DANSK LÆRERFORENING SYDSLESVIG GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 17. MARTS 2009 KL. 18.45 HANVED DANSKE SKOLE



Relaterede dokumenter
Generalforsamling. Mandag den 19. marts 2012 kl. ca på Jens Jessen-Skolen

VEDTÆGTER FOR NÆSTVED LÆRERKREDS

DANSK LÆRERFORENING SYDSLESVIG GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 11. MARTS 2008 KL CORNELIUS HANSEN-SKOLEN

Generalforsamling. Mandag den 11. marts 2013 kl. ca på Lyksborg Danske Skole

Generalforsamling. Mandag den 17. marts 2014 kl. ca på Cornelius Hansen-Skolen

Generalforsamling 2014

DANSK LÆRERFORENING SYDSLESVIG GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 15. MARTS 2011 KL GOTTORP-SKOLEN

Årsregnskab for 2014 Budget 2015/2016

DANSK LÆRERFORENING SYDSLESVIG GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 2. MARTS 2010 KL GUSTAV JOHANNSEN-SKOLEN

Generalforsamling. Mandag den 16. marts 2015 kl. ca på Husum Danske Skole

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

GENERALFORSAMLING DAGSORDEN. Praktiske oplysninger: 1. Valg af dirigent Forslag til forretningsorden. 2. Beretning. 3. Regnskab Støttetildeling 2018

Kredsstyrelsen foreslog Jytte Byg, Sven Reinke, Nina Mau Jensen og Daniel Lies, som blev valgt

6. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kredskontingent. 7. Valg Det er ikke valgår, men vi skal have valgt nye suppleanter.

VEDTÆGTER FOR. Frederikssund Lærerkreds. Danmarks Lærerforening

Generalforsamling 2018

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring

Vedtægter for Dansk Lærerforening i Sydslesvig e.v Inkl. ændringer og tilføjelser (markeret kursiv) Til generalforsamlingen den 18.

Generalforsamling Ordinær generalforsamling i Fjordkredsen, kreds 122 afholdes torsdag den 23. marts 2017 kl i Højmark forsamlingshus.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Djurs Lærerforening KOLIND APRIL 2017

Generalforsamling 2015

Frederiksberg Kommunelærerforening

Djurs Lærerforening. Vedtægter Djurs Lærerforening

5. Beslutning om frikøb, ydelser og vederlag til kredsstyrelsen Kredsstyrelsen fremsætter forslag om ændring af vederlag

Vedtægter for Djurs Lærerforening KOLIND MARTS 2019

Niels erklærer under de givne regler at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Vedtægter Nedenstående vedtægter er vedtaget på kredsens generalforsamling den 20. marts 2013.

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds

VEDTÆGTER FOR KREDS 37. Danmarks Lærerforening

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds

VEDTÆGTER SKIVEEGNENS LÆRERFORENING KREDS 143

Vedtægter for Lærerkreds Nord

GENERALFORSAMLING Fredag d. 11. marts 2015 kl på Frederiksværk skole, Enghaven Dagsorden:

Generalforsamling i DLF - kreds 9, Vallensbæk Lærerkreds

6. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kredskontingent

Greve Lærerforening. Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER. Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune.

Allerød - Hørsholm Lærerforening Kreds 29. Vedtægter

Protokol fra generalforsamlingen den 19. marts 2012 på Jens Jessen-Skolen

Stiftende Generalforsamling 2012

Vedtægter for Hvidovre Lærerforening

VEDTÆGTER FOR NORDFYNS LÆRERKREDS

Vedtægter for Favrskov Lærerforening

Odsherreds Lærerkreds består af medlemmerne i Odsherred Kommune.

Vedtægter for Lærerkreds 42

Vedtægter for Thy-Mors Lærerkreds

VEDTÆGTER FOR AALBORG LÆRERFORENING

1 Kredsens navn er Fredericia Lærerkreds den udgør kreds 112 af Danmarks Lærerforening. Kredsens hjemsted er Fredericia Kommune.

Ishøj Lærerkreds KREDSVEDTÆGTER FONDSVEDTÆGTER

Forretningsorden for Kredsstyrelsen i Øhavets Lærerkreds. b) Deltagere: Alle styrelsesmedlemmer samt konsulenten deltager i møderne.

VEDTÆGTER FOR ØHAVETS LÆRERKREDS Ærø Svendborg - Langeland

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF FAX

1. Kredsens navn er Herlev Lærerforening og hjemstedet er Herlev Kommune. Den udgør kreds 23 af Danmarks Lærerforening.

Vedtægter for Billund Lærerkreds

Greve Lærerforening. Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER. 1 Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune.

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Vedtægter for Favrskov Lærerforening

Kreds 60. Vedtægter for. Lærerkredsen. for Faxe og. Vordingborg

Generalforsamling. Mandag den 12. marts 2018 kl på Oksevejens Skole

Vedtægter for Nordfyns Lærerkreds

GENERALFORSAMLING Torsdag den 14. marts 2019 kl BDO-Loungen, Tingvej 7, 8800 Viborg

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENINGS VEDTÆGTER

Vedtægter for Ballerup Lærerforening, Solidaritetsfonden og Kreds 21's Særlige Fond

Kredsstyrelsen foreslog den udsendte forretningsorden, som blev vedtaget enstemmigt.

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. Forslag til ændringer af vedtægter for Danske Kreds:

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

Vedtægter for Ballerup Lærerforening, Solidaritetsfonden og Kreds 21's Særlige Fond

Vedtægter for Lolland-Falsters Lærerforening

Vedtægter 17. marts 2016 Rødovre Lærerforening Danmarks Lærerforenings kreds 17 Rødovre Lærerforening Tæbyvej 5 C 2610 Rødovre

Indholdsfortegnelse. Indhold Forliget med LC indeholder følgende punkter: LPnyt nr. 2018:03 Forlig med Lærernes Centralorganisation

Hovedstyrelsen fremsætter forslag til ændring af en række bestemmelser i vedtægterne vedrørende Københavns Lærerforening.

Lærerstuderendes Landskreds

SKK s formål er at arbejde for medlemmernes lokale faglige, økonomiske og tjenstlige interesser og styrke sammenholdet mellem medlemmerne.

tat meddelelse

Indkaldelse til generalforsamling i HK-klubben Tirsdag den 27. november kl

VEDTÆGTER FOR ESBJERG LÆRERFORENING

Dagsorden for. Danske Kreds ekstraordinære generalforsamling. Torsdag den 10. september 2015 kl. 9.15

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Velkommen til Den ordinære generalforsamling 2012 fredag 5. oktober kl. 15 til kl. 19 i Korsgadehallen på Nørrebro

Vedtægter for kreds 150. Foreslåede ændringer. (Gule markeringer ændres til)

Vedtægter - for Lærerstuderendes Landskreds

Endelig har kredsens eksterne revisor Net- Revision v/ reg. revisor Mads Bødker revideret årsregnskabet for 2017 og underskrevet en blank påtegning.

Vedtægter for Kolding Lærerkreds

Vedtægt. for. Grundejersammenslutningen i Tårnby Kommune

Lederforeningen Lokalafdelingen

Vedtægter for Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift

Hørsholm Lærerforening

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

Kredsvedtægter for SCHÆFERHUNDEKLUBBEN FOR DANMARK

INFORMATION FRA KREDSSTYRELSEN

Nyvalg til bestyrelse, suppleanter til bestyrelsen og yderligere kongresdelegerede

Silkeborg Lærerforening

Gribskov Halsnæs Lærerkreds Vedtægter

FURESØ LÆRERKREDS DANMARKS LÆRERFORENING, KREDS Kredsens navn er Furesø Lærerkreds. Den udgør kreds 28 af Danmarks Lærerforening.

Allerød Hørsholm Lærerforening kreds 29

tat meddelelse J. nr

Allerød Hørsholm Lærerforening kreds 29

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Transkript:

DANSK LÆRERFORENING I SYDSLESVIG GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 17. MARTS 2009 KL. 18.45 HANVED DANSKE SKOLE Husk tilmelding til kredskontoret, hvis du vil deltage i spisningen kl. 18.00

FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN 1. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Medlemmerne må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelse. 2. Talere får ordet i den rækkefølge, hvori de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden, udvalgsformanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade korte svarreplikker. Dirigenten kan tildele indbudte repræsentanter fra DLF, GEW, BUPL og GL ordet ved generalforsamlingen. Når forsamlingen går til afstemning, kan ordet ikke begæres af noget medlem. Undtaget herfra er alene ordet til forretningsordenen. 3. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Dog vil formanden og forslagsstilleren kunne være undtaget fra denne bestemmelse. 4. Dirigenten eller fem medlemmer kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Stilles der forslag om, at debatten afsluttes straks, er der dog mulighed for at foreslå, at debatten først afsluttes efter de indtegnede talere. Beslutter generalforsamlingen at afslutte debatten straks, kan kun formanden, udvalgsformanden og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. 5. Alle forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten i underskrevet stand. 6. Alle afstemninger foregår efter dirigentens anvisning, med mindre valgproceduren er fastsat i vedtægter el. lign. 7. Skriftlige afstemninger kan kun foregå på de af Kredsstyrelsen udleverede stemmesedler. Dirigenten afgør spørgsmål om gyldighed/ugyldighed af afgivne stemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stemmetællerne må kun modtage en stemmeseddel fra hvert tilstedeværende medlem. Ingen kredsstyrelsesmedlemmer eller kandidater kan vælges til stemmetællere. 8. Når ti medlemmer kræver det, skal en afstemning foregå skriftligt, dog skal der altid fortages skriftlig afstemning, når der til tillidsposter er opstillet flere kandidater, end der skal vælges. 9. Under generalforsamlingens forhandlinger kan formanden eller Kredsstyrelsen forlange debatten afbrudt for at holde et kort kredsstyrelsesmøde. 10. Kredsstyrelsen kan beslutte, at en del af generalforsamlingen afholdes som lukket møde. Kun medlemmer af Danmarks Lærerforening kan deltage i lukket møde. 11. Protokolførerne udformer et beslutningsreferat. Dette udsendes til skolerne. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 DAGSORDEN... 2 BILAG TIL DAGSORDEN... 3 INDLEDNING... 4 DANSK LÆRERFORENING I SYDSLESVIG... 5 Kredsstyrelsen m.fl... 5 Udvalg... 6 Kredsstyrelsesmøder... 6 Kurser m.v. for kredsstyrelsesmedlemmer... 6 Kredskontoret... 7 Løn/vederlag og arbejdsfordeling... 7 TR og TR-møder... 8 Møde for nyansatte lærere... 8 Skolelederne... 8 Fraktion 4... 9 Pensionistarrangementer... 9 Sagsbehandlingen... 9 Kontingentforhøjelse... 9 Driftsrådet... 10 Driftsrådsstruktur... 10 Hjemmesiden www.dls.dk... 10 Tilfredshedsundersøgelser... 10 Plejehjemsplads i Danmark... 11 Forsinket levering af Folkeskolen... 11 DANMARKS LÆRERFORENING... 12 Det forpligtende kredssamarbejde... 12 GEW... 13 FAGLIGT UDVALG... 14 Overenskomstfornyelsen 2008 i Sydslesvig... 14 Kravopstilling... 15 De nye overenskomstforhandlinger... 16 Projektopgaven... 16 Forhandlinger om ændring af driftsrådsstrukturen... 16 PÆDAGOGISK UDVALG... 17 OVERFØRTE MIDLER... 18 DRIFTSREGNSKAB I EURO 01.01.2008-31.12.2008... 19 STATUS I EURO... 20

DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Vedtagelse af forretningsorden 3. Valg af protokolførere 4. Valg af stemmetællere 5. Beretning 6. Regnskab 7. Indkomne forslag - ingen 8. Budget - herunder fastsættelse af vederlag og kontingent 9. Eventuelt 2

BILAG TIL DAGSORDEN Ad. 1 Valg af dirigent Kredsstyrelsen foreslår Elisabeth Baecker Ad. 2 Vedtagelse af forretningsorden Kredsstyrelsen foreslår vedlagte forretningsorden Ad. 3 Valg af protokolførere Kredsstyrelsen foreslår Ad. 4 Valg af stemmetællere Kredsstyrelsen foreslår a) Erik Andresen b) Henriette Nøiers Hesse a) Jytte Byg b) Klavs Nørtoft c) Lis Andersen d) Henning Gammelgaard Ad. 5 Beretning side 4 Ad. 6 Regnskab side 19 Ad. 7 Indkomne forslag - ingen Ad. 8 Budget side 19 Kredsstyrelsen foreslår følgende månedlige lokalkredskontingent: Lokalkredskontingent + (kontingent til DLF) = samlet kontingent Fraktion 1... 30,75 + (25,25 ) = 56,00 Fraktion 3... 30,75 + (35,35 ) = 66,10 Fraktion 4... 3,90 + (10,10 ) = 14,00 Fraktion 6... 6,85 + (13,15 ) = 20,00 3

INDLEDNING Et kredsstyrelsesmedlem, Kjeld Bonato, er blevet ansat som viceskoleinspektør og måtte derfor forlade kredsstyrelsen. Kjeld er blevet afløst af Jannie Zerbster fra Duborg-Skolen. Arbejdsåret har været præget af overenskomstforhandlinger. Den første del af året var det afslutningen af overenskomstfornyelsen, der for Lærerforeningens vedkommende bestod af Generel overenskomst 2006, Speciel overenskomst 2006 og Tjenestetidsaftale 2008. Straks efter sommerferien blev arbejdet med kravopstilling til den næste overenskomstfornyelse intensiveret, så der kunne tages hul på den næste overenskomstrunde sidst i 2008. På det organisatoriske område er der også sket fornyelse, idet en ny samarbejdsaftale med Skolelederne medfører, at Skolelederne fremover selv forhandler deres løn og arbejdstidsforhold. Udviklingen i retning af større selvstændighed for ledernes organisation ser ud til at fortsætte i de kommende år. Det er gennem de senere år blevet vanskeligere at tiltrække danske lærere til skolevæsenet i Sydslesvig. Det er måske ikke umiddelbart en katastrofe, men på bare lidt længere sigt, vil vi ved et stigende antal skoler komme væk fra den ideelle sammensætning af lærerpersonalet med nogenlunde lige mange danske og sydslesvigske lærere. Der er således allerede nu behov for en øget indsats for at rekruttere lærere fra Danmark. 4

DANSK LÆRERFORENING I SYDSLESVIG Kredsstyrelsen m.fl. Kredsstyrelsen har følgende sammensætning: Niels A. Nielsen - formand tlf. 0461/74102 Westerstr. 30B fax 0461/74103 24955 Harrislee niels@kanan.dk Henriette Nøiers Hesse - næstformand tlf. 04631/405695 Im Winkel 32 noiers-hesse@foni.net 24999 Wees Lars Mølhave Pedersen - kasserer tlf. 04355/999764 An de Wurth 15 moelhave@t-online.de 24354 Rieseby Erik Andresen tlf. 0461/95260 Wedinger Weg 3 fax 0461/1602638 24976 Jarplund-Weding erik.andresen@web.de Per Dammann tlf. 0461/4808472 Marienstr. 4 perhaugaard@versanet.de 24937 Flensburg Tue Küssner tlf. 0461/8401990 Hans Christian Andersen Weg 2 tue_kuessner@skoleforeningen.de 24939 Flensburg Jannie Zerbster tlf. 0461/4808472 Trögelsbyer Weg 104 jannie_zerbster@skoleforeningen.de 24943 Flensburg ----------------- Jytte Andresen - Skolelederne tlf. 04663/7286 Norderstr. 30 04664/228 (skolen) 25923 Braderup jytte_andresen@skoleforeningen.de Per Sand Pedersen - hovedstyrelsen tlf. 0045 74627754 Egevænget 34 fax 0045 72638425 DK-6392 Bolderslev psp@dlf.org Suppleanter til Kredsstyrelsen 1. suppleant Theis Cornelsen 2. suppleant Sven Reincke Revisorer: Knud-Vagn Budde John Nielsen 5

Revisorsuppleanter: Danny Hansen Willi Petersen Udvalg Kredsstyrelsen har konstitueret sig som følger: Fagligt udvalg: Pædagogisk udvalg: Overførte midler: Niels A. Nielsen (formand) Henriette Nøiers Hesse Erik Andresen Tue Küssner Henriette Nøiers Hesse (formand) Lars Mølhave Pedersen Per Dammann Jannie Zerbster Lars Mølhave Pedersen (formand) Niels A. Nielsen Henriette Nøiers Hesse Ud over de faste udvalg har vi en forhandlingsdelegation, der sammensættes af medlemmer i Fagligt Udvalg. Vedrørende udvalgenes arbejde i årets løb henvises til beretningerne. Kredsstyrelsesmøder Kredsstyrelsen holder normalt møde med 3 ugers mellemrum. I dette arbejdsår er der pr. 24. februar 2009 afholdt 13 kredsstyrelsesmøder, og der er planlagt endnu et møde inden generalforsamlingen. Møderne afvikles ud fra en udsendt dagsorden. Sammen med indkaldelsen udsendes relevante bilag, for at kredsstyrelsesmedlemmerne kan forberede sig til drøftelse af og beslutning om de enkelte dagsordenspunkter. Møderne varer som regel fra kl. 14.00 til kl. 17.30. Kurser m.v. for kredsstyrelsesmedlemmer Kredsstyrelsen har i årets løb været repræsenteret på følgende af DLF s kurser m.v.: Tue Küssner Organisationsuddannelsen, 3. modul 28.09. - 01.10.2008 Per Dammann Organisationsuddannelsen 24.-26.11.2008 9.-12.03.2009 Jannie Zerbster Organisationsuddannelsen 24.-26.11.2008 Henriette Nøiers Hesse Konflikthåndtering 20.01.2009 Henriette Nøiers Hesse Konference om ledelse 24.06.2008 Niels A. Nielsen Niels A. Nielsen Konference om arbejdsmiljø 24.11.2008 6

Formanden deltager i kredsformandsmøderne, hvor der bliver orienteret om aktuelle emner inden for DLF. Disse møder afholdes normalt i København. Kredskontoret Kredskontoret er åbent for medlemshenvendelser 4 dage om ugen på skoledage: Siden 1. maj 2008 har åbningstiderne været: Mandag: 12.00 15.00 Tirsdag: 11.00 14.00 Torsdag: 12.00 15.00 Fredag: 10.00 13.00 Ud over åbningstiden på skoledage etableres der en telefonvagtsordning i sommerferien. Alle henvendelser i løbet af sommerferien, der kræver hurtig behandling, skal ske telefonisk, idet telefonen stilles om til den vagthavendes privattelefon. Kredskontoret er lukket, og postkasse og fax tømmes kun lejlighedsvist. Kredskontoret er bemandet efter følgende plan: Mandag: Niels A. Nielsen og Henriette Nøiers Hesse Tirsdag: Niels A. Nielsen, Henriette Nøiers Hesse og Lars Mølhave Pedersen Torsdag: Niels A. Nielsen og Henriette Nøiers Hesse Fredag: Niels A. Nielsen og Henriette Nøiers Hesse Løn/vederlag og arbejdsfordeling Ligesom de tidligere år har der i indeværende arbejdsår dels været tale om nedsat arbejdstid ved Skoleforeningen kombineret med ansættelse ved Lærerforeningen, dels om ansættelse ved Lærerforeningen som bibeskæftigelse. Kredsformand Niels A. Nielsen er ansat med en beskæftigelsesgrad på 80 % ved Lærerforeningen og aflønnes med udgangspunkt i satserne for sagsbehandlere/konsulenter i Danmark. Næstformand Henriette Nøiers Hesse, der har kontortid 4 dage om ugen og er i DLS forhandlingsdelegation, er ansat med en beskæftigelsesgrad på 50 % og aflønnes efter grundlønsatsen for en viceskoleinspektør. Kredskasserer Lars Mølhave Pedersen er ansat med en beskæftigelsesgrad på 20 % og aflønnes efter løntrin 44. De øvrige kredsstyrelsesmedlemmer får et vederlag svarende til 6 % af lønnen på løntrin 44. De to almindelige kredsstyrelsesmedlemmer i Fagligt Udvalg får vederlaget forhøjet med 2 procentpoint for deltagelsen i forhandlingsdelegationen. For kredsstyrelsesmedlemmer, der har nedsat tjenestetid ved Skoleforeningen indbetales pensionsbidrag til P51. Der betales fortsat bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for de kredsstyrelsesmedlemmer, der tjener mere end 400 EUR om måneden ved Lærerforeningen. I de tilfælde, hvor der skal betales bidrag til tyske sociale forsikringer, forhøjes lønnen, så nettolønnen bliver den samme som ved beskæftigelse ved Skoleforeningen. For kredsstyrelsesmedlemmer, der tjener op til 400 EUR pr. måned, anvendes Mini-Job - reglerne. Lærerforeningen har i længere tid arbejdet på at blive registreret til indbetaling af ATP. Det er desværre endnu ikke lykkedes. Derfor besluttede Kredsstyrelsen i januar 2008 at bede Dan- 7

marks Lærerforening undersøge, om der er en mulighed for, at DLS kan komme til at indbetale ATP-bidrag for de kredsstyrelsesmedlemmer, der er på nedsat tjenestetid ved Skoleforeningen. Der er desværre endnu ingen løsning i sigte. TR og TR-møder Tillidsrepræsentanterne er et værdifuldt bindeled mellem det enkelte tjenestested og Kredsstyrelsen. Så godt som alle skoler har valgt en tillidsrepræsentant. De fleste steder har ligeledes valgt en suppleant for tillidsrepræsentanten. Indeværende funktionsperiode udløber pr. 31. juli 2010. Der har siden sidste generalforsamling været afholdt 4 TR-møder. Møderne holdes som regel på Oksevejens Skole. Et gennemgående tema på TR-møderne er overenskomstforhandlinger. Før sommerferien var det afslutningen af forhandlingerne om overenskomstfornyelsen på baggrund af OK 2005 i Danmark. Siden denne overenskomst blev underskrevet, har det været forberedelserne og kravopstilling til overenskomstfornyelse på grundlag af OK 2008 i Danmark. Desuden har ændring af driftsrådsstrukturen været et dagsordenspunkt på flere møder. Endvidere er møderne et forum for debat tillidsrepræsentanterne indbyrdes og mellem Kredsstyrelsen og tillidsrepræsentanterne. Møde for nyansatte lærere Den 25. november 2008 inviterede Kredsstyrelsen traditionen tro de nyansatte lærere ved Skoleforeningen til et informationsmøde. De fremmødte fik en orientering om de særlige forhold i Sydsles-vig, herunder vore overenskomster samt en orientering om lærernes fagforening, det være sig den centrale, den lokale og GEW. Skolelederne Skoleledernes formand, Jytte Andresen, har en stående invitation til at deltage i kredsstyrelsesmøder. Det er med til at vedligeholde kontakten mellem Skolelederne og Kredsstyrelsen. Ved årsskiftet 2007/2008 blev skolelederne samlet i en fælles fagforening med navnet Skolelederne. Ved overenskomstfornyelsen i 2008 fik Skolelederne i Danmark en egen speciel overenskomst. Denne model ønsker Skolelederne i Sydslesvig også. Der er derfor indgået en ny samarbejdsaftale mellem Dansk Lærerforening i Sydslesvig og Skolelederne, Sydslesvig afdeling. Aftalen betyder, at Skolelederne fremover selv forhandler speciel overenskomst og arbejdstid for skolelederområdet. Indtil videre fortsætter Lærerforeningen med at opkræve kontingent og føre regnskab for Skolelederne Sydslesvig afdeling, ligesom vi fortsat forhandler fællesoverenskomsten og den generelle overenskomst. Skolelederne har for nylig rettet en ny henvendelse til DLS vedrørende samarbejdsrelationerne. På et møde i februar fremførte Skolelederne ønske om større selvstændighed. Hvordan og hvornår skal fortsat drøftes. Hvis Skolelederne helt forlader Lærerforeningen, får det betydning for Lærerforeningens økonomi, idet lederne nu betaler lokalkredskontingent til DLS. 8

Fraktion 4 Pensionistudvalget består af Anders Schaltz Andersen, Jytte Vester og Peter Bang. Udvalget tilrettelægger nogle spændende og afvekslende pensionisteftermiddage, en julefrokost og en udflugt for vore pensionerede medlemmer. I forbindelse med omstruktureringen i Danmarks Lærerforening er der under det forpligtende kredssamarbejde oprettet et pensionistforum. Jytte Vester og Anders Schaltz Andersen repræsenterer kredsen i dette forum. Pensionistarrangementer Pensionistudvalget har arrangeret følgende udflugter og arrangementer for medlemmerne af fraktion 4: Besøg på Dansk Sundhedstjeneste Besøg på Simonsens køreskole Besøg af repræsentant fra SKAT i Tønder Udflugt til Dybbøl, Frydendal Kro og Danfoss Universe Besøg på A.P. Møller Skolen Julefrokost på Dansk Senior-Center Tarp Foredrag om Dødehavsrullerne Der deltager mellem 20 og 50 pensionister i arrangementerne. Årets store tilløbsstykke var besøget på A.P. Møller Skolen, men årets julefrokost var i lighed med tidligere år også velbesøgt. Information om planlagte pensionistarrangementer findes på www.dls.dk under Pensionister arrangementer. Ca.14 dage før et arrangement lægges en pdf-fil med indbydelsen på hjemmesiden. Sagsbehandlingen Sagsbehandlingen i kredsen varetages af Niels Nielsen assisteret af Henriette Nøiers Hesse. Omfanget har været på nogenlunde samme niveau som i 2007. Der har i det væsentlige været samme sagstyper som i de foregående år. Kredskontoret får dog et stigende antal henvendelser fra lærere på deltid, der føler, at der ved fordelingen af arbejdsopgaverne f.eks. i forbindelse med emneuger og andre arrangementer tages for lidt hensyn til, at de er på nedsat tid,. I tjenestetidsaftalen står der, at der ved fordelingen af arbejdsopgaverne skal tages hensyn til lærere på nedsat tjenestetid. Der ser dog ud til at være problemer på en del skoler med at omsætte det i praksis. Kredsstyrelsen har derfor rettet henvendelse til Skoleforeningen om problemet. Der er fortsat en hel del henvendelser om pensionsberegning og rådgivning i forbindelse med overvejelser om pensionering. Det er en helt naturlig konsekvens af medlemsskarens aldersammensætning. Kontingentforhøjelse Kredsstyrelsen foreslår, at det samlede kontingent forhøjes med 4,00 pr. måned for aktive medlemmer og 1,00 for pensionerede medlemmer med virkning fra 1. maj 2009. 9

Kontingentet blev sidste gang forhøjet pr. 1. maj 2005, hvor det steg med 3,00. Denne forhøjelse er i mellemtiden næsten spist op af forhøjelser af det centrale kontingent, der i denne periode har været på 2,40. Der er udsigt til, at lederne forlader kredsen pr. 1. august 2009. Det vil betyde en nedgang i kontingentindtægterne. Driftsrådet Kredsstyrelsen har i kraft af personsammenfald en god kontakt til Driftsrådet. Det er meget vigtigt, at der er et godt samarbejde med Driftsrådet, så fagforening og Driftsråd kan trække på samme hammel i arbejdet for at sikre medarbejderne gode arbejdsvilkår. Gode vilkår er en forudsætning for også fremover at kunne tiltrække den fornødne arbejdskraft til mindretallets skolevæsen. Og det er en nødvendighed med kvalificeret arbejdskraft for at opretholde den fornødne kvalitet i skolevæsenet. Driftsrådsstruktur Efter oprettelsen af A.P. Møller Skolen trænger det sig på med en ændring af driftsrådsstrukturen, idet GL - og for den sags skyld også Skoleforeningen - ønsker et magisterdriftsråd ved såvel Duborg-Skolen som A.P. Møller Skolen. Lærerforeningen ønsker i forbindelse med disse ændringer, at lærere m.fl. får et eget driftsråd. I efteråret besluttede vi i Forhandlingsfællesskabet at gå i gang med forberedelserne til en ændring af driftsrådsoverenskomsten fra 1998. I den indledende fase blev der afholdt medlemsmøder på Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen, idet medlemmerne på de to skoler omend kun indirekte ville blive berørt af oprettelsen af 2 magisterdriftsråd. I forlængelse af disse medlemsmøder besluttede Kredsstyrelsen at acceptere GL s ønske om 2 driftsråd for magistre. Pædagoggruppen og gruppen for det teknisk-administrative personale og pædagogmedhjælperne besluttede sig for at ville fortsætte i et fælles driftsråd. På et møde i december, hvor Forhandlingsfællesskabet og ver.di deltog, blev det besluttet at udarbejde et forslag til en ny overenskomst om driftsråd ved Skoleforeningen. Forslaget, der blev færdigt i begyndelsen af januar 2009, er midt i januar afleveret til Skoleforeningen. Den 2. februar 2009 blev forhandlingerne indledt. Hjemmesiden www.dls.dk I foråret 2008 blev kredsens hjemmeside klar til at blive lagt på nettet. Siden indeholder oplysninger om kredsen, kredsens arbejde, gældende overenskomster, kommende arrangementer. m.m. Det er målet, at kredsens hjemmeside skal være dynamisk og vi bestræber os på en hyppig nyhedsopdatering i skolernes åbningsperioder. Da det er hensigten, at hjemmesiden skal bruges til at informere om kredsens arbejde, er antallet af udgivelser af Fagligt Nyt reduceret lidt i 2008. Man kan overveje, om vi på sigt skal satse mere på hjemmesiden i informationsformidlingen til medlemmerne. Tilfredshedsundersøgelser Lærerforeningen er blevet gjort opmærksom på et par tilfælde, hvor samarbejdsrådet har gennemført en tilfredshedsundersøgelse med mulighed for anonymt at klage over lærerne. 10

Samarbejdsrådene er ikke berettiget til at modtage og behandle klager over skolens ansatte eller for den sags skyld elever. Eventuelle klager over skolens ansatte skal i stedet rettes til skolelederen. Da der er tale om, at samarbejdsrådene med undersøgelser af denne karakter overskrider deres beføjelser har Lærerforeningen rettet henvendelse til Skoleforeningen. Lærerforeningens skrivelse af 18. juni 2008 afsluttes med følgende opfordring: Idet Lærerforeningen går ud fra, at Skoleforeningen er enig i, at det ikke er samarbejdsrådenes opgave at modtage og/eller behandle klager over de ansatte, opfordres Skoleforeningen til at indskærpe dette over for skolelederne og samarbejdsrådene. Hensigten med vores henvendelse er fremover at undgå tilfredshedsundersøgelser fra samarbejdsrådenes side med mulighed for at klage over skolens ansatte. Plejehjemsplads i Danmark I februar rettede Lærerforeningen henvendelse til velfærdsminister Karen Jespersen, om mulighed for en lettere adgang til at komme på plejehjem i Danmark. Anledningen var Henningsen-sagen. Karen Jespersen ønskede ikke at ændre reglerne, idet en rundspørge til kommunerne i det sydlige Jylland havde vist, at der kun har været få tilfælde, hvor personer fra Sydslesvig havde ønsket en plejehjemsplads i Danmark, og at der altid var blevet fundet en løsning. Forsinket levering af Folkeskolen Indtil midt i september 2008 fik medlemmerne i Sydslesvig Folkeskolen leveret i samme uge, som den udkom. I september skiftede man til en anden distributør, der kunne udføre opgaven billigere. Desværre opstod der straks problemer med leveringen, der blev op til flere uger forsinket. Kredsen rettede første gang henvendelse til Danmarks Lærerforening i begyndelsen af oktober om leveringsproblemerne. Tilbagemeldingen var, at der ville blive rettet op på problemet efter efterårsferien. Siden har medlemmerne som regel modtaget bladet mandag, tirsdag eller onsdag i ugen efter udgivelsen, men efter årsskiftet modtog kredsen igen klager over sen eller manglende levering, hvilket igen blev drøftet med Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforening har efterfølgende opsagt aftalen med distributøren, men parterne er endnu ikke nået til enighed om, hvornår aftalen kan udløbe. Der skulle således være udsigt til bedring af leveringen inden for en overskuelig fremtid. 11

DANMARKS LÆRERFORENING Overenskomstforhandlingerne blev afsluttet med et godt resultat i 2008. Siden har Danmarks Lærerforening arbejdet på implementeringen af overenskomsten. Her har især den nye professionsorienterede arbejdstidsaftale fyldt meget det sidste års tid. Der arbejdes også stadig for en afbureaukratisering af folkeskolen. Kredsen var på Danmarks Lærerforenings kongres i 2008 repræsenteret ved de delegerede Henriette Nøiers Hesse og Niels A. Nielsen. Erik Andresen deltog som gæst. De vigtigste punkter på dagsordenen var Fremtidens skole og Foreningens strategiske fokus i det politiske arbejde 2008/09. Kredsens kontaktperson i hovedstyrelsen har siden januar 2008 været Per Sand Pedersen fra Åbenrå. Vi har et godt samarbejde med Per i både stort og småt. Fra småtingsafdelingen kan nævnes, at Per har lovet at fremføre vores ønske om, at lærerkalenderen slutter med juli måned, så vi i Sydslesvig ikke skal skifte kalender før sommerferien. Kontorchef Yvonne Hindsberg, der i en årrække har været sekretariatets kontaktperson til Kreds 163, er pr. 1. december gået på pension. Der skal også her lyde en tak til Yvonne for hendes engagerede indsats for medlemmerne i Sydslesvig. Efterfølgeren er Andreas Bang, der allerede er godt i gang som kontaktperson til kredsen. Sidst i oktober havde Kredsstyrelsen besøg af Andreas, der gennemgik de nye overenskomster for os. Et arrangement kredsstyrelsesmedlemmerne var meget tilfreds med. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Danmarks Lærerforenings sekretariat og ikke mindst Andreas Bang som kontaktperson. Det forpligtende kredssamarbejde Dansk Lærerforening i Sydslesvig danner sammen med Sønderborg Lærerkreds, Åbenrå Lærerkreds, Haderslev Lærerkreds, Tønder Lærerkreds og Kolding Lærerkreds et forpligtende kredssamarbejde. Arbejdet i det forpligtende kredssamarbejde er fortsat efter den model, der blev indført i forlængelse af kommunalreformen. Den eneste ændring, der er sket i årets løb, er, at antallet af faste møder for de kongresdelegerede fra august 2008 er reduceret fra 10 til 8 om året, samt at møderne fremover alle holdes i Aabenraa. Det forpligtende kredssamarbejde er med til at holde kontakten til kredsene nord for grænsen ved lige. Erfaringsudveksling på møderne er en værdifuld inspiration til arbejdet i Dansk Lærerforening i Sydslesvig. 12

GEW Antallet af dobbeltmedlemmer stiger langsomt, men støt. Der er nu 442 medlemmer, der har et dobbeltmedlemskab. I sagens natur er dobbeltmedlemskabet mest relevant for de aktive medlemmer, men der er også en del pensionerede medlemmer, der opretholder dobbeltmedlemskabet. GEW s sekretariat i Kiel er til stor hjælp, når vi står over for spørgsmål i relation til tyske regler og lovgivning. En opringning hjælper os hurtigt videre. Dobbeltmedlemmer er som en del af medlemskabet omfattet af GEW s Berufshaftpflichtversicherung og nøgleforsikring, Dobbeltmedlemskabet er stadig uden ekstra omkostninger. 13

FAGLIGT UDVALG Udvalgets ansvarsområde er løn- og ansættelsesforhold. Udvalget forbereder og fører forhandlinger evt. via Forhandlingsfællesskabet med Skoleforeningen. Kredsstyrelsen giver udvalget mandat til at indgå aftaler. Desuden arrangerer udvalget generalforsamlingerne. Overenskomstfornyelsen 2008 i Sydslesvig Et par uger før sommerferien blev forhandlingerne om overenskomstfornyelserne afsluttet. Straks efter, at overenskomstteksterne var færdige blev de sendt til urafstemning i BUPL GL og DLS. Resultatet blev gjort op torsdag den 17. juli. I Lærerforeningen stemte 292 JA og 20 NEJ til forhandlingsresultatet. BUPL og GL fik også et klart JA ved deres urafstemninger. Da Skoleforeningens styrelse havde godkendt forhandlingsresultatet den 16. juli, var parterne klar til at underskrive de nye overenskomster fredag den 18. juli, sidste skoledag inden sommerferien. Her følger en kort oversigt over de vigtigste ændringer i overenskomsterne for lærere og ledere m.fl. Generel overenskomst 2006 1. Fælles regler om tidsbegrænsning hidtil den specielle overenskomst for lærere m.fl. 2. Sydslesvigtillægget fortsætter uændret 3. Lokale lønmidler udmøntes i samme omfang som i kommunerne i Danmark 4. Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse til 1,7 % 5. Nyt afsnit om overførsel af ferie/udbetaling af løn/feriegodtgørelse uden at ferie holdes på grund af særlige forhold. 6. Forbedringer i paragraffen om fravær i forbindelse med graviditet, barsel.. a. I forbindelse med behandling for barnløshed b. I forbindelse med modtagelse af adoptivbarn i bopælslandet c. Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse d. Pasning af børn med nedsat funktionsevne m.v. e. Pasning af døende i hjemmet 7. Formalisering af reglerne omkring indslusning efter alvorlig sygdom 8. Opdatering af reglerne om afskedigelse på grund af sygdom for medlemmer af Pensionsfonden af 1951, så de svarer til reglerne for tjenestemænd i Danmark under hensyntagen til lovgivningen i Tyskland. Speciel overenskomst 2006 1. Forhøjelse af grund- og anciennitetslønnen, - jf. OK 05 i Danmark 2. Forhøjelse af grundlønnen for ikke læreruddannede fra løntrin 19 til løntrin 22 3. Ansatte med en relevant afsluttet uddannelse kan indplaceres højere, såfremt parterne er enige herom 4. Undervisningstillæg m.v. forhøjes med 500 kr. a. Lærere på grundløn fra 3 løntrin + 1.750 kr. til 3 løntrin + 2.250 kr. b. Lærere på anciennitetsløn fra 1 løntrin + 1.750 kr. til 1 løntrin + 2.250 kr. 5. For lærere på grundløn konverteres funktionstillægget på 5.000 kr. til 1 løntrin + 436 kr. 6. Forhøjelse af funktionstillægget til skolekonsulenter med 1 løntrin + 2.200 kr. pr. 1. juli 2006 14

7. Forhøjelse af funktionstillægget til skolekonsulenter i Centraladministrationen fra 3 løntrin + 15.000 kr. til 4 løntrin + 6.300 kr. pr. 1. juli 2006 8. Forhøjelse af funktionstillægget til skolepsykologer, viceskoleinspektører, skoleinspektører m.fl. pr. 1. juli 2006 9. Hel eller delvis medregning af erfaring fra tidligere tilsvarende stillinger i forbindelse med kvalifikationsløn til skoleledere og skolekonsulenter. 10. Sædvanlig løn under sygdom i hele sygdomsperioden Tjenestetidsaftale 2008 1. Omlægning af rettereduktionen på 9. og 10. klassetrin dansk og tysk forhøjes fra 0,025 til 0,035 ugtl. løntime pr. elev, og rettereduktionen for latin og fransk bortfalder. 2. Mulighed for deling af skolevejlederopgaven, hvis timereduktionen udgør mindst 4,5 ugtl. løntime 3. Forhøjelse af timereduktionen til lærerrepræsentanter i skolens samarbejdsråd fra 0,33 til 0,40 ugtl. løntime 4. Forhøjelse af ledelsestiden ved skoler med elever på hovedskolens 9. klassetrin og realog fællesskolens 9. og 10. klassetrin 5. Minimumstimetal til ledelse af skolen pr. 1. august 2009 på 7 ugtl. løntimer ved skoler med mindst 30 elever minimum 1/3 af det pligtige ugentlige løntimetal 6. Forhøjelse af minimumsledelsestiden for viceskoleinspektører til 6 ugtl. løntimer 7. Bortfald af timereduktionen ved det fyldte 60. år for skoleledere pr. 1. august 2009 som en delvis finansiering af forbedringerne på ledelsestiden 8. Dataudstyr: Ny model ved skoler (A.P. Møller og Duborg) med tilknyttet EDB-tekniker 9. Der optages forhandlinger om fornyelse af aftalen i begyndelsen af skoleåret 10/11 Kravopstilling I foråret 2008 blev overenskomsterne for de offentligt ansatte i Danmark fornyet. Det er de overenskomster, der er udgangspunktet for den næste overenskomstfornyelse i Sydslesvig. Umiddelbar efter sommerferien gik Forhandlingsfællesskabet i gang med at opstille krav til OK 2009 i Sydslesvig primært med vægt på den generelle overenskomst. Forslag til krav blev præsenteret og drøftet på et TR-møde i oktober. I november fik kravene deres endelige form: Generelle lønstigninger og puljer til lokal udmøntning primært fra OK08 i Danmark Pension af hele lønnen til basisstillingerne / alternativt et tillæg til lønnen Ferie - tilpasning til den nye, danske ferieaftale Fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel, adoption, omsorg og tvingende familiemæssige årsager overførsel af forbedringerne i den nye, danske aftale Barns 2. sygedag Indførelse af seniordage Afsnit om kompetenceudvikling i overenskomsten Forbedring af tillidsrepræsentanternes vilkår, herunder funktionsløn til tillidsrepræsentanterne Afsnit om tilfredshed og trivsel Højere ATP-bidrag Forhøjelse af bidraget til gruppelivsforsikring Rammeaftale om seniorpolitik 15

Siden har Kredsstyrelsen arbejdet videre med kravene til en speciel overenskomst for lærere m.fl. I kravene indgår bl.a. lønforbedringerne fra overenskomstfornyelsen i Danmark, konvertering af Ny Løn-tillæg til løntrin, ophævelse af 70-årsgrænsen, mulighed for oprettelse af funktionen undervisningsvejledere, tillæg for skiftende arbejdssteder, kvalifikationstillæg til lærere uden læreruddannelse. Der er endnu ikke aftalt en dato for udveksling af krav til den specielle overenskomst. De nye overenskomstforhandlinger Kravene til den generelle overenskomst blev i november udvekslet pr. mail. Der blev holdt et møde den 18. december 2008, hvor forhandlingerne om den generelle overenskomst blev åbnet. Efter de indledende bemærkninger blev kravene gennemgået, og Skoleforeningen meddelte, at de på deres side ville nedsætte nogle arbejdsgrupper. Det tog Forhandlingsfællesskabet til efterretning. Det har efterfølgende vist sig, at disse arbejdsgrupper ikke har fået tillagt den fornødne kompetence til at indgå aftale på de områder, de skulle forhandle. Set fra Forhandlingsfællesskabets side er møder med arbejdsgrupper uden forhandlingskompetence meget lidt befordrende for et effektivt forhandlingsforløb. Der er da foreløbigt heller ingen resultater at skrive om. Projektopgaven I forbindelse med forhandlingerne om fornyelsen af tjenestetidsaftale, blev det aftalt, at vilkårene for arbejdet med projektopgaven skulle aftales, når opgaven var nærmere beskrevet. I november meddelte Skoleforeningen, at den var klar til at forhandle. Der har været forhandlet et par gange inden årsskiftet, men uden konkrete forslag på bordet. I januar fremsendte Lærerforeningen inden det aftalte møde et forslag til vilkår for klasselærere, vejledningslærere og skoleledelse (fremsendt på Skoleledernes vegne). Desværre blev forhandlingsmødet aflyst på grund af sygdom. Der er aftalt et nyt møde den 12. marts. Forhandlinger om ændring af driftsrådsstrukturen Der har været forhandlet den 2. og den 17. februar med udgangspunkt i det forslag, der er udarbejdet af Forhandlingsfællesskabet og ver.di i fællesskab. Skoleforeningen har i forhandlingerne været tilbageholdende med konkret stillingtagen til vores forslag. Der har fra Skoleforeningens side været udtrykt en generel bekymring for, at den nye driftsrådsstruktur vil blive dyrere end den nuværende. Det er umuligt på forhånd at lave eksakte beregninger over omkostningerne ved strukturændringen, men Skoleforeningens bekymringer i den forbindelse er overdrevne. Forhandlingsfællesskabet og ver.di har lovet, at se på muligheden for en billigere model, inden næste forhandlingsmøde den 16. marts. 16

PÆDAGOGISK UDVALG Udvalget varetager kredsens interesser på det pædagogiske område. Det er udvalgets arbejde at fremme DLS pædagogiske mål. Det sker dels direkte gennem repræsentation i nævn m.v., dels gennem afholdelse af pædagogiske arrangementer. Udvalget gennemfører selv sine arrangementer. Udvalget arrangerer kredsens kurser. Pædagogisk Udvalg repræsenterer Lærerforeningen følgende steder: Pædagogisk Udvalg i det forpligtende kredssamarbejde: Henriette Nøiers Hesse og Erik Andresen Repræsentantskabet for voksenundervisningsnævnet: Henriette Nøiers Hesse og Erik Andresen Voksenundervisningsnævnet: Erik Andresen. Dansk Skoleidræt i Sydslesvig: gæstestatus ved repræsentantskabsmøderne. Pædagogisk udvalg er pt. i gang med at arrangere en eftermiddag om konfliktløsning med konsulent i DLF, Jakob Munk Jensen. 17

OVERFØRTE MIDLER Udvalget for overførte midler består af de tre personer, der juridisk tegner foreningen, nemlig formanden, næstformanden samt kassereren. Sidstnævnte er formand for udvalget. Der har i årets løb været afholdt en række uformelle møder. I 2008 fortsat uroen på obligations- og aktiemarkedet. Ultimo 2008 fik på grund af uroen i bankverdenen en meget lav rente, som har medført en kursstigning på vores obligationer på 21.000, som vi har realiseret over driftsregnskabet. Vi har i udvalget for overførte midler besluttet os for ikke at investerer i obligationer på nuværende tidspunkt, da vi ved at indsætte pengene på diverse aftalekonti kan opnå en bedre forrentning af vores penge. Vi har derfor i 2008 foretaget følgende investeringer: Indsat 500.000 på en konto hos Dresdner Bank til en forrentning på 5,25 %. Med en bindingsperiode på 4 år. Indsat DKK 500.000 ( 67.100) på en konto hos Lån og Spar Bank til en forrentning på 5,5 %. Med en bindingsperiode på 2 år. Samt pr. 5. januar 2009 DKK 800.000 ( 107.400) på en konto hos Lån og Spar Bank til en forrentning på 5,15 %. Med en bindingsperiode på 1 år. Vi havde kun et Sparbrief tilbage hos Union Bank på 150.000, dette kom til udbetaling ultimo december 2008. 18

DRIFTSREGNSKAB I EURO 01.01.2008-31.12.2008 INDTÆGTER BUDGET 2008 REGNSKAB 2008 BUDGET 2009 KONTINGENT 313000,00 311175,50 307000,00 RENTER OG UDBYTTE 50000,00 54767,61 56000,00 KURSGEVINSTER 0,00 21138,65 0,00 LEDERFORENINGEN 5000,00 6308,72 3700,00 DIV. INDTÆGTER 0,00 0,00 0,00 INDTÆGTER TOTAL 368000,00 393360,48 366700,00 UDGIFTER KONTINGENT/DLF 155000,00 158823,59 149000,00 LØN/VEDERLAG 151000,00 144874,76 151000,00 KS, UDVALG 5000,00 3530,42 5000,00 TR, MEDLEMSMØDER 4000,00 2083,54 4000,00 FAGLIGE KLUBBER 500,00 0,00 500,00 GENERALFORSAMLING 800,00 516,00 800,00 KONGRES 600,00 455,41 1500,00 KURSER 4000,00 146,80 4000,00 PENSIONISTARRANGEMENTER 3000,00 2700,41 3000,00 HUSLEJE, EL, VARME 9000,00 8730,37 9000,00 RENGØRINGSARTIKLER M.M. 150,00 12,01 150,00 FORSIKRINGER 1400,00 1094,56 1400,00 KONTORARTIKLER 2000,00 935,54 2000,00 TELEFON OG FAX 1200,00 981,31 1200,00 PORTO 2250,00 2330,88 2250,00 ABONNEMENT/FAGLITTERATUR 700,00 691,23 700,00 PÆDAGOGISKE ARRANGEMENTER 2000,00 0,00 2000,00 GAVER 1250,00 888,33 1250,00 NYANSKAFFELSER/VEDLIGEHOLD 5000,00 5183,99 5500,00 REVISION/LØNAFREGNING 2500,00 2021,40 2500,00 SAGKYNDIG BISTAND 1000,00 1023,87 1250,00 LEDERFORENINGEN 4000,00 6406,27 3000,00 HANDELSOMKST./DEPOTGEBYRER 2500,00 1606,26 2500,00 KURSTAB 0,00 0,00 0,00 HENSÆTTELSE/SKYLDIG FRIKØB 1000,00 2000,00 1000,00 HENSÆTTELSER 8000,00 46000,00 12000,00 DIV. UDGIFTER 100,00 66,24 100,00 UDGIFTER TOTALT 367950,00 393103,19 366600,00 DRIFTSOVERSKUD 50,00 257,29 100,00 BALANCE 368000,00 393360,48 366700,00 19

STATUS I EURO 31.12.2007 31.12.2008 AKTIVER kurs kurs BANKKONTO 0029718, UB 15265,55 12982,92 BANKKONTO 4013459156 LSB/DK 40227,91 144733,18 FESTGELDKONTO 292940, UB 491724,82 0,00 5850 STK. INTER-RENTA ANTEILE 75816,00 12,96 75289,50 12,87 SPARBRIEFF UB 3%, 21.12.08 150000,00 0,00 4% REALKREDIT DK. 43D, 2038 428086,84 86,55 447359,03 90,50 5% NYKREDIT DK 2038 92858,38 93,60 94763,48 95,45 DRESDNER BANK SPARBRIEF 0,00 500000,00 LÅN & SPAR BANK GARANTIKONTO 0,00 67108,68 UB NAMENSAKTIEN 14375,00 575,00 14375,00 575,00 SUM AKTIVER 1308354,50 1356611,79 PASSIVER EGENKAPITAL 1118906,39 1118906,39 HENLÆGGELSER 138000,00 184448,11 ÅRETS OVERSKUD 448,11 257,29 SUM EGENKAPITAL 1257354,50 1303611,79 SKYLDIGT FRIKØB 51000,00 53000,00 SUM PASSIVER 1308354,50 1356611,79 Valutakurs den 31.12.07: 1 Euro = 7,4583 DKK Valutakurs den 31.12.08: 1 Euro = 7,4506 DKK 20