Ansøgningsvejledning for Det syddanske Grøn Vækst program 1. Introduktion Når du skal i gang med at skrive en ansøgning til Grøn Vækst udvalget om tilskud, skal du orientere dig grundigt i Det syddanske Grøn Vækst programs indsatsområder samt de følgende bekendtgørelser (støtteordninger), samt de tilhørende retningslinjer. Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår Erhvervsudvikling Natur- og miljøprojekter Netværk, information og markedsføring Hvilken bekendtgørelse (støtteordning) du skal sætte dig ind i, afhænger af hvilken type projekt du ønsker støtte til. Hvis man vil søge om støtte til et større projekt, som strækker sig over et stort geografisk område og/eller flere indsatsområder, kan det blive nødvendigt at benytte flere bekendtgørelser (støtteordninger). I denne situation skal projektet deles op i flere delprojekter, som tager afsæt i hver sin bekendtgørelse (støtteordning). Det er vigtigt at afsætte god tid til en grundig forberedelse af ansøgningen og være forberedt på, at fra ansøgningen er afleveret til der evt. foreligger et tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen, kan der gå mere end 6 mdr. For at komme i betragtning til tilskud fra Det syddanske Grøn Vækst program og de regionale erhvervsudviklingsmidler er der en række betingelser, som skal være opfyldt: Projektet skal overordnet medvirke til at skabe vækst, udvikling og bedre miljø i den syddanske region. Projektet skal overordnet ligge inden for minimum et af Det syddanske Grøn Vækst programs indsatsområder: Udvikling og markedsføring af syddansk turisme, Oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for fødevareerhvervet, Naturkvalitet og - oplevelser eller Nye klimaløsninger - Energi og miljø. Projektet skal være additionelt. Det betyder, at de støttede aktiviteter skal være supplerende i forhold til den aktivitet, der vil kunne finde sted uden støtten. Ansøger må således som minimum erklære, at projektgennemførelsen ikke vil kunne ske i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden støtten. Der kan ikke gives støtte til opgaver, som offentlige myndigheder er pålagt at gennemføre ifølge dansk lov. Støttemodtager skal have den fornødne tekniske, økonomiske og organisatoriske styrke til at gennemføre projektet. Støttemodtager skal være en juridisk eller fysisk person, fx institutioner, foreninger herunder offentligt lignende, fonde, offentlige myndigheder og deltagere i netværk. Grøn Vækst udvalget ønsker at prioritere store sammenhængende satsninger og opfordrer mindre projekter til at undersøge mulighederne for samarbejde med andre mulige ansøgere. Projektperioden er normalt op til 2 år. Sidste mulighed for tilsagn er i efteråret 2013. Grøn Vækst udvalget vil tilstræbe, at projekternes EU-tilskud er på minimum 250.000 kr. Dette betyder, at projektets samlede budget bør være på minimum 500.000 kr. Grøn Vækst udvalget ønsker, at midlerne i Det syddanske Grøn Vækst program og de regionale erhvervsudviklingsmidler skal anvendes målrettet for at få den størst mulige effekt i form af fx ny innovation, nye jobs eller bedre miljø. Vi anbefaler, at potentielle ansøgere så tidligt som muligt tager en indledende drøftelse af projektidéen med medarbejdere i Grøn Vækst sekretariatet Mikkel Ditlefsen; mikkel.ditlefsen@regionsyddanmark.dk; tlf.: 76 63 82 01.
I beskrivelsen af projektet er det vigtigt at fokusere på projektets vigtigste effekter på indsatsområdets målsætninger. Du skal kunne beskrive projektets kvantitative og kvalitative effekter, hvem eller hvad der får nytte af projektet og hvordan det sikres, at denne nytte realiseres. Det er vigtigt at være omhyggelig med at beskrive projektets forventede effekter, da det indgår med en betydelig vægt i Grøn Vækst udvalgets beslutningsgrundlag for, hvilke projekter der skal modtage tilskud. For at hjælpe ansøger med at beskrive de forventede effekter, har grøn Vækst udvalget udarbejdet et supplerende ansøgningsskema for de fire indsatsområder, der skal udfyldes og vedlægges ansøgningen. De økonomiske rammer til at realisere Det Syddanske Grøn Vækst programs målsætninger består af midler fra EU s Landdistriktsprogram. Grøn Vækst udvalget råder frem til og med 2013 over ca. 69,4 mio. kr. via EU s landdistriktsprogram. Grøn Vækst midlerne bevilliges efter først til mølle princippet, det vil sige at midlerne ikke er reserveret til de enkelte ansøgningsrunder. Kommer der tilstrækkeligt mange kvalificerede ansøgninger i første ansøgningsrunde, så bevilliges i princippet alle midler. 2. Hvordan ansøger man? Ansøgeren udfylder det relevante ansøgningsskema, erklæringer og eventuelle projektbeskrivelser tilhørende den eller de bekendtgørelser (støtteordninger), man ønsker at søge under, samt det supplerende ansøgningsskema for Det syddanske Grøn Vækst program. Bekendtgørelsernes (støtteordningernes) ansøgningsskemaer findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Selvom vejledningerne til bekendtgørelserne fortæller, at ansøgningen har et antal ansøgningsfrister og skal sendes til NaturErhvervstyrelsen, skal ansøger ikke tage hensyn til dette. Ansøgningerne skal sendes til Grøn Vækst sekretariatet. Herefter varetager Grøn Vækst udvalget kontakten til NaturErhvervstyrelsen. Det supplerende ansøgningsskema findes på Region Syddanmarks hjemmeside. Dernæst udskrives ansøgningen, som skrives under, hvorefter den indsendes elektronisk til Grøn Vækst sekretariatet sammen et med følgebrev. Ansøgningen sendes til vaekstforum@regionsyddanmark.dk mærket Grøn Vækst. Følgende ansøgningsfrister er gældende for Det syddanske Grøn Vækst program: - 3. januar 2012-13. marts 2012-4. juni 2012-30. august 2012-3. januar 2013-13. marts 2013 Grøn Vækst sekretariatet tilbyder at afholde indledende møder med potentielle ansøgere. For at få afklaret, hvorvidt en projektidé ligger inden for Det Syddanske Grøn Vækst Programs indsatsområder, anbefaler vi, at potentielle ansøgere så tidligt som muligt tager en indledende drøftelse af projektidéen med medarbejdere i Grøn Vækst sekretariatet. 3. Indsatsområderne i Det Syddanske Grøn Vækst program 3.1. Udvikling og markedsføring af den syddanske turisme Turismen omfatter i Det syddanske Grøn Vækst program serviceerhverv inden for turismesektoren, herunder attraktioner, overnatningssteder og restaurationsbranchen. Det gælder både lange ophold og dagskorte besøg. Turismen er en erhvervsmæssig styrkeposition i Syddanmark og et vigtigt erhverv i landdistriktskommunerne. Syddanmark er Nordens største turistregion med 14,3 mio. årlige overnatninger. Størstedelen af overnatningerne er i landdistriktskommunerne. Turismen er et erhverv, hvor der forventes stigende beskæftigelse. Beskæftigelsen i turismen er steget 12,4 %. Samtidig er døgnforbruget pr. turist i den
syddanske turisme lav og de udenlandske overnatninger er faldende. Der er behov for udvikling af både turismeproduktet og markedsføringen af den syddanske turisme, hvis væksten skal fastholdes. Dette indsatsområde tager udgangspunkt i Bekendtgørelserne (støtteordningerne) Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår og Netværk, information og markedsføring Det syddanske Grøn Vækst program kan støtte to typer indsatser: Innovativ og nyskabende markedsføring af den syddanske turisme i landdistriktskommunerne. Den syddanske turisme skal markedsføres bedre, f.eks. gennem øget brug af ny teknologi og sociale medier. Udvikling af nye kvalitetsoplevelser i landdistriktskommunerne, som løfter indtjeningen i det syddanske turismeerhverv i landdistrikterne. Eksempler Udvikling af mindre turistaktiviteter Rekreativ infrastruktur og overnatningsmuligheder i mindre målestok Markedsføring af turistprodukter for området Målsætninger Det syddanske Grøn Vækst program har følgende målsætninger, som Grøn Vækst udvalget ønsker at opnå i 2015. Strategisk målsætning Højere værditilvækst i turismen i de syddanske landdistriktskommuner Delmål 10 % stigning i det gennemsnitlige døgnforbrug hos turister i forhold til 2010 15 % vækst i antallet af beskæftigede inden for turismen i forhold til 2010 3.2. Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet Fødevareerhvervet omfatter i det syddanske Grøn Vækst program virksomhederne i hele værdikæden fra jord til bord. Oplevelsesbaseret forretningsudvikling er integration af oplevelser i fødevareprodukterne med henblik på at skabe øget merværdi. Fødevareerhvervet er en anden erhvervsmæssig styrkeposition i Syddanmark og særlig i mange landdistriktskommuner. Beskæftigelsen i hele værdikæden i fødevareerhvervet udgør 18 % af den samlede private beskæftigelse i Syddanmark. Men beskæftigelsen er under pres. På 10 år er der sket et fald på 10.000 beskæftigede i fødevareerhvervet i Syddanmark. Oplevelsesøkonomien er et potentiale for ny vækst i fødevareerhvervet. Analyser fra Erhvervsog Byggestyrelsen viser, at efterspørgslen efter oplevelser vokser og er et vigtigt konkurrenceparameter i den globale konkurrence. Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet er en udviklingsmulighed for det syddanske fødevareerhverv. Dette indsatsområde tager udgangspunkt i bekendtgørelserne (støtteordningerne): Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår, Erhvervsudvikling og Netværk, information og markedsføring. Det syddanske Grøn Vækst program kan støtte følgende indsatser: Virksomhedssamarbejder, netværk og kompetenceudvikling, der bidrager til ny vækst og produktudvikling i fødevareerhvervet gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling.
Eksempler Netværksaktiviteter Fælles faciliteter til formidling af fødevareoplevelser Udviklings- og demonstrationsprojekter i fødevareerhvervet Målsætninger Det syddanske Grøn Vækst program har følgende målsætninger, som Grøn Vækst udvalget ønsker at opnå i 2015. Strategisk målsætning Højere værditilvækst i fødevareerhvervet i Syddanmark Delmål 5 % produktivitetsstigning i fødevareerhvervet i forhold til 2010 5 % flere produkt- og procesinnovative virksomheder i fødevareerhvervet i forhold til 2010 3.3. Naturkvalitet og -oplevelser Naturkvalitet i det syddanske Grøn Vækst program omfatter natur med stor biodiversitet og landskabsværdi. Naturoplevelser omfatter oplevelser i den syddanske natur. Naturens tilgængelighed handler både om den fysiske adgang til området og om informationen til de besøgende i naturområderne. Det syddanske Grøn Vækst program vil gerne fremme projekter, der integrerer hensynet til naturen med offentlighedens adgang og erhvervslivets vækstmuligheder. Syddanmark har varierede naturområder af høj kvalitet som Vadehavet, hedelandskabet i Midtjylland, isrands- og fjordlandskabet i Østjylland, samt øhavet og godslandskaberne på Fyn. Syddanmark har desuden mange sammenhængende vandreruter som Øhavsstien, Gendarmstien, Hærvejen, Nordsøstien og kyst-til-kyst stien. Både forbedring af naturkvaliteterne i de syddanske naturområder og forbedringen af tilgængeligheden til naturen vil styrke den syddanske natur. For eksempel angiver 40 % af de udenlandske turister i Danmark, at adgangen til vandreruter er afgørende for deres valg af feriested. Synliggørelse og forbedringer af vandreruterne er derfor også et vigtigt potentiale for turismen. Dette indsatsområde tager udgangspunkt i bekendtgørelsen (støtteordningen) Natur- og miljøprojekter. Det syddanske Grøn Vækst program kan støtte følgende indsatser: Naturprojekter, der bidrager til nye oplevelser og forbedret adgang til den syddanske natur og vandreruter Forbedring af biodiversiteten i regionens naturområder Eksempler Planlægning af natur- og miljøprojekter Særlige levesteder for dyrearter Græsningsprojekter Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø Udviklings- og demonstrationsprojekter i jordbruget Målsætninger Det syddanske Grøn Vækst program har følgende målsætninger, som Grøn Vækst udvalget ønsker at opnå i 2015. Naturkvalitet og -oplevelser Strategisk målsætning Forbedret naturkvalitet og bedre tilgængelige oplevelser
Delmål 10 % flere benytter sig af naturens oplevelser i Syddanmark i forhold til 2010 Større biodiversitet i den syddanske natur 3.4. Nye Klimaløsninger - Energi og Miljø Det er nødvendigt at få stabiliseret atmosfærens indhold af CO2 for at begrænse konsekvenserne, som klimaforandringerne ellers vil få lokalt og globalt. Det kan se gennem energibesparelser og -effektiviseringer, samt omlægning af energiproduktionen, så en højere andel af energi produceres af vedvarende energikilder. Samtidig skal bolig-, erhvervs- og jordbrugsområder og veje tilpasses f.eks. højere vandstande og hyppigere skybrud for at forebygge og afbøde klimaforandringerne. Det er nødvendigt at få stabiliseret atmosfærens indhold af CO2 for at begrænse konsekvenserne, som klimaforandringerne ellers vil få globalt. Klimaforandringerne medfører langt hyppigere og mere ekstreme vejrforhold, som er dyre for samfundet, erhvervet og borgerne. Der er behov for at arbejde med klimatilpasning for at imødekomme fremtidens vejrforhold. Det er desuden vigtigt for bosætningen i landdistrikterne, at der udvikles og etableres nye energisystemer. I landdistrikterne er det ikke muligt at koble sig på byernes fællesløsninger. Derfor skal der findes nye løsninger, så det prismæssigt er lige så attraktivt at bo landet som i byerne. Dette indsatsområde tager udgangspunkt i bekendtgørelserne (støtteordningerne Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår, Natur- og miljøprojekter og Erhvervsudvikling). Det syddanske Grøn Vækst program kan støtte følgende indsatser: Nyskabende og innovative udviklings- og planlægningsaktiviteter, der har til formål at reducere landdistriktskommunernes CO2-udledning og sikre klimatilpasning. Projekterne skal fungere som rugekasse for nye og innovative løsninger. Grønne samarbejdsprojekter, der skal fremme grønne løsninger på tværs af landdistriktskommunerne Demonstrations- og udviklingsprojekter vedr. klima og klimatilpasningen inden for jordbruget Eksempler Etablering af nye eller bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter af betydning for levevilkårene i landdistrikterne Etablering af netværk, der kan styrke samarbejde og sociale relationer i landdistrikterne Udviklings- og demonstrationsprojekter i jordbruget Målsætninger Det syddanske Grøn Vækst program har følgende målsætninger, som Grøn Vækst udvalget ønsker at opnå i 2015. Strategisk målsætning De syddanske kommuner skal være blandt Danmarks mest klimavenlige og klimatilpassede Delmål % reduktion i CO2-udledningen i de syddanske kommuner i 2015 i forhold til 2005 Minimere effekterne af klimaforandringerne gennem klimatilpasning
4. Medfinansiering Midlerne fra EU s Landdistriktsprogram skal medfinansieres krone-til-krone med danske midler fra regionen, kommuner, offentlige institutioner eller de af NaturErhvervstyrelsen godkendte medfinansieringsmuligheder. Søger man indenfor indsatsområdet Udvikling og markedsføring af den syddanske turisme kan halvdelen af den danske offentlige medfinansiering finansieres via de regionale erhvervsudviklingsmidler. Den øvrige halvdel af den danske offentlige medfinansiering kan finansieres via kommunale midler. Søger man indenfor indsatsområderne Naturkvalitet og -oplevelser og/eller Nye Klimaløsninger - Energi og Miljø kan den danske offentlige medfinansiering finansieres hos den eller de kommuner, hvor projektet har aktiviteter. Søger man indenfor indsatsområdet Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet skal ansøger selv yde en femtedel medfinansiering. Den danske offentlige medfinansiering kan finansieres henholdsvis med en femtedel fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og en femtedel kommunale midler. Det syddanske Grøn Vækst programs midler finansierer de resterende to femtedele. Medfinansiering fra andre offentlige myndigheder Ansøger kan søge om medfinansiering til deres projekter hos andre offentlige myndigheder. Forneden findes en række eksempler på andre offentlige myndigheder, der kan medfinansiere projekter under støtteordningerne. Bemærk, at listen ikke er endelig. Midler fra Staten f.eks. Miljøministeriets ø-støttemidler Socialministeriets landdistriktspulje Socialministeriets pulje til områdefornyelse Indenrigs- og sundhedsministeriets puljer Statens Kunstfond Andre offentlige midler f.eks. Promille og produktionsafgiftsfondene (f.eks. Fonden for økologisk landbrug) Arbejdsmarkedets feriefond Lokale- og anlægsfonden Friluftsrådet Nordisk Kulturfond Tips og Lotto midler Foreninger og selskaber der er delvis offentligt finansieret f.eks. Lokale turistforeninger Lokale erhvervsudviklingsselskaber Bemærk, kun når midlerne går til et almennyttigt formål kan de betragtes som offentlige midler. Afhængig af, hvilken bekendtgørelse (støtteordning) projektansøgningen tager afsæt i, kan Det syddanske Grøn Vækst programs midler udgøre op til 50 % af de støtteberettigede udgifter. Udgør Grøn Vækst midlerne 50 % af de støtteberettigede udgifter, skal den øvrige danske offentlige medfinansiering udgøre de resterende 50 %.
HUSK at midlerne fra Det syddanske Grøn Vækst program skal medfinansieres krone-tilkrone med andre offentlige midler. Ønsker man medfinansiering fra en kommune eller anden side, er det vigtigt at opnå denne, inden ansøgningen sendes til Grøn Vækst sekretariatet. Det er muligt i visse tilfælde at dispensere fra denne regel, dog vil ansøgningen ikke blive behandlet af Grøn Vækst udvalget med mindre medfinansieringsgrundlaget er sandsynliggjort. For at kunne ansøge om midler skal ansøgere typisk være offentlige eller offentligt lignende og private institutioner, offentlige myndigheder, organisationer, fonde samt virksomheder og deltagere i netværk og i visse tilfælde privatpersoner. 5. Beskriv projektets effekt I din beskrivelse af projektet er det vigtigt at fokusere på projektets vigtigste effekter på indsatsområdernes målsætninger. Du skal kunne beskrive projektets kvantitative og kvalitative effekter, hvem der får nytte af projektet og hvordan det sikres, at denne nytte realiseres. Til støtte for din beskrivelse, er der i det supplerende Grøn Vækst ansøgningsskema formuleret en række spørgsmål, som kan hjælpe dig til at redegøre for, hvilken effekt dit projekt har på de specifikke indsatsområder. 6. Ansøgningsprocedure Grøn Vækst udvalget er indstillingsorgan for EU s Landdistriktsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler. Grøn Vækst udvalget indstiller til henholdsvis NaturErhvervstyrelsen om EU s Landdistriktsmidler og Regionsrådet om de regionale erhvervsudviklingsmidler. Grøn Vækst midlerne er statsstøtte og statsstøtte må ikke fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller produktioner. Derfor skal ansøgere være opmærksomme på EU s statsstøtteregler såfremt, der deltager private virksomheder i projektet eller hvis projektet på anden måde kan anses for at være konkurrenceforvridende. Dog kan visse aktiviteter under LAG-bekendtgørelserne godt betegnes som konkurrenceforvridende. Der findes desuden undtagelsesbestemmelser, der gør det muligt at støtte alligevel bl.a. de minimis-reglen og supergruppefritagelsesforordningen. Undtagelsesbestemmelserne giver mulighed for at yde forskellige maksimale støttesatser alt efter projekternes aktiviteter, eventuelle virksomheders størrelse og deres geografiske placering. 7. Hvem kan være ansøger? Med afsæt i programmets fokusering på grøn vækst, kan offentlige eller offentligt lignende og private institutioner, offentlige myndigheder, organisationer, foreninger, fonde, samt virksomheder og deltagere i netværk LAG-bekendtgørelserne er de eneste som kan støtte enkeltpersoner. Hvem der kan være ansøger, afhænger af hvilken bekendtgørelse (støtteordning), der søges under. Her er kravene for de enkelte bekendtgørelser (støtteordninger): 7.1 Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår (LAG-bekendtgørelserne) Tilskud kan søges af foreninger, enkeltpersoner, virksomheder, organisationer, almennyttige sammenslutninger og offentlige myndigheder. Dog kan tilskud til fornyelse af landsbyer ikke søges af enkeltpersoner og virksomheder. Under LAG-bekendtgørelserne er der ikke mulighed for at søge tilskud til projekter, der udelukkende omhandler kompetenceudvikling, informationskampagner, analyser og
undersøgelser. Det er kun bestyrelserne for de lokale aktionsgrupper, der kan gennemføre sådanne projekter. 7.2 Erhvervsudvikling Udviklingsprojekter For at der kan ydes tilskud til et udviklingsprojekt, skal projektet gennemføres som et samarbejde, der mindst skal omfatte en primær jordbrugsproducent inden for jordbrug og en anden part, der ikke er primærproducent inden for jordbrug. Demonstrationsprojekter Tilskud til demonstrationsprojekter kan ydes til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, organisationer og foreninger vedrørende det primære jordbrug og forarbejdningsvirksomheder. 7.3 Netværk, information og markedsføring Denne Bekendtgørelse (støtteordning) skelner mellem tilsagnshaver og netværksdeltagere. Tilsagnshaver Mindre fødevarevirksomheder, andre virksomheder, organisationer og foreninger kan søge om tilsagn til tilskud til netværksaktiviteter. Der kan kun være én tilsagnshaver pr. projekt. Tilsagnshaver modtager tilsagnet og tilskuddet og fungerer som projektkoordinator for fødevarenetværket og netværksaktiviteterne. Ved mindre virksomheder forstås små og mellemstore cvr-registrerede virksomheder, der beskæftiger under 250 personer. Fødevarevirksomheder: Omfatter både primære jordbrugere og virksomheder, der forarbejder fødevarer. Andre virksomheder: Omfatter blandt andet konsulentvirksomheder fx i form af landbrugs- og fødevarekonsulenter m.fl. Organisationer og foreninger: Omfatter blandt andet eksisterende fødevarenetværk, turistorganisationer, andre lokalforeninger m.fl. Netværksdeltagere Fødevarenetværket kan bestå af mindre fødevarevirksomheder, andre virksomheder eller foreninger der deltager i netværksaktiviteterne. Det er et krav, at netværket omfatter mindst to mindre fødevarevirksomheder. Netværksdeltagerne modtager ikke tilskud, men drager til gengæld nytte af netværksaktiviteterne via kompetenceudvikling, erfaringsudveksling og samarbejde. Information og Markedsføring Kun producentsammenslutninger er tilskudsberettiget under denne del af ordningen. En producentsammenslutning skal bestå af mindst to virksomheder, der på ansøgningstidspunktet skal være autoriserede til at producere under EU s BGB- eller BOB ordning. Det er producentsammenslutningen, der skal afholde projektets udgifter. Der kan ikke ydes tilskud til erhvervs- og brancheorganisationer, der derfor ikke kan være medlem af en producentsammenslutning. 7.4 Natur- og miljøprojekter Ansøgere kan være private lodsejere, private virksomheder, offentlige virksomheder, fonde, foreninger, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber.
Ansøgere til udarbejdelse af naturplaner skal være ejer eller forpagter af den jordbrugsbedrift, som naturplanen vedrører. 8. Hvad kan der ikke søges tilskud til? I vejledningerne til hver bekendtgørelse (støtteordning) er der udførligt beskrevet, hvad der gives tilskud til. Grøn Vækst udvalget kan ikke yde tilskud til aktiviteter, som ikke kan støttes under de nævnte bekendtgørelser (støtteordninger). Dette forhold gælder uanset om aktiviteterne kan siges, at falde ind under et eller flere af de fire indsatsområder i Det syddanske Grøn Vækst program. Derudover kan kun aktiviteter, som falder ind under Det syddanske Grøn Vækst programs indsatsområder støttes. Ansøgningerne vil blive prioriteret i henhold til i hvor høj grad de lever op til Det syddanske Grøn Vækst programs målsætninger. 9. Hvilke dokumenter skal du anvende? For at kunne udarbejde en god ansøgning er det ansøgers ansvar at sætte sig grundigt ind i nedenstående bekendtgørelser (støtteordninger), samt de tilhørende vejledninger og dokumenter: Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne Erhvervsudvikling Natur og miljø projekter Netværk, information og markedsføring Ud over at skulle udarbejde det nævnte ansøgningsmateriale, som kræves under de enkelte bekendtgørelser (støtteordninger), skal ansøger desuden udfylde det supplerende ansøgningsskema, som vedrører Det syddanske Grøn Vækst program. I dette ansøgningsskema skal ansøger redegøre for, hvorledes projektet er med til at opfylde de målsætninger, som er opstillet for Det syddanske Grøn Vækst program. 10. Den videre proces Ansøger udfylder det elektroniske ansøgningsskema og øvrige ansøgningsmateriale til de bekendtgørelser (støtteordninger), som man ønsker at søge under; Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår, Erhvervsudvikling, Netværk, information og markedsføring eller Natur- og miljøprojekter, samt det supplerende ansøgningsskema for Det syddanske Grøn Vækst program. Det supplerende ansøgningsskema for Det syddanske Grøn Vækst program findes på Region Syddanmarks hjemmeside. Dernæst indsendes ansøgningsskemaerne elektronisk til Grøn Vækst sekretariatet: vaekstforum@regionsyddanmark.dk mærket Grøn Vækst. Dernæst behandles ansøgningen af Grøn Vækst sekretariatet, som indstiller til Grøn Vækst udvalget om afslag eller tilsagn. Gives der tilsagn sendes ansøgningen videre til NaturErhvervstyrelsen som foretager legalitetskontrol af ansøgningen. Altså, overholder ansøgningen retningslinjerne for de nævnte bekendtgørelser (støtteordninger). Først herefter vil ansøger modtage et eventuelt tilsagn om støtte. Søges der under LAG-bekendtgørelserne (støtteordningerne) er det de berørte lokale aktionsgrupper som indstiller ansøgningen til NaturErhvervstyrelsen. Dog skal ansøgningen stadigvæk behandles i Grøn Vækst udvalget. Derfor er det en god idé at involvere de berørte lokale aktionsgrupper, så tidligt i ansøgningsprocessen som muligt. Illustration af sagsgangen for ansøgninger til Det syddanske Grøn Vækst program
Ansøgning Region Syddanmark modtager ansøgninger Grøn Vækst sekretariatet Består af Vækstforums sekretariatsgruppe, 4 kommunale repræsentanter fra natur- og miljøafdelinger og to LAG-repræsentanter Grøn Vækst udvalget Vækstforum og 2 kommunale repræsentanter Tilsagn eller afslag Natur- Erhverv Projekter under LAG-bek. 2 ugers høring af berørte LAG er Orientering af berørte LAG er om sekretariatets indstilling Berørte LAGbestyrelser Den grønne boks vedrører kun ansøgninger under LAG-bekendtgørelserne.