{Ejnar Bjerre Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie} Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejnar Bjerre Jørgensen

Relaterede dokumenter
Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen

Jerslev Klæstrup Svennum Klæstrup

Folketælling Grene 1834

Barn af Niels Christensen Nørgaard og Maren Christensdatter: 1. Kirsten Nielsdatter, døbt

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

{Ejnar Bjerre Jørgensen: Vester Sogns Gårdhistorie}

Aner til Maren Madsen

Aner til Karen Jensen

Lydum sogn viede 1761 til d. 11. feb. Copuleret Henrik Eriksen og Johanne Rasmusdatter.

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Gaard nr. 1. Matr. 5a. Arvefæstegaarden Katholm:

Niels Rasmussen Jyde findes Han yder sin tiende til kirken: 1 ørt af hver slags.

Horsbøl. Folketælling 1787 Sønder Omme sogn

Aner til Agathe Line Hansen

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk.

Aner til Boelsmand Peder Kristian Pedersen

Løjtved skifteprotokol

Efterslægt Jeppe Christensen Storgaard

Aner til Anders Peter Andersen

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

{Ejnar Bjerre Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie}

Viet den 29. okt

Oplysninger vedr. Matr. 2a. (Anneksgaard til Rødding præstegård).

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Ahnentafel for Anders Christiansen

Lunde sogn døde 1799 til Begravede mænd d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Optegnelse på. Antal fam. Navn Husstandsrelation Alder Ægtestand Erhverv I alt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Sorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31

Hopsømadevej 7 ½ Boel 72 Matr. nr. 31 På præstekortet er det hus nr. 4

{Ejnar Bjerre Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie}

FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL

Helga Poulsens aner. BK 88, HP 52 og HP Lars Pedersen, Søsum [HE84] Kilde Stenløse Lokalarkivs hjemmeside:

Efterslægt Maren Jensdatter

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND III

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Outrup sogn døde 1798 til d. 18 apr. Laust Thomsen, Morten Madsens plejesøn i Dejrup, 3 år.

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

{Ejnar Bjerre Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie}

Folketælling Grene 1850

115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død

STENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

TIDSELHOLT GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOLLER

Grønholtvangen 27 Gammel Torp

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Lydum sogn begravede 1761 til d. 3. jan. Begravet Johannes Nielsen 67 aar gammel.

Lunde og Outrup sogne konfirmerede 1777 til 1797

Gislev Kirke , opslag Marts 1795

{Ejnar Bjerre Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie}

Jerslev Klæstrup Svennum Klæstrup

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a.

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64

Familiegrupperapport for Mathias Hansen og Karen Nielsdatter - F828 - LY32 Mand

Helga Poulsens aner. BK 88, HP 52 og HP Lars Pedersen, Søsum. Kilde Stenløse Lokalarkivs hjemmeside:

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1

1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2. På præstekort er det hus nr. 3

Stensgaard skifteprotokol I: og II:

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

{Ejnar Bjerre Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie}

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen a Døbt

Person-liste for aner til Poul Langagergaards slægt Side 1. Knud Pedersen Køn : Mand Født : 1595 Død : 1655 Kaas. Børn : 1620 Peder Knudsen

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

No. 79. : Anne Christensdatter.

Hodde sogn døde 1777 til d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.


Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1

Nørelykkevej 24 boel 69. På præstekort hus 8

36 Aar sammesteds, og hans Fader Husmand Hans Poulsen april 6. april Peder Pedersen Husmand og Bødker Peder Poulsens Søn i 4 Aar 161-1

Errindlevgård Egelundvej Nr.11. Errindlev Matr.10.

Boel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707.

Lergården Fællevej Nr.1. Matr.Nr.3. (S-C)

Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole

Folketælling 1840 Over Tandslet

Forstadsmuseet - Stamtræ

Outrup sogn konfirmerede 1798 til 1814

Odense Bispestols gods, skifter

Grønholtvej 64. Matrikelnummer. Matr.nr. 7c og 8d Grønholt by, Grønholt sogn, en parcel fra Vansbækgården, Matr.nr. 7c er på , heraf vej 1460 m2

Gislev 1801 Ryslinge , Tjenestepige paa Broholm 4 Mathias Halvorsen, Drammen,

{Ejnar Bjerre Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie}

Damgade 39 Historie. Boel 49

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

{Ejnar Bjerre Jørgensen: Gårdhistorie}

Generation X Ane nr. 1528/1529

Horsbøl. Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

Lønsømadevej 44 Boel nr. 65 ( gammel boel 5 før 1772 )

Transkript:

Enkelund 1 af 16 {Ejnar Bjerre Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie} Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejnar Bjerre Jørgensen Gården nævnes ikke i det gamle skøde fra Hastrup i 1419, men i 1500-årene har den sikkert hørt under Hastrup. Som for mange andre gårde var det en arvesag, der var skyld i, at den skiftede ejer. I præsteindberetningen til Ole Worm i 1638 nævnes Enkelund som en enestegård, den lå altså ikke i fællesskab med andre gårde men havde sine agre samlet omkring gården i modsætning til landsbygårdene, der havde deres agre spredt imellem hverandre. Enkelund var delt i to halvgårde med hver sin fæster, den ene halvgård stod øde ved matrikuleringen i 1662 og var som følge deraf tildømt hans kongl. majestæt. Den havde tilhørt Henrik Thott til Boltinggård, han var søn af Henrik Belows datter Sophie Below, og han har sikkert fået halvgården som arv. Fæsteren hed Christen Nielsen, men det er tvivlsomt, at han har boet der, for den kaldes ganske øde. Det er sikkert krigen 1657-1660, der har været skyld i det. Den halvgård, der var i drift, havde Morten Nielsen som fæster. Efter oplysninger i et pantebrev tilfaldt den Thyge Below som arv efter hans faster Maren Below. Han fremviste en arvelodseddel dateret Århus d. 9. febr. 1652. Maren Below skal være Marie Below, der var ejer af Hastrup, hun døde d. 9. sept. 1651 på Lisbjerggård. I pantebrevet, der er dateret Middelfart d. 8. juni 1661, pantsatte Thyge Below halvgården til slotsskriver Johan Michelsen på Hindsgavl for et lån på 400 rigsdaler. Med i pantet var en gård, Vester Harild. Sådan kom gården til Johan Michelsen, der siden blev borgmester i Middelfart. Da han døde blev gården splittet op i flere arveparter, og det var først, da Hans Kaas blev ejer af Hastrup, at halvgården igen blev samlet under Hastrup. D. 8. maj 1694 købte Hans Kaas en fjerdedel af halvgården i Enkelund af skomager Henrich Balch i København. Han havde arvet den efter sin afdøde svoger Johan Michelsen. D. 3. juli 1694 købte Hans Kaas en halvpart af halvgården af Jacob Hjort, der var sognepræst til Guldbjerg og Sandager. Den var tilfaldet ham og hans kone Mette Bang efter Johan Michelsen. D. 8. marts 1695 købte Hans Kaas den sidste fjerdepart af direktørerne for Hellig Gejstes Hospital i København, der solgte for en af deres lemmer Lisabeth Michelsdatter, der havde arvet den efter sin bror Johan Michelsen. I alle 3 skøder var der en tilsvarende part med af Vester Harild. Hartkornet for denne halvgård var 3 tdr. 2 skp. 2 fkr. 2 alb. indtil 1682. Landgilden var 1 fjerding smør, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre, 2 høns og 1 rigsdaler gæsteri. Udsæden var 1 td. rug og ½ td. byg, og der avledes 2 læs hø. Den anden halvgård var lidt mindre, nemlig 3 tdr. 1 skp. 0 fkr. 2 alb. Landgilden var 3 harbopund smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns og 1 skp. gåsehavre. Udsæd og høavl var som på den anden halvgård, men som omtalt var den øde. Senere er der en bemærkning om, at Otto Knudsen havde den i leje, det var nok mest græsningen, han var interesseret i. Han boede i Nørre Kollemorten og var herredsfoged for Nørvang herred. Udlejningen skete fra Koldinghus, hvor amtmanden sørgede for at få lidt indtægter af kongens ødegods. Den halvgård, der var i drift, fik en ny fæster lige efter matrikuleringen. Det var Frands Iversen, der nok var født omkring 1610 til 20, han fik nemlig en søn som medfæster, han hed Peder Frandsen og var født i 1646. Frands Iversen nævnes sidste gang i 1688. I 1683 blev Enkelund omvurderet til den ny matrikel. Den øde halvgård blev anset for "værst" for al jordens vedkommende, det vil sige, at der kunne sås byg efter staldgødning og derpå et par rugafgrøder, så skulle jorden hvile 5-10 år. Græsning og høavl var som før, men hartkornet blev nedsat til 2 tdr. 1 fkr. 1 alb. Den var stadig øde og tilhørte kongen. Peder Frandsens og Frands Iversens part blev vurderet på samme måde og fik sit hartkorn nedsat til 2 tdr. 1 alb. I 1687 kom der en skatteliste, hvor de opgav deres besætning til 2 foler under 3 år, 2 kvier under 2 år og 2 får. I samme liste oplystes, at Peder Frandsen var gift med Johanne Andersdatter. De blev begge meget gamle, Peder Frandsen døde i Enkelund i 1730, 84 år gl. Johanne opholdt sig derefter hos datteren Birgitte, der var gift med Christen Pedersen Hole i Thyregodlund, og hun fik sit underhold dels af ham dels af Maren Jensdatter i Sejrup, der var enke efter Johannes og Peder Frandsens søn Iver Pedersen. Johanne døde i 1733, hun var født i 1644. I den færdige matrikel i 1688 blev gårdens hartkorn fastsat til 2 tdr. 1 skp. 1 alb. Den øde halvgård blev ansat til 2 tdr. 1 skp. 1 fkr. 1 alb. Efter at gården var kommet under Hastrup, nævnes den jævnligt i jordebøgerne og andre steder. I skattelisten for 1704-05 stod Peder Frandsen alene som fæster, men det vides ikke, hvornår hans far døde, kirkebogen

Enkelund 2 af 16 begynder i 1713. I 1711 var Peder Frandsens søn Iver Pedersen blevet fæster sammen med faderen, men det er muligt, at der har været 2 sønner med samme navn, den ene blev allerede i 1708 gift med Maren Jensdatter i Nørre Kollemorten og bosatte sig i Sejrup. Den anden med samme navn boede i Hesselbjerge. Den første var født i 1682, den anden i 1690. Endnu i 1723 stod Peder Frandsen i Hastrups jordebog, men der er noget, der tyder på, at jordebogen har været forældet. D. 17. maj 1702 kom der en specifikation over det gods i Koldinghus amt, der tilhørte kongen og stod uden fæstere. I Thyregod sogn var der en halvgård i Thyregod by, 2 gårde, 2 halvgårde og 3 bol i Vester Sejrup (Dørken), Krogsgård, der senere indgik i Lønå og endelig den halve gård i Enkelund, som Christen Nielsen havde boet på. Peder Frandsens søn Mads Pedersen, kaldet Mads Enkelund, overtog fæstet efter faderen. Han var født i 1686 og gift med Maren Pedersdatter. Mads døde allerede i 1729, og 3 uger efter døde Iver Pedersen i Sejrup. Enke Maren Pedersdatter blev d. 21. febr. 1730 trolovet med Christen Andersen fra Hedegård i Ejstrup sogn, og d. 24. juni blev de viet. Mads Enkelund havde 2 døtre, Maren blev gift med Niels Jacobsen fra Dørken, den anden Johanne blev gift med Niels Sørensen fra Ullerup. I fattigprotokollen, der er ført fra 1732, optræder Christen Andersen som bidragyder med 1 skp. rug, 1 fkr. malt og 2 skilling årligt. Det var normalt for en halvgård, enkelte år måtte han af med lidt mere, andre år slap han med mindre, det afhang af de fattiges antal. I 1745 stod det sløjt til, Christen Andersen skulle kun bidrage 2 fkr. rug men fik nedslag til 1 fkr. på grund af uformuenhed, som der står. Niels Jacobsen i Dørken gik det værre for, han blev afsat fra fæstet under Rørbæk. Fra den tid gik det igen normalt for Chr. Andersen. I 1750 døde Maren Pedersdatter, 55 år gl. Året efter blev Chr. Andersen trolovet med Maren Jensdatter fra Uhre i Brande sogn, d. 27. juni 1751 blev de viet i Thyregod kirke efter tilladelse fra præsten i Brande. Samme dag blev Dorthe Madsdatter viet til Christen Jensen fra Kollemorten, måske var hun datter af Mads Enkelund, hun var husholderske på Rørbæk i 1751. Christen Andersens datter Mette blev forøvrigt gift samme år, d. 13. okt. blev hun viet til Ole Nielsen fra Ullerup. I 1756 var Christen Andersen forarmet efter præstens udsagn og slap for at yde korn til de fattige, men han rettede sig igen. Fra 1744 havde han sikkert hele Enkelund i fæste. Der var sket det, at Christian den Sjette d. 3. juli 1744 på Hirschholm slot havde udstedt et skøde til Ide Sophie Gedde på Hastrup, på en halvgård i Enkelund, forhen beboet af Chr. Nielsen, med htk. 2 tdr. 1 skp. 1 fkr. 1 alb. Skødet omfattede også Krogsgård. Efter Hastrups jordebog var Chr. Andersen fra 1761 fæster af Enkelund 1 og 2 sammen med sønnen Mads Christensen, der var født i 1731 og typisk opkaldt efter Marens første mand. Mads var gift, men konens navn nævnes ingen steder. De fik datteren Maren i 1762 og Anne Elisabeth i 1764. Christen Andersen døde i 1765 og blev begravet d. 24. juni, 62 år gl. Mads Christensen afstod samtidigt fæstet og forlod Enkelund, og en ny mand kom til, og samtidig blev Enkelund sæde for birkedommeren på Hastrup. Han hed Lauritz Schytte, og han havde i 1764 afløst birkedommer Høeberg, der var død i Ullerup samme år. D. 26. april 1769 udstedte Schytte et pantebrev, hvor han påberåbte sig at have købt Enkelund af Anders Bagger på Hastrup, og denne havde også d. 26. april 1767 fået lov til at lade Enkelund udgå af pantet for et lån hos Joh. Bentzon på Sohngårdsholm. Schytte døde i 1770, 37 år gl. uden at skødet var blevet tinglæst. Birket fungerede i endnu 4 år med en sættedommer, og så blev det nedlagt. Det mærkelige er, at Enkelund ikke gik tilbage til Hastrup men til Baggers svigerfar Anders Nielsen Wong, tidligere ejer af Hastrup, men nu fæster af en fjerdepartsgård i Brande by. Først da Anders Nielsen blev fæster af Vesterdam i Kokborg, solgte han Enkelund til Bagger. Skødet er dateret d. 30. april 1771 og omfatter en del gårde i andre sogne, Enkelund nævnes med en ny fæster, Christian Pedersen, der sikkert er kommet efter Christen Andersens død, Schytte skrev ialtfald, at gården var bortfæstet. Christian Pedersen var født i Kokborg i 1738, døbt hjemme og fremstillet i kirken d. 14. sept. Hans forældre Peder Christensen og Anne Nielsdatter flyttede samme år til Odderbæk. Christen Andersen og søn havde svaret 8 rigsd. i landgilde og gjort 6 spanddage hoveri. Christian Pedersen måtte af med 10 rigsd. i landgilde, men hoveriet blev nedsat til 1 ægt på 7-8 mil og 2 spanddage i høst med 2 mand og plidsgerning efter omgang. Fattigprotokollen blev ført af pastor Niels Galthen Bering fra 1763, og det gjorde han ikke meget ud af, så der er ikke mange oplysninger at hente. Da Berings første kone, der var enke efter ostindienfarer kaptajn With, var død, og han d. 8. juli 1769 var blevet afsat fra embedet, bosatte han sig i Enkelund, hvor han boede et par år. D. 4. august 1775 blev han viet til jomfru Magdalene Wong på Hastrup, og derefter rejste han fra sognet. Der må have været god plads i Enkelund, når der jævnligt boede to familier. Christian Pedersen var gift med Ane Kirstine Pedersdatter fra Give sogn. De fik datteren Kirsten i 1771, datteren Anne i 1774 og sønnen Peder i 1778. Kirsten blev i 1792 gift med Peder Sørensen fra Salten i Them sogn. Anne blev i 1796 gift med Christen Pedersen fra Sejrup, og deres efterkommere kom til at præge Enkelund. Peder blev gift i Thorlund og overtog såvidt vides svigerfaderens gård. Der boede også lejefolk i Enkelund i 1787, det var Maren Iversdatter, der var datter af Iver Pedersen i Hesselbjerge, hun var født i 1725. Hos sig havde hun den 4-årige Karen, muligvis et barnebarn, hun var datter af væver Christopher Nielsen i Nr. Snede og Ester Jensdatter i Thyregodlund.

Enkelund 3 af 16 Christian Pedersen rådede over hele Enkelund, men han dyrkede kun i 20 tdr. sædeland og avlede 3 læs hø. Der var græsning til 15 høveder. Hans kone Ane Kirstine døde sidst i marts 1796 og blev begravet d. 5. april. Hun blev 62 år. Der var samme år kommet en ny ejer på Hastrup, han ville sælge bøndergodset, og Christian Pedersen købte Enkelund. D. 29. juni 1796, skøde fra Jens Pedersen Schoutrup til Christian Pedersen på hans påboende fæstegård Enkelund med htk. 4 tdr. 2 skp. 1 fkr. 2 alb. Købesum 500 rigsd. Gården havde aldrig ligget i fællesskab med andre. Christian Pedersen solgte dog straks til sin svigersøn og flyttede til Kokborghuse, hvor han d. 21 juli 1797 blev trolovet med Mette Jensdatter, der var enke efter Michel Christian Knudsen i Østerdam. Forlovere var møller Jens Rauff og Christian Pedersens bror Anders i Odderbæk. D. 18. august blev de gift, og Christian Pedersen overtog fæstet af Østerdam, som han kort efter købte. Efter Mette Jensdatters død blev han i 1814 gift for 3. gang, det var med enke Maren Bregnhoved fra Egeskov. Han døde d. 2. maj 1822 i Østerdam, der står i kirkebogen at han blev 90 år, men det manglede der 6 år i. D. 16. juni 1797, skøde fra Christian Pedersen til svigersøn Christen Pedersen fra Sejrup. Købesum 398 rigsd. Der var oprettet aftægtskontrakt d. 27. dec. 1796, men den blev ikke tinglæst. Skødet fik en påtegning om, at Christian Pedersens skøde endnu ikke var tinglæst. Begge dokumenter blev først tinglæst i 1813. D. 13. juni 1803 købte Christen Pedersen sin gårds tiender af Thomas Grynderup i Thyregod by. Købesummen var 240 rigsd. 5 mark 8 skilling. Den ny ejer af Enkelund var født på Skovgård (senere Hølmose) i Sejrup i 1767, han var søn af Peder Lauridsen og Kirsten Nielsdatter. Han blev gift med Anne Christiansdatter d. 11. november 1796, og da var han allerede i Enkelund. De fik 8 børn: 1. Christian i 1799. 2. Peder i 1802. 3. Kirstine i 1803. 4. Peder i 1806. 5. Mads i 1809. 6. Johannes i 1812. 7. Niels i 1814. 8. Andreas i 1817. Den første Peder døde som lille. Det var en stor børneflok, mange af dem fik jord fra Enkelund. Christian Pedersen havde bortfæstet den første parcel af Enkelund, hvor der var uopdyrket jord nok, og Christen Pedersen fortsatte. Et stykke tid var det regulært forbudt at udstykke fra hovedparcellerne, man frygtede, at gårdene ville blive for små. Det omgik man ved at oprette fæste eller lejekontrakter med gyldighed helt op til 400 år. Den første udstykningsbevilling i Enkelund er dateret d. 17. sept. 1836. Det var Christen Pedersen, der lod gården udstykke i 4 parceller, matr. nr. 1a, 1b, 1c og 1d. D. 1. febr. 1837 blev der i Give skrevet skøde fra Christen Pedersen til søn Peder Christensen på 3 parceller af Enkelund, nemlig hovedparcellen nr. 1 med htk. 2 tdr. 2 skp. ½ alb. Nr. 3 med htk. 2 skp. 2 fkr. 1/4 alb. og nr. 4 med htk. 2 skp. 2 alb. Købesum 200 rigsbankdaler rede sølv. Christen Pedersen flyttede over på parcel nr. 2, som han kaldte Gammel Enkelund. Den havde htk. 1 td. 1 fkr. 1 3/4 alb. Der døde han d. 26. aug. 1837, og hans enke Ane Christiansdatter døde d. 20. maj 1838. Hverken Enkelundgård eller Gammel Enkelund ligger på de oprindelige byggesteder. Peder Christensen var født i 1806 og døbt d. 2. nov. Han blev d. 11. aug. 1829 gift med Bodil Kirstine, der var født i Brande. Hendes far havde været fæster i Enkelund og boede også i Thyregod by i nogle år. Peder Christensen lånte først 50 rbd. af gmd. Peder Madsen i Vemmelund, og senere lånte han yderligere 200 rbd. Såvidt vides var det ham, der flyttede gården. D. 8. juni 1843 skødede Peder Christensen parcel nr. 3, der fik matr. nr. 1b Enkelund til sin bror Niels Christensen for 200 rbd. D. 21. dec. 1843 skødede han parcel nr. 4, senere matr. nr. 1c til Iver Christensen i Thyregod for 100 rbd. D. 11. jan. 1844 skødede han sammen med sine medarvinger parcel nr. 2, som de afdøde forældre havde boet på, til deres bror og svoger Andreas Christensen for 100 rbd. Den fik matr. nr. 1d Enkelund. Derefter havde han kun hovedparcellen tilbage, men også fra den solgte og udlejede han efterhånden flere parceller. Bodil Kirstine og Peder Christensen fik sønnen Niels d. 23. okt. 1834. Christian d. 28. sept. 1837. Christen d. 13. juni 1840. Søren d. 8. april 1843. Anton d. 12. apr. 1847 og Andreas d. 16. april 1850. D. 19. nov. 1858, skøde fra Peder Christensen til søn Christian Pedersen på matr. nr. 1a Enkelund, hvis hartkorn efter udstykning var på 1 td. mod før 1 td. 7 skp. 2 fkr. 1 1/4 alb. Købesum 800 rigsd. Udstykningsbevilling af 19. nov. 1858. Der blev samtidig oprettet aftægtskontrakt for Bodil og Peder Christensen til kapitalværdi 200 rigsd. De flyttede over på parcellerne matr. nr. 1h og 1k Enkelund, hvor de havde bygget. Christian Pedersen var kun 21 år, da han overtog Enkelund. Han var d. 30. okt. 1857 blevet gift med Mette Jensen, der var født d. 9. febr. 1830 i Egtved, hun var datter af Jens Clemmensen, der var fra Hyvild, og Ane Sivertsdatter, der kom fra He. Christian Pedersen lånte 500 rigsd. af gmd. Mads Jensen i Nr. Askær d. 23. juni 1859. Han udlejede ca. 10 tdr. land til sin nabo Morten Hansen på matr. nr. 10 Sejrup d. 20. dec. 1859. I ægteskabet med Mette fik han 2 døtre, Kirstine d. 9. sept. 1858 og Ane Jensine Petrine d. 7. dec. 1862. Kirstine blev d. 21. okt. 1879 gift med Mikkel Peter Jensen, Petersborg i Dørken. Ane boede senere i Thyregod som syerske.

Enkelund 4 af 16 I 1874 blev familien ramt af sygdom. Christian Pedersen og hans forældre døde i løbet af kort tid under en tyfusepidemi. D. 18. maj døde Peder Christensen, 67 år gl. D. 7. juni døde hans kone Bodil Kirstine, 65 år gl., og d. 15. juni døde Christian Pedersen, 36 år gl. D. 8. sept. 1874 fik Mette Jensen skifteattest læst som adkomst til gården. D. 17. sept. 1875 blev hun viet til enkemand, købmand Ditlev Lorentzen Mærsk i Thyregod. Hans første kone Johanne Marie Andersdatter fra Give var død samme år. Lorentzen fik d. 26. jan. 1877 vielsesattesten læst som adkomst for sig til Enkelundgård. Han var født i Randerup, lidt øst for Ballum i Sønderjylland. Han havde først været kroforpagter i Thyregod, han ejede matr. nr. 9 m. fl. i Thyregod, hvor han drev købmandsforretning, men han var også vognmand og jordbruger. Mette Jensen flyttede til Thyregod, og ind på gården i Enkelund kom hendes søster Ane Marie Jensen, der var gift med Niels Jensen fra Ulkind. De havde haft matr. nr. 3b Thyregodlund og havde derefter boet i Arnborg i nogle år. D. 1. aug. 1883, skøde fra Ditlev Lorentzen til Jens Clemmensen Jensen, søn af Ane Marie og Niels Jensen. Købesum 7000 kr. D. 29. marts 1885 blev der oprettet aftægtskontrakt for Niels Jensen og hustru. Jens Clemmensen var født i Thyregodlund d. 31. okt. 1863, og han var d. 27. marts 1885 blevet gift med Mariane Nissen, født d. 16. jan. 1863, datter af Nis Peter Christiansen og Christine Jensen i Ålbæk. Parcellen matr. nr. 1y Enkelund blev d. 3. nov. 1933 købt ind til gården fra Anders Pedersens ejendom. D. 27. nov. 1933 blev skifteretsattest læst som adkomst for enkefru Mariane Clemmensen, født Nissen. D. 8. dec. 1936, skøde fra Mariane Clemmensen til søn Kristen Klemmensen, der var født d. 13. nov. 1904. Kristen Klemmensen havde gården i flere år, inden han skødede den til Jens Clemmensen, søn af Kristen Klemmensens bror Andreas Klemmensen, der boede i Kollemorten. 1993: ejer Jens Clemmensen, Enkelundvej 3, Enkelund. Matr. nr. 1b Enkelund. Ejendommen er opstået som et fæstehus med jord, og stedet kaldtes Nørhede. Den første beboer hed Jørgen Nielsen, han var 44 år, da han kom dertil i 1811, og hans kone Karen Andersdatter var 41 år. Han lånte 200 rigsd. af Christen Pedersen til at komme igang for, og han gav pant for lånet i sin besætning og sit indbo. Fast ejendom havde han ikke. Jørgen Nielsen rejste til Nørup i 1815, og i stedet kom Niels Christensen Hornborg. Han var året før blevet gift med Maren Olesdatter, født i 1792 og datter af Ole Iversen, Søndergård i Dørken. D. 21. dec. 1816 lånte han 400 rigsbankdaler af Christen Pedersen og satte sit iboende hus, Nørheede kaldet, i pant for lånet. Stedets hartkorn blev opgivet til 3 skp. 1 fkr. ½ alb. Niels Christensen boede i Enkelund til 1822, så købte han stedet Baggerhus i Dørken af Else Kirstine Pedersdatter, enke efter Lars Christensen, der før havde haft Damgård i Kokborg. Stedet hørte stadig under Enkelundgård, og der er ikke tinglæst nogen fæstekontrakt efter Niels Christensens. I matriklen, der blev lavet omkring 1820-30, står Peder Jacobsen som bruger af Nørhede, han var vistnok fra Kokborg, men der mangler oplysninger om ham. I 1836 blev det aktuelt at bygge en ny skole i stedet for den gamle skole i Thyregod by. D. 16. dec. 1836, skøde fra Christen Pedersen til Thyregod sogns skolevæsen, der havde fundet stedet egnet til opførelse af Enkelund skole. Hartkorn 3 skp. 1 fkr. ½ alb. Købesum 220 rigsbankd. sedler & tegn. Skolelodden blev drevet af lærerne ved Enkelund skole, først af Hans Jacob Poulsen, der tilsidst måtte have vikar det meste af tiden. D. 7. okt. 1861 blev han erklæret umyndig, og han fik gmd. Hans Peder Pedersen i Sejrup beskikket som værge. Da var han allerede blevet afløst af Gregers Christian Sørensen fra Hvejsel. Han var gift med Johanne Jessen, der var født i Gadbjerg i 1828. Hun døde d. 21. febr. 1869, og lærer Sørensen blev gift med Maren Jensen fra Thyregodlund, hvorved han blev ejer af en ejendom mere. Han havde d. 27. juni 1866 lånt 500 rd. af Vejle Amts Skolefond, antagelig til byggeri. I 1880 blev Enkelund skole nedlagt, og en ny blev bygget på Vesterlundvej. D. 27. nov. 1880 blev der udstedt auktionsskøde til Andreas Andreasen fra Enkelund på skolelodden. Han var søn af Andreas Christensen på matr. nr. 1b Enkelund. Andreas Andreasen solgte d. 23. dec. 1882 matr. nr. 1s Enkelund fra til Methodist Menigheden. Samme dag solgte han hovedparcellen matr. nr. 1b til Mathias Christiansen og Jens Nielsen. Selv beholdt han matr. nr. 1r Enkelund, indtil han d. 1. dec. 1888 skødede parcellen til Søren Hansen Thisgaard, søn af Hans Sørensen (Thisgaard) i Sejrup. Søren Thisgaard var både murer og landmand. D. 2. juli 1890, skøde fra Mathias Christiansen og Jens Nielsen til Søren Thisgaard på matr. nr. 1b Enkelund til forening med matr. nr. 1r igen. D. 13. jan. 1914, skøde fra Søren Thisgaard til Christen Simonsen fra Risager. Søren Thisgaard flyttede til Thyregod by, hvor hans kone begyndte at handle med manufakturvarer. Christen Simonsen havde ejet Nørre Risager.

Enkelund 5 af 16 D. 23. okt. 1914, skifteudskrift læst som adkomst for enke Maren Simonsen, født Kjeldsen. Hun var datter af Kjeld Mathiasen i Sejrup. D. 2. aug. 1917, skøde fra Maren Simonsen med lavværge Martin Kjeldsen til søn Martin Christensen Risager, murer og husmand. D. 16. nov. 1951, skøde fra Martin Risager til søn Grønvald Risager. Martin Risager flyttede til Skolegade i Thyregod. 1993: ejer Grønvald Risager, Kollemortenvej 88, Enkelund. Matr. nr. 1c Enkelund. Parcellen er den samme, som Mads Iversen d. 2. okt. 1824 bortlejede til sin bror Christen Iversen, gift med Kirsten Olesdatter. Christen Iversen var lejehusmand til 1843. D. 21. dec. 1843, skøde fra Peder Christensen, Enkelundgård, til Iver Christensen, der var født d. 11. nov. 1817 og søn af Christen Iversen. Han var ungkarl, da han overtog ejendommen, som han drev sammen med en bror Hans og søsteren Zidsel Marie. Christen Iversen og hustru blev der som aftægtsfolk. Iver drev nogen handel og gik under navnet Iver Kræmer. Parcellens hartkorn var på 2 skp. 2 alb., og købesummen var 100 rbd. Stedet kaldtes stadig Lille Enkelund. D. 22. dec. 1843 lånte Iver 200 rbd. af enkemadame Thyregod på Rørbæk, obligationen blev underskrevet i Hastrup mølle. I 1845 blev Iver gift med Ane Kirstine Madsdatter fra Mølgård i Øster Nykirke. D. 22. juli 1852 lånte Iver Christensen 100 rbd. af aftægtsmand Søren Jensen i Sejrup, der fik 2. prioritets pant i ejendommen. Ved den ny matrikulering havde matr. nr. 1c fået forhøjet sit hartkorn til 4 skp. 1 fkr. 1½ alb. D. 18. dec. 1852 oprettedes aftægtskontrakt mellem Iver Christensen og broderen Ole Christensen på Thyregodlund mark og deres forældre Christen Iversen og Kirsten Olesdatter, så Chr. Iversen fik 3 fag af det hus, som Ole da boede i. Iver Christensen havde også ejet matr. nr. 1b Thyregodlund. I 1847 havde han solgt den til Ole. Christen Iversen døde d. 2. sept. 1866 i Thyregodlund. Kirsten Olesdatter døde d. 10. nov. samme år. Det lader til, at Iver var en aktiv mand. D. 31. dec. 1855 lånte han 700 rd. rigsmønt af gmd. Anders Poulsen i Give, og stedet fik flere bygninger end de 8 fag, det var begyndt med. D. 14. jan. 1858 lånte Iver 600 rd. sølv af husmand Byrge Rasmussen på Rørbæk mark. Efter udstykning var hartkornet da 3 skp. 1 fkr. 1 3/4 alb. Broderen Ole og svogeren Mads Nielsen i Thyregod kautionerede. I 1860 lånte Iver 100 rd. af gmd. og handelsmand Søren Olesen Aagaard i Hundshoved. I ejendommens jord var der mange tørv, og Iver bortlejede tørveskifter. Ole lejede et skifte for 50 år med en årlig afgift på 8 skilling. Et større skifte blev udlejet til kroforpagter Ditlev Lorentzen Mærsk i 50 år med 20 rd. i indfæste. De øverste sumper skulle lægges ned i bunden af graven igen, så græsningen ikke blev ødelagt. D. 11. jan. 1862, skøde fra Iver Christensen til Hans Peter Nielsen fra Sejrup. Købesum 700 rd. H. P. Nielsen var født i Givskud, og han var i 1861 blevet gift med Mariane, datter af Mads Madsen i Sejrup. Han lånte 400 rd. af Byrge Rasmussen og oprettede en aftægtskontrakt til sin mor Ane Sophie Sørensdatter til kapitalværdi 265 rd. Hun fik 2 fag i den vestre ende af stedets stuehus. D. 1. jan. 1864 solgte H. P. Nielsen parcellen matr. nr. 1l til Jørgen Hartvigsen fra Vamdrup for 300 rd. D. 12. jan. samme år lånte han 25 rd. af Byrge Rasmussen og gav pant i stedet med htk. 2 skp. 2 alb. D. 5. aug. 1865 optog H. P. Nielsen et lån på 200 rd. i Vejle Spare og Laanekasse. D. 16. marts 1868, skøde fra Hans Peter Nielsen til hmd. Søren Christensen fra Sdr. Kollemorten. Købesum 600 rd. Køberen overtog aftægten til Ane Sophie Sørensdatter. Søren Christensen boede ikke på stedet, det gjorde Jens Jørgen Pallesens hustru Kirstine Hansen med datteren Maren Cathrine. Aftægtskonen Ane Sophie førte selv husholdning med en datter, der var spinderske, og en plejedatter. D. 25. febr. 1874 skødede Søren Christensen stedet til Anders Christensen i Thyregodlund. D. 9. juni 1875, skøde eller gavebrev fra Anders Christensen til pigen Kirstine Jensen fra Vester. Hun var født i 1851, hendes mor hed Christiane Andersen. D. 2. juli 1881, skøde fra Niels Madsen som værge for Kirstine Jensen til Søren Hansen. Han mageskiftede d. 31. aug. 1887 med Hans Sørensen. D. 25. okt. 1889, skøde fra Hans Sørensen til Christian Jørgensen fra Lindelse. Han var gift med Bodil Kirstine Margrethe Hansen fra Humble. D. 29. aug. 1898, udlægsskøde ifølge transport til Lars Andreas Madsen. Han og hans kone Johanne Marie Hansen var fra Ringgive. D. 26. april 1904 fik enke Johanne Marie Hansen tilladelse til at sidde i uskiftet bo. D. 20. aug. 1904, skøde fra Johanne Marie Hansen til Niels Peter Jespersen, der var gift med Ane Kirstine Andreasen. D. 25. febr. 1914, skøde fra Niels Peter Jespersen til Andreas Sørensen.

Enkelund 6 af 16 D. 2. jan. 1915, skøde fra Andreas Sørensen til Ane Lagerde Sørensen, født Jensen, til særeje. D. 28. febr. 1916, skøde fra Ane Lagerde Sørensen til Niels Peder Pedersen. D. 5. marts 1918, skøde fra Niels Peder Pedersen til Søren Peter Madsen. D. 15. april 1924, skøde fra Søren Peter Madsen til Niels Iversen Larsen. D. 8. febr. 1928, skøde fra Niels Iversen Larsen til Johannes Petersen. D. 31. maj 1928, skøde fra Johannes Petersen til fru Johanne Iversen Larsen. D. 20. marts 1930, skøde fra fru Johanne Iversen Larsen til Viggo Pedersen Uldum. D. 25. okt. 1949, skøde fra Viggo Uldum til Hans Adolf Jørgensen. Senere ejer: Flyveleder Jørgen Brandt. 1993: ejer: Falckredder Erik V. Nielsen, Kollemortenvej 80, Enkelund. Matr. nr. 1d Enkelund. Da Christen Pedersen d. 17. sept. 1836 havde fået tilladelse til at udparcellere Enkelundgård og havde solgt hovedparcellen til sin søn Peder Christensen, beholdt han parcel nr. 2 med htk. 1 td. 1 fkr. 1 3/4 alb. I 1840 kaldtes stedet for Gammel Enkelund, så det tyder på, at det er de gamle bygninger, han har beholdt. Efter at Christen Pedersen og hans kone Ane var døde, overtog sønnen Andreas Christensen stedet. D. 11. jan. 1844, (dateret i Vejle) skøde fra Christian, Peder og Johannes Christensen samt Morten Hansen til broder, svoger og medarving Andreas Christensen på parcel nr. 2 af Gl. Enkelund med htk. 1 td. 1 fkr. 1 3/4 alb. Købesum 100 rigsbankdaler rede sølv. Andreas Christensen havde drevet stedet, siden faderen døde i 1837, han kaldte nu gården Dalgård. Han var gift med Birthe Marie, datter af Jens Olesen i Sdr. Askær. Andreas var født i 1817, han døde d. 14. sept. 1846, 29 år gl. Der blev holdt skifte d. 10. nov. 1847. Gård og besætning blev ansat til 1100 rbd., og gælden udgjorde kun 228 rbd. 5 mk. 1½ sk. Der var 4 børn: Ane Marie, 6 år. Christen, 4 år. Ane, 2 år og Andreas 3/4 år. For børnenes arv blev der givet pant i gården, der nu kaldes Lille Enkelund. Htk. 1 td. 1 skp. 3 fkr. 2 1/4 alb. Ved en senere skiftesamling erklærede enken, at hun indså, at gården havde været sat til for lav værdi, til gengæld havde hun haft det uheld, at gården var afbrændt, hvorved hun havde mistet sin besætning. Branden skulle været opstået ved, at korntyve havde brugt lys i laden og sat ild på. Man blev enige om at lade vurderingen stå ved magt og ansætte gælden til 200 rbd. D. 18. nov. 1847 blev gården overdraget til Birthe Marie Jensdatter ved skifteekstrakt. D. 8. aug. 1847 blev Birthe Marie gift med landmand, murer og tømrer Niels Andersen, søn af husmand Anders Nielsen på Smidstrup mark. D. 8. dec. 1848 blev Niels Andersens vielsesattest læst som adkomst for ham til gården. D. 14. dec. 1850 købte Niels Andersen matr. nr. 2d Thyregod af Frands Sørensen, og d. 4. febr. 1860 købte han en engparcel i Søndersthoved med htk. 2 fkr. 1 3/4 alb. af B. Thomsen. D. 2. dec. 1874 købte han matr. nr. 3o og 13d Thyregod af Jens Bentsen. Birthe Marie døde d. 24. dec. 1884, men forinden havde Niels Andersen solgt gården. D. 16. aug. 1884, skøde fra Niels Andersen til Peder Christensen, født d. 29. maj 1842 på Åsbjerggård i Give. Købesum 5000 kr. Peder Christensen var i 1871 blevet gift med Niels Andersens steddatter Ane, og de havde boet i Brande sogn. Niels Andersen fik aftægt til værdi 2000 kr. Han døde i 1902, han var født i Gadbjerg sogn d. 22. nov. 1818. Ane Andreasen døde i 1897. Udhusene nedbrændte ved lynnedslag i 1899, stuehuset, der lå mod nord, blev reddet og stod til 1938. Det var dog afløst af et nyt stuehus mod syd i 1930. D. 8. jan. 1909, skøde fra Peder Christensen til svigersøn Iver Christian Iversen, født d. 6. marts 1878 og søn af Christen Iversen i Odderbæk. Købesum 15000 kr. Iver Christian var gift med Johanne, født d. 17. aug. 1882 i Brande. Hun havde holdt hus for faderen siden moderens død. D. 2. febr. 1937, skøde fra Iver Chr. Iversen til søn Christian Peter Iversen, gift med Karen Sofie Skovsted fra Skallebølle på Fyn. Købesum 37000 kr. Iver Chr. Iversen døde d. 17. jan. 1938. 1991: ejer: Henning S. Iversen, Givevej 26, Enkelund. Matr. nr. 1e Enkelund. D. 8. juni 1843, skøde fra Peder Christensen til Niels Christensen fra Vester på parcel nr. 3 af Christen Pedersens forhen udstykkede gård. Hartkornet var nyansat til 2 skp. 2 fkr. ½ alb. Købesum 200 rigsbankdaler rede sølv. Niels Overgaard, som han kaldtes, var født på Overgård i Vester i 1807, søn af Chr. Christensen og Mette Kirstine Nielsdatter. Han var gift med Zidsel Marie Poulsdatter, født 1812 i Ejstrup. De havde først boet i Thyregodlund. Niels Christensen lånte de 200 rbd. af ungkarl Johannes Christensen i Enkelund, og Peder Christensen kautionerede. Muligvis havde noget af

Enkelund 7 af 16 jorden været lejet ud før. Det nævnes flere gange, at Christen Iversen på naboparcellen havde lejekontrakt på jord i Enkelund udover sit eget sted. D. 10. nov. 1858 døde Niels Christensen, 51 år gl., og d. 20. dec. 1859 fik enke Zidsel Marie Poulsdatter tilladelse til at sidde i uskiftet bo. D. 20. dec. 1859, skøde fra Sidsel Marie Poulsdatter til svigersøn Søren Madsen, født i Sejrup d. 16. jan. 1835, søn af Mads Madsen og Ane Marie Thomasdatter, Anesminde. Købesum 500 rd. Søren var blevet gift med Berthe Marie i 1859. D. 22. okt. 1901, gavebrev fra Søren Madsen til "Kirkelig Forening for indre Mission" på matr. nr. 1t Enkelund, hartkorn uoplyst. Søren Madsen var blevet enkemand i 1897, men han beholdt ejendommen til 1908. D. 11. jan. 1908, skøde fra Søren Madsen til søn Martin Andreas Madsen, der var født i 1868. Han havde i forvejen købt parcellen matr. nr. 1l Enkelund af Jens Chr. Nielsen d. 30. juli 1896. Martin A. Madsen var gift med Maren Sofie Laursen, født d. 17. marts 1871 i Hornstrup. Martin A. Madsen købte d. 16. febr. 1914 matr. nr. 1r Enkelund af Søren Hansen Thisgaard, og d. 12. febr. 1917 købte han matr. nr. 1t tilbage fra "Indre Mission". D. 2. aug. 1919 solgte han parcellerne matr. nr. 1z og 1æ Enkelund til John Chr. Carl Hansen, og d. 3. apr. 1920 solgte han matr. nr. 1e, 1l, 1r og 1t til Kristen Kristian Petersen. D. 17. dec. 1920, skøde fra Kr. Kristian Petersen til Hans Jepsen på sidstnævnte parceller. D. 22. febr. 1921, skøde fra Hans Jepsen til Jens Pedersen, der lige havde solgt Odderbækgård. D. 11. febr. 1929, skøde fra Jens Pedersen til Kristen Langkjær. Jens Pedersen flyttede til Thyregod by. D. 25. aug. 1932, skøde fra Kristen Langkjær til Karl Mathiasen. D. 13. jan. 1934, fogedudlægsskøde til Alfred Juhl Nielsen. D. 6. Febr. 1953, skøde fra Alfred Juhl Nielsen til Ejnar V. Madsen. Alfred Nielsen flyttede til Smedebæk. D. 30. april 1954, skøde fra Ejnar V. Madsen til Jens Pedersen. 1991: ejer Kurt R. Hansen, Kollemortenvej 82, Enkelund. 2005 skøde til? D. 11. aug. 2009 Tvangsauktion Matr. nr. 1f Enkelund. Udstykket fra Enkelundgård ved bevilling af 27. apr. 1852 til Peder Christensen. Hartkorn 1 skp. 2 1/4 alb. Gammelskat 1 rd. 8 skilling. D. 15. juni 1852, skøde fra Peder Christensen til Peder Eriksen på matr. nr. 1f Enkelund til forening med matr. nr. 5b Dørken. Købesum 200 rigsbankdaler. Da Peder Eriksen døde d. 11. juni 1855, overtog hans enke Birgitte Bering stedet ved skiftebrev, læst d. 11. aug. 1855. D. 1. apr. 1857, skøde fra Birgitte Bering til Marcus Christiansen, født i Hammer i 1810, gift med Maren Andersen, født i Kollerup i 1810. D. 24. dec. 1860, skøde fra Marcus Christiansen til Erik Peter Pedersen, søn af Peder Eriksen på matr. 1f Enkelund alene, med bygninger, der var opført af Christiansen. Købesum 500 rd. Erik P. Pedersen var murer, han var gift med Marie Magdalene Christiansen fra Kollerup. D. 3. juli 1861, mageskifteskøde fra Erik P. Pedersen til Peder Hansen på matr. nr. 1f. Erik P. Pedersen fik 800 rd. tilgode, men mageskiftet må være annulleret. D. 7. juni 1862, skøde fra Erik P. Pedersen til Erik Eriksen. Købesum 800 rd. Erik Eriksen udstedte en obligation på 500 rd. til Erik P. Pedersen. D. 20. marts 1878, skøde fra Erik Eriksen til Niels Jensen. D. 7. juli 1880, skøde fra Niels Jensen til Hans Madsen på matr. nr. 1f. Niels Jensen havde forinden fraskilt og solgt matr. nr. 1q Enkelund til Andreas Pedersen til forening med matr. nr. 1h. D. 8. dec. 1882, skøde fra Hans Madsen til Andreas Pedersen på matr. nr. 1f til forening med matr. nr. 1h. Matr. nr. 1g Enkelund. D. 14. jan. 1858, skøde fra Iver Christensen til husm. og smed Hans Christian Olesen på parcel matr. nr. 1g Enkelund til forening med matr. nr. 3e Sejrup. Htk. 3 fkr. 2 3/4 alb. Købesum 500 rd. Udstykket fra matr. nr. 1c Enkelund. 1991: ejer Ejler R. G. Hansen, Kollemortenvej 78, Enkelund.

Enkelund 8 af 16 Matr. nr. 1h Enkelund. Da Peder Christensen solgte Enkelundgård til sin søn Christian Pedersen i 1858, beholdt han de udstykkede parceller matr. nr. 1h, 1i, 1k. Matr. nr. 1i solgte han straks fra til Niels Christiansen i Dørken, mens han byggede på den sydligste lod. D. 23. juni 1859 lånte han 200 rd. af lærer Sørensen i Sindbjerg til byggeriet og gav sikkerhed i de 2 matr. nr. 1h og 1k Enkelund. D. 21. febr. 1867 skødede han matr. nr. 1k til sin søn Niels Pedersen, htk. 2 skp. 1 fkr. 1 3/4 alb. Købesum 400 rd. Han havde så matr. nr. 1g tilbage. D. 9. og 23. juni 1874, skifteattest læst som adkomst for arvingerne efter Peder Christensen og hustru Bodil Kirstine. De var begge døde under en tyfusepidemi. D. 9. juni 1874, skøde fra arvingerne til broder og medarving Andreas Pedersen, der var født d. 16. april 1850. Købesum 600 rd. Andreas var gift med Kirsten Marie Albrechtsen Sillebjerg fra Hvejsel, født i 1856. D. 4. dec. 1879, skøde fra Niels Jensen til Andreas Pedersen på matr. nr. 1q Enkelund, købesum 400 kr. D. 8. dec. 1882, skøde fra Hans Madsen i Dørken til Andreas Pedersen på matr. nr. 1f Enkelund, købesum 1200 kr. D. 30. dec. 1910, skøde fra Jens Clemmensen Jensen til Andreas Pedersen på matr. nr. 1v Enkelund, købesum 100 kr. Andreas Pedersens første kone Kirsten Marie døde d. 24. okt. 1889. Han blev i 1892 gift med Kristiane Frederiksen fra Åst. D. 28. febr. 1914, skøde fra Andreas Pedersen til søn Anders Marius Pedersen, født d. 8. aug. 1887. Købesum 6000 kr. D. 27. juni 1958, skøde fra Anders Marius Pedersen til svigersøn Harly Skov fra Kokborg. 1991: ejer Harly Skov, Enkelundvej 4, Enkelund. Matr. nr. 1i Enkelund. D. 19. nov. 1858, skøde fra Peder Christensen til Niels Christiansen fra Dørken på matr. nr. 1i med htk. 2 skp. 1 fkr. 1½ alb. Købesum 800 rd. Niels Christiansen opførte bygninger på stedet. Han var født d. 16. maj 1833 på Thisgård i Dørken og han var gift med Maren Knudsen fra Øster Nykirke. D. 28. apr. 1862, skøde fra Niels Christiansen til Christian Nielsen Buch. Købesum 800 rd. D. 29. juni 1867, skøde fra Chr. Nielsen Buch til Niels Sørensen fra Hornborg, gift med Ane Nielsen fra Glud. Købesum 1000 rd. D. 20. maj 1873, skøde fra Niels Sørensen til Jacob Nielsen. D. 1. maj 1877, skøde fra Jacob Nielsen til Andreas Andreasen, født d. 17. marts 1847, efter at faderen Andreas Christensen var død. Han var gift med Ane Marie, født d. 23. okt. 1847, datter af Niels Olesen i Dørken. D. 31. maj 1898, skøde fra Niels Pedersen til Andreas Andreasen på matr. nr. 1k Enkelund til forening med matr. nr. 1i. D. 22. aug. 1905, skøde fra Andr. Andreasen til svigersøn Anders Hansen Tromborg, gift med Nielsine, født d. 10. dec. 1877. D. 29. sept. 1906, skøde fra Anders Hansen Tromborg til svogeren Jens Jensen fra Ildved. Handlen må være gået tilbage D. 23. sept.1910, skøde fra Anders Hansen Tromborg til Nis Peter Jensen, gift med Nielsine Petra Knudsen, gift med Nielsine Petra Knudsen, født d. 23. dec. 1887, datter af Maren og Mads Knudsen i Sejrup. D. 16. april 1925, skifteretsattest læst som adkomst for eneste arving Nielsine Petra Knudsen. Samtidig blev vielsesattest læst som adkomst for Niels Kirstein Jensen, dateret d. 3. april 1924. Han havde forinden d. 24. jan. 1923 skrevet skøde til Thomas Ingo Knudsen, født d. 25. maj 1893, bror til Nielsine Petra Jensen, født Knudsen, der d. 16. apr. 1925 skriftlig godkendte handlen. D. 2. aug. 1957, skifteretsattest læst som adkomst for enkefru Ane Marie Knudsen, der samme dato skødede gården matr. nr. 1i og 1k Enkelund til sin søn Mads Knudsen. 1993: ejer Thomas Knudsen, Enkelundvej 1, Enkelund. Matr. nr. 1k Enkelund.

Enkelund 9 af 16 D. 21. febr. 1867, skøde fra Peder Christensen til søn Niels Pedersen, født d. 23. okt. 1834. Han var gift med Kirsten Marie Nielsen fra Give. Htk. 2 skp. 1 fkr. 1 3/4 alb. Købesum 400 rd. Niels Pedersen bebyggede parcellen. D. 31. maj 1898, skøde fra Niels Pedersen til Andreas Andreasen til forening med matr. nr. 1i Enkelund (se foran). Matr. nr. 1l Enkelund. D. 7. jan. 1863, skøde fra Hans Peter Nielsen til Jørgen Hartvigsen fra Vamdrup, gift med Mette, født d. 24. apr. 1837 i Thyregodlund, datter af Christen Pedersen Merrild. Hartkorn 1 skp. 2 3/4 alb. Købesum 300 rd. Hartvigsen lånte 200 rd. af hmd. Byrge Rasmussen på Rørbæk mark og bebyggede stedet. D. 19. dec. 1865, skøde fra Jørgen Hartvigsen til Jens Sørensen fra Vester. Han var væver og gift med Frederikke Thomsen fra Øster Nykirke. Købesum 500 rd. Hartvigsen lånte 450 rd. af gmd. Kjeld Mathiasen i Sejrup. Han flyttede til matr. nr. 3b Thyregodlund, som han overtog efter Niels Jensen. D. 29. juni 1871, mageskifteskøde fra Jens Sørensen til Conrad Lundsgaard Jensen, der kom fra matr. nr. 1d Sejrup. Matr. nr. 1l Enkelund blev sat til 700 rd. Lundsgaard udstedte en obligation på 150 rd. til Jens Sørensen. D. 4. marts 1874, skøde fra C. Lundsgaard til Morten Rasmussen, der var væver. Både han og hans kone var fra Kollerup. D. 18. dec. 1875, skøde fra Morten Rasmussen til Frederik Christian Christensen Damgaard. Han var enkemand, og han havde solgt Damgård i Kokborg til sin søn. D. 1. juni 1882, skøde fra Frederik Damgaard til Niels Pedersen, søn af Peder Andersen Riis i Lønå. Hans søster Mette Marie, der var enke, holdt hus for ham. D. 27. jan. 1894, skøde fra Niels Pedersen til Jens Christian Nielsen. D. 20. juli 1896, skøde fra Jens Chr. Nielsen til Martin Andreas Madsen, søn af Søren Madsen i Enkelund. D. 11. jan. 1908 købte Martin A. Madsen matr. nr. 1e Enkelund af sin far til forening med matr. nr. 1l. 1991: Kurt R. Hansen. Kollemortenvej 82, Enkelund. Matr. nr. 1m Enkelund. D. 10. jan. 1868, skøde fra Peder Christensen til Jens Hansen på matr. nr. 1m med htk. 1 skp. 1 fkr. Købesum 400 rd. Jens Hansen udstedte en obligation på 300 rd. til Peder Christensen. Han var søn af Hans Jensen og Mette Frederiksen i Sejrup og gift med Kirsten Marie Jacobsen fra Give. Han var væver. D. 20. aug. 1870, skøde fra Jens Hansen til Niels Peter Olesen, søn af Ole Nielsen i Dørken og gift med Birthe Kirstine Frandsen fra Dørken. Købesum 500 rd. N. P. Olesen lånte 400 rd. af Laust Thomsen i Store Hestlund. Han havde før ejet matr. nr. 2b Thyregod mark, og han var både husmand og murer. D. 1. aug. 1874, skøde fra Niels P. Olesen til Andreas Smedegaard Christensen, der var født i Give og gift med Else Thomsen fra Lindeballe. D. 8. apr. 1881, mageskifteskøde fra A. Smedegaard Christensen til Hans Peder Madsen, der kom fra matr. nr. 5c i Thyregodlund. Han var født i Tørring og havde været gift med Christian Nissens datter Birgithe Marie fra Ålbæk. Nu var han enkemand, og Jens Palle Thomsens datter Kirstine holdt hus for ham. D. 20. juni 1883, skøde fra Hans Peter Madsen til Jens Clemmensen Jensen, ejer af Enkelundgård. D. 30. maj 1884, skøde fra Jens Clemmensen til Jens Christian Jensen (Ulkind), der var hans bror og født i Thyregodlund i 1861. Han var d. 12. nov. 1883 blevet gift med Marie Kirstine, datter af Bertel Sørensen i Dørken. D. 30. dec. 1910 købte han den lille parcel matr. nr. 1x af Jens Clemmensen. D. 10. juni 1920 købte han yderligere matr. nr. 7b Thyregodlund af Mads Nielsen Madsen. D. 1. marts 1934, skifteretsattest læst som adkomst for enke Marie Kirstine Jensen, født Sørensen. D. 30. marts 1935, skøde fra Marie K. Jensen til Wagner Pedersen. D. 30. nov. 1940, skøde fra Wagner Pedersen til Johannes Hermann, søn af Andreas Hermann i Fuglsang. D. 6. nov. 1945, skøde fra Johannes Hermann til Adolf Tolstrup Madsen. D. 16. okt. 1956, skøde fra Adolf T. Madsen til Kristian Godske Knudsen, søn af Mads Knudsen i Enkelund. D. 16. apr. 1958, skøde fra Kristian Knudsen til Andreas Smedgaard Olsen, søn af H. P. Olsen i Enkelund. 1991: Jes C. Kjær, Enkelundvej 2, Enkelund.

Enkelund 10 af 16 Matr. nr 1q Enkelund. D. 4. dec. 1879, skøde fra Niels Jensen til Andreas Pedersen på den lille parcel matr. nr. 1q, udstykket fra 1f, til forening med matr. nr. 1h Enkelund. Hartkorn ukendt. Matr. nr. 1r Enkelund. D. 1. dec. 1888, skøde fra Andreas Andreasen til Søren Hansen Thisgaard på matr. nr. 1r Enkelund. D. 2. juli 1890 blev parcellen forenet med matr. nr. 1b Enkelund, som Søren Thisgaard købte. D. 16. febr. 1914, skøde fra Søren Thisgaard til Martin Andreas Madsen på matr. nr. 1r til forening med matr. nr. 1e, 1l, 1t Enkelund. 1991: Kurt R. Hansen, Kollemortenvej 82, Enkelund. Matr. nr. 1p Enkelund. D. 22. dec. 1874, skøde fra Niels Andersen til stedsøn Andreas Andreasen på matr. nr. 1p Enkelund. Han var født i Enkelund d. 17. marts 1847, søn af Andreas Christensen, og han var gift med Ane Marie Nielsen fra Dørken. Han var både murer og tømrer. Parcellen blev forenet med matr. nr. 3n Thyregod, som Andreasen d. 21. dec. 1874 havde købt af Jens Bentsen Elkjær på matr. nr. 3l Thyregod. D. 26. juni 1878, skøde fra Andreas Andreasen til Jens Ole Christiansen, gift med Ellen Marie Laursen, begge fra Hvejsel. D. 9. maj 1902, skøde fra Jens Ole Christiansen til enke Mette Marie Kathrine Pedersen. Hun havde været gift med Jørgen Madsen i Kokborg, hun havde boet på matr. nr. 2b Thyregod mark. Den voksne søn Mads Madsen drev ejendommen for hende. D. 18. jan. 1906, skøde fra Mette Marie Pedersen til Mads Peter Kristoffer Knudsen, født d. 29. maj 1880, søn af Jens Christian Knudsen i Thyregodlund. Mads Knudsen købte d. 21. maj 1911 matr. nr. 3l Thyregod af Jens Christian Jensen. Den var oprindelig udstykket fra matr. nr. 3b, og der havde været et lille hus på lodden, men det var faldet ned. J. Chr. Jensen havde drevet stedet fra sin ejendom matr. nr. 1m Enkelund. D. 9. sept. 1954, skøde fra Mads Knudsen til søn Kristian G. Knudsen. D. 16. okt. 1956, skøde fra Kristian G. Knudsen til Adolf Tolstrup Madsen. 1991: Arne Andersen, Kollemortenvej 89, Enkelund. Matr. nr. 1s Enkelund. D. 23. dec. 1882, udstykket fra matr. nr. 2b af Andreas Andreasen og skødet til de biskoppelige Methodist kirkers menighed. D. 21. jan. 1893 skødede værgerne for samme menighed ejendommen til pensioneret lærer Gregers Christian Sørensen, der havde været lærer ved Enkelund skole. Bygningerne på lodden var den tidligere skole, der var nedlagt i 1880. For sælgeren var der ingen tinglæst adkomst til konge og kirketiender. D. 12. marts 1904, skøde fra pens. lærer G. C. Sørensen til Andreas Andreasen. Sørensen flyttede til Hindskov. D. 9. juni 1916, skifteattest læst som adkomst for enke Ane Marie Andreasen, født Nielsen. D. 27. maj 1916, skøde fra Ane Marie Andreasen til Jørgen Henrik Jørgensen. D. 27. sept. 1918, skøde fra Jørgen H. Jørgensen til Carl Jørgensen. D. 21. aug. 1922, skøde fra Carl Jørgensen til pensioneret lære Jens Lauridsen Høeg, der havde været lærer i Kollemorten. D. 27. juni 1935, fogedudlægsskøde til gårdejer Jacob Grøndal i Sejrup. D. 30. april 1956, skøde fra Jacob Grøndal til Christian Pedersen. Stedet havde været udlejet til vejmand Marinus Nissen.. D. 29. juni 1956, skøde fra Christian Pedersen til C. M. Christensen. D. 30. juni 1956, skøde fra C. M. Christensen til H. J. Bech-Foght. D. 16. maj 1959, skøde fra H. J. Bech-Foght til Ejnar Bruun. D. 12. jan. 1961, skøde fra Ejnar Bruun til Egon Christensen.

Enkelund 11 af 16 D. 3. maj 1961, skøde fra Egon Christensen til John Hansen, søn af Julius Hansen i Kokborg. John Hansen flyttede til Ny Kjærgård og overtog Thomas Moesgaards gård. Thomas Moesgaards enke kom til Enkelund. 1991: Thormod Brændeholm, Kollemortenvej 87, Enkelund. Matr. nr. 1t Enkelund. D. 22. okt. 1901 skænkede Søren Madsen parcellen matr. nr. 1t Enkelund til "Kirkelig Forening for Indre Mission". D. 12. febr. 1917, skøde fra "Indre Mission" til Martin Andreas Madsen på matr. nr. 1t til forening med matr. nr. 1e. Matr. nr. 1u Enkelund. D. 5. nov. 1846 blev der oprettet lejekontrakt for 99 år om et stykke hede med htk. 2 fkr. 2 3/4 alb. fra Peder Christensen, Enkelundgård, til Morten Hansen, ejer af matr. nr. 10 Sejrup. Årlig afgift 8 rbd. og 2 skp. rug. D. 20. dec. 1859 blev kontrakten udslettet, og samme dag blev en ny lejekontrakt oprettet, hvor det oplystes, at det drejede sig om 10-11 tdr. land. D. 30. dec. 1910 købte ejeren af matr. nr. 10 Sejrup, Jens P. Hansen, parcellen af Jens Clemmensen Jensen. Den var matrikuleret under nr. 1u Enkelund. Matr. nr. 1v Enkelund. D. 30. dec. 1910, skøde fra Jens Clemmensen Jensen til Andreas Pedersen på matr. nr. 1v Enkelund til forening med matr. nr. 1f, 1h og 1q Enkelund. Matr. nr. 1y Enkelund. D. 3. nov. 1933, skøde fra Anders Pedersen til Jens Clemmensen på matr. nr. 1y Enkelund til forening med matr. nr. 1a. Det var nærmest en udretning af skel. Matr. nr. 1z og 1æ Enkelund. D. 2. aug. 1919, skøde fra Martin Andreas Madsen til John Christian Carl Hansen. D. 9. dec. 1920, skøde fra John Chr. C. Hansen til Peder Marius Pedersen. D. 24. sept. 1924, skøde fra Peder M. Pedersen til fru Marie Olsen. Hun var kommet fra Vester sammen med sin mand tømrermester Hans Peter Olsen. D. 17. okt. 1957, skifteretsattest læst som adkomst for Hans Peter Olsen. 1991: ejer Andreas Smedegaard Olsen, søn af H. P. Olsen. Han har solgt ejendommen og er flyttet til Tørring. 1993: Chauffør Villy Rasmussen, Kollemortenvej 81, Enkelund. Matr. nr. 1ø Enkelund. Parcellen opgives at være solgt af Anton Pedersen til Laust Pedersen d. 14. okt. 1919, htk. 3/4 alb. Der mangler oplysninger om, hvor den stammer fra, og hvad der er blevet af den.

Enkelund 12 af 16 Bilag til Enkelund. Viborg Landsting. Thyggi Billou thill Frøstrup, Ko. Ma. Leenzmand paa Hindtzgauffll, hannsz wnderschr. och forzeglede Panttebreff actierit Medelfahr den 8 Junij 1661, som Staffen Staffensen och Lorendz Clauszen, beggj Raadmend der wdj Byenn, med hannomb thill Witterlighed haffuer forzeglet och wnderschreffuitt: disz Jndhold, sig och sine Arffuinger att were schyldig thill Johan Michelsen, Slodtzschriffuer paa Hindtzgauffll och hans Arffuinger 400 Rixdl. in specie, som effter Begiering lanndt och medforstracht ehr. Huorfor hannom thill jtt wisze brugelig Panndt panndtsettes thuende Bøndergaarde, som Thygge Billou arffueligen effter sin s. Farster Fru Maren Billou ehr thillfalden, ligendes wdj Coldinghuusz Lehn, Nørwangs Herredt, Tyregoed Sogen, Enchelund, en Gaard, Morten Nielsen paaboer. Noch Brand Sogen, en Gaard, Wester Harild, som Willadtz Christensen thillforne paaboede, effter deromb hanns wnderschreffuene Loed densz widere wduisning, daterit Aarhusz den 9 Feb. 1652. Huilchen Loed Zedell fornte. Johann Michelsenn och ehr offuer leffueritt. Huilche fornte. thuende Gaarde fornte. Johann Michelsenn och hans Arffuinger schall beholde thill itt fuldkommen brugelig Panndt, jndtill fornte. 400 Rixdlr. bliffuer betaldt, och giøre sig samme Gaarde saa nøttig, som hand best kannd, och aarligen lade annamme Landgildenn, Arbedtzpenge och ald anden wisze och wuisze, som hand schall haffue thill Renntte aff fornte. Summa, och ellers søge ald andenn Fordeell och Nøtte derwudj, som billigt ehr, och dette Nøttes Søgelse iche att komme hannomb wdj fornte. Capitall thill nogen Affkorttning eller Schade, och bepligter sig och sine Arffuinger, en for alle og alle for en, wed adelig Ære, iche att seelge, pante eller affhende fornte. thuende Bøndergaarde thill nogen anden, førend Johann Michelsenn bliffuer betaldt, med ald anwendt Bekostning schadesløs medt rede Penge och jngen anden Waahre. Fra Rigsarkivets filmrulle M 29 818. Book No. 13. 1661. NB. Maren Billou= Marie Below på Hastrup. Viborg Landsting. SP. 28. Fol. 444. Skiøde. Kiendis jeg underskrevne Henrich Balch, Borger og Schomager her udi Kiøbenhavn og her med vitterligt giør, at jeg med min fri Villie og velberaad Hue haver soldt og afhændt til høyædle og velbaarne Hansz Kaasz til Hastrup, Hans Kongl. Mayts. Stift Amptmand over Thrundheimbs Stift og Norlandene i Norge og hans Arvinger 1 Anpart i efterskrevne tvende smaae Bøndergaarde, beliggende i Nørre Jylland, i Coldinghuus Ampt, i Nørvangs Herridt, i Thyrregod Sogen, hvor paa boer Peder Frandszøn og Frands Iverszøn, som skylder aarlig 1 Frd. Smør, 1 Lam, 1 Gaas, 1 Skp. Aur, 2 Høns, 1 Daler Giesterie, er efter ny Matricul 2 Tdr. 1 Skp. 1 Alb. Dend anden paa boer Peder Lauritszøn og skylder 1 Ørte Biug, 3 Pund Smør, 1 Oxe at stalde, it Svin, 1 Lam, 1 Gaas, 1 Skp. Aur, toe Høns, 1 Ørte Haure Giesterie og 1 Daler Giesterie, anslagen efter ny Matricul fem Tønder, 3 Skiepper Hartkorn, hvor udi er mig berettiget og arveligen tilfalden efter min Salig Svoger Johan Michelszøn, fordum Borgemester udi Medelfart i Fyen, een Fierdepart, som bedrager udi Hartkorn 1 Td. 7 Skp. og een Fierdedeel Album. (lidt forkortet). Venligen ombedet erlige og velforstandige Mænd Luder Leueredt og Søren Lauritszøn til Vitterlighed at underskrive. Kiøbenhavn dend 8. maji Ao. 1694, Henrich Balch, (HB) L. Leueredtz. S. Laurszøn. Viborg Landsting. Bog No. 43. SP. 28. Fol. 440b. No. 9. Hrr. Jacob Hiort, Sogne Præst til Guldberg etc. hans Skiøde til Velbr. Stift Amptmand Hans Kaas til Hastrup. Jeg Jacob Hiort, Sogne Præst til Guldberg og Saandagger Meenigheder, kendis og giør vitterligt med dette mit aabne Brev, at jeg med min og min Kieristis, Mette Bangs, fri Villie og velberaad Hue haver soldt, skiødt og afhændet, saa og her med selger, skiøder og afhænder fra os og voris Arvinger til Hans Kongl. Mayts. høybetroede Stift Amptmand over Trunheims Stift, Amptmand over Thrunheims Ambt, Estatz og Justitz Raad, samt Assessor i Ober Hof Retten udi