Dansk Kyst Konference 2011 Kolding, 21. og 22. september Invitation Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk
Dansk Kyst Konference 2011 Kolding, 21. og 22. september Invitation til Dansk Kystkonference Danmarks kyster rummer mange værdier og forskelligartede interesser. Det kræver koordinering og samarbejde, hvis den fremtidige anvendelse skal gå op i en højere helhed. Anlæggelse af en helhedsbetragtning på kysterne er central for løsningen af de naturmæssige, benyttelsesmæssige og beskyttelsesmæssige udfordringer, vi står overfor. For at vi alle fremadrettet kan arbejde ud fra en helhedsbetragtning, er der behov for en debat om og en fælles forståelse af, hvad begrebet dækker over. Kystdirektoratet inviterer derfor til Dansk Kystkonference 2011. Over to spændende og udfordrende konferencedage centralt placeret i landet på Comwell Kolding den 21. og 22. september 2011, byder vi velkommen til alle fagfolk og interessenter, der ønsker at udveksle viden, holdninger og erfaringer om de danske kyster. Konferencens oplægsholdere repræsenterer en bred vifte af fagligheder og vil tale under temaer som: Helhedsplanlægning for kyster i kommunerne, det danske kystlandskab og visionerne, erosion, oversvømmelse og klimatilpasning og, ikke mindst, værdien af smukkere kyster. Dansk Kystkonference 2011 arrangeres i samarbejde med Kolding Kommune, DANCORE og Kommunernes Landsforening (KL). På www.kyst.dk findes yderligere information om konferencen.
To indholdsrige dage Konferencen vil over to dage byde på sessioner, faglige oplæg, diskussioner og en ekskursion til Fjordbyen et byudviklingsområde ved Kolding Fjord. Alle sessioner vil blive afsluttet med plenumdiskussioner, der kan være med til at give svar på spørgsmål som: Hvordan får man gennemført en visionær kommunal helhedsplanlægning? Hvorfor er det vigtigt at tænke i helheder og planlægge for kysterne i en lang tidshorisont? Hvordan bruger vi eksisterende viden om påvirkningen af kysten, og er der eventuelt behov for nye værktøjer/viden? Hvordan sikres en god rådgivning i forbindelse med udførelse af kystbeskyttelse? Hvilken betydning har de mange værdier, der findes langs de danske kyster? Deltagerne på konferencen vil være personer med relevante faglige interesser i de danske kyster, og som arbejder med planlægning, udvikling, beskyttelse og brugen af kysterne. Konferencens oplægsholdere og ordstyrere er en række spændende personer med stor og bred faglig indsigt i emnerne. Derudover lægger vi op til, at der på konferencen bliver plads til udveksling af viden og erfaringer, og at der kan skabes dialoger og kontakter.
Program, 21. september 09:00 Registrering og kaffe 10:00 Velkomst v/ Transportministeren 10:15 Velkomst v/ Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune 10:25 Introduktion til programmet v/ CarlChristian MunkNielsen, Kystdirektoratet Session 1: Helhedsplanlægning for kysterne i kommunerne Chair: Carlo Sørensen, Kystdirektoratet 10:30 Juelsminde v/ Niels Rauff, Hedensted Kommune Hedensted Kommune har en plan for udviklingen af deres kyster. Hvilke visioner har de? Og hvordan implementerer de planen? 10:55 Hvidovre v/ Carsten Raad, Hvidovre Kommune Der er mange interessenter i kystzonen i en storby, hvilket øger presset for helhedsplanlægningen af kommunens kyst. Hvordan håndterer de dette? 11:20 Klimasamarbejde i Trekantsområdet v/ Morten Westergård, Middelfart Kommune Kommunerne i trekantsområdet samarbejder på tværs af kommunegrænser på klimaområdet. Hvilke gevinster er der ved et samarbejde? 11:45 Hjørring v/ Thomas Lomholt, Hjørring Kommune Hjørring Kommune har en klar politik for udviklingen af kystbeskyttelsen set ud fra et helhedsperspektiv. Hvordan kom de så langt? 12:10 Plenumdiskussion v/ Carlo Sørensen 12:30 Frokost
Session 2: Det danske kystlandskab og visionerne 13:30 100 års fokus på kysterne Chair: Henrik KnuthWintherfeldt v/ Michael Leth Jess, Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening blev oprettet for 100 år siden for at skaffe folk adgang langs de danske kyster. Hvilke visioner og initiativer har DN på fremtidens kyster? 13:55 National strategi for kystbeskyttelse v/ CarlChristian MunkNielsen, Kystdirektoratet Fremtidens kystbeskyttelse skal ske ud fra en strategi baseret på helhedsbetragtninger. Hvad er intentionerne i strategien, og hvad er de langsigtede mål? 14:20 Kystplaner ud fra en helhedsbetragtning v/ Mette Glarborg Bahrenscheer, NIRAS Der er store samfundsmæssige værdier langs de danske kyster. Hvordan identificerer og vægter man dem til brug for udarbejdelse af en kystplan? 14:45 Naturens syn på kysterne v/ David Trier Frederiksen, Naturstyrelsen Presset på de danske kyster er øget betragteligt. Hvilke visioner har Naturstyrelsen for kysternes udvikling, og hvordan anskuer de kysterne i en helhedsbetragtning? 15:10 Plenumdiskussion v/ Henrik KnuthWintherfeldt 15:30 Kaffe
Session 3: Erosion, oversvømmelse og klimatilpasning Chair: Birgit Paludan, Greve Kommune 16:00 Erosion af de danske kyster v/ Aart Kroon, Geografisk Institut, KU Vi har endnu ikke et erosionsatlas i Danmark. Geografisk Institut arbejder på at udvikle et, og de vil løfte sløret for, hvordan de gør, og hvilket produkt de vil levere. 16:20 Oversvømmelse af de danske kyster v/ Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet De danske kyster er blevet screenet for oversvømmelsesfaren. Hvad kom der ud af det, og hvad kan man bruge den viden til i kystplanlægningen? 16:40 Klimatilpasning i Danmark v/ Videncenter for Klimatilpasning Videncenter for klimatilpasning vil præsentere, hvilke informationer og værktøjer, som er under udvikling, eller allerede er tilgængelige på Klimatilpasning.dk. 17:00 Plenumdiskussion v/ Birgit Paludan 17:15 19:00 Fjordbyen byudvikling ved Kolding Fjord v/ Kolding Kommune Kolding Kommune arbejder med planer om at skabe et nyt byområde ved Kolding Fjord. Hvordan opnås en udvikling, som tager højde for de mange interesser, som findes i byens kystområde? 20:00 Festmiddag med efterfølgende musik
Program, 22. september 08:00 Morgenmad Session 4: Kystbeskyttelse 09:00 Klassificering af kysten som udgangspunkt for kystbeskyttelse og udvikling af kunstige kystlandskaber Chair: Jens Kirkegaard, DHI v/ Karsten Mangor, DHI Hvilken betydning har inddelingen af kysten i celler og klassificering af kysten mht. bølgeeksponering og ligevægtsorientering for valg af kystbeskyttelsestype og for mulighederne for etablering af stabile strande og kystlandskaber? 09:20 Optimering af kystbeskyttelse v/ Per Sørensen, Kystdirektoratet Kystbeskyttelsens effekt er en langtidseffekt. Hvordan designer man kystbeskyttelse ud fra en helhedstænkning om setback linjer, oversvømmelsestruede områder og levetid? 09:40 Kystbeskyttelse og kommunale kystplaner v/ Christian Helledie, COWI Hvordan rådgiver man kommunerne om kystbeskyttelsens effekt på langt sigt, og hvordan kan det tænkes ind i en kommunal kystudviklingsstrategi? 10:00 Plenumdiskussion v/ Jens Kirkegaard 10:30 Kaffe
Session 5: Værdien af smukkere kyster Chair: Mette Christensen, Hedensted Kommune 11:00 Værdifuld geologi i kystzonen v/ Merete Binderup, GEUS Hvilken værdi har den nationale naturarv langs kysterne? 11:10 Kystturisme v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Hvilken værdi har smukke kyster for turisterhvervet i Danmark? 11:20 Adgang til og langs kysterne v/ Trine Skov, Friluftsrådet Hvilken værdi tillægger Friluftsrådet en smuk kyst, og er det kun noget med adgang? 11:30 Havudsigt v/ Steen Nielsen, Dansk Ejendomsmæglerforening Hvor stor værdi tillægger huskøberne havudsigt? 11:40 Værdien af kystnatur v/ Hans Meltofte, DOF Hvilken værdi har kystnaturen og fuglelivet langs kysterne? 11:50 Samarbejde omkring kysterne v/ Karen Raagaard, Haderslev Kommune Integreret Kystzoneforvaltning. Hvordan kan det praktiseres? 12:00 Plenumdiskussion v/ Mette Christensen 12:45 Afrunding v/ Jesper Holt Jensen, Kystdirektoratet 13:00 Frokost Der tages forbehold for eventuelle ændringer i programmet
Smukkere kyster...
Praktiske informationer Tilmelding foregår via en formular på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk eller direkte http://borgere.kyst.dk/dkktilmelding.html, og tilmeldingsfristen er onsdag den 10. august 2011. Når vi har modtaget din tilmelding, fremsendes faktura elektronisk. Tilmeldingen er først endelig, når indbetalingen er registreret hos Kystdirektoratet, og en bekræftelse på tilmelding/betaling er modtaget fra Kystdirektoratet. Konferencen er momsfri. Prisen er kr. 3.200, pr. deltager. Deltagergebyret dækker: Deltagelse på konferencen Fuld forplejning inklusiv konferencemiddag onsdag aften med underholdning Overnatning på enkeltværelse Ekskursion til Fjordbyen i Kolding Poster præsentation (frivilligt) Eventuelle spørgsmål i forbindelse med konferencen og tilmelding rettes til Lone Lundsby Pedersen, Kystdirektoratet på mailadressen llp@kyst.dk og på telefon 99 63 63 69 eller Line Henriette Broen på mailadressen lhb@kyst.dk og på telefon 99 63 63 03.