og maskiner, så du fx kan morgentræne, tage et hurtigt træningspas i en mellemtime eller træne lige efter skole. Vi har også en moderne kunstgræsbane og atletikbane, så vi kan spille bold og løbe året rundt. Rektor Pia Nyring
Vi tilbyder dig de bedste rammer til at pleje dit talent ØG ELITEIDRÆT Vi tilbyder fx morgentræning og fleksibilitet i forbindelse med stævner og træningslejre. Og samtidig tilbyder vi fokuseret lektiehjælp og støtte til at få din hektiske hverdag til at hænge sammen, så du ikke kommer bagud. Denne ordning er for dig, der dyrker en idrætsgren på højt regionalt plan. Du træner mere end fire gange om ugen og deltager i landsdækkende turneringer for at deltage i ØG Eliteidræt. GENTOFTE-ORDNINGEN Hvis du er et ambitiøst talent, kan det være en udfordring at få sport og uddannelse til at hænge sammen. På Øregård arbejder vi sammen med Gentofte Kommune om at sikre dig de allerbedste betingelser og rammer. Sammen sikrer vi, at du kommer sikkert igennem din uddannelse, mens du passer din træning og dine sportslige ambitioner. På Gentofte-ordningen tilbyder vi morgentræning varetaget af dygtige og certificerede trænere samt fleksibilitet i forbindelse med stævner og træningslejre. Du vil få tilbudt en idrætskoordinator og fysioterapeut, samt deltage i coachingforløb. TEAM DANMARK-ORDNINGEN Er du en af de dygtigste til din sportsgren i Danmark? Eller måske endda i verden? Hvis du er, så kræver det et stort overskud at gå i gymnasiet. På Øregård gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe dig, så vi i fællesskab kan sikre, at du kommer godt igennem din uddannelse, mens du bygger videre på din idrætskarriere. Vi hjælper dig i samarbejde med Team Danmark og dit forbund med at planlægge en hverdag, der giver plads til både træning og forberedelse til de faglige timer. Team Danmark-ordningen er for dig, der dyrker eliteidræt i Danmark og internationalt på absolut topniveau.
Sådan søger du Du ansøger fuldstændig på samme måde, som hvis du ønskede normal optagelse på Øregård Gymnasium. Det vil sige, at du ansøger via optagelse.dk senest d. 1. marts Det er dog vigtigt, at du i forbindelse med din ansøgning skriver i notefeltet, at du ansøger om optagelse på en af vores eliteidrætsordninger. Du skriver fx: Jeg ønsker optagelse på ØG eliteidrætsordning med fodbold som idrætsgren. Ønsker du optagelse på enten Gentofte-ordningen eller Team Danmark-ordningen er det vigtigt, at du har en sportslig godkendelse, enten fra dit forbund eller fra Team Danmark. Godkendelsen skal bruges, efter du er blevet optaget på Øregård Gymnasium og skal altså IKKE vedhæftes eller sendes. Har du spørgsmål om ansøgningen, er du mere end velkommen til at kontakte eliteidrætskoordinator Søren Seier Skaastrup på ss@oregard.dk eller på 30387669. DET FÅR DU PÅ ØG ELITEIDRÆT Fri valgmulighed mht. studieretning og valgfag som andre elever. Morgentræning to gange om ugen. Fleksibilitet i forbindelse med stævner og træningslejre. Et fantastisk studiemiljø, hvor du vil møde andre eliteidrætselever. En speciel koordinator for eliteidrætselever. Som elev på Øregård Gymnasiums Eliteidræt får du tilknyttet en særlig eliteidrætskoordinator. Denne tager sig af alle opgaver, der knytter sig til de udfordringer, du må møde som elitidrætselev som fx: Koordinering af skriftlige opgaver mellem elev og lærer i belastede perioder. Ansøgning til støtte fra kommune. Trivsel. Kontakt mellem klub, forbund, skole og elev. Coachingsamtaler.
Øregård Gymnasium Gersonsvej 32 DK-2900 Hellerup Tlf +45 39 62 28 26 E-mail Web post@oregard.dk www.oregard.dk