Gotisk håndskrift
Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet med denne skrift. Skal man læse fx ældre kirkebøger og skifteprotokoller, må man altså lære at læse gotisk håndskrift. Kirkebogens underlige ord Der er forskel på de ord, man møder i forskellige former for kilder. Derfor er det vigtigt, at man hele tiden husker på, hvad det er for en kilde man sidder med - og hvad man kan vente at møde i texten. I ældre kirkebøgers afsnit om viede -eller copulerede - kan man fx støde på ord som Fæstequinde, Fæstemand, Kiereste og lignende. Er det dåb, vil du se ord som gudmoder, eller begreber som at stå hos - tit brugt om den der holder huen, mens barnet bliver døbt. Du vil også ofte støde på forkortelser for ord, der bliver brugt tit. Fx Gmd istedet for "gårdmand" eller Hmd istedet for "Husmand". Eller b.b. dvs. bar Barnet i forbindelse med gudmoderens navn. Latinske betegnelser for kirkeårets dage kan du bl.a. slå op i Bauers Kalender, som findes i vejledningen. Brug den store danske ordbog I de fleste kilder vil du støde på ord, som du ikke kender i forvejen. Uvante ord kan man slå op i Ordbog over Det Danske Sprog, som står på læsesalen. Man kan også bruge sin viden om hvordan kilden er indrettet, når man skal læse. I folketællingerne står navnet på de registrerede i den første kolonne. Så kan man bruge sin viden om, hvad folk hed i gamle dage. Man skal også huske, at børn fik efternavn, der var dannet af deres fars fornavn. Efternavnet skal helst passe til kønnet. En "Hans Jørgensdatter" bør man nok kigge på igen! Erhversrubrikken vil rumme betegnelser som Indsidder, Aftægtsenke, Bonde og Gaardbeboer m.m.. Eksotiske stavemåder Tidligere lå retskrivningen ikke nær så fast som i dag. Derfor kan du godt støde på mange eksotiske stavemåder i kilderne. Nogen gange kan det samme ord endda være stavet forskelligt i den samme text. I meget gamle texter kan der fx stå hendis og deris hvor vi i dag ville skrive "hendes" og "deres". Lydene k og g kan staves med ch. Fx och istedet for "og". Hvis den, der har skrevet kilden, har talt dialekt, vil det også kunne ses på stavningen. Derfor kan det nogen gange være en hjælp at udtale et svært ord inde i hovedet. Så kan man pludselig "høre", hvad det er der står! Drilske bogstaver Det er en god ide at være opmærksom på de bogstaver, der er særligt ondsindede og ligner hinanden. Fx kan gotisk f, h og det lange s let forveksles. Det er også nemt at tage fejl af det korte s og et almindeligt r. Og v kan meget nemt læses som r, hvis man ikke husker, at den sidste streg på v et går ind imod bogstavet selv. På r et går den væk! Håndskrift er altid personlig. Derfor ligner de bogstaver, du møder i kilderne, ikke altid dem, du ser i dit alfabet!
Forskellige alfabeter Gotisk håndskrift, Små bogstaver 1500-1600- årene
Gotisk håndskrift, Små og store bogstaver 1600-1700- årene
Gotisk håndskrift, Skønskrift ca. 1800 Gotisk håndskrift, Alm. håndskrift ca. 1800
Samme person - men måske flere navne Navne kan forandre sig. Den samme person kan optræde med forskellige navne i forskellige kilder - til forskellige tider. Man skal naturligvis være meget sikker, før man beslutter sig for, at to personer er identiske. Men der er visse tips, som er gode at have i baghovedet. Ca. 1890 - Fru Maren Jensen Maren er gift med hr. Jensen. Pigenavnet er ukendt. ELLER: Maren er gift og har beholdt sit eget navn. Ægtemandens navn kendes ikke. Ca. 1890 - Hr. Niels Hansen Niels er søn af hr. Hansen. ELLER: Niels er søn af frk. Hansen. Maren Jensen, født Hansen Maren er gift med hr. Jensen og datter af Hr. Hansen. ELLER: Maren er datter af frk. Hansen. Er Maren gammel og lever omkring 1890-1920, kan hendes fødenavn være et fadernavn. Hun er altså datter af en, der hed Hans til fornavn. Ca. 1830-1890 Maren Jensen Maren er gift med hr. Jensen. Pigenavnet er ukendt. ELLER: Maren er datter af hr. Jensen. ELLER: Marens far hedder Jens til fornavn. Maren Jensen Søndergård Maren stammer fra en gård, der hed Søndergård. ELLER: Maren er gift med manden på Søndergård. Ca.? - 1830 Maren Jensdatter Marens far hedder Jens til fornavn. Maren Niels Hansens, Maren Nielses Maren Nielskone (Især i 1600-tallet). Maren, hvis efternavn og fadernavn er ukendt, er gift med Niels (Hansen). Maren Møllers, Gamle Maren, Blinde Maren Maren får tilnavn efter sin mands erhverv, eller efter et karakteristisk træk ved hende selv. Det sidste ses især ved gamle mennesker i ældre tid. Ca. 1830-1890 - Niels Hansen Niels er søn af hr. Hansen. ELLER: Niels far hedder Hans til fornavn. Niels Hansen Søndergård Niels stammer fra en gård, der hed Søndergård. ELLER: Niels er mand på Søndergård. Ca.? - 1830 Niels Hansen Niels far hedder Hans til fornavn. Niels Møller, Niels Jyde, Gamle Niels, Blinde Niels Niels får tilnavn efter sit erhverv, det sted han kommer fra, eller efter et karakteristisk træk ved ham selv. Det sidste ses især ved gamle mennesker i ældre tid.
Gode råd mod genstridige ord 1. Hvilket ord ville give mening i texten? Kan der stå det? 2. Kan ordet være en forkortelse? Fx en forkortelse for et ord, der ville give mening i sammenhængen? 3. Står ordet - eller nogle lignende bogstaver - andre steder i texten? Er de tydeligere der? 4. Står ordet sidst på en linie? Kan ordet være fortsat fra linien ovenover? Kan resten af ordet stå på linien nedenunder? Delestregen ligner sikkert et = tegn. Men tegnet kan jo være glemt! 5. Er du sikker på, hvor ordets grænser går? Streger og prikker fra ord på linien ovenover kan tit forvirre! 6. Hvor mange bogstaver har det vanskelige ord? 7. Er det første bogstav et stort bogstav? 8. Hvor mange bogstaver går under textens grundlinie? 9. Hvor mange bogstaver er lange og kunne være fx et s, f eller h? 10. Passer antallet af bogstaver og placeringen af bogstaver, der går over eller under grundlinie med et ord, der kunne give mening? 11. Kan ordet være fagsprog, dialekt eller lignende? Prøv at udtale ordet inden i dig selv. Nogen gange giver udtalen et vink om, hvad ordet betyder. 12. Lyder det som det rene volapyk? Prøv at slå det op i Ordbog over Det Danske Sprog. Når alt andet glipper: prøv at spørge i vejledningen. Måske kan vagten hjælpe med at knække nødden! Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster & Bornholm Jagtvej 10 2200 København N Telefon: 35 24 82 00 Telefax: 35 24 82 01 E-mail: mailbox@lak.sa.dk Hjemmeside: www.sa.dk/lak cshj/2003