Netværksmøde for halledere i Thisted Kommune, Benchmarking og optimering af driften 22. september 2016 Peter Forsberg Analytiker og ph.d. Idrættens Analyseinstitut/ Syddansk Universitet T: 40885279 E: peter.forsberg@idan.dk Tendenser, tal og måling på idrætsog facilitetsområdet
PROGRAM Forskningsprojekt om fremtidens idrætsfaciliteter Baggrund og indhold Idrætsvaner og idrætsfaciliteter Brug, benyttelse og udvikling hvem har bolden? Fremtidens idrætshaller i Thisted Kommune
DATA ER VIGTIGE PEJLEMÆRKER Undersøgelser er tilgængelige i idrættens vidensbank (www.idan.dk) Følg med på idan.dk
Postulater Idrætsfaciliteters ve og vel er bundet op på foreningers ve og vel Ledere i idrætsfaciliteter bruger (langt) flere kræfter på drift og vedligehold end aktiviteter De færreste faciliteter har en vision for, hvor de vil være om ti år samt en konkret plan for at nå der til Vi diskuterer det til slut
FORSKNINGSPROJEKT Drift, ledelse og organisering af idrætsfaciliteter Samarbejde mellem Idrættens Analyseinstitut og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet 3-årigt forskningsprojekt støttet af TrygFonden og Lokale og Anlægsfonden Kvalificere kommuner og idrætsfaciliteters beslutningsgrundlag i arbejdet med at udvikle og optimere idrætsfaciliteter og deres anvendelse Styrke det faglige grundlag for såvel eksisterende som nye uddannelses- og efteruddannelsestilbud Udvikle ledelsesværktøjer til at assistere ledere af idrætsfaciliteter med at optimere driften af den enkelte facilitet ud fra facilitetens lokale forudsætninger og målsætninger Hvad er jeres facilitets målsætning, vision, drømmescenarie?
BENCHMARKING SOM LEDELSESVÆRKTØJ Fra hverdag til drømmescenarie er svært pejlemærker kan holde kursen mod drømmescenariet Benchmarking er/kan være: Støtte til at komme fra A til B Systematiske sammenligninger af performance over tid baseret på målinger (af data) Strategi 1 Strategi 2 Strategi 3 At lære af de bedste på ét område med henblik på selv at blive bedre (særligt relevant i det offentlige) T1: Er vi på rette vej? Et analyse- og dialogredskab som kan øge erfaringsudveksling i et idrætsanlæg/mellem idrætsanlæg og øge lederes bevidsthed om egen situation/udvikling T2: Er vi på rette vej? Hvorfor præsterer vi, som vi gør? Hvad kan vi lære af andre? Hvordan påvirker nye tiltag/forhold vores performance? Drømmescenarie Hvilke strategier/tiltag vil føre jer til/mod drømmescenariet, og hvilke målinger/data kan støtte jer undervejs? Læs mere i Benchmarking i det offentlige nogle metoder og erfaringer (Finansministeriet, 2000)
OVERSIGT I skal udvælge pejlemærker/målepunkter med baggrund i jeres drømmescenarie Kilde: An overview of benchmarking process: a tool for continuous improvement and competetive advantage (Elmuti & Kathawala: 1997)
IDRÆTSFACILITETERS FORMÅL/PERFORMANCE Fire overordnede mål for performance
PERFORMANCE-MÅL Kan splittes op i en række forskellige kernemål/pejlemærker Hvor stor en del af idrætsanlægget er afsat til brugere? (andel bookinger) Hvor meget benyttes reelt? (henover hele sæsonen) Hvem benytter? (foreninger, skoler, institutioner, købeidræt etc.) Benyttelse Tilstand og æstetik Økonomi Brugertilfredshed
PERFORMANCE-MÅL Kan splittes op i en række forskellige kernemål/pejlemærker Hvor stor en del af idrætsanlægget er afsat til brugere? (andel bookinger) Hvor meget benyttes reelt? (henover hele sæsonen) Hvem benytter? (foreninger, skoler, institutioner, købeidræt etc.) Benyttelse Hvad synes brugerne om idrætsanlægget? Hvad synes ikke-brugere om anlægget? Tilstand og æstetik Økonomi Brugertilfredshed
PERFORMANCE-MÅL Kan splittes op i en række forskellige kernemål/pejlemærker Hvor stor en del af idrætsanlægget er afsat til brugere? (andel bookinger) Hvor meget benyttes reelt? (henover hele sæsonen) Hvem benytter? (foreninger, skoler, institutioner, købeidræt etc.) Benyttelse Hvad synes brugerne om idrætsanlægget? Hvad synes ikke-brugere om anlægget? Hvor kommer idrætsanlæggets indtægter fra? (kommunale tilskud, foreningsbrug, skolebrug, events o.lign.) Hvad går udgifter til? (drift, vedligehold, udvikling) Tilstand og æstetik Brugertilfredshed Økonomi
PERFORMANCE-MÅL Kan splittes op i en række forskellige kernemål/pejlemærker Hvor stor en del af idrætsanlægget er afsat til brugere? (andel bookinger) Hvor meget benyttes reelt? (henover hele sæsonen) Hvem benytter? (foreninger, skoler, institutioner, købeidræt etc.) Benyttelse Hvad synes brugerne om idrætsanlægget? Hvad synes ikke-brugere om anlægget? Hvor kommer idrætsanlæggets indtægter fra? (kommunale tilskud, foreningsbrug, skolebrug, events o.lign.) Hvad går udgifter til? (drift, vedligehold, udvikling) Tilstand og æstetik Brugertilfredshed Økonomi Hvordan er anlæggets tilstand? Hvordan understøtter anlæggets faciliteter/design brug og tilfredshed? Kan eller indgår nogle af disse i jeres arbejde med at realisere drømmescenariet? Hvor har I bedst overblik?
Tendenser og hovedtal om idrætsvaner Idrætstilbud til borgere i alle aldre
0 år 4 år 8 år 12 år 16 år 20 år 24 år 28 år 32 år 36 år 40 år 44 år 48 år 52 år 56 år 60 år 64 år 68 år 72 år 76 år 80 år 84 år 88 år 92 år 96 år 100- år HVEM ER FREMTIDENS BRUGERE? Lokalt afsæt er afgørende! Hvordan påvirker det jeres facilitet? 800 700 2016 2025 (fremskrivning) Samme antal borgere i kommunen i 2025 Flere ældre, færre børn/unge og midaldrende voksne 600 500 400 300 200 100 0 Kilde: Danmarks Statistik
VÆKSTEN ER SKET BLANDT VOKSNE (16+) 70 % 60 % 56 64 61 50 % 47 50 40 % 30 % 29 Kvinder Mænd Total 20 % 15 10 % 0 % 10 20 28 33 46 47 50 49 58 53 65 63 62 61 1964 1975 1993 1998 2007 2011 2016 Andel, der svarer ja til spørgsmålet Dyrker du normalt motion/sport? Kilde: Danskernes sports- og motionsvaner 2016
STOR FORSKEL PÅ BØRN OG VOKSNES AKTIVITETSVALG Børn og unge (7-15 år) Voksne (16-80 år) Andel aktive inden for det seneste år Kilde: Danskernes sports- og motionsvaner 2016
AKTIVITETSVALG SKIFTER GENNEM LIVET Børn og unge dyrker de klassiske aktiviteter 40 % Fodbold 30 % Gymnastik 20 % 10 % Svømning 0 % 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Kilde: Fremtidens idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune Håndbold
AKTIVITETSVALG SKIFTER GENNEM LIVET Børn og unge dyrker de klassiske aktiviteter Voksne motionerer gennem voksenlivet 60 % 50 % 40 % I hvilket omfang er jeres facilitet ramme eller udgangspunkt for motionsaktiviteter for voksen- og ældre? Styrketræning Vandreture 30 % Jogging/motionsløb 20 % 10 % 0 % 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Kilde: Fremtidens idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune Aerobic/step/ pump/zumba Fitness (kun stillet til børn og unge)
FORENINGEN SUPPLERES MED ANDRE ORGANISERINGSFORMER 100 % 80 % Forening 60 % 40 % Privat 20 % Egen hånd 0 % 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Kilde: Fremtidens idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune
FORENINGEN SUPPLERES MED ANDRE ORGANISERINGSFORMER Hvad betyder det for jeres facilitet? 100 % Hal/sal 80 % Fodboldbane 60 % 40 % Svømmehal 20 % Fitnesscenter 0 % 10-12 13-15 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ år Forening Naturen
FORENINGEN SUPPLERES MED ANDRE ORGANISERINGSFORMER Hvad betyder det for jeres facilitet? 100 % Hal/sal 80 % Fodboldbane 60 % 40 % Svømmehal 20 % Fitnesscenter 0 % 10-12 13-15 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ år Naturen
FORENINGER HAR DE MEDLEMMER, SOM DERES TILBUD HENVENDER SIG TIL Har faciliteter de brugere, foreninger henvender sig til? 100 % 80 % At jeg har det sjovt Mangler nogen at følges med Gider ikke Holder pause 60 % 40 % At jeg er sammen med venner En stor del af mit sociale liv Forening 20 % Sjovt at udfordre min krop Bruger tiden på arbejde/familie Dårligt helbred 0 % 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Kilde: Fremtidens idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune
100 % 80 % 60 % IDRÆTSTILBUD TIL ALLE ALDRE Hvem realiserer uudnyttede potentialer? Skab seriøse tilbud til de useriøse unge gerne på tværs (alder/køn) Sats på mere fleksible/uformelle rammer til voksne Forening 40 % 20 % Alternative tilbud til børn og unge (som ikke er styret af traditionelle turneringsstrukturer og konkurrence) 0 % Sats (endnu mere) på seniorer som kernemålgruppe (fx i dagtimerne) 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Kilde: Fremtidens idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune
Brug af idrætsfaciliteter Hvem sørger for brug af faciliteter i ydertimerne og ydersæsonen?
BEHOVET FOR TIDER SKIFTER I LØBET AF ÅRET Hvordan gøres ydersæsonen til en attraktiv periode? Flere gange om ugen En gang om ugen Mindre end én gang om ugen Bruges slet ikke 100 % 90 % 3 3 3 10 10 10 13 13 3 3 3 10 10 10 80 % 70 % 13 13 13 10 10 37 60 40 10 7 13 13 13 60 % 50 % 7 13 80 7 3 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 10 3 10 0 73 73 73 67 43 27 10 50 70 73 73 73 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Fremtidens idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune
BENYTTELSE AF IDRÆTSFACILITETER Topper i et begrænset tidsrum 100 % Benyttelse af almindelige idrætshaller i Haderslev Kommune i aftentimerne fra kl. 16-22 på hverdage 75 % Booking, 93 pct. (kl. 16-22) 50 % 25 % Benyttelse, 60 pct. (kl. 16-22) 0 % Kl. 16 17 18 19 20 21 22 Figuren viser den procentvise brug af de 19 haller på tværs af aftentimerne. Data er summeret for uge 46 og 48.
BENYTTELSE AF IDRÆTSFACILITETER Topper i et begrænset tidsrum Hvordan kan ubenyttede tider aktiveres? Hvem har opgaven med at sætte tider i spil/aktivere anlægget? 100 % 75 % Hvem benytter ikke? 50 % 25 % 0 % Hvem kan aktivere eftermiddagstimerne? Skal der gælde særlige regler i primetime? Skal sene tider tildeles ikke-organiserede? Kl. 16 17 18 19 20 21 22 Figuren viser den procentvise brug af de 19 haller på tværs af aftentimerne. Data er summeret for uge 46 og 48.
Benyttelse, store haller Kl. 16-22 Hvordan ser det ud i Thisted Kommune 57% Halsnæs Kommune (Forsberg & Pilgaard, 2015) 61% Allerød Kommune (Forsberg, Tofft-Jørgensen & Høyer-Kruse, 2014) 64% Frederikssund Kommune (Forsberg et. al, 2016) 70% Rudersdal Kommune (Forsberg & Ibsen, 2012) 55% Varde Kommune (Pilgaard & Forsberg, 2015) 74% Assens Kommune øyer-kruse, Iversen 2013) 71% Ringsted Kommune (Forsberg et. al, 2016) 72% Ballerup Kommune (Forsberg & Pilgaard, 2015) 72% Hvidovre Kommune (Forsberg & Pilgaard, 2015) 79% Gladsaxe Kommune (Pilgaard & Forsberg, 2015)
HOVEDPOINTER Måling som ledelsesredskab Hvad er drømmescenariet? Aktiviteter Hvilke aktiviteter tilbydes/tilbydes ikke af foreninger? Hvilke ikke realiserede potentialer eksisterer? Hvordan udbydes nye aktiviteter og af hvem? Brug af faciliteter Hvor mange timer afsættes til og benyttes til af forskellige brugergrupper (foreninger, skoler, institutioner, købeidræt etc.) Opdelt på primetime og ydertime Opdelt på sæsonperioder Hvornår er det ubenyttede tider? Hvem kan aktivere dem? Hvordan kan pejlemærker hjælpe på vej mod drømmescenariet?
DISKUSSION: FREMTIDENS IDRÆTSHALLER I THISTED KOMMUNE Er idrætsfaciliteters ve og vel i Thisted Kommune (alene) bundet op på foreningers ve og vel? Bruger ledere i idrætsfaciliteter i Thisted Kommune (langt) flere kræfter på drift og vedligehold end aktiviteter? Har færre end flere faciliteter i Thisted Kommune en vision for, hvor de vil være om ti år samt en konkret plan for at nå der til? Hvad er væsentlige mål (og pejlemærker) for jer? Hvilke mål kan I opstille for at holde retning?
Hanstholm Hallen 22. September 2016 Tak for i dag Peter Forsberg Analytiker og ph.d. Idrættens Analyseinstitut/ Syddansk Universitet T: 40885279 E: peter.forsberg@idan.dk