Statistikdokumentation for Børnefamilieydelse og børnetilskud 2015 4. kvartal 1 / 11
1 Indledning Formålet med statistikken om børneydelser er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amter og kommuner (indtil 2006) - fra 2007 regioner, landsdele og kommuner). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden 1987. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning. EF-forordning 1408 vejledning om EF-reglerne om familieydelser (Den Sociale Sikringsstyrelse 1997/2002). 2 Indhold Statistikken omhandler alle børn, og familier med børn, der modtager børnefamilieydelse (børnecheck), ungeydelse og børnetilskud, fordelt på kommune, region og landsdel i Danmark, samt tilskuds art. Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 15 år uafhængig af indkomstforhold. Ungeydelsen tildeles familier med børn i alderen 15-17 år. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister (dog ikke hvis førtidspension er tilkendt efter 1. januar 2003), børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. 2.1 Indholdsbeskrivelse Statistikken beskriver udbetalingen af Børne- og ungeydelser samt børnetilskud til familier. 2.2 Grupperinger og klassifikationer Kommuner, Regioner og Landstotal. 2.3 Sektordækning Ikke relevant for denne statistik. 2.4 Begreber og definitioner Beløb: Størrelsen af det udbetalte beløb. Børn: Antal børn der er berettiget til tilskud. Familier: Antal familier der modtager tilskud. 2.5 Enheder Område, Tilskuds art. 2 / 11
2.6 Population Alle børn og familier der modtager eller anden form for børnefamilieydelse eller børnetilskud. 2.7 Geografisk dækning Danmark. 2.8 Tidsperiode 1. kvartal i året. 2.9 Basisperiode Ikke relevant for denne statistik. 2.10 Måleenhed Antal modtagere. 2.11 Referencetid 01-10-2015-31-12-2015 2.12 Hyppighed Hyppigheden er årlig men kun for 4. kvartal. En tilnærmet årsstatistik - uden fordeling på variable - udarbejdes, men den er skønsmæssig for antal modtagere af børne- og ungeydelse samt børnetilskud i alt og tilskud i alt. Denne statistik anvendes kun internt i. 2.13 Indsamlingshjemmel og EU regulering Lov om 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000. Der findes ingen EU regulering på denne statistik. 2.14 Indberetningsbyrde Respondentbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles via KMD Børneydelse. 3 / 11
2.15 Øvrige oplysninger I hver årsartikel til Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen fandtes fyldige redegørelser af lovgrundlaget herunder eventuelle ændringer i lovgrundlaget siden det foregående år. Fra og med statistikken for 4. kvartal 2006, bliver denne artikel ikke længere publiceret; hovedtal vil i stedet være tilgængelige i Statistikbanken: www.statistikbanken.dk. På Pensionsstyrelsens hjemmesiden (fra januar 2010) findes tal og satser for børnetilskud samt lovstof, se www.pensionsstyrelsen.dk. På Skatteministeriets hjemmeside findes tal og satser, lange tidsserier samt lovgivning om børnefamilieydelse, se www.skm.dk. 3 Statistisk behandling Statistikken bliver indsamlet direkte fra KMD system (børneydelsesregister) til udbetalinger, for 4. kvartal i året. Den samlede kvalitet er god, da alle oplysninger kommer fra udbetalingsregistret, hvor der er fuld dækning. Data kommer direkte ind via CEMOS. Herefter bliver det fejlsøgt maskinelt, hvor der kan være enkelte dubletter som sorteres fra. Der laves ikke yderligere korrektioner af data. Data lægges i statistikbanken via Moduldata, og der laves en nyt fra DST. 3.1 Kilder KMD system (børneydelsesregister) til udbetalinger. 3.2 Indsamlingshyppighed Hyppigheden er årlig men kun for 4. kvartal. 3.3 Indsamlingsmetode Registeroplysninger direkte fra KMD. 3.4 Datavalidering Den samlede kvalitet er god, da alle oplysninger er fra et udbetalingsregister med fuld dækning. Materialet bliver fejlsøgt maskinelt. 3.5 Databehandling Data kommer direkte fra KMD-system (børneydelsesregister) til udbetalinger og ind via CEMOS. Herefter er er en maskinel fejlsøgning, hvor der kan være enkelte dubletter som sorteres fra. Data lægges i Statistikbanken via Moduldata, og der laves en Nyt fra DST. 3.6 Korrektion Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede beskrives under datavalidering og databehandling. 4 / 11
4 Relevans Brugere af denne statistik, er diverse ministerier, styrelser, Lovmodellen, Kommunernes Landsforening, kommuner og forskere. Statistikken bliver anvendt internt i. Kommunerne bruger den bl.a. til budgettering. Der er ikke noget brugerudvalg tilknyttet statistikken. 4.1 Brugerbehov Brugere: Social- og Integrationsministeriet Pensionsstyrelsen Skatteministeriet Lovmodellen Kommunernes Landsforening Kommuner Forskere i øvrigt Anvendelsesområder: Interne formål i : Samkørsel med andre statistikområder Statistikbanken Budgettering i kommunerne, Kommunernes Landsforening Vurdering af loven om børnetilskud (Pensionsstyrelsen) og loven om børnefamilieydelse (Skatteministeriet) 4.2 Brugertilfredshed Den bliver ikke præsenteret på brugerudvalg etc. 4.3 Fuldstændighed af data Ikke relevant for denne statistik. 5 Præcision og pålidelighed Dækningsgrad: Alle kommuner er omfattet. Kvalitet af variable: De variable, der betyder noget for udbetaling af børnetilskud og/eller børnefamilieydelse, er af meget god kvalitet. Det er disse variable, som indgår i statistikken. De variable, der ikke benyttes i beregninger for tildeling af børnetilskud/børnefamilieydelse, kan have ringe kvalitet. Der er ingen stikprøveusikkerhed, da det er en totaltælling. 5 / 11
5.1 Samlet præcision Den samlede pålidelighed er meget god, da alle oplysninger er fra et udbetalingsregister med fuld dækning. Materialet bliver fejlsøgt først og fremmest maskinelt men også manuelt med rettelser. Kommunerne har mulighed for at melde tilbage, hvis tallene ikke stemmer med kommunens, og det sker stort set ikke i praksis. 5.2 Stikprøveusikkerhed Ikke relevant for denne statistik. 5.3 Anden usikkerhed Dette må anses for meget begrænset, da det er et totaludtræk fra kommunernes udbetalingssytem. 5.4 Kvalitetsstyring følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer. 5.5 Kvalitetssikring følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres. 5.6 Kvalitetsvurdering Den samlede kvalitet er god, da alle oplysninger er fra et udbetalingsregister med fuld dækning. 5.7 Revisionspolitik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis. 5.8 Praksis for revisioner Der offentliggøres kun endelige tal. 6 / 11
6 Aktualitet og punktlighed Statistikken publiceres normalt et halvt år efter tællingsdagen. 6.1 Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal Der udgives kun endelige tal. Statistikken udkommer årligt, men kun for 4. kvartal. 6.2 Publikationspunktlighed Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. 7 Sammenlignelighed Før 1987: Sammenligneligheden er god på totaler for børnetilskud+ungdomsydelse før 1987 sammenlignet med børnetilskud+børnefamilieydelse efter 1987. Tallene kan sammenlignes tilbage til '70erne. Efter 1987: Sammenligneligheden er god tilbage til 1987, hvor loven blev ændret. Det er muligt at følge hver type ydelse tilbage til 1987. 7.1 International sammenlignelighed Der findes ingen internationale standarder eller statistikker udgivet af internationale organisationer, der umiddelbart kan sammenlignes med denne statistik. 7 / 11
7.2 Sammenlignelighed over tid Før 1987 Sammenligneligheden er god på totaler for børnetilskud+ungdomsydelse før 1987 sammenlignet med børnetilskud+børnefamilieydelse efter 1987. Tallene kan i hvert fald sammenlignes tilbage til '70erne. Efter 1987 Sammenligneligheden er meget god tilbage til 1987, hvor loven blev ændret. Det er muligt at følge hver type ydelse tilbage til 1987. Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Satsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-2 årige, 3-6 årige og 7-18 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik. Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse. Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret (dog ikke, hvis der er tilkendt førtidspension efter den 1. januar 2003). Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret. Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken. Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. Fra 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud. Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. Fra 2007 er udbetaling af flerbørnstilskud således ændret at tilskuddet kun udbetales til det 2. barn og ved trillinger kun til 2. og 3. barn. Fra juli 2011 blev der indført en ungeydelse for de 15-17 årige. Således er aldersgruppen for de 7-18 årige ændret til 7-14 år. Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig. Ydelserne aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 712.600 kr. (topskattegrundlaget). 8 / 11
7.3 Sammenhæng med anden statistik Børnetilskud/børnefamilieydelse ydes til børn og ekstra børnetilskud til familier. Derfor kan statistikken være vanskelig at sammenligne med andre statistikker, som kan have en anden tællingsenhed (fx personer i husstanden, husstand, bolig osv.). Børnetilskuds- og børnefamilieydelsesregisteret har siden 1982 indeholdt personnumre (cpr på tilskudsmodtager, dvs. oftest moderen), hvilket gør det muligt at foretage sammenkørsler og sammenholde med andre statistikker. Der findes ikke sammenlignelig statistik vedr. børnefamilieydelse og børnetilskud i Danmark, men i befolkningsstatistikken findes der tal for børn i alderen 0 til 17 år. Ligeledes i statistikken om husstande og familier kan man finde tal for antal familier i Danmark. 7.4 Intern konsistens Ikke relevant for denne statistik. 8 Tilgængelighed Statistik om børneydelser offentliggøres i: Nyt fra Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger Statistikbanken Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt samt Social Tryghed i de nordiske lande udgivet af NOSOSKO Københavns Statistiske Årbog Aarhus kommunes Statistiske Årbog Aalborg kommunes Statistiske Årbog Odense kommunes Statistiske Årbog. 8.1 9.1 Udgivelseskalender Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden. 8.3 9.3 Udgivelsespolitik - brugeroplysning Statistikker offentliggøres altid kl. 09:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet. Temapublikationer mv. kan offentliggøres på andre tidspunkter af dagen. Rigsstatistikeren kan beslutte, at sådanne publikationer kan udleveres før udgivelsestidspunktet, fx til interessenter og pressen. 8.2 9.2 Udgivelseskalender - adgang Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender. 8.4 NYT/Pressemeddelelse Der udgives en NYT årligt med endelige tal for 4. kvartal. 9 / 11
8.5 Publikationer Statistisk Årbog: Statistisk Årbog Statistisk Tiårsoversigt: Statistisk Tiårsoversigt 8.6 Statistikbanken BTS44 BTS55 BTS66 8.7 Adgang til mikrodata Grundmaterialet er et datasæt for 4. kvartal hvert år med grundoplysninger, som opbevares tyve år i, men indtil for nogle år siden blev materialet kun opbevaret fem år i Danmarks Statistik. Derefter afleveres disse til Statens Arkiver (dvs. Rigsarkivet). Denne procedure er fulgt siden børnetilskuds- og børnefamilieydelsesregisteret blev oprettet i 1982. 8.8 Anden tilgængelighed Det er muligt mod betaling at få lavet særkørsler. 8.9 Diskretioneringspolitik I den endelige statistik indgår ingen individoplysninger. Der foretages ingen diskretionering. 8.10 Diskretionering og databehandling Der diskretioneres ikke. 8.11 Reference til metodedokumenter Statistikken om børnefamilieydelse og børnetilskud er dokumenteret i s nyeste edb-værktøj. I hver årsartikel til Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen findes fyldige redegørelser af lovgrundlaget herunder eventuelle ændringer i lovgrundlaget siden det foregående år. Det seneste nummer er i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, 2006:5, 27.marts 2006 (Statistiske Efterretninger), Børnefamilieydelse og børnetilskud 4.kvt. 2005. Fra og med statistikken for 4. kvartal 2006, bliver denne artikel ikke længere publiceret; hovedtal vil i stedet være tilgængelige i Statistikbanken: Statistikbanken. Se også en variabelliste med definitioner på Dokumentation Klik Times, Klik emnegruppen Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Klik Børnefamilieydelse og børnetilskud. 8.12 Dokumentation af kvalitetssikring Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i deltajeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet. 10 / 11
9 Administrative oplysninger Administrativt er statistikken placeret i kontoret Velfærd. Den statistikansvarlige er Nonnie Westphall, tlf. 39 17 31 02, e-mail: new@dst.dk 9.1 Organisation 9.2 Kontor, afdeling Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik 9.3 Kontaktpersonens navn Nonnie Westphall 9.4 Kontaktpersonens funktion Statistikansvarlig 9.5 Adresse, 9.6 E-mailadresse new@dst.dk 9.7 Telefonnummer 39 17 31 02 9.8 Faxnummer 39 17 39 99 11 / 11