Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen

Relaterede dokumenter
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau. Religionsvidenskab, 2015-ordningen. Justeret 2016

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i religionsvidenskab, 2016-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Roots of Europe ordningen. Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Moderne Europastudier,

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Religionsvidenskab, 2015-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Dansekultur og procesledelse

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

digital kommunikation og æstetik,

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. finsk, 2017-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. finsk, 2017-ordningen. Justeret 2018

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

digital kommunikation og æstetik,

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Studieordning for efteruddannelse på bachelorniveau i Latin, 2015-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. lingvistik, 2016-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i kinastudier

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i indianske sprog og kulturer 2019

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Indianske sprog og kulturer,

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst ordningen

Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab,

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

dansk som andet- og fremmedsprog,

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Studieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Studieordning for Propædeutik for Indoeuropæisk eller Religionsvidenskab,

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i italiensk sprog og kultur 2019

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. billedkunst ordningen. Justeret 2016 og 2018

Fagstudieordning Bachelortilvalg i japanstudier, kinastudier, koreastudier (asienstudier) og moderne Indien og sydasienstudier 2019

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i Mellemøstens sprog og samfund 2019

Fagstudieordning Efter- og tillægsuddannelser i latin 2019

Italiensk sprog og kultur,

Fagstudieordning Bachelortilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab

Fagstudieordning Bachelortilvalget på Institut for Informationsstudier 2019

Fagstudieordning Kandidatuddannelsen i religionsvidenskab

portugisiske og brasilianske studier

Fagstudieordning for kandidatsidefaget i filosofi 2018-ordningen

dansk som andet- og fremmedsprog,

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen

øst- og sydøsteuropastudier (russisk),

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i retorik, 2016-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Transkript:

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i religionsvidenskab, 2016-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold... 3 3. Normering og struktur... 3 Kapitel 2. Studietekniske forhold... 3 4. Læsning af tekster på fremmedsprog... 3 5. Normalsidedefinition... 3 6. Stave- og formuleringsevne... 3 7. Pensum... 4 Kapitel 3. Faglig profil... 4 8. Bachelortilvalgets formål... 4 9. Kompetenceprofil for bachelortilvalget... 4 Kompetencebeskrivelse... 4 Kompetencemål... 4 Kapitel 4. Bachelortilvalget i religionsvidenskab... 4 10. Bachelortilvalget i religionsvidenskab... 4 11. Bachelortilvalgets moduler... 5 Modul 1: Religionshistorie... 5 Modul 3: Kristendomshistorie... 5 Modul 5: Valgfrit område med sprogudprøvning... 5 Modul 6: Valgfrit område... 6 Modul 7: Religionssociologi... 7 Modul 8: Idéhistorie... 8 Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier... 9 12. Generelle prøveregler... 9 13. Bedømmelseskriterier... 9 Kapitel 6. Afslutning af uddannelsen... 9 14. Afslutning af uddannelsen... 9 Kapitel 7. Tilmelding til fag og prøver... 10 15. Tilmelding til fag og prøver... 10 Kapitel 8. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse... 10 16. Ikrafttræden... 10 17. Dispensation... 10 18. Godkendelse... 10 2

Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur 1. Hjemmel 2016-studieordningen for tilvalget på bachelorniveau i religionsvidenskab (the 2016 Curriculum for the Elective at Bachelor s Level in Religious Studies) er fastsat med hjemmel i 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 2. Tilhørsforhold Bachelortilvalget i religionsvidenskab hører under studienævnet for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og censorkorpset for religion. 3. Normering og struktur Bachelortilvalget i religionsvidenskab er del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point, som omfatter tilvalg på i alt 45 ECTS-point samt et centralt fag på 135 ECTS-point. Stk. 2. Den studerende skal minimum have bestået førsteårsprøven før påbegyndelse af bachelortilvalget. Stk. 3. Minimum 30 ECTS-point af bachelortilvalget skal tages uden for den studerendes centrale fag. Kapitel 2. Studietekniske forhold 4. Læsning af tekster på fremmedsprog Ud over tekster på dansk vil der under studiet skulle læses faglitteratur og andre tekster på engelsk og evt. andre hovedsprog. Tekster på andre hovedsprog vil også foreligge i dansk eller engelsk oversættelse. 5. Normalsidedefinition En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2.400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. 6. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i 11. 3

7. Pensum Information om gældende pensumbestemmelser for de enkelte fagelementer findes på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside under menupunktet Uddannelser => Studieordninger => Uddannelsens navn. Kapitel 3. Faglig profil 8. Bachelortilvalgets formål Formålet med bachelortilvalget i religionsvidenskab er at supplere den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til det centrale fag på bachelorniveau samt grundlægge fagspecifikke teoretiske og metodiske kompetencer. Den studerende skal opnå selvstændighed og faglig fordybelse gennem fagområdets discipliner og metoder, herunder indføring i videnskabeligt arbejde og metode. 9. Kompetenceprofil for bachelortilvalget Kompetencebeskrivelse Bachelortilvalget i religionsvidenskab giver, alt efter valg af tilvalgsmoduler, kompetencer inden for udvalgte religionsvidenskabelige teorier og metoder. Kompetencemål Bachelortilvalget i religionsvidenskab giver følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af Udvalgte religionsvidenskabelige metoder og teorier. Udvalgte religiøse traditioner. Udvalgte religionshistoriske grundbegreber og fagterminologi. Færdigheder i at Anvende den opnåede viden inden for de udvalgte områder komparativt og analytisk. Formidle forståelsen med anvendelse af religionshistoriske grundbegreber og fagterminologi. Indplacere tekster, begreber og idéer i deres kulturelle sammenhæng. Kompetencer i at Arbejde analytisk med religionsvidenskabelige problemstillinger. Arbejde selvstændigt med religionsvidenskabeligt kildemateriale og formidle dette materiale klart mundtligt og/eller skriftligt. Kapitel 4. Bachelortilvalget i religionsvidenskab 10. Bachelortilvalget i religionsvidenskab Bachelortilvalget i religionsvidenskab består af moduler svarende til samlet 75 ECTS-point, hvoraf der højst kan tages 45. Tilvalgets moduler kan kun benyttes som enkeltstående tilvalg, med mindre de tages som del af det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i religionsvidenskab (se evt. dettes studieordning). Stk. 2. Studerende, der er indskrevet på det centrale fag på bachelorniveau i religionsvidenskab, må ikke tage modul 1, 3, 5, 7 og 8, men kan tage modul 6 (Valgfrit område) som tilvalg inden for eget centralfag. 4

Stk. 3. Bachelortilvalget i religionsvidenskab omfatter følgende moduler: Modul (uddannelsesdel) Fagelement Prøvebestemmelser 1: Religionshistorie (tilvalg) Se nyeste udgave af studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i religionsvidenskab 3: Kristendomshistorie (tilvalg) Se nyeste udgave af studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i religionsvidenskab 5: Valgfrit område med sprogudprøvning (tilvalg) Se nyeste udgave af studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i religionsvidenskab 6: Valgfrit område (tilvalg) Valgfrit område Aktivitetskode: HRVB10181E Fri hjemmeopgave Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 7: Religionssociologi (tilvalg) Religionssociologi Aktivitetskode: HRVB10191E Bunden mundtlig prøve Ekstern 7-trins-skalaen 8: Idéhistorie (tilvalg) Idéhistorie Aktivitetskode: HRVB10201E Bunden mundtlig prøve Ekstern 7-trins-skalaen 11. Bachelortilvalgets moduler Modul 1: Religionshistorie Se nyeste udgave af studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i religionsvidenskab. Modul 3: Kristendomshistorie Se nyeste udgave af studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i religionsvidenskab. Modul 5: Valgfrit område med sprogudprøvning Se nyeste udgave af studieordning for det gymnasierettede tilvalg på bachelorniveau i religionsvidenskab. 5

Modul 6: Valgfrit område Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af Et afgrænset religionsfagligt område eller kompleks. Teoretiske og metodologiske problemstillinger og relevante nøglebegreber. Det valgte kildemateriale. Færdigheder i Selvstændigt at anvende og reflektere over religionsvidenskabelige teorier og metoder inden for et veldefineret område. At håndtere faglitteratur og kildemateriale i en kompleks argumentation. At formulere en religionsfaglig problemstilling i en klar og sammenhængende analyse. Kompetencer i Selvstændigt og analytisk at behandle et afgrænset område eller problemkompleks på et niveau, der ligger i forlængelse af de erhvervede kompetencer på centralfaget. Selvstændigt at identificere centrale forskningspositioner i det studerede område. Selvstændigt at identificere og vurdere forskellige teori- og metodevalg. Valgfrit område Individually Studied Area Aktivitetskode: HRVB10181E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan Selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en religionsvidenskabelig undersøgelse. Selvstændigt identificere delproblematikker i forhold til religionsvidenskabelige problemstillinger og argumentere for valg af teori, metode og kildemateriale i forhold til de opnåede kompetencer på centralfaget. Klart formulere og formidle religionsfagligt stof. Holdundervisning med studenterdeltagelse eller selvstudier med vejledning. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Dansk. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt studerendes bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. De studerendes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: 16-20 normalsider. Ved gruppeprøve: 2 studerende: 26-30 normalsider. 3 studerende: 36-40 normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. 6

Særlige bestemmelser Studerende med religionsvidenskab som centralt fag skal i dette fagelement behandle et andet emne end i Valgfrit område på det centrale fag. Modul 7: Religionssociologi Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af Religionssociologiens vigtigste problemstillinger, teorier og metoder med hovedvægt på dem, der er fælles med antropologi og sociologi. Grundlæggende religionssociologiske teorier og metoder appliceret på et empirisk materiale. Religionssociologiske undersøgelsesresultater og problemstillinger. Færdigheder i at Diskutere to religionssociologiske emneområder, der skal belyse væsentlige aspekter af forholdet mellem religion og samfund. Identificere og afgrænse en religionssociologisk problemstilling. Anvende religionssociologiske metoder i praksis på et elementært niveau. Vurdere en religionssociologisk undersøgelse. Kompetencer i at Benytte religionssociologiske teorier og metoder i en analyse af udvalgte områder. Overveje fordele og ulemper ved forskellige perspektiver, også i forhold til centralfaget. Applicere religionssociologiske metoder på et konkret og afgrænset empirisk materiale. Religionssociologi Sociology of Religion Aktivitetskode: HRVB10191E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan Forholde sig kritisk til religionssociologiske problemstillinger. Diskutere udvalgte religionssociologiske teorier og metoder. Analysere et givent materiale ud fra et religionssociologisk perspektiv og med inddragelse af den opnåede viden og de opnåede færdigheder på centralfaget. Holdundervisning med studenterdeltagelse. Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. 7

Omfang: 30 min. inkl. votering, og der gives 30 min. forberedelsestid. Tilladte hjælpemidler: Forberedelse: Alle, dog ikke internetadgang. Eksamination: Noter fra forberedelsen og det til prøven udleverede materiale. Modul 8: Idéhistorie Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af Hovedtrækkene i den europæiske idéhistorie. Grundlæggende spørgsmål og problemer i europæisk religionsfilosofisk og etisk tænkning heriblandt i enkelte nyere kristendomshistoriske positioner. Væsentlige filosofiske, religiøse og teologiske tekster og deres rolle og indflydelse op igennem historien. Færdigheder i at Indplacere synspunkter, begreber og idéer i deres relevante historiske sammenhæng. Diskutere og formidle centrale idéhistoriske spørgsmål og problemer og at udpege fællestræk og forskelle ved behandlingerne af disse. Læse og analysere komplekse tekster og bearbejde deres indhold med anvendelse af fagelementets metode og terminologi. Kompetencer i at Arbejde selvstændigt og kritisk med idéhistoriske emner og deres ændringer. Udpege og fortolke forskelle og sammenfald mellem forskellige positioner. Redegøre for en teksts forudsatte præmisser og grundlæggende argumentation. Diskutere og formidle komplekse synspunkter og problemstillinger, med inddragelse af den opnåede viden og de opnåede færdigheder på centralfaget. Idéhistorie The History of Ideas Aktivitetskode: HRVB10201E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan Forstå og orientere sig systematisk i den europæiske idéhistorie. Forholde sig analytisk og kritisk til religionsfilosofiske og etiske tekster heriblandt til enkelte nyere kristendomshistoriske tekster. Anvende sin viden og væsentlige dele af fagterminologien i en diskussion af et udvalg af væsentlige grundsynspunkter. Fremlægge idéhistoriske spørgsmål og problemer i et klart sprog. Holdundervisning med studenterdeltagelse. 8

Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: 30 min. inkl. votering, og der gives 30 min. forberedelsestid. Tilladte hjælpemidler: Forberedelse: Alle, dog ikke internetadgang. Eksamination: Noter fra forberedelsen og det til prøven udleverede materiale. Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier 12. Generelle prøveregler Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på bachelortilvalget. Stk. 2. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af www.kunet.dk. Stk. 3. Eksaminationssproget følger som hovedregel det sprog, der er blevet undervist på. Eksaminationssprog for studieordningens enkelte fagelementer fremgår af kursusbeskrivelsen på www.kurser.ku.dk. Stk. 4. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 5. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 13. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer, udtømmende opfyldt med ingen eller få uvæsentlige mangler, beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når karakteren 02 (to) eller bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede bacheloruddannelses ramme af 180 ECTS-point, samt evt. propædeutik, skal bestås, for at bachelorgraden opnås. Kapitel 6. Afslutning af uddannelsen 14. Afslutning af uddannelsen Den studerende skal afslutte sin uddannelse, herunder bachelortilvalg, inden for maksimal studietid. Gældende maksimale studietider er at finde på www.kunet.dk. Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan den studerendes indskrivning bringes til ophør. 9

Kapitel 7. Tilmelding til fag og prøver 15. Tilmelding til fag og prøver Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler at bestå prøver fra tidligere studieår. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære prøve. Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Stk. 3. Fakultetet kan dispensere fra stk. 1, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder. Stk. 4. Tilmelding til fag og prøver er bindende. Stk. 5. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg. Kapitel 8. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse 16. Ikrafttræden 2016-studieordningen for bachelortilvalget i religionsvidenskab træder i kraft den 1. september 2016 og gælder for studerende, der påbegynder dette tilvalg den 1. september 2016 eller senere. 17. Dispensation Studienævnet kan dispensere fra de regler, som er fastsat i studieordningen af studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 18. Godkendelse Studieordningen er godkendt af studienævnet for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier den 19. august 2015. Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 20. april 2016. Ulf Hedetoft Dekan 10