Kvalitetsstandard for vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi i Mariagerfjord Kommune Lovgrundlag Sundhedsloven 140a og Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi fra 2000. Ordningen om vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap blev indført i forbindelse med forliget om finansloven for 1989. I 1994 aftalte overenskomstparterne (Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysioterapeuter) en ny overenskomst. De væsentligste ændringer bestod i dels en præcisering af personkredsen, der skulle omfattes af ordningen, dels en limitering af antal behandlingsmoduler til den enkelte person, samt et mål om, at 75 % af personerne skulle modtage vederlagsfri fysioterapi som holdtræning. I 2000 udarbejdede Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer. De væsentligste ændringer var, at personkredsen blev afgrænset bl.a. med udarbejdelse af en diagnoseliste, som supplement til de hidtil gældende fire hoveddiagnosegrupper. Udvidelsen af ordningen træder i kraft den 1. august 2008 og retter sig imod personer der har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom. Det er således selve sygdommens progressive karakter, der tages udgangspunkt i. Der er krav om, at personen skal have en funktionsnedsættelse, men kravet om svært fysisk handicap gælder ikke for denne gruppe. Kommunerne får pr. 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi tilbydes fortsat hos praktiserende fysioterapeuter, men kommunerne får også mulighed for - men ikke pligt til - at oprette tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner eller ved private institutioner, som kommunen indgår aftale med. Personer, der henvises til vederlagsfri fysioterapi, får samtidig et frit valg mellem at modtage vederlagsfri fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut eller i eventuelle kommunale tilbud i bopælskommunen; eller i andre kommuner. (Specifikation af svært fysisk handicap samt diagnoseliste kommer efterfølgende som bilag)
Leverandører af kommunal vederlagsfri fysioterapi Mariagerfjord Kommune, Ældre og Sundhedsforvaltningen. Afdeling for Sundhedsfremme, forebyggelse og træning. Udøvende fysioterapeuter er både kommunalt ansatte og praktiserende fysioterapeuter. De udøvende fysioterapeuter forventes at samarbejde indbyrdes med henblik på at tilbyde borgerne et relevant og fagligt kompetent træningstilbud, uanset hvilken diagnose eller bopæl borgeren har. Det forventes at henviste borgere til kommunal vederlagsfri fysioterapi af fysioterapeuten orienteres om de alle relevante tilbud, der findes i det kommunale tilbud, så borgeren har det bedste grundlag for at vælge. Inden da er det forudsat at lægen har orienteret borgeren om mulighederne for frit valg mellem samtlige udbydere af vederlagsfri fysioterapi. Alle leverandører af kommunal vederlagsfri fysioterapi skal gensidigt informere hinanden om henviste borgere. Dette for at sikre at indsatsen koordineres, så borgerne tilbydes træning på hold med andre borgere med lignende diagnoser eller funktionsniveau. Den gensidige information skal indeholde: Borgerens data. Diagnose. Sammenfatning af opstartsundersøgelsen. Mål og plan for forløbet. Visitation Der er ingen kommunal visitation til vederlagsfri fysioterapi. Borgere henvises via egen læge. Henvisningen hentes af fysioterapeuten på henvisningshotellet Refhost (online). Målgruppe Borgere med et svært fysisk handicap eller en progressiv sygdom. Jf. Bilag 1+2 Mål med ydelsen Målsætningerne for den vederlagsfrie fysioterapi er at: give adgang til fysioterapi for at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. etablere fysioterapi i form af holdtræning i dertil egnede lokaler/bassiner/- institutioner efter nærmere bestemmelser.
give adgang til fysioterapi for personer med progressive sygdomme tidligt i sygdomsforløbet. Bærende principper for træningstilbudet Vederlagsfri fysioterapi tilbydes primært som holdtræning i borgerens nærområde. Hver borger får ved opstart en individuel undersøgelse, hvor der udføres dokumenterede, og primært validerede, tests til at måle borgerens fysiske tilstand og til at udarbejde målsætninger med træningen. Der re-testes ca. 1 gang årligt ifm. genhenvisning. Ved opstart af borgere udfyldes behandlingsplanen, som er udarbejdet til vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi i Mariagerfjord Kommune. Borgeren deltager i træning typisk 1 gang ugentlig, afhængig af behov, hvilket er en individuel vurdering borger og fysioterapeut imellem. Træningen skal gøre borgeren i stand til at klare sin hverdag så godt som muligt. Der inddrages gerne pårørende eller plejepersonale til at støtte op om træning og individuelle målsætninger med træningen. Træningen kan undtagelsesvis suppleres med individuel behandling, hvis dette er en forudsætning for at profitere og deltage i holdtræning. Såfremt borgeren ikke er i stand til at deltage i holdtræning tilbydes op til 20 individuelle træningsseancer, primært med henblik på, at borgeren bliver i stand til at deltage på hold. Der kan være visse undtagelser, hvor svære fysiske handicaps eller kognitive begrænsninger, permanent vil udmønte sig i individuelle træningsseancer (20 pr. henvisningsår). Holdbeskrivelser vinter 2012/2013. Sundhedscenteret Hobro: Morgenhold mandag og torsdag kl. 9.30-10.30. Normering: 6-8 deltagere på hvert hold. Målgruppen er primært mænd, og de har alle følger efter apopleksi eller medfødt hjerneskade. De fleste har brug for ekstra støtte, både til forflytninger, men også til at blive holdt i gang med øvelserne. Middagshold mandag og torsdag kl. 11.30-12.30. Normering: 6-8 deltagere på hvert hold. Målgruppen er blandet, både mænd og kvinder, med forskellige diagnoser. Generelt er det deltager som er selvhjulpne eller har hjælper med. Eftermiddagshold mandag kl. 16-17. Normering: 6 deltagere. Målgruppen er både mænd og kvinder med forskellige diagnoser, men det er borgere med et relativt højt funktionsniveau, der har brug for lidt ekstra udfordringer. Træningsmulighed for dem der er på arbejdsmarkedet.
Hobro Alderdomshjem: Mandag kl. 14-15 Normering: 6 deltagere. Målgruppen er blandet køns- og diagnosemæssigt, med deltagere der som udgangspunkt kun skal have lidt hjælp. Tid for dem der bor på alderdomshjemmet, men som dog skal være i stand til at indgå i en holdsammenhæng. MyHeart Hadsund (fitnesscenter): Tirsdag kl. 10-12, 2 hold á en time. Normering: 8-10 deltagere på hvert hold. Blandet målgruppe, med deltagere som er relativt selvhjulpne. Tirsdag kl. 15.30-16.30 Normering: 6deltagere. Målgruppen er både mænd og kvinder med forskellige diagnoser, men det er borgere med et relativt højt funktionsniveau. Træningsmulighed for dem der er på arbejdsmarkedet. Torsdag kl. 10-12, 2 hold á en time. Normering: 6 deltagere på hvert hold. Blandet målgruppe, med deltagere som er relativt selvhjulpne. Bernadottegården Hadsund: Tirsdag kl. 14-15 Normering: 4-6 deltagere. Målgruppen er blandet, med deltagere der som udgangspunkt kun skal have lidt hjælp. Tid for dem der bor på plejehjemmet, men som dog skal være i stand til at indgå i en holdsammenhæng. Skovgården Hadsund: Fredag kl. 10-12 Normering: 4-6 deltagere. Målgruppen er blandet, med deltagere der som udgangspunkt kun skal have lidt hjælp. Der er oprettet separat hold for 2 borgere fra 11-12, da de begge kræver mere hjælp end der ellers kan tilbydes på det oprindelige hold. Tid for dem der bor på plejehjemmet, men som dog skal være i stand til at indgå i en holdsammenhæng. Mariagerhallens motionscenter: Onsdag kl. 11-12.30 Normering: 8-10 deltagere. Blandet målgruppe, med deltagere som er relativt selvhjulpne. Teglgården Als: Fredag kl. 9-10 Normering: 4-6 deltagere. Blandet målgruppe køns-, diagnose- og funktionsmæssigt, og kræver derfor også forskellig grad af hjælp.
Varmtvandsbassin Arden: Torsdag kl. 14-15.30 3 hold af 30 min. med en normering på ca. 6 deltagere på hvert hold. Blandet målgruppe køns- og diagnosemæssigt. Deltagerne har diagnoser hvor bassintræning er indikeret, de skal være selvhjulpne i forhold til omklædning. Opfølgning Der følges op og re-testes i forbindelse med udformning af undtagelsesog statusredegørelse (se vejledning i bilag 3). Vi følger blanketgangen som beskrevet i bilag 3. Testene der er brugt til baseline måling ved opstart laves igen, og resultaterne indgår gerne i redegørelsen, for at underbygge fysioterapeutens faglige vurdering. Som beskrevet i bestemmelserne om vederlagsfri fysioterapi, laves der statusredegørelse i forbindelse med udløb af henvisning, som gælder et år fra den dato den er lavet. Der laves undtagelsesredegørelser hvis bestemmelserne om 20 individuelle behandlinger på et henvisnings år overskrides, se bilag 3 for yderligere information. Vi printer selv skemaerne til redegørelserne. Bilag 1 Eksempler vedr. kriteriet svært fysisk handicap Handicapgrad: Udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens vurdering af, om en person har et svært fysisk handicap er følgende negative afgrænsning: En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap. Med hjælp til daglig personlig livsførelse menes, at personen er nødt til at have hjælp af pårørende eller andre personer til fx påklædning, personlig hygiejne eller madlavning. Case 1: En kvinde havde som følge af et biluheld pådraget sig nerveskader med nedsat kraft i venstre arm og hånd således, at hun fx ikke kunne løfte gryder eller kander med indhold. Denne person måtte altså have hjælp af pårørende hver gang, der skulle laves mad. Denne person vurderes til at have et svært fysisk handicap. Case 2: En ung kvinde med leddegigt og nedsat funktion af hænder og albuer, klarede sig uden personhjælp i hjemmet. Hun anvendte specialgreb på vandhaner, specielle køkkenredskaber fremstillet til personer med gigt, og havde andre små hjælpemidler i badeværelset, samt velcrolukninger i tøj, hvor det kunne erstatte knapper. Denne person vurderes til at have et svært fysisk handicap. Case 3: En person med diagnosen apoplexia cerebri havde følger efter hjerneblødningen med let
nedsat kraft i højre ben. Der var ingen funktionsnedsættelse af overekstremiteterne. Personen klarede selv alle indendørs daglige aktiviteter, men måtte have hjælp til indkøb og rengøring. Ved udendørs gang og på trapper brugte personen en albuestok. Denne person vurderes til ikke at have et svært fysisk handicap. Vedr. kriteriet funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom Til illustration af Sundhedsstyrelsens vurdering af funktionsnedsættelser ved progressiv sygdom er der udarbejdet følgende beskrivelser: Case 4: En mand får konstateret dissemineret sclerose. Indledningsvis har han ikke synlige funktionsnedsættelser, men har betydelige balanceproblemer, som hæmmer hans færden inde og ude. Denne person vurderes til at være berettiget til vederlagsfri fysioterapi på hold Case 5: En mand har fået konstateret parkinsons sygdom og er startet i medicinsk behandling, som gør, at han ikke længere oplever symptomer eller funktionsnedsættelser, eller er hæmmet i sin daglige livsførelse. Denne person vurderes ikke at være berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Bilag 2 Diagnoseliste med klassificering af progressive sygdomme 1. Medfødte eller arvelige sygdomme neurologiske sygdomme (medfødte eller arvelige): Progressiv sygdom Ja Nej Diagnose 1.A Spastisk lammelse (cerebral parese) X 1.B Rygmarvsbrok (spina bifida) X 1.C Infantil hydrocephalus X 1.D Tuberøs sklerose X 1.E Neurofibromatosis Recklinghausen X 1.F Hereditære ataksier og paraplegier, herunder Friedrichs ataksi X 1.G Chorea Huntington X 1.H Hereditære neuropatier X 1.I Muskeldystrofi og andre medfødte eller arvelige muskelsygdomme X 1.J Primær dystoni X 1.K Andre medfødte eller arvelige sygdomme med motoriske handicap som fx adreno-leukodystrofi, Spielmeyer-Vogts syndrom, familiær amyloidose X
Knogle-, led- og bindevævssygdomme (medfødte eller arvelige): Progressiv sygdom Ja Nej Diagnose 1.L Kongenit hofteluksation X 1.M Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel større end 20 grader X 1.N Arthrogryposis multipleks congenita X 1.O Arvelige bindevævs-sygdomme som fx osteogenesis imperfecta, Marfans syndrom, Ehlers Danlos syndrom, Morquios syndrom. X Andre sygdomme (medfødte eller arvelige): Progressiv sygdom Ja Nej Diagnose 1.P Blødersygdom X 1.Q Cystisk fibrose X 1.R Hæmokromatose X 1.S Primært lymfødem X