Referat Generalforsamlingen i STK onsdag den 24. marts 2010
Referat af generalforsamling i Svendborg Tennisklub 24. marts 2010 1. Valg af dirigent - Gert Henningsen blev valgt og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt med annoncering i Fyns Amts Avis, Svendborg uge avis den 10/3-2010 og på hjemmesiden den 27/2-2010 og dermed 2 uger inden generalforsamlingen. 2. Formandens beretning(ved Charlotte Troensegaard) - Charlotte startede med at præsentere bestyrelsen: Gitte Madsen, Jørgen Niendahl. Hanne Lund Jørgensen, Philip Troensegaard. Hakon Kaalund, Peter Steen Hansen og Charlotte Troensegaard. -Formanden takkede Niels Vibe Michelsen for hans store indsats for klubben, som næstformand, sponsoransvarlig, hjemmesideansvarlig, nøgleansvarlig, veteranhold ansvarlig m.m. Niels har primo oktober 2009 valgt at udtræde af bestyrelsen og erstattes af 1.suppleant Peter Steen Hansen. Ny næstformand (valgt efter generalforsamlingen) Philip Troensegaard. - Der er afholdt hele 12 møder i det forgangne år p.g.a. mange opgaver. - Sommersæson 2009 startede medio april og åbent hus 3.maj med Jørn Jensens improviserede åbningsturnering. En hyggelig start på sæsonen. - Spil gratis de første 14 dage af maj ingen succes trods annoncering i avisen og lån af udstyr. Ingen dukkede op. Der skal findes på noget nyt i år. Ideer er velkomne. - Den 6.maj holdt Line Lauridsen fra Dansk Tennisforbund et inspirationskursus for holdspillere, trænere og bestyrelsen. Det var samtidig en introduktion til minitennis med små baner og langsommere bolde. - Efterfølgende har vi af kommunen fået et sæt minitennis til en værdi af kr.3.500,- Grunden til denne gave, var at tennisklubben deltog i kommunens projekt Bevæg byen i uge 32. Det var en succes med tre små tennisbaner på Centrumpladsen og vejledning ved forbundets Carl Toft. Der blev uddelt mange flyers med invitation til tennisanlægget. Efterfølgende kom mange ud til junior-træning. God reklame og en stor tak til Peter Baastrup og Steen Gauss for produktion af flyers. - Team Danmark dag 5.september i gamle badmintonhal, med temaet Kom og præsenter din sport. Niels Vibe og Charlotte stillede op med minitennis udstyr og gjorde her reklame for tennissporten. Steen Gauss havde doneret fine bannere med Svendborg Tennis klubs logo. - 26.maj sponsor træf hvor Sporten havde arrangeret Wilson Demo aften. Mange gode tilbud.
- 12-14.juni Fyns Mesterskaber for juniorer på vores tennisanlæg. Michael Grube fra Vester Skerninge var turneringsansvarlig med hjælp fra Jørn Jensen. Over hundrede deltagere. Så der var god omsætning i Lene Ullegaards servering af pølser m.m. Grundet Svendborg Tennis klubs gode anlægs forhold, gentages Fynsmesterskabet i Svendborg Tennisklub 22-24.maj 2010. - Kommunemesterskaber fra 7-13.september. Indledende kampe på Ryttervej og finaler i Vester Skerninge Tennisklub. Vindere fra STK: Michael Nymark/Bettina Andreasen i Mix og Frederik Guldfeldt i U-12 single. - Klubmesterskaber afholdt 14.-27.september. Ikke den store succes, idet flere finalekampe aldrig nåede, at blive afviklet. Klub mesterskabet ligger måske for tæt på kommune mesterskabet. - Klubmesterskaber i 2010 afvikles fra 25.-27.juni 2010 med grillaften fredag og kaffe/rundstykker søndag morgen. Bestyrelsen håber den løsning er bedre. - Onsdags tennis aftener i klubben fungerer fint, ofte gang i alle 10 baner. Holdspillere såvel som klub og motionsspillere i drabelige kampe, efterfulgt af øl, vand, kage og grillpølser. - Træning i 2009: Junior træning mandage 16-17, hvor Malene, Birgitte og Alexander har været ansvarlige for i snit 20 børn. Seniortræning tirsdage for ikke holdspillere. Hvor Jørn har været ansvarlig for ca. 6 spillere. Der ønskes konstruktive tanker og nye løsningsmodeller til hvordan træningen fremover skal tilbydes! Fra klubbens side vil vi gerne betale kursus for kommende trænere. Det er bare med at sige til hvis, man har lyst og tid. - I den fynske holdturnering har vi i 2009 haft hold med i Fynsserien, serie 1, serie 2, veteran og U12 rækken. U12 endte i toppen og de andre hold i midten. Det vigtigste er at vi deltager og har det sjovt. I år kommer der til at stå på hjemmesiden, at dem der har lyst til at spille holdturnering, skal melde sig til Charlotte, hvorefter vi planlægger antallet af hold! - Ældretennis er en succes historie. Der spilles mandage og torsdage i udendørssæsonen og tilsvarende dage om vinteren i idrætshallen. Der kommer ca. 20 spillere hver gang og det sociale samvær er i højsædet. - Fra primo november, fik vi mulighed for at leje drengenes gymnastiksal på gymnasiet tirsdage 16-17. Der er i snit 8 juniorer der har mulighed for at spille med skumbolde og på små baner. Alexander er træner og har fint tag i børnene. Både Charlotte og Kaalund har været stand-in. - Frederik Guldfelt og Fritz Troensegaard blev Fynsmestre indendørs i U-14 double og Fritz blev nr. 2 i single. Flot gået!
- Hjemmesiden er indtil nu designet af Niels Vibes søn Jon. Det er en flot og professionel hjemmeside. Ole Due overtager fremover ansvaret for hjemmesiden. Det har han lovet at gøre for nogle rør bolde. Bidrag til hjemmesiden modtages gerne. - Sponsorudvalget som hidtil har været varetaget af Ove, Niels og Peter Baastrup, har skaffet mange sponsorer og det har gavnet klubbens økonomi væsentligt. Udvalget skal udfyldes af nye personer og det skal ikke nødvendigvis bestå af bestyrelsesmedlemmer. Hermed en opfordring til at deltage! - Tåsinge tennisklub har forespurgt om spilletid på Svendborg tennis klubs baner. Vi så gerne at dem der vil spille tennis her på Ryttervej melder sig ind i Svendborg Tennis Klub. Men det forhandler vi lidt med Tåsinge Tennis Klub om - Ny hal: Kultur og planudvalget vedtog i efteråret 2009 en lethals løsning. Det nye politiske flertal i kommunen har dog p.g.a. prisen forkastet denne løsning. Man har været inde over en Multi-dome løsning(boble-hal), men senest har firmaet Dansk Hal-byggeri fremkommet med et fornuftigt renoveringstilbud på den gamle hal. Sagen ligger nu hos Teknisk forvaltning. Man arbejder med to modeller: 1. en isoleret hal, der kan opvarmes til 6-7 C 2. en isoleret hal, der kan opvarmes til 15 C Der er ca. 1 million kroner i forskel på de 2 løsninger. Fritidschef Peter Larsen regner med at vi kommer til at spille indendørs tennis til oktober i år. Vi krydser fingre. - Et forslag om opstilling af en koldt-vands automat i klubhuset blev forkastet p.g.a. en leasing pris på 3000 kr. om måneden. Så vi må nøjes med koldtvands hanen. - Der skal lyde en kæmpe tak til vores dygtige banemænd Hans og Svend og de håber at nogle baner kan være klar midt i april, om vejret tillader det. - Til sidst en tak til bogholder Kristians arbejde og tak til Ove Rasmussens store indsats for klubben. 3. Kasseren aflagde revideret regnskab - Regnskabet godkendtes og Kristian finder årets resultat på 11.000 kr. fornuftigt med en klar forbedring i forhold til sidste års (2008) minus på 40.000 kr.(i 2008 var sponsorskilte en tung post). Fremgangen skyldes især sponsor indtægter. De fleste sponsor indtægter fortsætter i 2010 og næste år med. Der er færre indtægter fra kontingenter for 2009 og kommunalt tilskud til U26 spillere er halveret. - Kristian tilføjer at der i budget for 2010 ikke er taget højde for en evt. indendørs hal. 4. Indkomne forslag. - Ingen forslag 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
- Charlotte Troensegaard, Gitte Madsen, Philip Troensegaard og Peter Steen Hansen var på valg. De blev alle valgt til bestyrelsen. Kristian Madsen fortsætter som bogholder. 6. Valg af suppleanter. - Som suppleanter valgtes: 1) Birthe Jensen, 2) Mette Guldfeldt, 3) Jørn Jensen 7. Valg af revisor. - Michael Nymark Jensen genvalgtes og genvalg til revisor suppleant Anne Marie Troensegaard 8. Fastsættelse af kontingent. - Torben Madsen foreslog at sætte kontingent for stud. u.25 og junior ned i håb om at tiltrække flere medlemmer og dermed større medlemstilskud. Efter en del snak frem og tilbage blev forslaget: Som forsøgsordning for sommeren 2010: Introduktionspris kr. 300,- for ny indmeldte unge til og med 25 samt introduktionspris kr. 225,- for ny indmeldte juniorer. I begge tilfælde gælder betingelsen, at de ikke har været medlem af Svendborg tennisklub i de sidste 3 år! Forslag vedtaget. - I øvrigt blev det besluttet, at holde kontingentet uændret for sommeren 2010: Senior: 800,- Studerende u.25: 575,- Junior: 450,- Familiekontingent: 1733,- Ældretennis (man/torsdag 10-12): 425,- Formiddagskontingent: 500,- Long distance: 300,- 9. Evt. - Ingen bemærkninger. Vin til Gert Henningsen for dirigent hvervet Mødet sluttede med, at Charlotte og Gert takkede for god ro og orden. Referat 25. april 2010 Peter Steen Hansen