SIDE 1 AF 9 Adresse: Højstrupvej 12 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: 461-052959-011 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: Oplyst for perioden: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Energimærke Lavt forbrug A B C D E F G G Besparelsesforslag Højt forbrug Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Indblæsning af hulmursisolering 459,85 m³ fjernvarme 8.100 kr. 78.200 kr. 9,7 år 2 Butiksvinduer udskiftes 183,00 m³ fjernvarme 3.300 kr. 63.200 kr. 19,7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.
SIDE 2 AF 9 Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 11.206 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt 11.206 kr./år Investeringsbehov 141.299 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: F Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 3 Udvendig isolering på de eksisterende kvistflunker 23,89 m³ fjernvarme 500 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Dette energimærke omfatter 1 af 3 bygninger, som er en del af Fyns Almennyttige Boligselskabs afd.
SIDE 3 AF 9 0151, Højstrupparken. Bygningerne er dels med boliger og dels med erhvervslejemål. Desuden er der et fælleshus til fritidsformål. Energimærkningen er udarbejdet efter retningslinierne i håndbog for Energikonsulenter 2008 version 2 vedr. Handel, service og offentlige bygninger. Progran Energy08. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen, de fremskaffede tegninger, samt byggeskik på opførelsestidspunktet. Ejendommen er opført i 1949, der er senere udført en renovering af tagbelægningen. Der er i denne forbindelse gennemført en efterisolering af lofter og skråtage. Energimærket omfatter 3 bygninger. Højstrupvej nr. 12-16, nr. 18-22 og nr. 24-28 I BBR benævnt som bygninger nr. 10, 11 og 12. I tagetager forefinde utilgængelige skunkrum og i stueetager er der utilgængelige krybekældre under stueog køkkengulve. De enkelte lejligheders el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. Der udføres ikke månedlige aflæsninger Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag
SIDE 4 AF 9 Bygningsdele Gitterspær over butikslokaler. Rummet er ikke tilgængeligt, men formodes efterisoleret som øvrige tagkonstruktioner Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 100 mm mineraluld. Skråtage er efterisoleret i forbindelse med tagrenovering. Overalt isoleret med 100 mm mineraluld. Skunkvægge er utilgængelige, men forudsættes efterisoleret med 100 mm mineraluld, som øvrige skråtage og lign. Skunkvægge forudsættes efterisoleret med 100 mm mineraluld som de tilgængelige loftskonstruktioner Ydervægge Kvistflunker er iflg. tegninger isoleret med 25mm Rockvool, hvilket er helt utilstrækkeligt i 2009. Det er dyrt at udføre en udvendig isolering, hvilket medfører en lang tilbagebetalingstid. Eksisterende ydervægge er uisolerede 32 cm hule mure. Det er ikke oplyst, om der er udført efterisolering med indblæsning af hulmursisolering. Lette ydervægge er iflg. tegninger isoleret med 20 mm mineraluld og indvendig med en 50 mm tyk træbetonplade der er pudset. Ydervæg ved tilbygning af nyt handikapvenlig indgang mod vest Brystninger på kviste er iflg. tegning isoleret med 20 mm mineraluld og indvendig beklædt med en pudset 50 mm træbetonplade. Forslag 1: Hule mure foreslås efterisoleret ved indblæsning af mineraluld. Forslag 3: Kvistflunker foreslås udv. isoleret med 125 mm Rockvool der pudses udvendig. Der etableres nye inddækninger mod kvisttag og tegltag. Vinduer, døre og ovenlys
SIDE 5 AF 9 Bygningsdele Indgangsdør med små vinduer til Restaurant Askepot Eksisterende vinduesparti 1. sal er med skydedørsparti til østvendt altan Yderdør med 2 ruder med 2 lags thermoglas Alle vinduer i opholdsrum er oplukkelige og med termoglas. Tagvinduer er udskiftet i forbindelse med tagrenoveringen til vinduer med termoglas. Eksisterende butiksvinduer er med et lag glas. Alle butiksvinduer med et lag glas foreslås udskiftet Eksisterende butiksdøre er med termoglas og uisoleret fylding. Terassedøre er med termoglas med 2-lags termoglas Alle vinduer i opholdsstuer er oplukkelige og med termoglas. Små oplukkelige vinduer i lagerrum til butikker er med to-lags termoglas. Kvistvinduer er oplukkelige med to-lags termoglas Vinduer i stueetage i lette facader er oplukkelige og med to-lags termoglas. Tagvinduer er udskiftet i forbindelse med tagrenoveringen til vinduer med termoglas. Yderdør med 2 ruder med 2 lags thermoglas Forslag 2: Vinduer foreslås udskiftet til nyt med termoglas Gulve og terrændæk Gulve mod kælder er med 18 cm. Baumadæk og fugefri belægning. Gulve mod krybekældre er iflg. tegning bjælkelag med lerindskud. I tilbygning til fælelshus er der terrændæk, antageligt isoleret med 150 mm polystyren. Kuldebro mellem dæk over kælder og det fri er isoleret med 4 skifter lecasten, som er pudset udvendigt, dog undtaget ved kældernedgange, hvor den murede ydervæg er ført til kældergulv. Kælder Der er ikke varmeinstallation i kældre, som derfor forudsættes som uopvarmede. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer. Der er dog ikke monteret aftræksventil fra bad. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er ikke mekanisk ventilation i lejemålene, kun naturlig aftræk fra køkken og bad.
SIDE 6 AF 9 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand I kælder under fælleshus er der en 250 l varmtvandsbeholder fælles for alle tre lejemål. Forbruget af varmt vand måles i hvert lejemål Brugsvandsrør og er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Der er ikke cirkulation på brugsvandet. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er uisolerede stigestrenge til 1. sal gennem stueetagen Svagt isolerede rør under kælderloft Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. El Andre elinstallationer Belysningsstandere ved P-plads er parklamper, hver med 150W lyskilde.
SIDE 7 AF 9 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1949 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 387 m² Opvarmet areal: 390 m² Anvendelse ifølge BBR: Anden bygning til fritidsformål Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: 17,50 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 4.303,00 kr. pr. år Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen Der er afregningsmåler på fjernvarmestikket i hvert lejemål. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 8 AF 9 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Hele lejemålet er erhverv 94 13.000 kr. Hele lejemålet er erhverv 83 11.500 kr. Hele lejemålet er fælleshus, BBR kode 590, fritidsanvendelse 210 29.000 kr.
SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Energikonsulent: Henrik Fritsdal Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A, 5000 Telefon: 82203500 Odense C E-mail: hfd@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: 06-04-2009 Energikonsulent nr.: 103192 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.