KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling af alle de lån på særlige vilkår til mindst udviklede AVS-HIPC-stater, som står tilbage efter den fuldstændige anvendelse af HIPC-gældslempelsesmekanismerne (fremsat af Kommissionen)
BEGRUNDELSE På G7-topmødet i juni 1999 i Köln blev det besluttet, at det initiativ for stærkt gældstyngede fattige lande ("HIPC"), som der blev opnået enighed om i 1996, skulle udvides med henblik på at sikre hurtigere, dybere og bredere lempelse af udlandsgælden. I forbindelse hermed besluttede Fællesskabet og AVS-staterne i december 1999, at der via EUF's midler skulle ydes et bidrag på ca. 1 mia. EUR til det udvidede HIPC-initiativ. Denne beslutning skulle dels dække Fællesskabets bidrag som kreditor for de første AVS-stater, der blev berettiget til at være omfattet af initiativet (anslået til 320/360 mio. EUR), dels et bidrag som donor til den HIPC Trust Fund, der forvaltes af Verdensbanken (indtil 680 mio. EUR, hvoraf 670 mio. EUR øremærkes til Den Afrikanske Udviklingsbank, og de resterende 10 mio. EUR øremærkes til Guyana), hvilket både ville være tilstrækkeligt og foreneligt med en rimelig byrdefordeling mellem donorerne. Desuden besluttede Rådet, at der skulle afsættes et bidrag på 54 mio. EUR til HIPC Trust Fund til fordel for de lande i Asien og Latinamerika, som var berettiget til HIPC-gældslempelse. Fællesskabet besluttede at yde et sådant massivt bidrag til HIPC Trust Fund med det formål at gøre det muligt for visse multilaterale udviklingsbanker, navnlig AfDB, at dække den kraftige udgiftsstigning, der fulgte med udvidelsen af HIPC-initiativet. EF's beslutning var også afgørende derved, at den gjorde det muligt for AfDB at tilbyde en interimslempelse inden for initiativets rammer. På en baggrund, hvor de samlede donorbidrag til denne Trust Fund var - og stadig er - utilstrækkelige, var EF's beslutning således afgørende for en effektiv og hurtig lempelse af gældsbyrden og en tilsvarende frigørelse af nye ressourcer til fattigdomsbekæmpelse og yderligere sociale udgifter. Dette var naturligvis af særlig betydning for de mindst udviklede lande, der er de mest sårbare af HIPC-landene. Det skal bemærkes, at EF's bidrag udgør rundt regnet en tredjedel af de samlede hidtil indbetalte bidrag til HIPC Trust Fund. Ud over sit afgørende finansielle engagement i initiativet både som kreditor og som donor har Fællesskabet stået i allerforreste linje, når det drejede sig om mere konceptuelle spørgsmål, navnlig med hensyn til det nødvendige i at knytte bistand i form af gældslempelse sammen med fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen. Eksempelvis var Fællesskabet ved at forhøje sin strukturtilpasningsfacilitets tildelinger til HIPC-lande længe før topmødet i Köln en af de første donorer, der insisterede på en nødvendig sammenknytning af gældslempelse og øgede sociale udgifter. Siden Verdensbanken og IMF oprettede den udvidede HIPC-ramme, er der gjort store fremskridt med initiativets virkeliggørelse. Ved udgangen af 2000 var så mange som 22 lande berettigede til gældslempelse ved at have nået deres "decision point", hvorved de direkte kunne nyde godt af lempelsen af deres rente- og afdragsbetalinger på gælden. Yderligere fremskridt med virkeliggørelsen af det udvidede HIPC-initiativ og dermed forbundne gældslempelsestiltag til fordel for de fattige modtagerlande bør imidlertid vedblivende stå højt på G7's dagsorden. Navnlig har de fleste industrilande (Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Nederlandene, Norge, Det Forenede Kongerige og USA) meddelt, at de agter at indrømme berettigede HIPC-lande gældslempelse på op til 100% i forbindelse med bilaterale fordringer. De mindst udviklede lande udgør størstedelen af HIPC-landene. Som gruppe betragtet udgør de 48 af de fattigste nationer på jordkloden med en samlet befolkning på 610,5 millioner. Denne landegruppe er en marginaliseret del af den globale økonomi, navnlig med hensyn til 2
handel og investeringer. Desuden er deres indenlandske ressourcer begrænsede og deres institutionelle kapacitet lav. De er stærkt afhængige af bistand udefra. Deres økonomier er kort fortalt yderst skrøbelige. Kommissionen fremsatte for nylig adskillige konkrete forslag for at bistå disse lande med at opnå bæredygtig udvikling og gøre fremskridt med fattigdomsbekæmpelsen. For nylig besluttede Fællesskabet at forstærke bekæmpelsen af smitsomme sygdomme som AIDS og malaria, der giver anledning til stor bekymring i de fleste mindst udviklede lande. Desuden vil et kommissionsforslag, det såkaldte "all but arms"- forslag, som drøftes i øjeblikket, også specifikt komme de mindst udviklede lande til gode ved at sikre disse næsten fri markedsadgang. For at gå et skridt videre i sammenhæng med den internationale konsensus om gældslempelse, der er på vej, og imødekomme verdenssamfundets voksende betænkeligheder ved de mindst udviklede landes tiltagende marginalisering i verdensøkonomien er Fællesskabet nu villigt til at foreslå en samlet lempelse af alle de lån på særlige vilkår, som er ydet og fastlagt under Lomé I til Lomé III-konventionerne til gavn for mindst udviklede AVS-stater, og som står tilbage efter den aftalte gældslempelse inden for den udvidede HIPC-ramme. Fællesskabet har anset denne foranstaltning for særlig hensigtsmæssig med henblik på FN's tredje konference om mindst udviklede lande, der skal holdes i Bruxelles (14.-20. maj 2001), med det formål effektivt at tage fat på de allerfattigste landes gældsproblem og at virke som ledsageforanstaltning til en række andre foranstaltninger, der træffes til fordel for de mindst udviklede lande. Denne afgørelse bør også ses i lyset af den gradvise afvikling af ordningen med lån på særlige vilkår, som ikke har været i brug siden Lomé IV. Denne fremgangsmåde fra EF's side er mere vidtgående end den eksisterende udvidede HIPC-ramme, samtidig med at den respekterer de fastlagte parametre. På denne baggrund foreslår Kommissionen, at Rådet træffer vedlagte afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling af alle de lån på særlige vilkår til mindst udviklede AVS-HIPC-stater, som står tilbage efter den fuldstændige anvendelse af HIPC-gældslempelsesmekanismerne. 3
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling af alle de lån på særlige vilkår til mindst udviklede AVS-HIPC-stater, som står tilbage efter den fuldstændige anvendelse af HIPC-gældslempelsesmekanismerne RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet afsnit, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ifølge fjerde AVS-EF-konvention som ændret ved den aftale, der blev undertegnet den 4. november 1995 på Mauritius, særlig artikel 282, stk. 5, "anvendes eventuelle ikketildelte overskydende midler fra de programmerbare midler til finansiering af foranstaltninger, der falder inden for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, navnlig foranstaltninger med berøring til den programmerbare bistand, medmindre Ministerrådet træffer anden afgørelse". (2) Denne bestemmelse anvendes fortsat i henhold til AVS-EF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000 om overgangsforanstaltninger, der skal gælde indtil Cotonou-aftalens ikrafttræden. (3) Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling af alle de lån på særlige vilkår til mindst udviklede AVS-HIPC-stater, som står tilbage efter den fuldstændige anvendelse af HIPC-gældslempelsesmekanismerne, bør fastlægges - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste artikel Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet baseres på det udkast til nævnte råds afgørelse, der er knyttet til denne afgørelse. Udfærdiget i Bruxelles, På Rådet for Den Europæiske Unions vegne Formand 4
BILAG Udkast AVS-EF-MINISTERRÅDETS AFGØRELSE om afvikling af alle de "lån på særlige vilkår" til mindst udviklede AVS-HIPC-stater, som står tilbage efter den fuldstændige anvendelse af HIPCgældslempelsesmekanismerne AVS-EF-MINISTERRÅDET HAR - under henvisning til Cotonou-aftalen som taget i anvendelse før tiden i henhold til AVS-EF- Ministerrådets afgørelse nr. 1/2000, under henvisning til fjerde AVS-EF-konvention som ændret ved den aftale, der blev undertegnet den 4. november 1995 på Mauritius, særlig artikel 282, stk. 5, og ud fra følgende betragtninger: (1) AVS-staterne har i lang tid systematisk presset på for at opnå mere ambitiøse initiativer med det formål at nedbringe deres udlandsgæld og navnlig at opnå en eftergivelse af den offentlige gæld på 100%. (2) På G7-topmødet i juni 1999 i Köln godkendte ministrene et udvidet initiativ, der skal sikre hurtigere, dybere og bredere gældslempelse. Som følge af de foreslåede forbedringer har Fællesskabet truffet afgørelse om et betydeligt EF-bidrag til initiativet til fordel for stærkt gældstyngede fattige lande ("HIPC") både som kreditor (320 mio. EUR og restbeløbet af de tidligere øremærkede 40 mio. EUR) og som donor (680 mio. EUR fra Den Europæiske Udviklingsfond ("EUF") og 54 mio. EUR fra Fællesskabets budget). (3) Selv om der inden for HIPC-initiativets rammer indrømmes betydelig gældslempelse, således at gældsbyrden gøres bæredygtig, vil en tilførsel af yderligere ressourcer til de stærkt gældstyngede mindst udviklede AVS-stater ("LDC") fremme udviklingen og fattigdomsbekæmpelsen. (4) Lån på særlige vilkår, som er koncessionelle langfristede lån, der er fastlagt i første til tredje Lomé-konvention og ydet til AVS-staterne i henhold til disse, har siden fjerde Lomé-konvention ikke længere været anvendt. (5) I forbindelse med Fællesskabets aktuelle deltagelse i det udvidede HIPC-initiativ tages der både hensyn til engagementerne vedrørende lån på særlige vilkår og risikovillig kapital, men det kræves, at HIPC-landene først anvender de midler, der tilvejebringes af Fællesskabet under initiativet, til at tilbagebetale gæld i form af ubetalte lån på særlige vilkår, før de begynder at tilbagebetale risikovillig kapital. 5
(6) I mange mindst udviklede AVS-stater er en sådan HIPCstandardgældslempelsesmekanisme tilstrækkelig til at afvikle alle lån på særlige vilkår, men det ventes ikke at blive tilfældet for visse lande såsom Guyana, Zambia, Benin, Tchad, Madagaskar, Niger, Den Demokratiske Republik Congo og Togo. (7) Afviklingen af alle mindst udviklede HIPC-landes lån på særlige vilkår, som ville stå tilbage efter fuldstændig anvendelse af den normale HIPC-mekanisme, vil antagelig koste rundt regnet 55-60 mio. EUR ud over de anslåede udgifter på 530 mio. EUR til det bidrag, som EF allerede har truffet afgørelse om som kreditor (hvoraf 320+40 mio. EUR allerede er henlagt). Hvis de samlede omkostninger ved den yderligere afvikling overstiger beløbet på 60 mio. EUR, træffes der egnede foranstaltninger til at sikre passende finansiering fra EUF's midler. (8) En sådan afgørelse bør gøre det muligt for alle mindst udviklede AVS-stater, der har nået deres "decision point", straks at nyde godt af en samlet afvikling af afdrags- og rentebetalingerne i forbindelse med lån på særlige vilkår, forudsat at de ikke er omfattet af artikel 96 og 97 i Cotonou-aftalen. (9) Finansieringen af et sådant yderligere initiativ baseres på de mekanismer, der finder anvendelse på Fællesskabets deltagelse i HIPC-initiativet som kreditor - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Hver mindst udviklet AVS-stat, der når sit "decision point" under HIPC, vil nyde godt af en interimsgældslempelse fra Fællesskabets side, som mindst dækker alle rente- og afdragsbetalinger på lånene på særlige vilkår. Efter "completion point" vil Fællesskabet afvikle alle de lån på særlige vilkår, som er ydet til mindst udviklede HIPC-lande, der er berettiget til at nyde godt af HIPC-initiativet, og står tilbage efter den fuldstændige gennemførelse af de eksisterende udvidede HIPC-mekanismer. Artikel 2 Den yderligere lempelse, der er omhandlet i artikel 1, vil blive frigjort i én rate på 60 mio. EUR fra midler under 8. eller tidligere EUF eller under 9. EUF efter dennes ikrafttræden til den EIB Trust Fund, der er oprettet til finansiering af Fællesskabets bidrag til HIPC-initiativet som kreditor. Den vil udelukkende blive anvendt til yderligere afvikling af lån på særlige vilkår til mindst udviklede AVS-stater og dermed specifikt blive behandlet i EIB Trust Funds regi. Artikel 3 Gennemførelsen af yderligere gældslempelse vil således som fastlagt i finansieringsaftalen mellem Europa-Kommissionen og AVS-staterne blive integreret i den mekanisme, der finder anvendelse på Fællesskabets eksisterende bidrag til HIPC-initiativet som kreditor. For de mindst udviklede AVS-HIPC-staters vedkommende vil HIPC-standardprocedurerne blive anvendt med en fælles reduktionsfaktor, som mindst gør en samlet afvikling af alle lån på særlige vilkår mulig; hvis den fælles HIPC-reduktionsfaktor er tilstrækkelig til dette formål, 6
vil der ikke blive foretaget nogen ændringer; hvis den ikke er det, vil Kommissionen ensidigt sikre yderligere lempelse for at nå den nævnte samlede afvikling. Artikel 4 Hvis beløbet på 60 mio. EUR ikke anvendes fuldt ud, anvendes de resterende midler til finansiering af HIPC-"standard"-gældslempelse. Artikel 5 Kommissionen anmodes om at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelse af denne afgørelse, som træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Udfærdiget i På AVS-EF-Ministerrådets vegne Formand 7