Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ordinært møde Dato 6. november 2014 Tid 15:00 Sted TUBA, Danmarksgade 16,1, Frederikshavn NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Flemming Rasmussen Lars Oldager (O) Christina Lykke Eriksen (F) - Formand Pia Karlsen (V) Flemming Rasmussen (O) Kristina Lilly Frandsen (V) Mette Hardam (V) Ida Skov (Ø) Brian Kjær (A) Bahram Dehghan (A) Bent H. Pedersen (A)
Indholdsfortegnelse Side 1. Børne- og Ungdomsudvalgets besøg hos TUBA...4 2. Kollektiv Trafikplan for Frederikshavn Kommune - baggrundsrapport...5 3. Ændring af skoledistriktsgrænse mellem Bangsbostrand Skole og Nordstjerneskolen...8 4. Tidsplan for igangsætning af byggeprojekter - Bæredygtigt Børneområde...11 5. Rullende skolestart...14 6. Godkendelse af valgfag uden for valgfagsrækken...17 7. Investering i forebyggelse og nedbringelse af antallet af anbringelser...19 8. Forslag til ny tildelingsmodel i fritidstilbud...21 9. Status på sammensætningen i skolebestyrelserne...23 10. November 2014 - Orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område...25 Underskrifter:... 26 Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 2 af 22
Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel 2 169199/14 Åben Tidsplan 22. sep. 2014.pdf 2 169203/14 Åben Baggrundsrapport vers 3-24092014.pdf 2 169204/14 Åben Notat om lukkede ruter Frederikshavn Kommune - 24. sep. 2014.docx 2 185135/14 Åben Tillægsnotat Frederikshavn 23. oktober 2014 3 172199/14 Åben Kort, nyt, distriktsgrænse mellem Bangsbostrand og Nordstjerneskolen 3 167859/14 Åben beregninger på flytning af skoledistriktsgrænse mellem Gærumvej og Koktvedvej 4 151262/14 Åben Prioritering af byggeprojekter - Bæredygtigt Børneområde 4 189602/14 Åben Revideret notat, Bæredygtige børneområder - Revideret notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC.pdf 5 176467/14 Åben Procesplan - Rullende skolestart 6 185936/14 Åben Valgfag uden for valgfagsrækken, Frydenstrand 7 189322/14 Åben TIDS-OG INVESTERINGSPLANEN.pdf Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 3 af 22
1. Børne- og Ungdomsudvalgets besøg hos TUBA Sagsfremstilling I marts 2014 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget tidspunkter for besøg hos enheder i udvalgets regi. Udover besøgsrunder afholdes udvalgets møder i de kommende måneder på andre steder end Frederikshavn Rådhus. I forbindelse med møderne vil der være en præsentation af stedet. Åben sag Sagsnr: 13/12956 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: BUU Den 6. november 2014 kl. 15.00 besøger udvalget TUBA, Danmarksgade 16, 1, Frederikshavn. Socialudvalget deltager i rundvisningen. Efter rundvisning og orientering om TUBA afholder udvalget ordinært møde på stedet. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 6. november 2014 Taget til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 4 af 22
2. Kollektiv Trafikplan for Frederikshavn Kommune - baggrundsrapport Åben sag Sagsfremstilling Anette Ravnholt deltager i punktet. Kollektiv Trafikplan for Frederikshavn Kommune er et værktøj, der imødekommer kommunens visioner, strategi og retning for kollektiv trafik, og herudover formulerer og prioriterer en række indsatser for samme, som skal imødekomme kommunens ønsker og udfordringer. Projekt Kollektiv Trafikplan for Frederikshavn Kommune er igangsat af Plan- og Miljøudvalget og efterfølgende har Kultur- og Fritidsudvalget tilsluttet sig projektet. Der er således tale om et tværgående projekt. Åben sag Forvaltning: BK Sbh: chst Sagsnr: 14/932 Besl. 0 komp: BUU Forvaltning: bkf Sbh: chst Besl. komp: BUU Sagsnr: 14/932 0 Der skabes et struktureret arbejde med trafikplanen ved at arbejdet organiseres i tre spor: 1. Spor for trafik 2. Spor for inddragelse og koordinering 3. Spor for beslutninger Figuren viser projektstrukturen: Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 5 af 22
Den 17. december 2014 orienteres Byrådet på et temamøde om baggrundsrapporten, som fastsætter de fremtidige planlægnings- og betjeningsprincipper samt valg af serviceniveau for den Kollektive Trafik i Frederikshavn Kommune. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag til baggrundsrapporten. Det er vigtigt, at hele Byrådet får kendskab til og ejerskab af baggrundsrapporten. Der er sendt invitation ud til Byrådet. I planlægningsprincipperne tænkes kommunens kollektive trafik i tre niveauer: et stamnet som primært betjener pendlere og uddannelsessøgende, et lokal-net som primært betjener kommunes folkeskoler og et flex-net, der er et supplement til stam- og lokalnettet. Strategien er, at kommunen udnytter de midler, der er afsat til kollektiv trafik optimalt, og sikrer den bedst mulige planlægning, udførelse og drift af den kollektive trafik, samt en bedre styring af samme. I baggrundsrapporten lægges der op til, at det undersøges, om de nuværende lukkede skolebusruter med fordel kan omlægges til åbne ruter. Der er udarbejdet et notat, som beskriver fordele og ulemper ved at åbne de lukkede ruter op. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at 1. baggrundsrapporten, som skal danne baggrund for det videre arbejde med den kollektive trafikplan, godkendes. 2. analysen vedr. den kollektive trafikplan udarbejdes ud fra de principper og serviceniveauer, som er beskrevet i baggrundsrapporten. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 6. november 2014 1. Godkendt. 2. Godkendt Udvalget anser ikke, at det er muligt at indfase eventuelle ændringer før tidligst fra skoleåret 2016/17 (august). Bilag Tidsplan 22. sep. 2014.pdf (dok.nr.169199/14) Baggrundsrapport vers 3-24092014.pdf (dok.nr.169203/14) Notat om lukkede ruter Frederikshavn Kommune - 24. sep. 2014.docx (dok.nr.169204/14) Tillægsnotat Frederikshavn 23. oktober 2014 (dok.nr.185135/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 6 af 22
3. Ændring af skoledistriktsgrænse mellem Bangsbostrand Skole og Nordstjerneskolen Sagsfremstilling Et flertal i Udvalget besluttede på Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 4. september 2014, at få en afklaring af, om der skal ske en mindre tilpasning af distrikterne; Frederikshavn Syd og Frederikshavn Vest inden januar 2015. Der er nu lavet følgende analyse af området. Åben sag Sagsnr: 14/18300 Forvaltning: BK Sbh: tibr Besl. komp: BUU Fra skoleåret 2015/2016 er Frederikshavn Kommune inddelt i 4 distrikter. Distrikterne er sammenlagt af et antal skoler. Da distrikterne blev besluttet, blev der ikke flyttet distriktsgrænser, men kun sammenlagt distrikter. Antal børn i distrikterne i og omkring Frederikshavn*: Distrikt: Antal bosatte børn 0-16 år: Distrikt FRH Syd: (Bangsbostrand, Ravnshøj og Gærum skoler) 1386 Distrikt FRH Vest: (Nordstjerneskolen og Frydenstrandskolen) 3117 *Ændringer af elevantal fremgår af bilaget. Administrationen foreslår at flytte den eksisterende distriktsgrænse mellem Bangsbostrand Skole og Nordstjerneskolen, således at grænsen flyttes fra Gærumvej til Koktvedvej/Suderbovej. Det vil give en tilvækst til Bangsbostrand skoledistrikt. Se også kortbilaget. En flytning af distriktsgrænsen vil, når man ser på antallet af børn bosiddende inden for distriktsgrænsen, betyde en ekstra klasse på hver årgang på Bangsbostrand Skole og tilsvarende færre klasser på Nordstjerneskolen. Bangsbostrand Skole vil med det eksisterende børnetal blive 3-sporet. Nordstjerneskolen vil sammen med Frydenstrandskolen udløse 4-5 spor. Fra skoleåret 2015/16 bliver Bangsbostrand Skole en del af Distrikt FRH Syd (Bangsbostrand, Gærum og Ravnshøj). På grund af udvalgets beslutning om, hvilke klassetrin, der skal tilbydes på de enkelte skoleafdelinger, er Gærum og Ravnshøj ikke taget med i beregningerne. Den geografiske afstand vil med al sandsynlighed betyde, at de tre skoleafdelinger vil få elever fra samme geografiske områder som tidligere. Efter prognosetallene vil børnetallet i Bangsbostrand falde markant i de kommende år. Et knap så markant fald ses i Nordstjerneskolens og Frydenstrandskolens distrikter (Distrikt FRH Vest) Der ses allerede et mønster, hvor mange elever fra det pågældende område, søger til Bangsbostrand Skole i stedet for distriktsskolen, Nordstjerneskolen. Der er 161 Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 7 af 22
elever fra Nordstjerneskolens distrikt, som går på Bangsbostrand Skole. Der er 34 elever (specialklasser og verdensklasser undtaget) fra Bangsbostrand skoles distrikt, som går på Nordstjerne skolen. Det har bl.a. den konsekvens, at Bangsbostrand Skole har et spor mere, end antallet af børn bosiddende i distriktet berettiger til. En stor andel af disse børn er hjemmehørende i Nordstjerneskolens distrikt. Ændringen foreslås gældende for kommende skolebørn, og ikke for børn, som allerede har påbegyndt deres skolegang. Ændringen af skoledistriktsgrænsen får også betydning på dagtilbudsområdet, idet distrikterne for skole og dagtilbud er ens fra 1. august 2015. Flytningen får den konsekvens, at Børnehuset Hånbæk fremover hører til Distrikt FRH Syd (Bangsbostrand, Ravnshøj og Gærum). Skolebørn fra Kilden hørte tidligere til Hånbækskolens distrikt. Da Nordstjerneskolen blev bygget, blev de flyttet til Bangsbostrand. Ved den distriktsændring blev grænsen sat således, at nybyggede huse på Lerstien neden for Kilden fortsat hørte til Nordstjerneskolens distrikt. Det foreslås, at der foretages en teknisk tilretning, sådan at børnene på Lerstien får samme skoledistrikt som de øvrige børn fra Kilden. Forslag om ændring af skoledistrikter skal jf. Folkeskolelovens 40, stk. 2 nr. 3 til udtalelse hos de berørte skolers skolebestyrelser. Ændringen træder i kraft i det nye skoleår, når den nye struktur er trådt i kraft. Der indhentes derfor udtalelse fra alle skoler inden for de to berørte skoledistrikter. Det er Bangsbostrand Skole, Gærum Skole, Ravnshøj Skole, Nordstjerneskolen samt Frydenstrandskolen. Frist for udtalelse er torsdag den 20. november. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget sender forslaget til udtalelse hos de berørte skolers bestyrelser. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 6. november 2014 Forslaget sendes til udtalelse hos de berørte skolers bestyrelser. Bilag Kort, nyt, distriktsgrænse mellem Bangsbostrand og Nordstjerneskolen (dok.nr.172199/14) beregninger på flytning af skoledistriktsgrænse mellem Gærumvej og Koktvedvej (dok.nr.167859/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 8 af 22
4. Tidsplan for igangsætning af byggeprojekter - Bæredygtigt Børneområde Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 4. september 2014 et punkt om prioritering af byggeprojekter under forudsætning af gennemførelsen af Bæredygtigt Børneområde. Børne- og Ungdomsudvalget drøftede prioriteringen og besluttede at genoptage sagen (se vedlagte bilag). Åben sag Sagsnr: 14/11991 Forvaltning: BK Sbh: tibr Besl. komp: BUU På baggrund af byrådets godkendelse af Bæredygtigt Børneområde og med udgangspunkt i den budgetramme, der er til rådighed på anlægsprogrammet for 2015-2018 har Ejendomscenteret udarbejdet et revideret notat for de bygningsrelaterede konsekvenser i forhold til at få igangsat bygningsmæssige ændringer som er en del af Bæredygtigt Børneområde (revideret notat vedlagt som bilag). I forhold til den tidligere plan vil det være nødvendigt at reducere på udgiftsniveauet ved at udelade dele af de bygningsmæssige forudsætninger samt ved at tilrette tidsplanen i forhold til de aktuelle finansieringsmuligheder. Budgetoverblik fra Ejendomscentrets reviderede notat: Anlægsbudget (mio. kr.) 2015 2016 2017 2018 Helhedsplan 14,5 14,5 14,5 14,5 Kvalitetsfond 0,4 0,4 0,4 0,4 Vedligeholdelse skoler 8,7 8,7 8,7 8,7 Energirenoveringer 0 2,0 0 0 Overført fra tidligere år 0 0 0 15,5 Anslået udgift (mio kr.) 2015 2016 2017 2018 Akut vedligeholdelse skole 2,0 2,5 3,0 3,5 Skoler i Sæby 2,0 0-6 års institution, Jerup 0,8 Ny institution i Elling 5,4 Strandby Skole 2,0 0-6 års institution, Gærum 1,7 0-6 års institution, Voerså 1,7 Flytteomkostninger 1,5 Sikring af skolevej 3,1 Mindre låneadgang* 1,4 Ny institution Sættravej 2,0 23,2 5,1 0 Sæby** Rest anlægsbevillinger 0 0 15,5 35,5 I notatet foreslås, at der arbejdes mod at flg. bygningsmæssige opgaver Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 9 af 22
igangsættes med henblik på færdiggørelse i august 2015: Jerup Skole lukkes Elling Skole lukkes Strandby Skole klargøres til nye elever, Gærum Skole, 7-9 årgang flyttes, Klargøring og tilpasning af Sæby Skole og Sæbygaardskolen, Stensnæsskolen, 7-9 årgang flyttes, Indgåelse af ny kortvarig lejeaftale vedr. Aalbæk Børnehave i nuværende placering Flg. opgaver med henblik på ultimo 2015: Etablering af 0-6 års institution i Jerup, udføres ultimo 2015 0-6 års børnehus i Elling etableres, udføres ultimo 2015, med indflytning primo 2016 Etablering af 0-6 års institution i Gærum, udføres ultimo 2015 Etablering af 0-6 års institution på Stensnæsskolen, udføres ultimo 2015 Proces omkring etablering af ny institution i Sæby igangsættes, således at anlægsprojekt kan igangsættes 2016 Øvrige projekter vil skulle planlægges til start senere. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. godkender, at der hurtigst muligt påbegyndes planlægning af projekter, som skal være klar til august 2015 2. principielt beslutter om produktionskøkken skal udgå i oplandsbyernes nye 0-6 års institutioner, som i stedet henvises til at få mad udefra 3. drøfter og beslutter om en ny større 0-6 års institution i Elling skal etableres med eller uden produktionskøkken 4. drøfter og beslutter om produktionskøkken fortsat skal indgå i ny 0-6 års institution på Sættravej i Sæby 5. godkender at administrationen påbegynder den konkrete planlægning af de nævnte bygningsmæssige ændringer for resterende del af 2015 6. indstiller sagen til Økonomiudvalget til beslutning om finansiering og frigivelse af budgetmidler 7. beslutter at sagen genoptages for prioriteringer af de bygningsmæssige ændringer, som ikke bliver påbegyndt i 2015 Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 10 af 22
Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 6. november 2014 1. Godkendt. 2 7. Drøftelsen genoptages på næste møde, således at også de øvrige bygningsændringer i overslagsårene indgår, herunder Ålbæk børnehave/skole og den ny institution på Abildvej. Bilag Prioritering af byggeprojekter - Bæredygtigt Børneområde (dok.nr.151262/14) Revideret notat, Bæredygtige børneområder - Revideret notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC.pdf (dok.nr.189602/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 11 af 22
5. Rullende skolestart Sagsfremstilling Byrådet besluttede på møde den 8. oktober 2014 en ny skolestruktur i Frederikshavn Kommune. En del af beslutningen er, at der skal indføres rullende skolestart i hele kommunen. Åben sag Sagsnr: 14/18034 Forvaltning: BK Sbh: bitu Besl. komp: BUU Jf. Folkeskolelovens 34, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der indføres rullende skolestart. Med rullende skolestart betyder det, at der sker optagelse flere gange i løbet af året baseret på barnets alder og at undervisningen foregår i aldersintegrerede klasser. At en klasse er aldersintegreret betyder, at undervisningen i børnehaveklassen til og med 3. klasse bliver organiseret i aldersintegrerede klasser dvs. klasser der omfatter elever med forskellig skolealder. Formålet med at have aldersintegrerede klasser er blandt andet, at undervisningen i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige og sociale forudsætninger, samt at de yngste elever kan opnå de indlæringsmæssige fordele, der er knyttet til disse klasser, herunder samværet med de ældste elever. Den rullende skolestart er som beskrevet kendetegnet ved, at der kan ske optagelse flere gange i løbet af skoleåret. Efter dialog med repræsentanter fra børnehaver, SFO og skoler, anbefaler administrationen, at der sker optagelse fire gange årligt. Anbefalingen til placeringen af de fire optag er: 1. For børn der er født i årets 1. kvartal: Optages den 1. februar 2. For børn der er født i årets 2. kvartal: Optages den 1. maj 3. For børn der er født i årets 3. kvartal: Optages den 1. august 4. For børn der er født i årets 4. kvartal: Optages den 1. november Den rullende skolestart vil betyde, at skoleudsættelser begrænses. Eleverne starter det kvartal de fylder seks år, og undervisningen vil blive tilrettelagt således at den understøtter elevernes faglige, sociale og personlige læring. Der vil i særlige tilfælde kunne bevilliges skoleudsættelser, hvilket vil bero på en individuel vurdering af det enkelte barn. Denne udsættelse kan fremadrettet gives i et tremåneders perspektiv i modsætningen til det nuværende et års udsættelse. Administrationen anbefaler, at de enkelte distrikter beslutter organiseringen af de aldersintegrerede klasser. Dette vil give den enkelte skole samt den enkelte afdeling bedre mulighed for at tilpasse deres nuværende strukturer (herunder de bygningsmæssige forudsætninger) med de aldersintegrerede klasser. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 12 af 22
Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne og Ungdomsudvalget i forbindelse med udførelse af rullende skolestart i Frederikshavn Kommune beslutter, at 1. der skal ske optagelse i skole fire gange i løbet af året 2. børnene optages jævnfør nedenstående: Børn der er født i årets 1. kvartal: Optages den 1. februar Børn der er født i årets 2. kvartal: Optages den 1. maj Børn der er født i årets 3. kvartal: Optages den 1. august Børn der er født i årets 4. kvartal: Optages den 1. november 3. børnene optages første gang, jf. den rullende skolestart, den 1. august 2015 4. organiseringen af de aldersintegrerede klasser besluttes i de enkelte distrikter Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 6. november 2014 1. Godkendt. 2. Godkendt. 3. Godkendt. 4. Godkendt. Bilag Procesplan - Rullende skolestart (dok.nr.176467/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 13 af 22
6. Godkendelse af valgfag uden for valgfagsrækken Sagsfremstilling I forbindelse med den nye folkeskolelov har kommunalbestyrelsen fået mulighed for at godkende flere typer valgfag uden for den almindelige valgfagsrække end tidligere. Åben sag Sagsnr: 14/11687 Forvaltning: BK Sbh: tibr Besl. komp: BUU Før 1. august 2014 skulle valgfag uden for valgfagsrækken være praktiske eller kunstneriske fag. Denne begrænsning er fjernet med den nye lov. Nu er eneste krav for valgfag i andre valgfag end de, som ligger inden for valgfagsrækken, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender en beskrivelse af mål og indhold for faget. De valgfag, som ligger inden for valgfagsrækken, og hvor der er udarbejdet Fælles mål og læseplan, gældende for hele landet, er: 1-årige valgfag 2-årige valgfag 3-årige valgfag Spansk, billedkunst, medier, filmkundskab, drama, musik, almindelige indvandrersprog og arbejdskendskab Håndværk & Design samt Madkundskab Tysk og Fransk som fremmedsprog Valgfag uden for valgfagsrækken skal beskrive kompetenceområder, læringsmål, vidensmål mv. på samme måde som øvrige fag, der undervises i i folkeskolen. Ministeriet har udarbejdet en skabelon, som skolerne skal udfylde til beskrivelse af fagets mål og indhold. Derudover skal der udarbejdes en læseplan for valgfaget. Børne- og Ungdomsudvalget godkendte på sit møde den 2.oktober valgfag fra 8 skoler. Frydenstrandskolen fremsender nu sine valgfag uden for valgfagsrækken til godkendelse. Valgfagene fordeler sig i disse kategorier: Idræt/sundhed/friluftsliv Ung/økonomi/ledelse IT Psykologi 5 valgfag 1 valgfag 2 valgfag 1 valgfag Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 14 af 22
Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender de indsendte valgfag uden for valgfagsrækken. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 6. november 2014 Godkendt. Bilag Valgfag uden for valgfagsrækken, Frydenstrand (dok.nr.185936/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 15 af 22
7. Investering i forebyggelse og nedbringelse af antallet af anbringelser Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 12. juni 2014 at igangsætte en proces, der skulle kvalificere beslutningen om, hvilke elementer der i 2015 og overslagsårene skal indgå i investeringen i forebyggelse. Formålet med processen er at nedbringe antallet af anbringelser med 46 helårspladser frem til 2018. Åben sag Sagsnr: 14/20228 Forvaltning: CFA Sbh: loiv Besl. komp: BUU Hovedelementerne i denne kvalificeringsproces har bestået i: En temadag den 9. september med deltagelse af udvalgte medarbejdere og ledere på tværs af Center for Unge og Center for Familie. Centralt for temadagen var, at der både var en lokal og national belysning af anbringelsesområdet, hvor hovedafsættet for temadagen var, hvilke lokale udfordringer Frederikshavn Kommune står over for. Den lokale og nationale viden samt deltagernes praksisviden var med til at kvalificere gruppedrøftelserne om, hvilke elementer der kunne investeres i for at nedbringe anbringelsesantallet. Gruppedrøftelserne resulterede i anbefalinger til, hvilke forebyggende tiltag, der kan investeres i for at nedbringe anbringelsesantallet. Et dialogmøde med Børne- og Ungdomsudvalget den 2. oktober, hvor den lokale og nationale viden samt anbefalingerne fra temadagen blev præsenteret. Præsentationen var med til at kvalificere de efterfølgende gruppedrøftelser mellem politikerne, medarbejderne og lederne om, hvilke elementer, der kan investeres i, for at nedbringe anbringelsesantallet. Den beskrevne kvalificeringsproces danner baggrund for den tids- og investeringsplan, som Børne- og Ungdomsudvalget præsenteres for i billaget. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter tids-og investeringsplanen for 2015 og overslagsårene 2. godkender tids- og investeringsplanen for 2015 og overslagsårene Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 6. november 2014 1. Drøftet. 2. Godkendt. Bilag TIDS-OG INVESTERINGSPLANEN.pdf (dok.nr.189322/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 16 af 22
8. Forslag til ny tildelingsmodel i fritidstilbud Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget godkendte 12. juni 2014 en ny profil til kommunens fritidstilbud. Den nye profil henvender sig til alle børn og unge fra 4. klasse til 18 år. Den har et særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner, og inviterer dermed til et skærpet fokus på forebyggelse og socialpædagogiske indsatser ved siden af det fritidspædagogiske aspekt. Åben sag Sagsnr: 14/19361 Forvaltning: BK Sbh: piso Besl. komp: BUU Fritidstilbudsområdet skal i relation til budget 2015 endvidere gennemgå en ændret struktur, der inddeler området i 3 centre i Skagen, Frederikshavn og Sæby, suppleret med et selvejende fritidstilbud i Østervrå. Med indførelsen af den nye profil skal modellen for ressourcetildeling i fritidstilbuddene ændres, således at tildelingsmodellen i højere grad understøtter fritidstilbuddenes forebyggende og socialpædagogiske arbejde med den nye profil. Der foreslås en ny tildelingsmodel, der bygger på skolernes socioøkonomiske opgørelse fra 2012 samt antallet af alle børn og unge i kommunen i aldersgruppen 4.kl. til og med 9. kl. Pladsantal og åbningstid indgår ikke mere som budgetbaggrund. Den nye tildelingsmodel vægter den socioøkonomiske beregning 60 % og befolkningstallet i det pågældende område 40 %. Skolernes udlagte specialundervisningsmidler er fordelt efter samme procentvise fordeling. Der er udarbejdet et budgetoverblik med udgangspunkt i fritidstilbuddenes budgetramme for 2015. Som det fremgår af nedenstående skema forskydes fritidstilbuddenes budgetter mellem minus 5 % til en forøgelse på 2 %. I Østervrå ses en forholdsvis større stigning grundet det nye fritidstilbuds hidtidige få pladser, der forventes at stige fremadrettet. I kroner ændres tildelingen således: Base Nuværende tildelingsmodel/år Forslag til ny model/år Skagen 1.553.981 kr. 1.542.584 kr. Frederikshavn 6.320.318 kr. 6.010.869 kr. Sæby 2.740.343 kr. 2.790.307 kr. Østervrå 323.614 kr. 594.495 kr. Tildelingsmodellen regulerer alene fritidstilbuddenes budget til løn, uddannelse og aktiviteter vedr. børn og unge, hvilket er uændret i forhold til nuværende tildelingsmodel. Center for Dag- og Fritidstilbud vurderer at ændringen kan indarbejdes i budget 2015 og dermed få virkning fra 1. januar 2015. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 17 af 22
I relation til fritidstilbuddenes nye profil bliver der i øjeblikket udviklet et evalueringsdesign, der skal vurdere og fastlægge værdien af Fremtidens Fritidstilbud. Denne evaluering vil fremadrettet kunne indgå i en vurdering af tildelingsmodellens effekt jf. arbejdet med den nye profil. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at 1. princippet om en 60-40 procentvis fordeling mellem socioøkonomiske principper og befolkningstal godkendes 2. den ændrede tildelingsmodel træder i kraft pr. 1. januar 2015 3. den ændrede tildelingsmodel evalueres i forbindelse med en overordnet evaluering af den nye profil i Fremtidens Fritidstilbud Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 6. november 2014 1. Godkendt. 2. Godkendt. 3. Godkendt. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 18 af 22
9. Status på sammensætningen i skolebestyrelserne Sagsfremstilling Med vedtagelsen af skolereformen blev det muligt at ændre på sammensætningen af skolebestyrelserne. Der blev åbnet mulighed for, at de enkelte kommunalbestyrelser kunne beslutte at op til to repræsentanter i skolebestyrelsen kunne udpeges fra det lokale erhvervs- og foreningsliv. Åben sag Sagsnr: 14/1210 Forvaltning: BK Sbh: bitu Besl. komp: BUU Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på møde den 18. marts 2014, at skolebestyrelserne i Frederikshavn Kommune skulle have flg. sammensætning: 7 forældrerepræsentanter valgt af og blandt de personer der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen 2 medarbejderrepræsentanter, valgt af og blandt skolens medarbejdere 2 elev repræsentanter, valgt af og blandt eleverne på skolen 1 repræsentant fra det lokale erhvervsliv 1 repræsentant fra de lokale foreninger På samme møde besluttede udvalget at der i efteråret 2014 skulle gives en status på bestyrelsernes sammensætning. Det har vist sig, at det flere steder er en stor udfordring at få eksterne repræsentanter med i skolebestyrelserne. På nuværende tidspunkt 5 skolebestyrelser Eksterne repræsentanter fra både det lokale erhvervsliv og det lokale foreningsliv. 3 skolebestyrelser Har kun eksterne repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. 1 skolebestyrelse Har kun ekstern repræsentant fra det lokale foreningsliv. 6 skolebestyrelser Har ingen ekstern repræsentation De skolebestyrelser der endnu ikke er fuldt repræsenterede af eksterne skolebestyrelsesmedlemmer arbejder stadigvæk på det. Nogle skoler har taget kontakt til henholdsvis Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF) og Erhvervsrådet med henblik på at finde interesserede repræsentanter. Som ovenstående viser kan der være et behov for, at der laves et fremadrettet arbejde for at få erhvervs- og foreningslivet ind i skolens bestyrelser, samt at få udarbejdet en strategi for deres deltagelse i skolebestyrelserne. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 19 af 22
Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at 1. Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning 2. Børne- og Ungdomsudvalget beder Center for skole, om at lave en strategi for erhvervs- og foreningslivets deltagelse i skolebestyrelserne Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 6. november 2014 1. Tages til efterretning. 2. Udvalget anmoder Center for skole om at lave et udkast til strategi for erhvervs- og foreningslivets deltagelse i skolebestyrelserne. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 20 af 22
10. November 2014 - Orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område Sagsfremstilling Diverse information/orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område. Åben sag Sagsnr: 13/25358 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: BUU Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 6. november 2014 Taget til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 21 af 22
Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Christina Lykke Eriksen Pia Karlsen Lars Oldager Kristina Lilly Frandsen Mette Hardam Ida Skov Brian Kjær Bahram Dehghan Bent H. Pedersen Børne- og Ungdomsudvalget - Referat - 06. november 2014 Side 22 af 22
Bilag: 2.1. Tidsplan 22. sep. 2014.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 169199/14
TIDSPLAN KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SPOR 1: Trafik PROCES FORTRAFIKOMLÆGNING OG DOKUMENTATION Fastlæggelse af planlægnings- og betjeningsprincipper Indsamling og bearbejdning af data 2014 maj juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august 2015 Analyse af nuværende kørsel / identifikation af problemstillinger Planlægning og vurdering af alternativer Oplæg til trafikomlægning færdig Endelige trafikplan Implementering af trafikomlægning Opfølgning opstartsmøde projektaftale opstartsmøde i Styregruppen for projektet beslutning om skolestruktur endelige køreplaner og vognløb til entreprenører 1. juli kørselsstart regionalruter midt august kørselsstart lokalruter SPOR 2: Inddragelse INTERESSENT INDDRAGELSE 2014 2015 maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb marts april maj juni juli aug Involvering af folkeskoler Involvering af uddannelsesinstitutioner Involvering af entreprenører Temamøde med diverse lokalråd Temamøde med skolebestyrelser SPOR 3: Beslutning POLITISK PROCES 2014 2015 maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb marts april maj juni juli aug Godkendelse afbaggrundsrapport / åbning af lukket kørsel Orientering / status på projektet elige håndtering af projektet og beslutning om biogas busser PM: 30. sep KFU: 1. okt BUU: 2. okt Temamøde i byrådet: 29. okt
Bilag: 2.2. Baggrundsrapport vers 3-24092014.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 169203/14
Baggrundsrapport til KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Sep. 2014 SERVICENIVEAUET FOR DEN FREMTIDIGE KOLLEKTIV TRAFIK I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 1
Indledning Gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler, kultur mv. er grundlæggende elementer til at skabe gode og attraktive rammer for borgerne i Frederikshavn Kommune. Vi har derfor i Frederikshavn Kommune valgt at udarbejde en kollektiv trafikplan for Frederikshavn Kommune. Planen er en fuldstændig gennemgang af vores nuværende tilbud om kollektiv trafik samt en omlægning af samme, med henblik på i højere grad at brugertilpasse og optimere tilbuddet. Det er også vigtigt at afklare serviceniveauet for den kollektive trafik, altså hvilken service vi ønsker at tilbyde borgerne i Frederikshavn Kommune. Derfor udarbejdes der også nye servicestandarder for den åbne kollektive trafik, som skal give borgerne en harmoniseret service for kollektiv trafik. Samtidigt er der en økonomisk udfordring for den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune. Derfor er det essentielt at finde vejen til at bruge det reducerede økonomiske råderum, bedst muligt. Samtidigt opstår muligheden for at tænke nyt og tænke alternativt. Eventuelt med mere fleksible kørselsordninger hvor der samtidigt kan sikres tilpasning til en mere fleksibel hverdag eller en mere fokuseret indsats som tilgodeser de primære grupper af brugere der dagligt er afhængige af gode kollektive forbindelser. 2 Intensionen er, at vi gennem trafikplanen skaber et nyt fundament for kommunens kollektive trafik som samtidigt bidrager med at implementere vores visioner og mål for den kollektive trafik i fremtiden. Nærværende rapport er en baggrundsrapport, der beskriver retningslinjer for hvordan den kollektive trafik skal planlægges og prioriteres i projektet og i fremtiden, samt beskriver et konkret serviceniveau for den fremtidige åbne kollektive trafik i Frederikshavn Kommune.
Indholdsfortegnelse KOLLEKTIV TRAFIK I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Hvad er kollektiv trafik i Frederikshavn Kommune? 04 06 VISIONER OG MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK Visioner og mål for kollektiv trafik i Nordjylland Strategi og retning for den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune Formålet med en kollektiv trafikplan Indsatser til projektarbejdet 08 10 11 12 13 NYE PRINCIPPER FOR PLANLÆGNINGEN 14 Planlægningsprincipper 16 SERVICENIVEAU FOR KOLLEKTIV TRAFIK 20 Stam-nettet 22 Lokal-nettet 24 Flex-nettet 26 PASSAGERTAL 28 3
KOLLEKTIV TRAFIK I FREDERIKSHAVN KOMMUNE 4
5
Hvad er kollektiv trafik i Frederikshavn Kommune? Nordjyllands Trafikselskab er i daglig tale bedst kendt som NT. Som det nordligste af de danske trafikselskaber er det NTs opgave at varetage og administrere kollektiv bus-, tog- og flextrafik i Nordjylland. En opgave der blev udvidet efter strukturomlægningen i 2007, hvor blandt andre Thisted Kommune og Morsø Kommune blev en del af Region Nordjylland. Nordjyllands Trafikselskab er ejet af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Trafikselskabets ni mand store bestyrelse består ligeledes af repræsentanter fra kommuner og region. Den kollektive trafik består dels af åbne ordninger, som er tilgængelige for alle borgere: Tog, busser, teletaxa, Flexlinje og Flextur. Dels af de offentlige kørselsordninger, hvor visiterede borgere køres til forskellige formål. Den største del af den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune varetages og administreres i dag af Nordjyllands Trafikselskab (NT). Tog I Nordjylland har både DSB, Arriva og NT togtrafik. Skagensbanen og Hirtshalsbanen betjenes af Nordjyske Jernbaner A/S, som hovedsagligt ejes af NT. Regionen finansierer Nordjyske Jernbaner A/S og fastlægger serviceniveauet, mens det er NT, der har det daglige ansvar og tilsyn. DSB trafikerer de øvrige banestrækninger mellem Frederikshavn og Hobro, og Arriva trafikerer Thybanen efter kontrakt indgået med Staten. Kortet på side 7 viser togbetjeningen i Frederikshavn Kommune. X bus X busser er hurtige og komfortable ekspresruter, der kører på kryds og tværs i Jylland efter princippet få stop, hurtigt frem. Ruternes primære funktion er at skabe forbindelse mellem Aalborg og regionens øvrige hovedbyer. X busserne finansieres udelukkende af region nordjylland og den primære målgruppe er pendlere. Der er i Frederikshavn Kommune, primært grundet den store dækning af togtrafik, kun en x bus i kommunen, rute 973 x, som har rute mellem Frederikshavn, Sæby og Aalborg. Regionalruter De regionale busruter kører typisk på tværs af kommunegrænserne og sikrer forbindelse mellem de større byer i regionen. Ruternes primære funktion er at transportere uddannelsessøgende til/fra uddannelse, og finansieres derfor primært af regionen. Ruterne kan også have delt finansieringen mellem kommuner eller kommuner og region. Ruterne er også hyppigt benyttet af pendlere. Kortet på side 7 viser regionalbusbetjeningen i Frederikshavn Kommune. Bybus Bybusser er busser som udelukkende betjener byområder. Der findes et bybus system i Frederikshavn Kommune som betjener Frederikshavn by og nærområde. Bybussen finansieres af Frederikshavn Kommune. Lokalruter (Skolebusser) Lokalruter er hovedsageligt små ruter, med den primære funktion at transportere folkeskoleelever til/fra skole, og kan benyttes af alle (heraf åbne ruter). Busserne kører efter fast køreplan, og er typisk planlagt ud fra de skoler den respektive rute betjener. Kortet på side 7 viser lokalrutebetjeningen i Frederikshavn Kommune. 6 Kommunale lukkede skoleruter og svømmekørsel Dette er ruter som udbydes og administreres af kommunerne selv. Ruterne har til formål at transporterer folkeskoleelever til/fra skole eller til/fra svømmeundervisning. Ruterne kan ikke benyttes af andre en skoleelever (heraf lukkede ruter). Frederikshavn Kommune har 10 lukkede skoleruter i drift. Muligheden for at åbne disse ruter og indarbejde dem i det samlede kollektive trafiksystem, behandles politisk i november 2014. Flextrafik Flextrafik er kørsel styret efter kundernes behov. Med andre ord omfatter flextrafik ordninger for borgere med et helt særligt transportbehov (typisk lovbestemt), samt tilbud om transport for alle, på tidspunkter og i områder, hvor det giver bedre mening at køre efter behov, frem for med store busser i fast rute og med fast frekvens. NT varetager gennem flextrafikken, centrale funktioner indenfor behovsstyret kollektiv trafik, på samme niveau som for den nordjyske bustrafik og dele af togtrafikken. I Frederikshavn Kommune varetages alt kommunens specialkørsel via NTs flextrafik. Kommunen vælger selv i hvor stor grad den lovpligtige kørsel (bortset fra befordring af handicappede) der skal varetages via NT. På kortet på side 7 vises hvilke kørselsordninger under NT Flextrafik Frederikshavn Kommune deltager i.
216 73 25 Skagen TOG- OG BUSTRAFIK 2014/15 LUKKEDE RUTER 2014/15 Tog Hulsig Lukkede skoleruter x busser Lukkede skolerute - Flextrafik 6 Regionalruter Aalbæk skole Lokalruter Ålbæk 6 16 Jerup Jerup skole Strandby 12 16 228 Elling 16 11 Kvissel FLEXTRAFIK FLEX tur/5 Kr. (12 kr. i Frh. by) FLEX handicap FLEX læge FLEX skole FLEX aktivitet FLEX linjer 77 Brønden 808 783 77/78 Østervrå 225 783 Skærum 808 77 Thorshøj 11 Hørby Dybvad 78 973X Ravnshøj 13 Kilden 77/ 225 73/78/215 Syvsten 11 13 Gærum Haldbjerg Vangen Hale Mølle Understed 13 74/75 973X Frederikshavn Bangsbostrand Sæby Torslev Skole 9 19 7 17 10 Hørby Skole Dybvad Skole 20 22 Sæbygårdskolen Sæby Skole 73/216 216 215 75 Lyngså Præstbro Voerså 22 Stensnesskolen 74 7
VISIONER OG MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK 8
9
Visioner og mål for kollektiv trafik i Nordjylland NT udgiver hvert 4. år en kollektiv trafikplan for Nordjylland som er en strategisk plan med de overordnede retningslinjer for den kollektive trafik i de kommende 4 år. Målet med NTs trafikplan er, at den skal bidrage til kommunernes og regionens argumentation, for de prioriteringer der skal foretages vedrørende den kollektive trafik, og sikre at de foretages på den bedst mulige måde. Derfor afspejler NTs gældende trafikplaner Kolletiv trafikplan for Nordjylland 2013-16 og Flextrafikplan for Nordjylland 2013-16 i videst muligt omfang de ønsker og planer, som de 11 nordjyske kommuner samt Region Nordjylland har for den fremtidige kollektive transport i Nordjylland. Begge trafikplaner har været i høring hos Region Nordjylland og alle de nordjyske kommuner. Den kollektive trafikplan er godkendt i Frederikshavn Kommune i april 2012 med få bemærkninger. Flextrafikplanen er taget til efterretning i Plan og Miljø Udvalget i december 2012 uden bemærkninger. Kollektiv Trafikplan for Nordjylland 2013-16 Målet med trafikplanen er at opnå: 2 % flere passagerer om året Bedre tog betjening i Nordjylland Bedre Flextur Bedre terminaler og stoppesteder Bedre trafikinformation 60 % mindre udledning af CO2 i 2050 og en væsentlig reduktion af andre skadelige stoffer Samlet set er omdrejningspunktet for planen at skabe en bedre sammenhængende rejse for kunderne. De overordnede mål er omsat til en række delmål, strategier og indsatsområder, som favner hele kundens rejse: Forstærkning af busnettet Udvikling af banebetjeningen Videreudvikling af Flextur Opgradering af stoppesteder og terminaler Fremkommelighed for busserne Bedre trafikinformation Mindre klima- og miljøpåvirkning Flextrafikplan for Nordjylland 2013-16 Denne plan beskriver konkrete indsatser der skal arbejdes med for at udvikle og forstærke den nuværende Flextrafik forretning. Indsatserne er NTs oplæg til hvordan flextrafikken sættes på dagsordenen i de nordjyske kommuner og hvordan der kan skabes forankring, accept og udvikling hos både kunder, ejere, leverandører og NTs egen forretning. De overordnede mål for Flextrafikplanen er at: Den samlede kundetilfredshed for alle kørselsordningerne i Flextrafik er mindst 90 % Nettoomkostningerne for variabel kørsel i gennemsnit er mindst 20 % lavere end ved ukoordineret kørsel Grundlaget for kørselskoordinering i NT Flextrafik øges, således at 80 % af regionens og kommunernes specialkørsel udføres som Flextrafik. Omdrejningspunktet for flextrafikplanen er at sikre at NT Flextrafik holder det høje niveau, har den rette kurs ind i fremtiden og fortsat har kunden og kundens behov i centrum. 10 Strategien for gennemførelsen af flextrafikplanens i alt 16 indsatspunkter er: Vi arbejder for kunden Vi styrker samarbejdet Vi styrker relationerne Vi skaber fortsat effektivisering.
Strategi og retning for den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune Gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler, kultur mv. er grundlæggende elementer til at skabe gode og attraktive rammer for borgerne i Frederikshavn Kommune. Den kollektive trafik er et vigtigt led i kommunens transportsystem, der sikrer et godt alternativ til bilen. Den kollektive trafik er blandt andet nødvendig, for at arbejdsmarkedet kan rekruttere arbejdskraft, for at uddannelsessystemet kan fungere og er samtidigt også nyttig for turismen i kommunen. Byrådet i Frederikshavn Kommune har, i Kommuneplan 2009-20 opstillet følgende mål for den kollektive trafik: Hertil kommer også en række konkrete udfordringer til den kollektive trafik: Et behov for økonomiske besparelser på området Potentiel skolestrukturændring allerede fra sommer 2015 Et behov for at gøre trafik nettet mere attraktivt og vedkommende for alle borgere i Frederikshavn Kommune Et uhomogent serviceniveau grundet meget lukket bustrafik i kommunen Den interne kollektive trafik i kommunen skal være et attraktivt og økonomisk alternativ til kørsel i privatbil. Der er således fortsat behov for en aktiv indsats mod at tilpasse trafikudbuddet til efterspørgslen. Det handler om en markedsorientering af den kollektive trafik, så den bliver et bedre alternativ til bilen på strækninger og tidspunkter med stort transportbehov. Hertil kommer at Frederikshavn kommune har mange ønsker til udvikling af kommunens kollektive trafiktilbud: Understøtte Frederikshavns status som uddannelsesby via den kollektive trafik Vidreføre kommunens strategi om bedre forbindelser for pendlere i yderområderne At flextrafikken kan varetage en større del af de rejser som ikke følger de store pendlerstrømme Forsøg med implementering af biogas busser En analyse og en evt. nytænkning af bybussystemet i Frederikshavn En analyse af muligheden for implementering af en sommerbybus i Skagen Installation af internet i busser med størst kundepotentiale 11
Formålet med en kollektiv trafikplan En trafikplan for Frederikshavn Kommune er et værktøj til at imødekomme kommunens visioner, strategi og retning for kollektiv trafik, samt formulere og prioriterer en række indsatser for samme, som skal imødekomme kommunens ønsker og udfordinger. Dette samtidigt med at kommunen har en konkret økonomisk udfording på kollektiv trafik. Formålet med en kollektiv trafikplanen er derfor: At samle og udleve visioner, mål og strategier Imødekomme ønsker og udfordringer Udnytte kommunens økonomiske råderum til kollektiv trafik bedst muligt Trafikplanen skal yderligt bidrage med at opstille og dokumentere en række grundprincipper for planlægningen af kollektiv trafik samt konkretisere og dokumentere et serviceniveau for alle lag i den kollektive trafik. Dette for at opbygge og implementere: et harmoniseret og struktureret serviceniveau et harmoniseret og struktureret rutenet i kommunen Ved en trafikplan er der også mulighed for at nytænke og fremtidssikre den kollektive trafik Grundprincipperne, serviceniveau samt de ønskede indsatser implementeres i den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune gennem en konkret trafikomlægning. Trafikomlægningen træder i kraft ved NTs køreplanskifte sommer 2015. Det samlede projekt samles og dokumenteres Kollektiv trafikplan for Frederikshavn kommune som samtidigt vil blive kommunens retning for kollektiv trafik i fremtiden. 12
Indsatser til projektarbejdet Ud fra visioner, strategier, ønsker og udfordringer, kan følgende indsatser med fordel bringes med videre i arbejdet med en kollektiv trafikplan for Frederikshavn Kommune. Indsatser som skal skabe et fortsat attaktivt tilbud i kommunen, tilpasse kørslen efter behov kundernes reelle behov og imødekomme det økonomiske råderum til kollektiv trafik: 1. Ny strategi/fokus på det overordnede net: Hvordan kan vi tilpasse det overordnede trafiknet så vi etablerer bedre forhold for de uddannelsessøgende, og hvordan kan vi gøre trafikken mere tilgængelig og attraktiv for alle borgere i Frederikshavn Kommune. analyse af potentialet ved at etablere en sommer bybus i Skagen hvor indbyggertallet i sommermånederne stiger voldsomt fra ca. 8.000 til ca. 50.000 indbyggere. 5. Synergi mellem bus- og flextrafik: Kan Flextur eller andre kørselsordninger i Flextrafikken med fordel erstatte elementer i bustrafikken, eller omvendt kan bustrafikken erstatte dele af kørslen i Flextrafikken. 6. Biogas busser. Vi vil gerne etablere en mere grøn profil i Frederikshavn Kommune og vil derfor have dele af bustrafikken til at køre på alternative drivmidler. 2. Lokal trafikken: Kan vi tilpasse trafikken yderligt efter de enkelte kundegruppers behov, evt. ved at indføre andre betjeningsformer end den ordinære lokale bus. 3. Skolebuskørslen: Vi skal tilpasse skolebuskørslen til gældende skolestruktur for 2015/16 uden at gå på kompromis med lovgivningen og den service vi fastsætter for området. For at harmonisere det lokale rutenet og det tilhørende serviceniveau tages der en politisk beslutning om, om de nuværende lukkede skoleruter med fordel kan åbnes og indarbejdes i det åbne net. 4. Bybus trafikken: Vi laver en analyse af bybuskørslen i Frederikshavn by for at skabe det mest effektive bybus net med tankerne om en ny trafikterminal i Frederikshavn By indarbejdes. Yderligt laver vi en 13
NYE PRINCIPPER FOR PLANLÆGNINGEN 14
15
Planlægningsprincipper Ålbæk Jerup Skagen Frederikshavn Sæby Det kommunale byperspektiv Hovedby Lokalby i byzone Lokalby i landzone På de følgende sider beskrives 3 overordnede principper der vil komme til at ligge til grund for projektets planlægning. Det kommunale byperspektiv Frederikshavn Kommune er en kommune i Region Nordjylland, der blev dannet i forbindelse med Kommunalreformen i 2007 af de tidligere kommuner Frederikshavn, Skagen og Sæby. Areal: 649,14 km² (2014) Indbyggertal: 60.458 (2014) indbyggere Byperspektivet er en inddeling af kommunens byer på baggrund af byernes størrelse, funktioner, forudsætninger, zonestatus og særlige profil. Byperspektivet er retningsgivende for, hvor det forventes, at der vil ske en byudvikling. Kommunens byer opdeles i et byperspektiv bestående af hovedbyer, lokalbyer i byzone og lokalbyer i landzone: Indbyggertal i kommunens hovedbyer (2014): Skagen Frederikshavn Sæby 8.198 indbyggere 23.156 indbyggere 8.803 indbygger Definitioner for byperspektivet: Hovedbyer. Omfatter de vigtigste byområder, hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner er placerede. Byerne rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og byernes opland, som også rækker udover kommunegrænsen. I de tre hovedbyer vil størstedelen af kommunens by- og erhvervsudvikling foregå. Lokalbyer i byzone. Er bysamfund med butikker, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat service i forskellig udstrækning. I disse byer kan der ske en udvikling til såvel boligformål som erhvervsformål. Dybvad Hovedbyer: Skagen, Frederikshavn og Sæby er kommunens hovedbyer. Lokalbyer i byzone: Ålbæk, Jerup, Strandby, Elling, Kvissel, Ravnshøj, Skærum, Gærum, Haldbjerg, Vangen, Østervrå, Hørby, Syvsten, Dybvad, Præstbro og Voerså. Lokalbyer i landzone: Hulsig, Nielstrup, Øster Holmen, Åsted, Understed, Thorshøj, Brønden og Lyngså. Lokalbyer i landzone. Er bysamfund, der rummer private og offentlige servicetilbud i varierende omfang. Nogle bysamfund kan være uden servicetilbud. Der kan på baggrund af det enkelte bysamfunds størrelse og potentialer være mulighed for byudvikling til bolig- og erhvervsformål for at understøtte eksisterende tilbud og funktioner 16
2: Pendlingsstrømme For at kvalitetssikre og forfine planlægningen af den kollektive trafik, suppleres bystrukturen af en analyse af pendlingsstrømme. I forbindelse med udarbejdelsen af Trafikplan for Nordjylland 2013-16, har NT kortlagt det nordjyske pendlermønster. Kortlægningen er blandt andet brugt til at afdække, om pendlerstrømmene i tilstrækkelig grad understøttes af kollektiv trafik. Kortlægningen er baseret på oplysninger om, hvor folk bor og hhv. arbejder og uddanner sig. Denne information er indhentet fra Danmarks Statistik. Analysen indeholder ikke fritidsrejser og rejser til skole (0.-9. klasse). Det kan aflæses, hvor mange potentielle rejser mellem bopæl og arbejds- eller uddannelsessted, der foretages mellem de forskellige områder. For overskuelighedens skyld vises kun de pendlingsstrømme, hvor der er mere en 100 potentielle rejsende dagligt. Analysen giver et overblik over, hvor der er mange, der rejser. Dernæst er det muligt at detailanalysere de enkelte strækninger og kortlægge, om der er grundlag for en øget kollektiv betjening. Hirtshals Hjørring Vrå Brønderslev Sindal Skagen Læsø 5.000 3.000 2.000 1.000 500 250 100 - - - - - - - 10.000 5.000 3.000 2.000 1.000 500 250 Pendlingsstrømmene er beregnet ud fra de tidligere kommunegrænser og rejserne omfatter arbejds- og uddannelsespendling mellem de pågældende zoner. Alle rejser frem og tilbage mellem zonerne er medtaget. De interne pendlinger er ikke medtaget, hvilket betyder, at de største pendlingsstrømme, som findes i byerne, ikke er vist i figuren. (Kilde: NT s rejsestrømsanalyse er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks statistik og Transportvaneundersøgelsen) Aalborg Mod Herning Mod Aarhus Mod Odense Mod Sjælland 17
3: Kollektiv trafik i 3 lag Den kollektive trafik skal planlægges ud fra brugernes behov. Den individuelle mobilitet er stigende, og det stiller krav til et samlet trafik system. Det er vigtigt at have et transporttilbud til alle uanset behov. Et stærkt bus- og tognet vil bidrage til mobilitet, vækst, udvikling og mulighed for menneskelig udfoldelse. Dette net kan suppleres med fleksible kollektive løsninger for også at have et tilbud til de borgere som er mindre mobile eller ikke har mulighed for at benytte den ordinære kollektive trafik. I projektet behandles følgende befordringstyper / -behov: Sammentænkning med tog Sammentænkning, koordinering og evt. omlægning af x busser og regionale busruter Analyse og eventuel omlægning af fælleskommunale busruter, lokale busruter Frederikshavn Bybus Implementering af lukket skolekørsel i NT kørsel (evt. inkl. svømmekørsel) Flextur og sammentænkning med øvrig Flextrafik For at imødekomme brugernes forskellige behov, og for at strukturere projektarbejdet bygges det kollektive trafiknet op i 3 lag: Et stam-net. Stam-nettet skal binde kommunen sammen, og herved skabe de bedste mulige vilkår for pendlere og uddannelsessøgende. Stam-nettet består af tog, x busser, regionale ruter, fælleskommunale ruter og lokal ruter Et lokalt-net. Lokal-nettet skal sikre befordring internt i Frederikshavn Kommune. Nettet tilrettelægges primært efter kommunens skoleelever, men også søge at nå så bredt som muligt til øvrige potentielle brugere som pendlere og uddannelsessøgende. Sidstnævnte ved at sikre sammenhæng / koordinering med stam-nettet. Lokal-nettet består af åbne og lukkede (skole-)busser. Bybus kørsel betragtes også som en del af lokal-nettet Et flex-net. Flex-nettet skal sikre tilbud om kollektiv trafik til de borgere som ikke kan eller ikke har mulighed for at benytte den ordinære kollektive trafik. Flex-nettet består af Flextur og øvrig flextrafik. 18
Stam-nettet planlægges i kooridorer med stort brugerpotentiale og skaber kobling mellem interne og eksterne hovedbyer. Lokal-nettet planlægges primært ud fra folkeskoledistrikter og har kobling med stam/ nettet. Flex-nettet dækker hele Frederikshavn Kommune og indeholder forskellige fleksible ordninger til definerede brugergrupper. 19
SERVICENIVEAU FOR KOLLEKTIV TRAFIK 20
Dette afsnit beskriver de konkrete servicenivauer for de enkelte lag i det kollektive trafiknet. Serviceniveauer som skal implementeres gennem planlægningen både gennem projektet men også i den fremtidige planlægning af kollektiv trafik. Afsnittene under de enkelte lag er bygget op så der først er en overskrift og en tilhørende beskrivelse for de enkelte betjeningsprincipper, og under hver beskrivelse er der med en pil og kursiv skrift beskrevet hvordan betjeningsprincipperne munder ud i konkrete serviceniveauer. 21
Stam-nettet Et solidt net hægter sig på de byer med flest indbyggere og det største kunde potentiale, og samtidigt skaber det gode forbindelser til hovedbyerne i de omkringliggende kommuner. Derfor er stam-nettet konstrueret ud fra kommunale bystrukturer og pendlingsstrømme. Ved at bygge et stam-net for kollektiv trafik op om en bystruktur som understøtter befolkningstal og udvikling, etableres der et godt og effektivt tilbud om kollektiv trafik til størstedelen af borgerne i Frederikshavn Kommune og samtidigt understøttes lokale udviklingsstrategier. Øvrige eksterne forbindelser Der etableres eller fastholdes direkte forbindelser, ud over togforbindelser, til hovedbyerne i de omkring liggende kommuner, for at sikre bedst mulige forbindelser for uddannelssøgende og pendlere. Disse forbindelser er typiske fælles finansieret kommunerne imellem eller af regionen og der skal derfor samarbejdes med eksterne parter. Forbindelserne koordineres med mødetider i kommunens og de omkringliggende kommuners uddannelsesinstitutioner hvor muligt, og i størst mulig omfang med kommunens interne forbindelser. Stam-nettet implementeres ved NTs køreplanskifte sommer 2015, og består af store forholdsvise højfrekvente busforbindelser i fast rute med faste køreplaner og tilstræbes koordineret med tog og x bus. Serviceniveau for stam-nettet Stam-nettet skal planlægges ud fra følgende bindende betjeningsprincipper: Tog og x bus Da tog og x bus forbindelser ikke finansieres og tilrettelægges lokalt omfatter trafikplanen ikke disse forbindelser, men de indgår i stedet som vigtige værktøjer i stamnettet som to direkte vest/syd gående forbindelser. X bussen er den hurtigste og mest direkte forbindelse til regionens hovedby Aalborg og toget er til nabokommunernes hovedbyer, alle byer som er store pendlingsdestinationer fra Frederikshavn Kommune. Stam-nettet tilstræbes tilpasses ankomst og afgangstider for tog, primært i Frederikshavn, for at sikre gode forbindelser til hovedbyerne i Region Nordjylland og i nabokommunerne. Stam-nettet skal indeholde forbindelser til de omkringliggende kommuners hovedbyer Interne forbindelser Der ses på mulighederne for at etablere eller udbygge forbindelse mellem kommunens 3 største byer Skagen, Frederikshavn og Sæby, for at give bedste mulige forhold for uddannelsessøgende og pendlere. Forbindelserne koordineres med mødetider i kommunens uddannelsesinstitutioner og i størst mulig omfang med kommunens eksterne forbindelser. Stam-nettet skal som min. indeholde forbindelser (enten via tog eller bus) mellem kommunens hovedbyer. Koblingspunkter Hovedbyerne og evt. lokalbyerne kan fungere som koblingspunkter i stam-nettet. Det er i disse byer tilladt at etablere skift mellem bus/bus eller bus/tog. 22
Det er i stam-nettet tilladt at etablere skift mellem bus/tog og bus/bus for at opnå størst mulig udnyttelse og koordinering og der skal integreres stoppesteder der understøtter dette. Antal afgange og frekvens Antal afgange og frekvens for kørslen på stam-nettet prioriteres ud fra behov. Derfor bestemmes antallet af afgange og frekvensen på de enkelte ruter i stam-nettet som første prioritet ud fra mødetiderne på uddannelsesinstitutionerne samt ud fra normale arbejdstidspunkter. Er der yderligt økonomisk råderum til flere afgange skal disse afgange ligges ind i korridorer med det største brugerpotentiale. Stam-nettet skal som minimum betjene uddannelsesinstitutionernes mødetidspunkter samt de 3 hovedbyer i nettet til normale arbejdstidspunkter. Koordinering For at opnå bedst mulig koordinering og udnyttelse af ruterne i stam-nettet er det nødvendigt at der i projektets planlægning gives mulighed for at justere på ringeog mødetider på kommunens uddannelsesinstitutioner. For at opnå bedst mulig koordinering og optimering i Stam-nettet, er det tilladt at justere på ringe- og mødetider på kommunens uddannelsesinstitutioner hvor det giver mening ift. planlægningen (Indenfor intervallet 7:45-8:15). Der tages i processen kontakt til de skoler/ uddannelsessteder der potentielt vil blive berørt af ændrede ringetider. Køre- og ventetider For 10. klasseselever og uddannelsessøgende tilstræbes en køretid på maximum 1 time mellem stoppested, mødeplads eller vinkestrækning til skole/uddannelse/hjem. Her kan dog være forhold der forlænger køretiden i begrænset omfang. Herudover kan der opleves ventetid på skolerne eller uddannelsesinstitutioner før/efter ankomst/afgang for busserne og inden/efter ringetiderne. Køretiden mellem skole og hjem (nærmeste stoppested, mødested eller vinkestrækning) tilstræbes ikke at overstige 1 time for 10. klassecentre og uddannelsesinstitutioner. 23
Lokal-nettet Det er vigtigt at lokal-nettet planlægges med en kobling til stam-nettet så det også fra kommunens yderområder er muligt at nå frem til hovedbyerne med kollektiv trafik. Lokal-nettet bygges op ud fra det perspektiv at børn og unge i kommunens yderområder skal sikres mulighed for at blive transporteret til/fra skole og uddannelse og tager derfor udgangspunkt i skoledistrikter og kørselsberettigede folkeskoleelever. Nettet består af busser eller minibusser i fast rute og med fast køreplan eller alternativt andre mere fleksibel tilbud f.eks. telebusser eller flexlinjer. Frekvensen fastsættes ud fra behov. Lokalnettet indeholder også bustrafik i byområder herunder Frederikshavn bybus. Lokal-nettet implementeres ved NTs køreplanskifte sommer 2015, og konkrete elevdata på folkeskoleelever, ud fra den gældende skolestruktur ved kørselsstart, indhentes i forbindelse med det efterfølgenden projektarbejde. Lokal-nettet skal planlægges ud fra følgende betjeningsprincipper: Serviceniveau for lokal-nettet Frederikshavn Kommune er ifølge Folkeskolelovens 26 forpligtiget til at tilbyde befordring til elever som opfylder lovens kriterier til at opnå befordring og til elever som ikke må færdes på veje som kommunen har vurderet trafikfarlige. Lokal-nettet planlægges derfor ud fra at alle kørselsberettigede folkeskoleelever har kørsel til/ fra skole. Vurderingen af om en elev er kørselsberettiget foretages af kommunen, og afgøres efter den afstand der er mellem skole og elevens registrerede folkeregisteradresse. De tilladte afstandskriterier er fastsat i Folkeskoleloven og varierer efter elevens klassetrin. 24 Lokal-nettet planlægges primært ud fra kørselsberettigede elever. Dette for at opfylde Frederikshavn Kommunes lovmæssige forpligtigelser om befordring af kørselsberettigede elever. Der tilbydes kørsel fra barnets folkeregisteradresse/ opsamlingsplads og til skole, i såfald eleven er tilknyttet distriktsskolen. Der tilbydes kørsel efter endt undervisning på skoledage (inkl. lektiecafe). Der tilbydes kun kørsel mellem skolefritidsordning og hjem, hvis det kan ske uden etablering af særskilt befordring og dermed uden merudgift for kommunen. En elev er kørselsberettiget og tilbydes kørsel på skoledage, hvis eleven går på distriktsskolen og hvis afstanden mellem hjem og skole er mere end: 0-3 klasse : 2,5 km 4-6 klasse : 6,0 km 7-9 klasse : 7,0 km 10 klasse : 9 km Ved opmåling af skolevejen medregnes normalt kun afstanden ad nærmeste offentligt tilgængelig vej eller sti, som eleverne kan færdes på til fods eller på cykel eller knallert hele året mellem hjemmet (udkørsel eller udgang) og den nærmeste indgang til skolens område. Frederikshavn Kommune tilbyder ikke kørsel til/fra ungdomsskoler, foreninger, friskoler, privatskoler og efterskoler, med mindre det kan indpasses i planlægningen uden at tilføre væsentlige ekstra omkostninger. Ventetiden på skolen i forbindelse med en af kommunalbestyrelsen etableret befordring må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid. Dog tilstræbes i Frederikshavns Kommune en ventetid
på 10 min inden indringning og 10 min efter endt skoletid på folkeskolerne. Trafikfarlige veje Der er i Frederikshavn Kommune skoleveje som er erklæret trafikfarlige skoleveje. Det er kommunen der visiterer elever til befordring grundet trafikfarlig vej. Afgørelsen træffes på grundlag af skøn over de trafikfarlige forhold på skoleveje, elevens alder og udviklingstrin mv. I forbindelse hermed indhentes udtalelse om vejens farlighed fra politi og myndighed. Elever bosiddende på en trafikfarlig vej eller som skal krydse en trafikfarlig vej på vejen mellem skole og hjem, tilbydes kørsel hvis de går på distriktsskolen. Der er pt. et arbejde i gang i kommunen der kigger på de trafikfarlige skoleveje, og som løbende genvurderer kommunens trafikfarlige veje. Åben eller lukket kørsel Frederikshavn Kommune har, i september 2014, indstillet om politisk accept til at der arbejdes med åbning af kommunens lukkede skolebusser. Der skal tages politisk stilling til en åbning af de lukkede skoleruter, så de kan indarbejdes i det åbne kollektive trafiknet. Planlægning af den enkelte rute Den enkelte rute i lokal-nettet tilrettelægges efter folkeskolerne med tilhørende skoledistrikter og de kørselsberettigede elever. Men dette betyder ikke at alle elever samles op ved adressen. For at kunne ruteoptimere bedst muligt er det tilladt at den enkelte elev selv transporteres til nærmeste stoppested, mødeplads eller vinkestrækning. Her laves en individuel vurdering, hvor det tilstræbes at eleven maksimalt går/cykler halvdelen af afstandskriteriet for elevens klassetrin. Ruterme tilstræbes som udgangspunkt planlagt ud fra at de kørselsberettigede elever må gå/cykle følgende afstande (halvdelen af afstandskravene) mellem hjem og stoppested, mødeplads og vinkestrækning: 0-3 klasse : 1,25 km 4-6 klasse : 3,0 km 7-9 klasse : 3,5 km 10 klasse : 4,5 km Der vil i projektarbejdet og planlægningen i projektet blive taget udgangspunkt i skolestrukturen i Frederikshavn kommune fra 2015/16. Der er i forbindelse med en tidligere skolestrukturændring lavet en særordning for elever i Voldsted om transport til valgfri skole. Det anbefales at denne ordning ophæves, og at der ikke etableres nye særordninger i forbindelse med implementering af en ny skolestruktur. Der laves en analyse af mulighederne for at benytte en mere fleksibel betjeningsform på lokal-nettet eksempelvis telebusser, flexlinjer, fast rutekørsel eller Flextrafik. Frekvens på Lokal-nettet Der tilbydes morgen- og hjemkørselstidspunkter til den enkelte skole tilpasset den nye heldagsskole, og antallet af hjemkørsler skal, som udgangspunkt, samles på så få afgange som muligt. Yderlige afgange på den enkelte rute vurderes ud fra koblingsmuligheder til stam-nettet, potentiale til pendlere og andre brugere og økonomi. 25 Der er som minimum 1 morgenafgang og 2 eftermiddagsafgange for skoler med 0-9. klassetrin (tilpasset heldagsskolens tidspunkter). Skolerne og andre institutioner skal tilpasse mødetider til bustiderne (indenfor intervallet 7:45-8:15), hvis der herved kan opnåes en større koordinering af ruterne i lokal-nettet. Køre- og ventetider For folkeskoleeleverne er det gældende at køretiden mellem stoppested, mødeplads eller vinkestrækning til skole/hjem ikke må overstige 1 time pr. vej. Herudover kan der opleves ventetid på skolerne før/efter ankomst/ afgang for busserne og inden/efter ringetiderne. Køretiden mellem skole og hjem inkl. skift (nærmeste stoppested, mødested eller vinkestrækning) må ikke overstige 1 time for folkeskoleelever. Betjening i byerne (Hovedbyerne) Frederikshavn har som den eneste by i Frederikshavn Kommune et fungerende bybus-system. Frederikshavn har med sin pladsering og status i kommunen mange busser der dagligt anløber byen og fungerer herved som det overordnede koordineringspunkt i stam-nettet, og er og vil fortsat være godt betjent af buskørsel. Der foretages en analyse af bybuskørslen i Frederikshavn hvor der vurderes på bla. passagertal, brug over dagen og benyttede/ikke benyttede stoppesteder i byen. Her vurderes også på om der i bybussystemet kan benyttes andre og mere flexible løsninger, eventuelt suppleret med kørselsordninger fra Flex-nettet, og om stam-nettet i højere grad kan benyttes af bybus kunderne. Der foretages en analyse af relevansen af at etablere en bybus i Skagen i sommerperioden
Flex-nettet Flex-nettet dækker hele Frederikshavn Kommune og indeholder forskellige fleksible ordninger til definerede brugergrupper; hos NT defineret som Flextrafik. De primære målgrupper for flex-nettet er borgere med ingen eller begrænset adgang til kollektiv bus- eller togtrafik og/eller bruger i den kommunale specialbefordring. En stor del af kørslen i flex-nettet er visiteret kørsel (bortset fra Flextur og Flexlinje) dvs. kørsel hvor brugeren skal godkendes (visiteres) af Frederikshavn kommune til at benytte kørselsordningen. Kørslen udføres i dag udelukkende via NT. Det er de åbne ordninger samt Flexskole der behandles i Trafikplanen. Frederikshavn kommune gennemførte i 2013 et projekt omkring visiteringen til kørslen, som satte fokus på kommunens organisering af kørslen og visitationsprocedurer i forbindelse med kørslen. Projektet blev udført i samarbejde med Frederikshavn Kommune, NT og en ekstern rådgiver og med stor inddragelse af kommunens medarbejdere. Udgangspunktet for projektet var den nuværende visitationspraksis i kommunen og formålet var at udpege besparelses- og effektiviseringspotentialer i visiteringen med efterfølgende udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder (serviceniveau for kørslen) og procedurebeskrivelser til visiteringen. Disse standarder og procedurer med relevans for skolekørslen vil blive implementeret gennem nærværende projekt. De øvrige medtages ikke i dette projekt. Serviceniveau for flex-nettets åbne kørselsordninger Flextur Flextur kan benyttes af alle og bringer kunden fra adresse til adresse i Nordjylland. Der køres den kortest mulige vej i forhold til de kunder, der har bestilt kørsel med maks. 100 % omvejskørsel for den enkelte for at opnå samkørsel. Ordningen tilbydes alle dage fra 6-23. Flexturen kan tidligst bestilles 14 dage før og senest to timer inden afgang. Brugertaksten fastsættes af kommunen ud fra 3 mulige niveauer (høj, mellem og lav takst) hvor kommunen bidrager med de resterende kørselsudgifter. Visionen med Flextur er at tilbyde borgerne et fuldt dækkende kollektivt trafiknet på de steder og tidspunkter, hvor de store busser og tog ikke kører. Flextur har oplevet stor fremgang i Nordjylland siden 2010. Produktet er blevet markedsført og brugt som adresse-til-adresse-kørsel, når kunderne ikke har kunnet benytte den almindelige kollektive trafik. Da de nordjyske kommuner og regionen har en stor andel af kørslen med visterede borgere i Flextrafik, har det givet mulighed for at tilbyde Flextur til en fornuftig driftsomkostning. Flextur er i dag udbredt til de 11 kommuner i Nordjylland. Fra 2007 til 2010 er der ca. 10 gange så mange passagerer, der bruger Flextur, hvilket svarer til ca. 100.000 passagerer. Samtidig er der også sket en mindre stigning i koordinationsgraden i og med, at flere bruger ordningen, og turene derfor kan koordineres bedre. Omprioriteringen af ressourcerne fra lokalnettet til Flextur (som følge af Kollektiv trafikplan for Nordjylland 26
2009-12) har været et økonomisk plusstykke. Beregninger viser, at prisen pr. passager på de nedlagte ture i lokalnettet i gennemsnit var 67 kr. Udgiften til Flextur er gennemsitligt 32 kr. pr. passager. Kommunerne har altså sparet ca. 50 % pr. passager i de nedlagte lokalruter. I forbindelse med NTs Kollektive trafikplan for 2013-16 forventes følgende forbedringer på flextur gennemført: Flextur på tværs af kommunegrænser Flextur i Rejseplanen.dk Elektronisk betaling og trafikinformation Kun Flextur, hvis ingen bus eller tog Flextur tilbydes i dag til borgerne i Frederikshavn Kommune til mellemtakst 5 kr/km bortset fra kørsel inden for Frederikshavn bygrænse hvor taksten er 12 kr/km. Flextur kan, ud fra et økonomisk aspekt, med fordel anvendes som erstatning for bustrafik i tyndt befolkede områder og/eller på tidspunkter hvor den ordinære bustrafik ikke er i drift. Der laves en analyse af om Flextur i højere grad kan bruges som et element i planlægningen af det samlede kollektive trafik net og en analyse af fordele og ulemper ved en evt. takstjustering. Flexlinje En flexlinje er en forholdsvis ny kørselsordning ved NT, og er et mix mellem flextur og en lokal bus/telebus. En flexlinje dækker et afgrænset område hvor der er indlagt et antal mødepladser, hvor det er muligt for kunden at bestille kørsel til og fra. Flexlinjen har typisk afgang 1 gang pr. time, og turen planlægges via NTs flextrafiksystem fra time til time og ud fra de mødepladser der er bestilt kørsel til/fra i den respektive time. En tur med flexlinjen skal bestilles af kunden selv, via NTs Call Center. Der foretages en analyse af om flexlinje som kørselsordning med fordel kan implementeres i Frederikshavn kommunen evt som erstatning for bybus trafik eller lokalbus trafik eller evt. udvikles til et produkt der kan tilgodese pendlerne i de tyndt befolkede områder af kommunen. Flexskole Flexskole er hvad der i flextrafikken kaldes fast kørsel, som betyder kørsel i faste ruter og til faste tidspunkter, hvor flere elever kan kører sammen i samme vogn. Flexskole dækker over en kørselsordning som varetager kørsel af børn med et særligt fast kørselsbehov, og hvis transportbehov ikke kan løses af traditionel kollektiv trafik. Eleverne visiteres til kørselsordningen enten af skoleforvaltningen i bopælskommunen eller den respektive skole, eleven går på. Flexskole kan fx varetage kørsel af specialskoleelever til/fra hjem/skole/sfo, kørsel til/fra afl astningsinstitutioner eller elever, der skal til/fra skole, hvor de lovmæssige krav om maksimal afstand til kollektiv trafik ikke er overholdt eller hvor eleven er visiteret til kørsel grundet trafikfarlige skoleveje. I planlægningen af lokal-nettet vil der blive analyse af potentialet ved at samkørsels- og koordineringsmulighederne mellem primært lokal-nettet og flexskole ordningen. Kørselsordningen befordrer som udgangspunkt elever til/fra specialskoler og -klasser. Der er dog et potentiale ved at bruge flexskole til at befordre elever bosat langt fra ruten for den ordinære skolebus. 27
PASSAGERTAL 28
29
Så mange bruger den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune Påstigere på årsbasis i den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune Bybusnettet i og omkring Frederikshavn Lokalruter i Frederikshavn Kommune Det fælleskommunale net Det regionale (og statslige) net 402.000 18.000 168.000 890.000 1.478.000 Påstigere på årsbasis på bybusnettet i og omkring Frederikshavn Gudekvarteret Engparken Møllehuset Sindallund Frydenstrand Skærum Strandby Hørby Frydenstrandskolen Nordstjerneskolen 1 2 3 4 5 11 12 13 14 15 22.000 28.000 98.000 22.000 27.000 112.000 46.000 29.000 14.000 4.000 Påstigere på årsbasis i Frederikshavn Kommune på de fælleskommunale ruter Lokalruter, på årsbasis * Sæby - Dronninglund - Aalborg Sæby - Præstbro - Dronninglund Frederikshavn - Østervrå - Brønderslev Sæby - Præstbro - Dronninglund Frederikshavn - Lendum - Sindal Frederikshavn - Mosbjerg - Sindal Dybvad - Skæve - Brønden 74 75 77 215 225 228 808 21 26.000 13.000 81.000 15.000 24.000 9.000 11.000 7.000 Påstigere på årsbasis i Frederikshavn Kommune på regionale ruter og tog Ravnshøj * * - Alle tal er opgjort på 2013-niveau. Tallet for rute 21 er dog et estimat, da ruten er oprettet pr. august 2014. DSB-tal er hentet fra Vesttællingen i 2011, da 2012 var et meget atypisk år og DSB s 2013-tælling endnu ikke foreligger. Denne tabel viser udelukkende påstigere i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn - Sæby - Aalborg Sæby - Østervrå - Hjørring Hørby - Dybvad - Dronninglund Frederikshavn - Sæby - Aalborg Frederikshavn - Skagen Frederikshavn - Aalborg - København 73 78 216 973X 79 DSB 161.000 62.000 3.000 135.000 389.000 140.000 Ved sammenligning Skagensbanen og DSB; da alle Skagensbanens stationer ligger i Frederikshavn Kommune tælles passagererne som påstigere i Frederikshavn Kommune både i den ene og anden retning, mens rejsende med DSB kun tælles i én retning, da langt de fleste rejser med DSB foregår enten til eller fra en station udenfor kommunen. 30
De 50 populæreste destinationer i Frederikshavn Kommune Navn Byområde Påstigere på årsbasis (2013) Frederikshavn St. (tog) 295.000 Frederikshavn Busterminal 229.500 Sæby Busterminal 123.600 Skagen St. (tog) 90.800 Frederikshavnsvej (tog) 46.300 Rådhuspladsen Frh. 41.300 Aalbæk St. (tog) 39.000 EUC + Martec Frh. 31.400 Østervrå Torv 30.700 Frederikshavn Gymnasium 25.200 Strandby St. (tog) 21.900 Rimmenstorvet Frh. 20.400 Ravnshøj Skole 20.400 Jerup St. (tog) 19.400 Sæby Nord (Viking) 13.000 Nyholmstrand Frh. 12.000 Kulturøen Sæby 11.800 Privatskolen Frh. 11.000 Nordens Allé Sæby 10.300 Havnepladsen Frh. 10.300 Frydenstrandskolen Abildvej Frh. 8.900 Thorshøj 8.600 Bangsbostrand Kirke Frh. 8.100 Visbergsgade Frh. 8.000 Dybvadhallen 8.000 Bangsbostrand Skole Frh. 7.500 Hørby (Enebærvej) 7.400 Dybvad (Anlægsvej) 6.800 Stensnæsskolen Voerså 6.200 Gærum Skole 5.800 Syvsten Kro 5.800 Skærum 5.700 Fregatvej Frh. 5.400 Provst Dreslers Vej Frh. 5.300 Røllenvej Syvsten 5.300 Kvissel St. (tog) 5.300 Markedsvej Frh. 5.200 Trøderup 5.000 Bangsbovej Frh. 4.800 Møllehuset Frh. 4.500 Hulsig St.(tog) 4.500 Sofievej Frh. 4.400 Produktionsskolen Elling 4.300 Kvissel Torv 4.300 Engparken Frh. 4.200 Voerså (Albækvej) 4.100 Præstbro (Smedevej) 4.100 Svømmehallen Frh. 4.000 Gærum Syd 4.000 Buen Frh. 3.700 31
32
Bilag: 2.3. Notat om lukkede ruter Frederikshavn Kommune - 24. sep. 2014.docx Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 169204/14
NOTAT Oprettet: 01/09/14 Senest revideret: 27/10/14 Ref.: AF/GC Modtager: Frederikshavn Kommune Fordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune Indledning: Der er som kommune mulighed for at udbyde og administrere skolekørsel som lukkede skoleruter udenom trafikselskabet, via egne udbud og med egen administration. En lukket skolerute må kun benyttes af den borgergruppe ruten er tiltænkt, og det er derfor ikke tilladt at medtage andre passagerer på de lukkede ruter. Ønsker en kommune at benytte lukket kørsel, men ikke selv stå for udbud og administration, så er det også muligt at have lukkede ruter via trafikselskabet. Sidstnævnte har Frederikshavn Kommune på nuværende tidspunkt valgt at gøre for en del af skolekørslen i kommunen. Frederikshavn kommune har igangsat et projekt om udarbejdelse af en kollektiv trafikplan for Frederikshavn kommune, hvor en del af projektet er en effektivisering af det nuværende rutenet. For at opnå den største mulige effektiviseringsgevinst, vil det være oplagt at indarbejde det lukkede system i det åbne rutenet. Der kan dog både være en række fordele men også en række ulemper ved at åbne det lukkede net. Nærværende notat er en analyse af fordele og ulemper ved at beholde en del af skolebuskørslen i Frederikshavn Kommune som lukket kørsel. Summering: Fordelene ved lukket kørsel er: De lukkede ruter kan justeres løbende, så bussen kun betjener kørselsberettigede elever. Ture kan afbestilles ved eks. temadage og lign. Da kundekredsen er "snæver" kan der hurtigt informeres omkring ændringer på kørslen Side 1 af 6
Kørslen kan tilpasses til temauge, skolefest, ændret skoleskema osv. Nogle skoler benytter denne mulighed, andre stort set ikke. Ulemperne ved lukket kørsel er: Uens serviceniveau for borgerne i Frederikshavn Kommune da borgere i nogle områder begrænses i adgang til bustrafikken Uddannelseselever og lejlighedsvise rejsende kan ikke benytte lukkede ruter Dobbelt kørsel kan forekomme, dvs. det åbne og det lukkede net kan dække samme geografiske område Ikke-kørselsberettigede elever kan benytte ruterne, men ruterne tilrettelægges ikke efter deres behov For de ruter der betjener grundskole og overbygningsskole kan ændringer pga. temauger osv. på den ene skole give ulemper for kørslen på den anden skole Forskellige billetformer alt efter om der rejses i det åbne eller det lukkede system Forskellig takst for de ikke kørselsberettigede elever alt efter om de rejser i det åbne eller det lukkede system Økonomiske koordinerings gevinster ved sammentænkning af lukkede skolebusruter og det åbne net kan kun opnås, hvis begge rutetyper køres i det samme system. Side 2 af 6
Illu. 1: Kortet viser den lukkede kørsel med rutenumre i Frederikshavn Kommune pr. Sep. 2014 Side 3 af 6
Illu. 2: Kortet viser det åbne kollektive trafiknet i Frederikshavn Kommune samt kommunens deltagelse i NT Flextrafik. Begge pr. sep. 2014. Side 4 af 6
Åben eller lukket kørsel - hvad er det bedste tilbud til borgerne? Lukkede skolebusruter er ikke tilgængelige for andre borgere end skoleelever. Dette medfører en udfordring i forhold til en overordnet vision om at have et bredt tilbud om kollektivt trafik til alle og om at få flere borgere til at benytte den kollektive trafik. Illustration 1 og 2 viser den nuværende betjening af lukket og åben kørsel i Frederikshavn Kommune. Her ses tydeligt en variation i den åbne og den lukkede trafik, fordelt i kommunen. Hvis de lukkede skoleruter åbnes, kan de to net sammentænkes. Det giver mulighed for at give en harmoniseret service som kan benyttes af alle, samt der kan være en økonomisk gevinst ved at fjerne dobbelt kørsel. Åbne ruter giver således en større mobilitet for alle borgere i Frederikshavn Kommune. Fordele og ulemper i forhold til planlægningen af ruterne I Frederikshavn Kommune planlægges de lukkede ruter efter en grundrute, som lægges efter de kørselsberettigede elever. Det er samtidig bestemt, at ikke-kørselsberettigede elever også må benytte ruterne. Fordelene ved den lukkede kørsel er at fleksibiliteten i planlægningen af lukkede ruter er højere end ved åbne ruter som planlægges og administreres af trafikselskabet. Dog tilgodeser denne fleksibilitet kun de kørselsberettigede elever. Er du ikke kørselsberettiget der gerne vil benytte en lukket rute, vægtes dine behov ikke i planlægningen, og du kan risikere at bussen på nogen dage slet ikke kører eller ruten pludselig ligges om uden at tage hensyn til dig. På de åbne ruter skal alle ture på køreplanen være tilgængelige på alle de dage ruten kører. Dvs. turene skal også køre, selvom skolerne ikke har brug for dem pga. temauge eller lign. da der kan være andre kunder (ikke kørselsberettigede elever, uddannelsessøgende, pendlere, ældre mv.) der ønsker at benytte bussen. Det er i det åbne system muligt for skolen at "bestille" ekstra ture til eks. temadag eller lign. via kommunen og NT, men skolen skal være indstillet på selv at betale for denne kørsel (idet kommunen senere kan sende en regning baseret på oplysninger fra NT) Fordele og ulemper i forhold til billettering Kørselsberettigede elever får buskort udstedt på skolen til den rute, de bor langs. Det er ens for børn både langs lukkede og åbne ruter. Børn langs lukkede ruter kan kun benytte skolekortet i den lukkede rute, mens børn med et skolekort til en NT-rute på den måde har en grundbillet til øvrig NT-kørsel. De ikke-kørselsberettigede elever må i Frederikshavn Kommune gerne benytte busserne (både de åbne og lukkede), men skal betale for at komme med. I det åbne net betales der med almindelig rejsehjemmel til gældende NT-takster. På det lukkede net kan de ikke-kørselsberettigede købe månedskort på skolen. Pt. har kommunen valgt en takst på 92,50 kr. pr. måned for de ikke kørselsberettigede elever (½ pris ift. et NT-skolekort til to zoner). Kommunen begynder desuden i løbet af efteråret 2014 at sælge enkeltdagsbilletter og 10-turskort for at imødekomme behovet for lejlighedsvis kørsel (legekammeret eller brug af bus ved dårligt vejr). Denne salgsadministration vil kommunen helt kunne slippe for, hvis ruterne åbnes op. Side 5 af 6
Kan de nye kunder være i bussen? Ved en eventuel opåbning af det lukkede system vil der blive set på passagertallene for både de lukkede ruter og de åbne ruter. Dette for at sikre når et eventuelt nyt system går i drift, så vil alle have en plads i bussen. Bemærkninger til økonomi: En typisk skolebusrute kører f.eks. 1 morgentur og 2-4 hjemkørsler, hvilket giver en gennemsnitlig daglig køretid på ca. 3 timer. For driften i Frederikshavn Kommune er der generelt ikke nogen prisforskel for den iværksatte kørsel, om den er åben eller lukket, da der i en udbudssituation stilles samme krav til busser på lukkede skolebusruter som til busser på mindre skolebusruter i NT-regi. En skolebusrute (åben eller lukket) koster i gennemsnit mellem 300.000 og 500.000 kr. på årsbasis. Derfor er det gennem administrationsomkostningerne, der er en direkte besparelse at finde ved en åbning af de lukkede ruter. Administrationsomkostningerne til åbne ruter er ca. 25 kr./køreplantime, mens der i det lukkede system betales ca. 50 kr./tur. Rejsekortudstyr: Åbnes de lukkede skoleruter op, kommer der krav til billetteringsudstyr på de åbne ruter. NT afholder udgifterne til indkøb af udstyret og Frederikshavn afholder udgifterne til installationen. Dette er en engangsinvestering på ca. 8.000 kr. pr. bus. Aalborg, 18. september 2014 Gitte Christensen & Annika Fredenstrand Trafik & Rådgivning Nordjyllands Trafikselskab Side 6 af 6
Bilag: 2.4. Tillægsnotat Frederikshavn 23. oktober 2014 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 185135/14
TILLÆGSNOTAT Til Notat om lukkede ruter Frederikshavn Kommune 29. sep. 2014 På opfordring af Frederikshavn Kommune redegøres der i dette notat for de administrative omkostninger på lukket og åben kørsel samt forskellene i planlægningsprocedurerne for åben og lukket kørsel. Administrationsomkostninger Administrationsomkostningerne for den lukkede kørsel er: 35 Kr. pr. sammenhængende tur Administrationsomkostninger i alt for den lukkede kørsel i køreplanåret 2014/15: (9 ruter i alt) 129.660 Kr. Administrationsomkostningerne for den åbne NT kørsel (B/T kontrakter) er: 24,35 Kr. pr. køreplantime Der er i køreplanåret 2014/15 estimeret med 6419 køreplantimer på de 9 lukkede ruter i Frederikshavn. Til sammenligning, hvis de lukkede ruter åbnes op og kørselsomfanget forbliver det samme, så vil administrationsomkostningerne være: Administrationsomkostninger i alt for åbne kørsel i køreplanåret 2014/15: (9 ruter i alt) 156.305 Kr. Ved åbne ruter er der i administrationsomkostningerne medregnet eksponering af køreplaner på NTs medier og ruterne kan fremsøges på www.rejseplanen.dk. NT eksponerer ikke lukkede ruter og lukkede ruter kan ligeledes ikke fremsøges på rejseplanen. Øvrige udgifter Ved åbne ruter betaler der en øvrig udgift til billetteringsudstyr, som betales via NTs normale fordelingsprincipper. Omkostningerne pr. rute der åbnes op er dags dato: 48.000 Kr./år Afholdelse af udbud Til de lukkede ruter tilkommer en udgift for afholdelse af ekstraordinært udbud på 62.000 kr. pr. udbud. Afholdelse af udbud for de åbne ruter er medtaget i administrationsomkostningerne på de åbne ruter. Indtægter Der er i en lovændring fra 3. juni 2014 til Lov om trafikselsskaber vedtaget at: (I 5 indsættes efter stk. 1 som nye stykker)»stk. 2. Den enkelte kommune kan for ruter, der oprettes til befordring af børn i henhold til lov om folkeskolen, beslutte, at der kan medtages andre passagerer. Ruten skal planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passagererne for brug af ruten. Der må fremover derfor gerne medtages andre kunder end kørselsberettigede elever på de lukkede ruter, men der må ikke tages betaling fra disse kunder. Åbnes systemet op, kan der opkræves betaling fra alle.
Estimat på indtægter ved åbning af ruter Gennemsnitsudgift køreplanår 2014/15 for de lukkede ruter i Frederikshavn: -433.000 kr./rute Estimeret ekstra indtægt*, hvis ruterne åbnes op og ikke-kørselsberettigede køber billet / buskort i NTsystemet + 65.000 kr./rute* Udgift til billetudstyr (normalt en bus pr. rute) - 48.000 kr. pr. bus Den samlede udgift for hver rute estimeres således at falde med 17.000 kr. pr. rute, når ruterne åbnes op, primært fordi de ikke-kørselsberettigede vil komme til at betale ca. dobbelt så meget for NT-kort som for kort til de lukkede ruter. * - indtægten estimeres egentlig til 130.000 pr. rute, men ½ er modregnet, som Frederikshavn kommune i dag skønnes have i indtægt fra de lukkede ruter. Koordinering af ruter Frederikshavn Kommune har et behov for at spare på den samlede økonomi til kollektiv trafik. Det er ikke de administrative omkostninger der er alt afgørende for at der kan findes en besparelse. Gennem udarbejdelse af den kollektive trafikplan for Frederikshavn Kommune bliver der søgt at effektivisere det samlede net i kommunen. Hvis det skal blive muligt at opnå den besparelse kommunen ønsker, så er det ikke i de administrative omkostninger de største besparelser kan findes. Det er ved at sammentænke, koordinere og effektivisere det samlede net og forhåbentlig skære ned på det samlede antal busser i vi sender på vejene i kommunen. Hvis denne øvelse skal lykkes er de lukkede ruter en vigtig brik, og det kræver at vi arbejder med muligheden for at ruterne kan laves til åben kollektiv trafik, som kan figurere som en del af det samlede net i kommunen. Planlægningsprocedurer Gælder for både åbne og lukkede skolebusruter Behov for større omlægninger (skolestruktur) skal gerne meldes ind i god tid løbet af efteråret, inden ændringen skal træde i kraft, ideelt set i forbindelse med NT's høring af kommunerne i september / oktober måned. Hvordan processen derefter ser ud, hvis der er strukturelle ændringer (som nu til august 2015) aftales mellem kommunen og NT. Et normalår er der en indberetningsfrist til NT for mindre skolebusruter (åbne som lukkede) ca. d. 15. april for ruteændringer. Analysen af, om der skal foretages ruteændringer foretages af kommunen og gøres på baggrund af de elevlister, skolerne kan levere efter indskrivningsfrist ca. 1. februar. Enkelte akutte ændringer for skoler, som ændrer ringetider / kørselsbehov på et sent tidspunkt i processen eller for elever, der dukker op i løbet af et igangværende skoleår et sted hvor bussen i forvejen ikke kører, gennemføres af NT, hvis det er praktisk muligt. Forskelle mellem åbne og lukkede skolebusruter På ingen af busrutetyperne kan der foretages dag-til-dag ændringer. Der er altid 14 dages produktionstid, medmindre andet aftales.
Er der ændringer til de åbne ruters grundkøreplan, som er aftalt med kommunen i løbet af høringen i efteråret, lægger NT ny køreplan ud til høring ved bl.a. skolerne i januar måned. Ved de lukkede ruter bestemmer kommunen selv og har også administrationen omkring at få skolerne hørt. På de åbne ruter er det ikke muligt at aflyse ture, hvis skolen en given dag slipper elever ud på andre tidspunkter end det forudsatte. (Meromkostningen for dette er generelt marginel, da det handler om meget få skoledage pr. år.) På åbne ruter køber forældre selv måneds- / rejsekort til de elever, som ikke er kørselsberettigede.
Bilag: 3.1. Kort, nyt, distriktsgrænse mellem Bangsbostrand og Nordstjerneskolen Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 172199/14
Bilag: 3.2. beregninger på flytning af skoledistriktsgrænse mellem Gærumvej og Koktvedvej Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 167859/14
Antal børn i Bangsbostrand Skole og Nordstjerneskolen Årgangene 2009-2013 Årgange Nuværende Nordstjerneskolen skoledistrikt Nuværende Frydenstrand skoledistrikt Nuværende Bangsbostrand Skoledistrikt Antal børn i område mellem Gærumvej og Koktvedvej Nyt distrikt: Bangsbostrand Nyt distrikt: Nordstjerneskolen + Frydenstrand 10 % fratrukket 10 % fratrukket 2009 95 56 72 29 138 124 85 76 2010 105 51 63 36 132 119 87 78 2011 74 40 61 31 104 94 71 64 2012 107 35 64 25 146 131 60 54 2013 88 24 54 31 111 100 55 49 antallet er børn= antallet af børn født i den pågældende årgang bosidddende i distriktet I praksis vil tallet blive påvirket af børn, der ønsker skolegang uden for distriktet, privatskoler, til- og fraflytninger mv Der er fratrukket 10 %. Erfaringerne viser, at der i gennemsnit er 10 % af skolebørnene i et distrikt, som søger anden skole. Antal klasser pr årgang med ny distriktsgrænse på Nordstjerneskolen/Frydenstrandskolen og Bangsbostrand Skole Antal klasser Nordstjerneskolen+ Frydenstrand Nordstjerneskolen - afrund. Bangsbostrand 2009 4,428571429 5 2,714285714 3 klasser 2010 4,25 5 2,785714286 3 2011 3,357142857 4 2,285714286 3 2012 4,678571429 5 1,928571429 2 2013 3,571428571 4 1,75 2 Bangsbostrand afrund. Bilag til BUU 6. november 2014 - Ændring af distriktsgrænse mellem Bangsbostrand skole og Nordstjerneskolen
Bilag: 4.1. Prioritering af byggeprojekter - Bæredygtigt Børneområde Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 151262/14
Prioritering af byggeprojekter - Bæredygtigt Børneområde Sagsfremstilling Under forudsætning af at Børne- og Ungdomsudvalget vedtager Forslag om Bæredygtigt Børneområde, skal der træffes en opfølgende beslutning om de byggeprojekter, der er en forudsætning for gennemførelse af Bæredygtigt Børneområde. Åben sag Sagsnr: 14/11991 Forvaltning: BK Sbh: tibr Besl. komp: BUU Der er behov for, at Børne- og Ungdomsudvalget foretager en prioritering af de forelagte projekter. Prioriteringen bør ske ud fra en samlet vurdering af realiseringspotentialet af de børnefaglige, pædagogiske og økonomiske visioner, som er grundlaget for Bæredygtigt Børneområde. På baggrund af det forslag, som har været i offentlig høring frem til den 4. august har Ejendomscenteret udarbejdet et notat med beregninger på den estimerede udgift ved de enkelte bygningstilpasninger. Beregningerne er lavet på de kendte forudsætninger fx hvor mange børn institutionerne skal rumme og hvor mange kvadratmeter der skal være pr barn. Ændrer forudsætningerne sig, så vil det få indflydelse på prisen. De øvrige generelle forudsætninger for beregningerne fremgår af de to første sider i bilaget. Afsnittet nedenfor fokuserer på behovet for et madtilbud til de 0-2 årige og dermed et eventuelt behov for etablering af et produktionskøkken i 0-6årsinstitutionerne. For at opretholde kommunens serviceniveau på området skal 0-6års-institutionerne tilbyde børn i vuggestuer mad i løbet af dagen. Maden skal være produceret i et godkendt produktionskøkken. Maden kan enten blive produceret i et køkken i institutionen eller det kan være mad leveret udefra, hvorved det så kun er behov for at etablere et køkken til forberedelse og vask af sutteflasker. Beregningerne forudsætter, at der etableres et produktionskøkken i 0-6års-institutionerne. I alle bygninger, hvor 3-6årsbørnehaver for eftertiden skal anvendes som 0-6 års institution, er der tale om ændret anvendelse, fordi der nu skal være børn i institutionen ned til 0 år. Det betyder, at lokalerne skal føres op til gældende byggestandard, samt at lokalerne skal indrettes, så de kan fungere til pasning af børn mellem 0-2 år. Det gælder fx krav om flere kvadratmeter gulvareal pr. barn, indretning af pusleplads, gode adgangsforhold og køkkenfaciliteter til daglig madlavning. Også udearealerne skal nyindrettes til opbevaring af barnevogne/krybber og udendørs soveplads. Tilpasningerne til de 0-2 årige skal tage højde for, at de 3-6årige også fortsat har gode udendørs- og indendørs faciliteter. Beregningerne er et prisoverslag. Der udarbejdes ikke detaljerede tegningsforslag, før der er taget endelig beslutning om prioritering af projekterne. I forbindelse med fraflytninger, opsigelser af lejemål osv vil der være en række udgifter til fx reetablering og flytteomkostninger. Der er ikke lavet en præcis Børne- og Ungdomsudvalget - 04. september 2014 Side 1 af 3
beregning på disse omkostninger, men det estimeres til 3-5 mio. kr. Estimeret Byggeprojekt anlægsudgift (mio kr) Aalbæk Skole - Aalbæk Børnehave, som ændres til 0-6 årsinstitution 7.3 Jerup Skole Børnehaven Mariehønen ændres til 0-6 års institution 1.1 Ny 0-6 årsinstitution Elling placeres på Elling Skole 6.9 Strandby Skole, tilpasninger til øget elevantal 2.0 Ny 0-6 årsinstitution og ændringer i special- og skoleafsnit på Frydenstrandskolen, afd. Abildvej, 42.9 Frederikshavn Kernehuset på Gærum Skole ændres til 0-6 årsinstitution 3.1 Børnehuset Troldehøj, Ravnshøj ændres til 0-6 års institution 1.4 Nybyggeri af 0-6 institution ved Sættravej, Sæby 30.3 Dybvad Børnehave ændres til 0-6 års institution 2.7 Hørby Børnehus ændres til 0-6 årsinstitution 0.8 Stensnæsskolen og Voerså Børnehave, som ændres til 0-6 års institution Samlet estimeret anlægsudgift for bygningstilpasningerne 3.5 102 Flytteomkostninger, Reetablering af lejemål mv. 3-5 mio kr Økonomiske konsekvenser I forbindelse med anlægsprojekterne til gennemførelse af Bæredygtigt Børneområde har Frederikshavn Kommune den 4. august ansøgt Lånepulje til Investeringer med Effektiviseringspotentiale om knap 42 mio. kr. Der er søgt til projekterne vedr. etablering af 0-6års-institutionerne på Jerup Skole, Elling Skole, Sættravej og Stensnæsskolen. Primo september kan der forventes svar på ansøgningen. Svaret vil blive forelagt på Børne- og Ungdomsudvalgets møde. Når der søges om låneadgang gennem de nævnte puljer, søges der på konkrete projekter. Tilsagnet gives som en procentdel, der kan lånes til hvert enkelt projekt typisk i omegnen af 40 %. Det betyder, at der kan lånes op til 40 % til det enkelte projekt. Der kan ikke flyttes låneadgang fra et byggeprojekt til et andet. Frederikshavn Kommune skal derfor finde de resterende ca. 60 % af projektfinansieringen. De rationaler, som fremgår af notatet, er udelukkende rationaler på bygningsdrift. Side 2 af 3
Det samlede estimerede rationale på Bæredygtigt Børneområde opnås gennem en kobling af effektiviseret bygningsdrift, klasseoptimeringer og en ny ledelsesstruktur. Energipuljen under Økonomiudvalget er i forbindelse med Budget 2015-2018udvalget pålagt et rationale, som er suppleret med bemærkning om, at rationale forventes indhentet gennem strukturændringer. Besparelser på energiområdet i forbindelse med Bæredygtigt Børneområde vil derfor i første omgang skulle dække rationalet i Energipuljen, og først derefter på Børne- og Ungdomsudvalgets eget budget. Det samme gør sig gældende for forsikringsområdet. I budget 2014-17 er der afsat 14.283 mio. kr. til helhedsplanen og 8.571 mio. kr. til vedligeholdelse af skolebygninger. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter og prioriterer de forelagte byggeprojekter, samt 2. drøfter forventet tidsplan for igangsætning af byggeprojekterne Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. september 2014 1. Drøftet. Sagen genoptages. Bilag Notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC - 149343-14_v1_Notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC.pdf (dok.nr.151854/14) Side 3 af 3
Bilag: 4.2. Revideret notat, Bæredygtige børneområder - Revideret notat, beregninger på bygningsændringer på skole- og dagtilbudsområdet, EJDC.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 189602/14
REVIDERET NOTAT Ref. Nr.: Projekt: Bygherre: Dato: Okt. 2014 Frederikshavn kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 ejendomscenteret@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr.: 29189498 EAN-nr.: 5798003516080 Dato: 19. august 2014 Ejendomscenteret Bygherre og Anlæg Sagsnummer: Byggesag: Revisionsdato: 21. okt. 2014 Sagsbehandler: bonb Dokumentnummer: I- _C06.9_N1 Direkte tel.: +45 98 45 62 08 Fax: +45 98 42 00 20 bonb@frederikshavn.dk Indhold: Revideret notat om bygningsrelaterede konsekvenser ved forslag til udmøntning af Bæredygtigt Børneområde, behandlet på BUU udvalgsmøde den 14. maj 2014 Baggrund for dette notat er at skabe et overblik over de bygningsrelaterede konsekvenser, som forslag til udmøntning for bæredygtigt børneområde medfører, både anlægs- og driftsrelateret. I forhold til notatet, er der en række forudsætninger, som ligger til grund for beregningerne, både overordnet, samt specifikt for hvert område. Generelle forudsætninger Der tages udgangspunkt i følgende: Bilag fra BUU udvalgsmøde den 14. maj 2014, 01.04 bilag, udmøntning af Bæredygtigt Børneområde, dog med ændring, at Ørnevejens Skole ikke anvendes som kommende institution Ved etablering af 0 6 års aldersintegreret institution etableres der produktionskøkken, så der kan leveres mad til institutionen. Køkken er af en størrelse, så der kan produceres mad til både vuggestue afsnit samt børnehave, hvor den kommunale forpligtelse er at levere mad til 0-2 års området. Nøgletal som anvendes til dimensionering er: 10 m2 bygning/institutionsbarn, 50 m2 udeareal/institutionsbarn. Dette er vejledende og opfyldes ikke i alle tilfælde Der etableres Automatisk Brand Alarmeringsanlæg i alle institutioner, hvilket vil være lovkrav ved ændret anvendelse Overdækkede arealer for barnevogne opføres som uopvarmede arealer Hvor der etableres 0-6 års institution i eksisterende skolebygning, er der indregnet en øget bygnings- og energidrift, ud fra en øget driftstid på 800 timer/år som normtal.
Øgede driftsomkostninger til legeplads er ikke indeholdt i beregninger, da Ejendomscenteret ikke afholder denne omkostning. Beregning for øget drift pga. flytning af elever, beregnes som øget drift på det enkelte brugssted hvor eleverne forventes flyttet til. Gennemsnitligt nøgletal herfor er 80 kwh/elev år, samt 1,5 m3 vand/elev. Er dette ikke gjort, er dette noteret under bemærkninger. Prissætning af anlægsforslag er baseret på V&S prisbog. Det er opdelt efter følgende struktur 2) produktionskøkken 3) Omforandring af bygning 4) udearealer og legeplads Alle priser er ex moms og indeholder midler til uforudsete udgifter, rådgiverhonorar, byggesagsgebyrer o.lign.. Er der afsat midler til inventar og udsmykning eller andre forhold, vil dette være beskrevet under det enkelte forhold. Flytte- og reetableringsomkostninger på arealer som fraflyttes, ex lejemål, er ikke indeholdt i anlægsøkonomi. Anlægsudgifter som følge af nye skoleveje og ændrede trafikmønstre ved skolerne er ikke indeholdt i anlægsøkonomien. Fravælges forudsætninger vil dette betyde, at beregninger for både anlægs samt driftsøkonomi må forventes at blive påvirket, og derfor skal tilpasses ud fra nye forudsætninger. Energiomkostninger er variable samt faste omkostninger i alt, prissat ud fra 2014 priser Der er ikke indregnet salgsindtægter for de ejendomme som vil blive tomme, som følge af evt. flytninger. Der er ikke medregnet evt. finansieringsomkostninger til anlægsinvesteringer. Opmærksomhedspunkter I forbindelse med budget 2015 2018 er energipuljen under Økonomiudvalget pålagt et økonomisk rationale, hvor bemærkning herfor er at rationale forventes indhentet gennem strukturændringer, og derfor vil evt. rationaler på udmøntning af bæredygtig børneområde på energiområdet, skulle afdække dette rationale. Det samme gælder for forsikringer. I forbindelse med reduktion af m 2, hovedsagelig på institutionsområdet, vil ved fastholdelse af samme vedligeholdsstand af økonomiudvalgets pulje, være et økonomisk rationale. Dette rationale vil være på 20 kr./m 2, hvilket i den sammenhæng vil være ubetydelig, og vil gøre større gavn ved at forblive uændret i puljen, da der pt. sker en nedslidning af de kommunale ejendomme, da vedligeholdsmidlerne ikke afspejler det nødvendige behov. På skoleområdet er problemstilling den samme, hvor økonomi til vedligehold af skoler er på et niveau svarende til ca. 50 kr./m 2, hvilket heller ikke afspejler det nødvendige niveau. Forslag til ændring af forudsætninger Med udgangspunkt i den anlægsramme, der er til rådighed for anlægsprogrammet ud for 2015 18 på Børne- og Ungdomsudvalgets område, herunder behovet for at få vurderet, hvorvidt forskellige anlægsprojekter økonomisk og teknisk skæres til, har administrationen udarbejdet forslag til ændringer i forhold til tidligere forslag. 0-6 års institutioner laves som udgangspunkt uden produktionskøkken Der undersøges, om institution i Jerup bør forblive placeret ved nuværende placering, fremfor at flytte institution til SFO bygning Der vurderes en alternativ placering af institution på Stensnæsskolen, hvor denne indarbejdes som et alternativt oplæg. Opgaver der forventes udført i 2015 er:
- Jerup Skole lukkes, udføres til skolestart, aug. 2015 - Etablering af 0-6 års institution i Jerup, udføres ultimo 2015 - Elling Skole lukkes, udføres til skolestart, aug. 2015 - Børnehus i Elling etableres, udføres ultimo 2015, med indflytning primo 2016 - Strandby Skole, der klargøres til nye elever, udføres til skolestart, aug. 2015 - Strandby Børnehave og Børnehaven Havblik overdrages til Ejendomscenteret efter lukning - Gærum Skole, 7-9 årgang flyttes, udføres til skolestart, aug. 2015 - Etablering af 0-6 års institution i Gærum, udføres ultimo 2015 - Nørrelund overdrages til Ejendomscenteret efter lukning - Klargøring og tilpasning af Sæby Skole og Sæbygårdskolen, udføres til skolestart, aug. 2015 - Stensnæsskolen, 7-9 årgang flyttes, udføres til skolestart 2015 - Etablering af 0-6 års institution på Stensnæsskolen, udføres ultimo 2015 - Proces omkring etablering af ny institution i Sæby igangsættes, således at anlægsprojekt kan igangsættes 2016 - Indgåelse af ny kortvarig lejeaftale vedr. Ålbæk Børnehave i nuværende placering I forudsætninger for oprindelig notat var der beskrevet, at der ikke var indregnet omkostninger for flytning samt reetablering. Da der på nuværende tidspunkt ikke er et overblik over omfang af flytteopgave på ovennævnte plan, samt behov for reetablering o.lign. på det som fraflyttes, er økonomi herfor et groft overslag. Der anbefales, at der afsættes 1,5 mio. kr. til håndtering af denne opgave på ovennævnte. Vigtige forudsætninger for 2015 Da gennemførelse af ovennævnte tiltag vil ske i to etaper, hvor etape 1 kan forventes at være gennemført pr. 1. aug. 2015, og resten ultimo 2015, vil et evt. rationale på bygningsdrift og energi først kunne udmønte helårsvirkning i 2016. Samtidig skal det bemærkes, at energiområdet er pålagt et rationale i 2015 på ca. 2,2 mio. kr., hvor ovennævnte bygninger kun vil bidrage med ca. 570.000 kr. i helårsvirkning. Skematisk opstilling af finansiering over tid Ved finansiering af ovennævnte med baggrund i anlægspuljerne planlagt vedligehold skoler, samt helhedsplanen, vil finansieringen se således ud. Der er i disse forudsætninger afsat 2 mio. kr. til vedligehold skoler stigende til 3,5 mio.kr. Disse midler vil være prioriteret til akut vedligeholdsopgaver, så som AT påbud, og ikke planlagte opgaver, som der vil blive væsentlig flere af, som følge af at planlagt vedligehold ikke prioriteres. Der skal ligeledes påpeges, at ved at prioritere planlagte vedligeholdsmidler for skoleområdet til anlæg, så vil vedligeholdsefterslæbet blive større, hvilket vil betyde, at enten stiger efterslæbet betydeligt, med følgende skader heraf, eller så skal der senere hen afsættes en større vedligeholdssum i en årrække, til at løfte det opbyggede efterslæb.
i mio. kr. 2015 2016 2017 2018 Mulige anlægsbevillinger Helhedsplan 14,5 14,5 14,5 14,5 Kvalitetsfond 0,4 0,4 0,4 0,4 Vedligeholdelse skoler 8,7 8,7 8,7 8,7 Energirenoveringer 2,0 overført fra tidl. år. 0,0-0,0 15,5 Akut vedligeholdelse skoler 2,0-2,5-3,0-3,5 - Sæby skolerne Jerup børnehave Elling børnehave Strandby skole Gærum børnehave Voerså børnehave Flytteomkostninger 2,0 0,8 5,4 2,0 1,7 1,7 1,5 - - - - - - - Sikring af skoleveje Mindre låneadgang* 3,1 1,4 - - Sættravej** 2,0 - - 23,2 5,1 - Rest anlægsbevilling 0,0-0,0 15,5 35,6 *Udgifter til sikre skoleveje 3,0 mio. kr. er ikke medtaget i opgørelsen. Det vurderes usandsynligt at udgiften kan afholdes af de 2 bevillinger med fastholdelse af lånetilsagnet. ** Sættravej opføres som 2020 byggeri, hermed kan 2,0 mio. kr. finansieres som energitiltag
Aalbæk skole Aalbæk Børnehave ændres til 0-6 års institution (rettet/produktionskøkken slettet) Forudsætninger: Der etableres 0-6 års institution, som placeres i Aalbæk Skoles bygninger Der inddrages ca. 500 m2 af skolens arealer til institution,. Biblioteks og IT undervisningsareal omforandres til klasselokaler/naturteknik lokale Eksisterende gymnastiksals område ændres til bibliotek/mediateksområde, hvorefter at al idrætsaktiviteter afholdes i Aalbæk Idrætscenter Der er afsat et mindre beløb til løst inventar og udsmykning Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) 20 % af eleverne flytter fra Jerup/Elling Skoler til Aalbæk Skole Øget driftsomkostninger til leje af hal indgår ikke i forudsætning, da denne omkostning vil skulle afholdes af Aalbæk Skole Parkeringsareal udvides ikke Anlægsinvestering: Omforandring af bygning: Udearealer og legepladser: I alt 5.836.226 kr. 426.024 kr. 6.262.250 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Aalbæk Skole: Bygningsdrift i alt Energi i alt Aalbæk Børnehave: Bygningsdrift i alt (inkl. husleje) Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer 1.864.000 kr. 516.151 kr. 468.518 kr. 26.880 kr. 107.800 kr. 46.564 kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift: (1.864.000 + 468.518) (1864.000 +107.800) Energi: (516.151 + 26.880) (516.151 + 46.564) 360.718 kr. -19.684 kr. Bemærkninger: Man kunne overveje, om det ville give synergieffekt ved at flytte Aalbæk Bibliotek sammen med skolebiblioteket, ved en evt. flytning af skole biblioteket. Dette vil gøre, at Aalbæk Bibliotek ville kunne afvikles, hvor denne bygning har en relativ kort brugstid, og ville evt. kunne indbringe en salgsindtægt, samt en driftsbesparelse. Tomgangsomkostninger ved denne bygning vurderes at ville være ca. 20.000 kr./år
Jerup skole Børnehaven Mariehønen ændres til 0-6 års institution (Rettet/produktionskøkken fjernet, ændret økonomi udearealer) Forudsætninger: Mariehønen etableres som 0-6 års institution, som placeres enten i Jerup SFO-bygning i forbindelse med hallen, eller fastholdes placeret ved nuværende placering, men med en inddragelse af mindre areal fra indskolingsafsnit. Rest areal overgår til tomgang, dvs. Jerup Skole, evt. Mariehønen eller Jerup SFO samt Jeruphallen Udearealer tilpasses, så de har område for 0-2 års område. Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Budget til grå og hvide udearealer fastholdes, pga SFO-bygnings placering Anlægsinvestering: Omforandring af bygning: Udearealer og legepladser: I alt 500.000 kr. 250.000 kr. 750.000 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Jerup Skole inkl. Mariehønen: Bygningsdrift i alt Energi i alt 1.481.320 kr. 579.968 kr. Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Drift, udearealer 268.190 kr. 71.100 kr. 67.000 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift: 1.481.320 (268.190 + 67.000) Energi: 579.968 71.100 1.146.130kr. 508.868 kr. Bemærkninger Ved gennemførelse af ovenstående, vil Jerup Skole, idrætshal samt Mariehønen/Jerup SFOs nuværende bygning komme til at stå tomme. Der vurderes, at tomgangsomkostninger indtil salg for disse bygninger vil være ca. 200.000 kr./år. Da bygningerne er opvarmet med naturgas er de faste forsyningsafgifter på bygningen relativ lave, ca. 10.000 kr. /år.
Nyt 0-6 års børnehus i Elling placeres på Elling Skole (rettet, produktionskøkken fjernet) Forudsætninger: Der etableres 0-6 års institution, som placeres i Elling Skoles bygninger. Hele skolens bygnings- samt udeareal allokeres til institution. Der er afsat et mindre beløb til løst inventar og udsmykning Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning). Anlægsinvestering: Omforandring af bygning: Udearealer og legepladser: I alt 4.737.746 kr. 673.632 kr. 5.411.378 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Elling Skole (inkl. Andedammen): Bygningsdrift i alt Energi i alt Strandby Børnehave: Bygningsdrift i alt Energi i alt Børnehaven Havblik: Bygningsdrift i alt Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, bygningsforandringer (Elling Skole + Andedammen) Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer 990.808 kr. 276.321 kr. 173.870 kr. 44.732 kr. 105.330 kr. 70.898 kr. 200.036 kr. 72.202 kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift: (990.808 + 173.870 + 105.330) (990.808 + 200.036) Energi: (276.321 + 44.732 +70.898) (276.321 + 72.202) 79.164 kr. 43.428 kr. Bemærkninger: Ved gennemførelse af ovenstående, vil Børnehaven Havblik samt Strandby Børnehave komme til at stå tomme. Børnehaven Havblik er opbygget som pavillonbyggeri, og vurderes at kunne fjernes til en billigere pris, end ved andre nedrivningsopgaver. Faste forsyningsomkostninger ved Havblik er relativ lave, da bygningen opvarmes med oliefyr, hvor Strandby Børnehave i modsætning opvarmes med fjernvarme. Tomgangsomkostninger ved institutionerne vurderes at være ca. 20.000 kr./sted.
Strandby Skole (ikke rettet) Forudsætninger: Der overflyttes 149 elever fra Jerup og Elling Skole til Strandby Skole Der vurderes, at skulle etableres 2 stk. nye ventilationsanlæg, for komfortventilering af skole. Der tages udgangspunkt i, at fløj F s klasselokaler sammenlægges, så 3 klasselokaler bliver til 2 lokaler. På denne måde vil lokalestørrelse øges til ca. 60 65 m2/klasselokale. Der er anslået en øget drift på toiletpapir og rengøringsartikler o.lign på 15.000 kr./år At eksisterende parkeringsfaciliteter er tilstrækkelige, til dækning af myndighedskrav, i forhold til antal medarbejdere Anlægsinvestering: Omforandring af bygning: Udearealer og legepladser: I alt 2.000.000 kr. 0 kr. 2.000.000 kr. Drift: Fremtidig øget drift: Øget drift, energi og vand forbrug til elever samt ventilation Bygningsdrift Energi: Øget drift, udearealer 30.000 kr. 61.927 kr. 0 kr. Bemærkninger Ingen
Nyt 0-6 års børnehus og ændringer i special- og skole afsnit på Frydenstrandskolen, afd. Abildvej, Frederikshavn (ikke rettet) Forudsætninger: Der etableres 0-6 års institution for 300 børn, som placeres i område omkring gul og grøn klynge Der etableres et produktionskøkken, som kan håndtere både skole samt institution. Under nuværende driftsomkostninger på bygningsdrift indgår 50 % af Frydenstrandskolens budget for afdeling Buhlsvej og Abildvej, da disse driftes som én enhed, inkl. Abildgård Børnehave. Abildgård Børnehave indgår i energibudget for afd. Abildvej Der etableres nye faglokale faciliteter til undervisning i 0-3 klasse, hvor der foretages lokalemæssige justeringer 4 klasser flyttes til afdeling Buhlsvej Skolebiblioteksfunktion flyttes fra Afd. Abildvej, og areal anvendes til andet formål Forslag som er indgået i energiscreening, udført af Schneider Electric, er indarbejdet i projekt, og vil derfor kunne lånefinansieres iht. bekendtgørelse for energibesparelser. Der anslås, at op til 45-50 % kan henvises som energibesparende foranstaltninger, hvor dette skal vurderes nærmere ved detail projektering. Dog vil det ikke være muligt at udføre solcelleanlæg som beskrevet i energiscreening, ud fra lov om undtagelse for selskabsdannelse for kommuner. Der etableres særskilte parkeringsfaciliteter for institution, med sammenfletning til nuværende udkørsel fra skole. Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Anlægsinvestering: Produktionskøkken: 1.903.116 kr. Omforandring af bygningsafsnit til institution: 15.417.726 kr. Omforandringer i afd. Abildvej for specialafsnit 10.964.234 kr. Omforandringer i afd. Abildvej for skoleafsnit 0. 4. klasse 12.963.745 kr. Udearealer og legepladser: 1.721.424 kr. I alt 42.970.245 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Frydenstrandskolen afd. Abildvej Bygningsdrift i alt Energi i alt Børnehuset Spiren Bygningsdrift i alt Energi i alt Børnehaven Spilloppen Bygningsdrift i alt Energi i alt Børnehaven Tangloppen Bygningsdrift i alt (inkl. husleje) Energi i alt (varme betales via husleje) Børnehaven Stjernen Bygningsdrift i alt Energi i alt Den lille børnehave Bygningsdrift i alt ( rengøring, husleje samt vedligehold) Energi i alt (varme betales som del af husleje) 2.499.690 kr. 1.306.730 kr. 230.235 kr. 146.193 kr. 103.648 kr. 48.572 kr. 382.117 kr. 41.525 kr. 128.801 kr. 105.470 kr. 439.047 kr. 19.543 kr. Børnehaven Humlebien
Bygningsdrift i alt (rengøring, husleje samt vedligehold) Energi i alt (varme betales som del af husleje) Fremtidig øget drift: Øget drift, produktionskøkken Bygningsdrift: Energi: Øget drift, bygningsforandringer for institution Bygningsdrift: Energi: Øget drift, resterende bygningsforandringer på afd. Abildvej Bygningsdrift: (ABA er indregnet under institution) Energi: (Estimeret ud fra Schneider Electric energiscreening) Øget drift, udearealer 274.169 kr. 14.928 kr. 24.350 kr. 69.930 kr. 461.701 kr. 76.902 kr. 30.000 kr. -300.000 kr. 50.000 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift: (2.499.690 + 230.235 +103.648 +382.117+ 128.801 + 274.169 + 439.047) (2.499.690 + 24.350+ 461.701 +30.000 + 50.000) Energi: (1.306.730 +146.193 + 48.572 + 41.525 +105.470 + 14.928 + 19.543) (1.306.730 + 69.930 + 76.902 300.000) 991.966 kr. 529.399 kr. Bemærkninger Ved gennemførelse af ovenstående, vil Børnehuset Spiren, Børnehaven Tangloppen, Børnehaven Spilloppen samt Børnehaven Stjernen komme til at stå tomme. Børnehaven Tangloppen er placeret i et lejemål, og kan derfor opsiges iht. betingelser i lejekontrakt. Frelsens Hærs Børnehave samt Den Lille Børnehave, er to selvejende institutioner, som pt. er i lejemål. De resterende bygninger er kommunal ejendom, og vil derfor medføre en tomgangsudgift indtil de evt. er afviklet. Tomgangsomkostningerne ved Børnehuset Spiren vurderes at ville være ca. 50.000 kr./år, Børnehaven Spilloppen ca. 15.000 kr./år, og Børnehaven Stjernen ca. 25.000 kr/år. Alle bygninger er forsynet med fjernvarme, og har derfor relativ høje faste forsyningsomkostninger, hvilket ikke er tilfældet ved ex. olie, el eller naturgas. Der vil være dele af anlægsinvesteringerne som vil kunne undlades for at reducere anlægsinvesteringen, men dette vil påvirke den andel som vil kunne lånefinansieres iht. bekendtgørelse for energibesparelser. Evt. reetableringsomkostninger ved endt lejeaftale af ejendomme, er ikke indeholdt i beregninger, som nævnt under generelle bemærkninger.
Kernehuset på Gærum Skole ændres til 0-6 års institution (rettet/produktionskøkken fjernet/omkostninger vurderet lidt lavere, bla. pga. fjernet køkken) Forudsætninger: Der etableres 0-6 års institution, som placeres i Kernehusets arealer, samt en mindre udvidelse, som inddrager halvdelen af skolekøkken, samt faglokale Der etableres produktionskøkken, som kan producere til institution samt skole Der forudsættes, at Vildfred samt Nørrelund lukkes, og aktiviteter flyttes på skolen Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Rationale for bygningsdrift er beregnet ud fra reduktion af arealer Anlægsinvestering: Omforandring af bygning: 1.276.620 kr. Udearealer og legepladser: 417.600 kr. I alt 1.694.220 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Gærum Skole (inkl Kernehuset, Nørrelund og Vildfred, bygningsdrift) Bygningsdrift i alt Energi i alt Vildfred: Bygningsdrift i alt (Indeholdt i Gærum Skole) Energi i alt Nørrelund: Bygningsdrift i alt (Indeholdt i Gærum Skole) Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer 1.496.450 kr. 621.313 kr. 12.274 kr. 32.269 kr. 31.879 kr. 2.679 kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift: 1.496.450 *(228m2/3.768m2) 31.879 Energi: (621.313 + 12.274 + 32.269) (621.313 + 2.679) 58.670 kr. 41.864 kr. Bemærkninger Ved gennemførelse af ovenstående, vil Nørrelund samt vildfred komme til at stå tomme. Begge ejendomme er kommunale, og der vil derfor være en tomgangsudgift indtil de evt. vil være afviklet. Da bygninger er naturgas og el opvarmet er de faste forbrugsomkostninger relative lave. Tomgangsomkostninger ved Nørrelund vurderes at være ca. 10.000 kr./år, og ved Vildfred ca. 5.000 kr./år
Børnehuset Troldehøj, Ravnshøj ændres til 0-6 års institution (rettet/produktionskøkken fjernet) Forudsætninger: Der etableres produktionskøkken, som kan producere til institution Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Anlægsinvestering: Omforandring af bygning: 701.576 kr. Udearealer og legepladser: 150.000 kr. I alt 851.576 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Bygningsdrift i alt Energi i alt 247.374 kr. 101.085 kr. Fremtidig øget drift: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer 27.500 kr. 0 kr. 0 kr. Forventet merudgifter: Bygningsdrift: 247.374 (247.374 + 27.500) Energi: 101.085 (101.085 + 0) -27.500 kr. 0 kr. Bemærkninger Ingen
Hørby Børnehus ændres til 0-6 års institution (rettet/produktionskøkken fjernet) Forudsætninger: Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Anlægsinvestering: Omforandring af bygning: Udearealer og legepladser: I alt 300.000 kr. 0 kr. 300.000 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Bygningsdrift i alt Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer 198.300 kr. 81.639 kr. 20.000 kr. 0 kr. 0 kr. Forventet merudgifter: Bygningsdrift 198.300 (198.300 + 20.000) Energi: 81.639 (81.639 + 0) -20.000 kr. 0 kr. Bemærkninger Der er ikke analyseret på, om det vil være muligt, at flytte institution ind på skolen, hvilket ville give en mulighed for at reducere kommunens bygningsareal, såfremt der kan skabes plads for dette.
Dybvad Børnehave ændres til 0-6 års institution (rettet, produktionskøkken slettet, skal analyseres ift. omforandring) Forudsætninger: Der etableres produktionskøkken, som kan producere til institution, men ikke til Dybvad Skole Der etableres en lille tilbygning, for at få lokaleindretning og produktionskøkken til at hænge sammen logistisk Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Der er afsat et mindre beløb til legepladsindretning Anlægsinvestering: Omforandring af bygning: 1.884.989 kr. Udearealer og legepladser: 175.000 kr. I alt 2.695.504 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Bygningsdrift i alt Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer 183.017 kr. 50.015 kr. 27.500 kr. 0 kr. 0 kr. Forventet merudgifter: Bygningsdrift: 183.017 (183.017 + 27.500) Energi: 50.015 50.015-27.500 kr. 0 kr. Bemærkninger Ingen
Stensnæsskolen og Voerså Børnehave, som ændres til 0-6 års institution (oprindeligt oplæg, dog uden produktionskøkken) Forudsætninger: Stensnæsskolen ændres til 0 6 klasses skole Der etableres 0-6 års institution, som placeres på skolens arealer Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Anlægsinvestering: Omforandring af bygninger for institution: Udearealer og legepladser for institution: I alt 1.987.306 kr. 462.840 kr. 2.450.146 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Stensnæsskolen Bygningsdrift i alt Energi i alt Voerså Børnehave Bygningsdrift i alt Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, bygningsforandringer for institution Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer 958.716 kr. 589.282 kr. 225.014 kr. 90.458 kr. 167.386 kr. 49.384 kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift (958.716 + 225.014) (958.716 + 167.386) Energi: (589.282 + 90.458) (589.282 + 49.384) 57.628 kr. 41.074 kr. Bemærkninger Ved gennemførelse af ovenstående, vil Voerså Børnehave komme til at stå tom. Ejendommen er kommunal, og der vil derfor være en tomgangsudgift indtil den evt. vil være afviklet. Da bygning er fjernvarme opvarmet er de faste forbrugsomkostninger relative høje. Tomgangsomkostninger ved Voerså Børnehave vurderes at være ca. 15.000 kr./år. Reduktion i energibudget som skal følge elever for overbygning er ikke beregnet med i rationale, da overblik mangler, over hvilken skole elever forventes flyttet til. Reduceret budget er beregnet til 8.167 kr./år, som skal flyttes til andre skoler.
Stensnæsskolen og Voerså Børnehave, som ændres til 0-6 års institution (alternativt oplæg) Forudsætninger: Stensnæsskolen ændres til 0 6 klasses skole Der etableres 0-6 års institution, som placeres på skolens arealer, men i indskoling og SFO afsnit. Indskoling flyttes til hovedbygning, hvor enkelte store klasselokaler opdeles. SFO fastholdes i indskolings afsnit, men i modsat ende - dvs. ikke i ny SFO tilbygning, da denne anvendes til institutiton. Bygningsdrift omkostninger indeholder følgende: Renhold, udvendigt og indvendigt vedligehold, teknisk installationer, teknisk service samt udearealer (grå, grønt samt snerydning) Anlægsinvestering: Omforandring af bygninger for institution: Udearealer og legepladser for institution: I alt 1.314.240 kr. 425.140 kr. 1.739.380 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Stensnæsskolen Bygningsdrift i alt Energi i alt Voerså Børnehave Bygningsdrift i alt Energi i alt Fremtidig øget drift: Øget drift, bygningsforandringer for institution Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer 958.716 kr. 589.282 kr. 225.014 kr. 90.458 kr. 167.386 kr. 49.384 kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift (958.716 + 225.014) (958.716 + 167.386) Energi: (589.282 + 90.458) (589.282 + 49.384) 57.628 kr. 41.074 kr. Bemærkninger Ved gennemførelse af denne løsning, ville det være optimalt, at gammel børnehave nedrives, for at skabe en optimal legeplads løsning for ny institution. Forventet omkostning til nedrivning er ikke indregnet i budget, men estimeres ud fra kendte nøgletal til ca. 500 600.000 kr. Hvis institution ikke nedrives, vil Voerså Børnehave komme til at stå tom. Der vil være en tomgangsudgift indtil den evt. vil være afviklet. Da bygning er fjernvarme opvarmet er de faste forbrugsomkostninger relative høje. Tomgangsomkostninger ved Voerså Børnehave vurderes at være ca. 15.000 kr./år. Reduktion i energibudget som skal følge elever for overbygning er ikke beregnet med i rationale, da overblik mangler, over hvilken skole elever forventes flyttet til. Reduceret budget er beregnet til 8.167 kr./år, som skal flyttes til andre skoler.
Sæbygaardskolen (rettet, se bemærkninger) Forudsætninger: Sæbygaardskolen etableres som overbygningsskole, og Sæby Skole etableres som 0-6 klasses skole, eller alternativt etableres Sæbygaardskolen som 0-6 klasses skole, og Sæby Skole som overbygningsskole. Der vil være årgange med 5 spor, hvilket betyder, at der vil være behov for udbygning af faglokale faciliteter for udskolingsafsnit. Der hvor lokaler forandrer anvendelse, vil det være nødvendigt at få etableret komfortventilation, som skal indeholdes i anlægsoverslag. Anlægsinvestering: Forbedring af faglokale faciliteter for 5 spor: Omforandring I alt 2.000.000 kr. 2.000.000 kr. Fremtidig øget drift: Øget drift, bygningsforandringer Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer 15.000 kr. 0 kr. 0 kr. Forventet merudgifter: Bygningsdrift Energi: -15.000 kr. 0 kr. Bemærkninger Der er ikke vurderet hvilken betydning den nye overbygningsstruktur har for energibudgetterne mellem Sæby Skole og Sæbygaardskolen, men dette vil bero på en intern budgetregulering imellem de to bygninger, baseret på nye elevantal På Sæbygårdskolen samt Sæby Skole er der dele af skolerne, som i dag ikke er komfortventileret, hvilket kan være en udfordring indeklimamæssigt. Dette kan dog ikke løftes i den anlægsøkonomi, som er skitseret i forslag, men vurderes samlet set, at kræve en øget anlægsramme på minimum 4 mio. kr., samt en øget energi og driftsramme på 100 150.000 kr.
Nyt Børnehus til Børnehuset Sættravej, Sæby (ikke rettet) Forudsætninger: Der etableres en ny institution for 162 børn inkl. produktionskøkken på nuværende matrikel Økonomi indeholder ud over generelle forudsætninger, midler for udsmykning, inventar, legepladser, parkeringsarealer og udearealer Der afsættes ekstra midler for nedrivning af nuværende bygning, da de må forventes at skulle tage særlige forholdsregler ifbm nedrivning Under nuværende driftsomkostninger er indregnet Børnehaven Violvej samt Stationsvej, selvom disse to bygninger er afviklet ved udgangen af 2013, og børn er flyttet til Sættravej. Dette kan betyde, at bygningsdrift og energi er steget pga. tilførsel af børn fra Stationsvej og Violvej. Anlægsinvestering: Nybyggeri:(inkl. udearealer, parkering og legepladser) 28.350.000 kr. Nedrivning: : 1.932.000 kr. I alt 30.282.000 kr. Drift: Nuværende driftsomkostninger Sættravej Bygningsdrift i alt Energi i alt Børnehaven Violvej (lejemål er opsagt og afsluttet efterår 2013) Bygningsdrift i alt (inkl. husleje) Energi i alt Børnehaven Stationsvej (Ejendom er afviklet og solgt 2014) Bygningsdrift i alt Energi i alt 537.102 kr. 168.786 kr. 310.760 kr. 34.405 kr. 114.590 kr. 26.734 kr. Fremtidig drift: Ny institution Bygningsdrift: Energi: Øget drift, udearealer 600.000 kr. 160.000 kr. 0 kr. Forventet rationale: Bygningsdrift (537.102 + 310.760 + 114.590) 600.000 Energi: ((168.786 + 34.405 + 26.734) 160.000 362.452 kr. 69.925 kr. Bemærkninger Vurdering af fremtidig bygningsdrift samt energi, er baseret på budget for institutionen Mælkevejen Da forudsætninger tager udgangspunkt i nedrivning af eksisterende institution, vil der ikke være evt. tomgangsudgifter efterfølgende. Der kan være rationaler der allerede er indregnet vedr. lukning af Violvej samt Stationsvej, som er effektueret. Dette bør undersøges yderligere.
Bilag: 5.1. Procesplan - Rullende skolestart Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 176467/14
Tidsmæssig placering Den 06.11. 2014 Børne og Ungdomsudvalget BUU skal beslutte: Hvor mange gange om året, der skal rulle børn ind i indskolingen. Vi lægger op til 4 rul. Forældre Ledelserne Institutionerne Andre Børnehaver Skoler Den 06.11. 2014 Primo november RULLENDE SKOLESTART Udvalget skal desuden have præsenteret en procesplan for arbejdet, definitioner af begreberne rullende skolestart, aldersintegrerede klasser. Forældre til børn der er født i 2009 vil modtage et brev, der fortæller om rullende skolestart m.m. 1 Fælles møde for alle ledelserne på skole og børnehaveområdet. - Den politiske ramme. - Den gode historie - Spørgsmål - Drøftelser Fælles møde i de nye distrikter for alle medarbejdere på skole og børnehaveområdet. (den enkelte institution vurderer hvem der er målgruppen) - Den politiske ramme. - Den gode historie - Spørgsmål - Drøftelser BK udsender informationer vedr. skolestart til forældrene December/januar Skoleindskrivning Skoleindskrivning Skoleindskrivning BK udsender informationer om elektronisk indskrivning Januar - april Proces på egen institution Proces på egen institution Foråret 2015 (maj måned) Inviteres til informationsmøde Informationsmøde for forældre til børn der skal starte i skole den 1. august eller den 1. november 2015 01.08. 2015 Børn der er født i
perioden 01.01 2009 30.09. 2009 starter i skole 01.11. 2015 Børn der er født i perioden 01.10 2009 31.12. 2009 starter i skole November 2015 Inviteres til informationsmøde Informationsmøde for forældre til børn, der er født i 2010 og som skal rulle ind i skolen i løbet af 2016 01.02. 2016 Børn der er født i perioden 01.01 2010 31.03. 2010 starter i skole 2
Bilag: 6.1. Valgfag uden for valgfagsrækken, Frydenstrand Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 185936/14
Frydenstrandskolen - Løbeskolen dok. nr. 164839-14 Løbeskolen Fagformål Eleverne skal i faget løbeskolen udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal udvikle lyst til bevægelse. Løbeskolen skal give eleverne erfaring med og indsigt i motionens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Stk. 2. Eleverne skal gennem løbetræningen have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Kompetenceområde Krop, træning og trivsel Kompetencemål Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv Eleven kan formidle fordele og ulemper ved forskellige idrætsvaner Eleven kan forebygge idrætsskader Sundhed og trivsel Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner Eleven har viden om principper for forebyggelse af idrætsskader Eleven kan udføre egne og andres træningsprogrammer Eleven kan planlægge og gennemføre et opvarmningsprogram Færdigheds- og vidensmål Fysisk træning Eleven har viden om kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv Eleven har viden om opvarmnings programmers formål Eleven kan analysere fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med kroppens udvikling Eleven kan vurdere fysisk aktivitets effekt på krop og identitet Krop og identitet Eleven har viden om kroppens betydning for psyke og identitet Eleven har viden om idrætsudøvelses betydning for krop og identitet Læseplan Kompetenceområdet krop, træning og trivsel omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Sundhed og trivsel fokuserer på elevernes arbejde med at vurdere og analysere sammenhænge mellem levevilkår og idrætsvaners indflydelse på sundhed og trivsel. Fysisk træning er centreret omkring elevernes arbejde med at udføre egne og andres træningsprogrammer. Krop og identitet tager sit udgangspunkt i, at eleverne kan analysere fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med, at kroppen udvikler sig i puberteten. Sundhed og trivsel Eleverne skal arbejde med at opnå en indsigt i og viden om levevilkårs betydning for sunde og usunde vaner. Eleverne skal arbejde med at vurdere fordele og ulemper ved idrætsvaner. Elevernes arbejde med et positivt sundhedsbegreb skal understøtte deres forståelse af et sundt liv med livslang idræt. Fysisk træning Eleverne skal have kendskab til træningsprincipper og varierede træningsformer, fx opvarmning, intervaltræning, udholdenhedstræning. Eleverne skal arbejde med træning af kroppens muskler, kredsløb, smidighed, styrke og udholdenhed. Eleverne skal med deres viden om de store muskelgruppers funktioner og basisidrætsteori kunne udvælge og praktisere øvelser og instruere andre i at træne bestemte muskler. Eleverne skal arbejde med måling og træning af kondition. Dette arbejde kan med fordel sættes ind i en større træningsforståelse. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne bliver i stand til at sætte specifikke træningsmål efter egne behov, og eleverne kan i den sammenhæng lære at inddrage digitale medier i forbindelse med analyse og i måling af fysisk aktivitet. Endelig skal eleverne kunne formidle deres viden om målorienteret træning og instruere andre i varierede fysiske aktiviteter. Krop og identitet Eleverne skal arbejde med deres viden om, hvordan krop og idrætsudøvelse påvirker ens selvopfattelse og identitet. Dette ses både i forhold til, hvordan eleverne oplever deres egen krop og det at være aktive/inaktive, men også deres forståelse for, hvordan forskellige idrætslige tilhørsforhold er med til at skabe en identitetsfølelse.
Frydenstrandskolen - Træning og træningsfysiologi Dok. Nr. 164838-14 Fagformål Eleverne skal lære omkring styrke og udholdenheds træning. Eleverne skal arbejde med teoretisk viden omkring træning og herefter bruge det i praksis. Eleverne skal få et sund og fornuftig viden omkring styrke og udholdenheds træning, som de kan bruge i deres hverdag. Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Muskelteori Anaerob træning Kost Styrke-træning Eleven opnår viden omkring muskel opbygning Eleven kan bruge teorien omkring muskler i sin træning Eleven har viden omkring muskler Eleven kan bruge anaerob træning Eleven har viden om anaerob træning Eleven kan bruge sin kost til en mere effektiv styrke træning Eleven har viden omkring kost i forhold til styrketræning Kompetenceområde Udholdenhedstræning Eleven opnår viden omkring forskellige træningsformer og kost til at blive en mere udholdende atlet. Kroppens kredsløb Aerob træning Kost Præstations psykologi Eleven kan bruge sin viden omkring kroppens kredsløb i træningen Eleven har viden omkring kroppens kredsløb Eleven kan bruge principperne omkring Aerob træning Eleven har viden omkring Aerob ting Eleven skal kunne bruge kosten til at yde bedre i sin træning Eleven har viden omkring kost i forhold til udholdenheds træning Eleven skal bruge præstations psykologi til at blive en bedre atlet Eleven har viden omkring præstations psykologi Læseplan Eleven skal opnå en praksis og teoretisk viden omkring forskellige former for træning. Herunder hvordan man træner uden at få skader og hvilke træningsformer og kost der er mest effektive i forhold til den aktivitet man skal udøve. Endvidere vil præstations psykologi blive inddraget i emnerne. Undervisningen er delt op i 2 hoved emne: styrketræning og udholdenhedstræning. Hvert emne vil ligge ud med en gæstetaler der er aktiv inden for emnet. Undervisningen vil herefter foregå både praksis og teoretisk, vi vil ligge ud med teori omkring den aktuelle træningsform hvorefter vi vil udfører den i praksis. Herefter vil forløbet blive evalueret i forhold til målene. I starten af forløbet vil vi finde et løb/konkurrence til hver enkel elev, som træning skal arbejde frem mod som hovedmål inden sommerferien. Det kunne evt. være en halvmarton
Frydenstrandskolen Boldspil Dok nr 164820-14 Boldspil Kompetenceområde Teori/praksis Kompetencemål Eleverne kender reglerne i forskellige boldspil og kan omsætte disse til praksis Fagformål Eleverne skal lære reglerne og kende til taktiske forhold i forskellige boldspil. Eleverne skal hovedsagelig arbejde med spillene i praksis. Formålet er også at eleverne opnår en glæde ved at dyrke motion gennem boldspil. Færdigheds- og vidensmål Eleverne kan deltage i det færdige spil Fodbold Håndbold Basketball Volleyball Eleverne har viden om reglerne til det færdige spil Eleverne kan deltage i det færdige spil Eleverne har viden om reglerne til det færdige spil Eleverne kan deltage i det færdige spil Eleverne har viden om reglerne til det færdige spil Eleverne kan deltage i det færdige spil Eleverne har viden om reglerne til det færdige spil Teknik Taktik Læseplan Eleverne behersker forskellige teknikker som gør dem i stand til på en fornøjelig at deltage i boldspillet Eleverne har en taktisk forståelse af boldspillet, som gør dem i stand til at ændre strategi Eleverne kan udføre øvelser der udvikler forskellige teknikker Eleverne kan udføre øvelser som udvikler deres taktiske forståelse af spillet fodbold Håndbold Basketball Volleyball Eleverne har Eleverne kan Eleverne har Eleverne kan Eleverne har Eleverne kan viden om øvelser udføre øvelser viden om udføre øvelser viden om udføre øvel- der udvikler forskellige der udvikler øvelser der der ud- øvelser der ser der ud- teknikker forskellige udvikler forvikler for- udvikler forvikler for- teknikker skellige teknikkenikkenikkeskellige tekskellige tekskellige teknikker fodbold Håndbold Basketball Volleyball Eleverne har en Eleverne kan Eleverne har Eleverne kan Eleverne har Eleverne kan viden om forskellige udføre øvelser en viden om udføre øvel- en viden om udføre øvelkers taktik- som udvikler forskellige ser som ud- forskellige ser som ud- betydning deres taktiske taktikkers vikler deres taktikkers vikler deres for boldspillet forståelse af betydning taktiske forståelse betydning taktiske for- spillet for boldspillet af for boldspilståelse af spillet let spillet Eleverne har viden om øvelser der udvikler forskellige teknikker Eleverne har en viden om forskellige taktikkers betydning for boldspillet Boldspil er et nyt valgfag i folkeskolen. Jeg har valgt at beskrive fire forskellige boldspil. Et eller flere at disse kan udskiftes i samråd med eleverne. Eleverne får et indgående kendskab til de enkelte boldspil og får gennem øvelser mulighed for at udvikler deres egne tekniske færdigheder og taktiske forståelse. Eleverne får ligeledes kendskab til træningsprincipper og varierede træningsformer herunder opvarmning.
Frydenstrandskolen - Mountainbike Dok. Nr. 164827-14 Fagformål Eleverne skal i faget mountainbike udvikle kompetencer og lyst til at dyrke mountainbike som motionsform og i samspil med andre og naturen. Eleverne skal gennem teori og praksis fremme deres indsigt i og glæde ved mountainbikens særlige samspil med naturen. Eleverne skal opnå viden om, at mountainbike er et samspil mellem natur, krop og mekanik. Kompetenceområde Mekanik Teknik Kompetencemål Eleven kan vedligeholde og indstille en mountainbike Eleven udvikler færdigheder til at manøvrere sikkert og hurtigt på en mountainbike i skoven Eleven kan gennemføre indstilling af transmissionen Eleven kan gennemføre øvelser, der udvikler balance, bremseog svingteknik på mountainbiken Færdigheds- og vidensmål Transmission Dæk, slange og tryk Komponenter Dæmpning Eleven har viden Eleven kan Eleven har Eleven kan Eleven kan om indstilling og skifte dæk og viden om vurdere en gennemføre vedligehold af slange påsætning af komponents indstilling af transmission dæk, slange rette funktion dæmpere og dæktryk og indstil- ling Eleverne har viden om mountainbikes komponenter og deres funktion og indstilling Eleven har viden om indstilling af dæmpere - rebound, tryk og travel Balance Sikkerhed Afsæt og drops Op- og nedkørsel Eleven har viden Eleven kan Eleven har Eleven kan Eleven har Eleven kan om, hvordan færdes sikkert viden, hvordan cykle udover viden om køre sikkert kroppens placering og sundhedstainbiken man forhindringer afsæt og og hurtigt ad på mounmæssigt for- aflæser un- på forsvarlig drops op- og ned- påvirker svarligt i naturederlaget vis kørsler balancen Eleven har viden om kroppens position i forhold til mountainbiken
Træning Natur Eleven skal have kendskab til træningsprincipper og varierede træningsformer på og af mountainbiken Eleven udvikler interesse for at anvende naturens muligheder med interesse, respekt og ansvarlighed for naturen Eleven kan tilrettelægge træningsprogrammer Eleven kan færdes i skoven med respekt for naturen og gældende lovgivning, samt DGI s naturlov. Konditionstræning Styrketræning IT Eleven har viden om kroppens fysiologi i træningsperspektiv Eleven kan vurdere, hvilke træningsformer, som skal anvendes til styrkelse af kroppens muskel-grupper Eleven har viden omforskellige styrketræ-ningsformer Eleven kan anvende cykelcomputer til at tilrettelægge træning og planlægge ruter Færden i skoven Socialt samspil Trailbuilder Eleven har almen Eleven kan færdes Eleven har Eleven skal viden om færden i naturen i viden om bygge single- i naturen jævnfør samspil med socialt tracks, berms naturbeskyt- andre brugere samspil i og drops telsesloven og naturen DGI s naturlov Eleven har viden om træningsapps med gps og pulsmåling Eleven har viden om opbygning af spor Læseplan Mountainbike er et meget nyt fag i folkeskolen, derfor er læseplanen baseret på grundlæggende færdigheder og viden, som skal blive elevernes egen, så de kan få erfaringer med en sport, der ikke kun dyrkes på mountainbiken. Der lægges vægt på i undervisningen, at eleverne skal opnå færdigheder og tilegne sig viden, der skal gøre ham/hende til mountainbikere, der kan færdes i naturen på en sikkerheds- og sundhedsforsvarlig måde med respekt for naturen og gældende lovgivning, samt DGI s naturlov Flink af natur. Undervisningen baseres på praksis, hvor al læring sker ved at bruge mountainbiken. Eleven udfører specifikke øvelser på menneskeskabte forhindringer og tracks, der styrker balance og kontrol over mountainbiken. Virksomheds- og værkstedsbesøg vil indgå i undervisningen, så eleverne får viden om mountainbikens geometri, transmission og komponenter. Eleverne skal opnå færdigheder inden for de mest grundlæggende mekanikerfærdigheder i værkstedstimer, så de kan vedligeholde og reparere. Eleven skal gennemgå et kursus i trailbuilding, så han/hun får viden om opbygning af spor i skoven. Elevernes skal have kendskab til træningsprincipper og varierede træningsformer, fx opvarmning, intervaltræning, udholdenhedstræning og styrkelse af specifikke muskelgrupper, som anvendes af mountainbikere. Eleverne skal arbejde med træning af kroppens muskler, kredsløb, smidighed, styrke og udholdenhed. Eleverne skal med deres viden om de rette muskelgruppers funktioner og basisidrætsteori kunne udvælge, praktisere og tilrettelægge et træningsprogram for mountainbikere. Som en naturlig del af dette skal eleverne lære at lave en individuel indstilling af deres mountainbike, så den passer sammen med deres kropsmekanik. Corettræning vil være en basalt træningselement, som de unge skal anvende. IT er en naturlig del af undervisningen på forskellige niveauer både i forhold til at tilrettelægge træning via cykelcomputeren, men også planlægge ruter via
Frydenstrandskolen - psykologi dok. nr. 164841-14 Psykologi Fagformål Eleverne skal i valgfaget psykologi lære forskellige udviklingsteorier at kende. Eleverne skal i små cases afprøve forskellige teorier, fx spejlingsteori. Undervisningen skal desuden give eleverne lyst til også fremover at beskæftige sig med den menneskelige psyke. Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Udviklingspsykologi Socialpsykologi Personlighed og identitet Psykologi Eleven kan vurdere samspil mellem menneskelig trivsel og psyke i et aktuelt og fremtidigt perspektiv 1. 1. Eleven kan forholde sig til menneskets udvikling i en livslang proces, herunder betydningen af arv, miljø og kultur Eleven kan erkende en forbindelse mellem menneskelig omsorg og sårbarhed Eleven har viden om menneskets livslange menneskelige og psykologiske udvikling Eleven har viden om menneskets sårbarhed i relation til omsorg Eleven kan forholde sig til, at et individ skal forstås i forhold til andre Eleven kan forstå, at individer udvikles i samspil med andre Eleven har viden om samspillet mennesker imellem i psykologisk forstand Eleven har viden om individets udvikling i samspil med andre Eleven kan forholde sig til menneskers forskellige måder at agere på Eleven kan forstå menneskers forskellige måder at agere på Eleven har viden om, at mennesker agerer forskelligt Eleven har viden om, at mennesker er forskellige, og at de agerer forskelligt Læseplan Valgholdet tilbydes eleverne i udskolingen på Frydenstrandskolen, og arbejdet følger skoleåret. Eleverne er motiveret og har selv ønsket faget. Eleverne vil blive mødt med forskellige aktiviteter og læsestof samt små cases, der vil støtte dem i deres engagement i valgfaget på Frydenstrandskolen og i deres forberedelse til videre uddannelse og interesse for faget
Sprog og it Dok. Nr. 164833-14 Fagformål Eleverne skal lære omkring digitale medier. Eleverne skal arbejde med at fremstille forskellige digitale produktioner som film, animation og lydcollager på engelsk. Eleverne skal få sproglige redskaber, som de kan bruge i deres hverdag. Kompetenceo mråde Mundtlighed Kompetencemål Faser At give eleverne mulighed for at udvikle sig, og turde udtrykke sig på engelsk mundtligt. Eleven kan kommunikere mundtligt gennem digitale medier på engelsk. Præsentation Eleven har viden om digitale programmer som støtte til præsentation. Eleven kan anvende gambitter og faste vendinger som kommunikations strategier. Færdigheds- og vidensmål. Kommunikations- Strategier Eleven har viden om forskellige sproglige redskaber til løsning af kommunikationsproblemer. Eleven kan udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, lethed og spontanitet. Samtale Eleven har viden om indlednings og afslutnings gambitter. IT Eleven opnår viden omkring forskellige digitale medier som støtte til sprogundervisnin gen Produktion og formidling Multimodale medier Sociale medier Eleven kan producere præsentationer i interaktive programmer Eleven har viden om forskellige interaktive programmer Eleven kan producere multimodale tekster på engelsk Eleven har viden om struktur og funktion i multimodale medier Eleven kan benytte forskellige sociale medier i undervisnings øjemed. Eleven har viden om forskellige virtuelle fælleskaber Læseplan Gennem forskellige faglige aktiviteter, der hele tiden foregår på engelsk, skal eleven opnå en praksis og teoretisk viden omkring forskellige digitale platforme, der kan bruges i sprogundervisningen. Eleverne lærer at sætte fokus på forskellige medier og mediernes rolle i elevens hverdag. Målet er at eleverne kan bruge deres nye kompetencer i elevens forsatte arbejde med det engelske sprog. At turde sige noget på engelsk og være parat til at afprøve sig selv i nye sammen hænge. At eleverne forbedrer deres mundtlige engelsk og styrker deres faglige selvværd
It i skolen dok nr 166535-14 Fagformål Eleverne skal lærer at bruge IT programmer med henblik på skolearbejde Eleverne skal bruge forskellige IT programmer i praksis Eleverne skal have et grundlæggende kendskab til IT programmer der hensigtsmæssige at bruge i undervisningen Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Tekstbehandling Have grundlæggende kendskab til et eller flere tekstbehandlings programmer 1. Eleven kender de forskellige funktioner design Eleven har viden om tankegangen bag designet Praksis brug Eleven kan bruge det i den rette sammenhæng Eleven har viden om, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge Regneark Have grundlæggende kendskab til et eller flere regnearks programmer 1. Eleven kender de forskellige funktioner design Eleven har viden om tankegangen bag designet Praksis brug Eleven kan bruge det i den rette sammenhæng Eleven har viden om, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge Eleven er sikker i brugen af formler i regnearket Formler Eleven har viden om hvordan formler bruges Præsentations-program Dynamisk geometri CAS Skyen Have grundlæggende kendskab til et eller flere Præsentationsprogra mmer Have grundlæggende kendskab til et eller flere Dynamisk geometri programmer Have grundlæggende kendskab til et eller flere CAS programmer Have grundlæggende kendskab til online serverplads og mappestruktur (skyen 1. 1. 1. 1. Eleven kender de forskellige funktioner Eleven kender de forskellige funktioner Eleven kender de forskellige funktioner Eleven kan forstå internettes opbygning herunder hvordan en sky tjeneste fungerer Design Praksis brug Målgruppe Design Design Internettet Eleven har viden om tankegangen bag designet Eleven har viden om tankegangen bag designet Eleven har viden om tankegangen bag designet Eleven har viden om hvordan internettet og en skytjeneste fungerer Eleven kan bruge det i den rette sammenhæng Eleven kan lave sin egen mappestruktur Praksis brug Eleven kan bruge det i den rette sammenhæng Praksis brug Eleven kan bruge det i den rette sammenhæng Mappestrukturer Eleven har viden om, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge Eleven har viden om, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge Eleven har viden om, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge eleven har viden om hvordan mappestrukture fungerer Eleven kan designe en præsentation der matcher målgruppen Eleven har viden om hvilke typer præsentationer der passer til forskellige målgrupper
Frydenstrandskolen - Fra jord til bord Dok. Nr. 164823-14 Fra jord til bord Kompetenceområde Natur- og nærområde Fødevare Læseplan Kompetencemål Eleven skal opnå forståelse for, hvordan man færdes i natur og nærområder Eleverne skal opnå forståelse for hvordan naturens og nærområdets produkter tilberedes og opbevares mest hensigtsmæssigt Fagformål Eleverne skal lære at opholde sig i naturen samt de nære områder og udnytte de ressourcer, der tilvejebringes ved hjælp af relevante aktiviteter og egnede opbevarings- og tilberedningsmetoder. Formålet med undervisningen er at bibringe eleverne viden om at færdes i naturen og i nærområdet samt viden om at udnytte disse områders ressourcer på en hensigtsmæssig, ansvarlig og bæredygtig måde. Færdigheds- og vidensmål Fiskeri i å, sø og hav. Etik, love og regler. Eleven kan vælge hensigtsmæssig fiskemetode Fiskeri Jagt Land- og skovbrug Friluftsliv Animalsk Pasning, opbevaring, rensning og tilberedning. Eleven kan håndtere fødevarer fra jord til bord Eleven har viden om uskrevne regler såvel som gældende lovgivning på området Eleven har viden om skik og brug på området Jagt i skov, mark og eng. Etik, love og regler herunder øvelser i jagttegn Eleven kan vælge hensigtsmæssig jagtmetode Frugt og grønt Dyrkning, indsamling og tilberedning. Eleven kan håndtere fødevarer fra jord til bord Eleven har viden om uskrevne regler såvel som gældende lovgivning på området Eleven har viden om skik og brug på området Deltage i pasning og dyrkning. Eleven kan vælge hensigtsmæssig pasnings- og dyrkningsmetode Eleven har viden omland- og skovbrugets vilkår og lovgivning Indsamling af fødevarer i naturen. Friluftsliv med kano, kajak, bål, bivuak, telt og sovepose. Eleven kan færdes og opholde sig hensigtsmæssigt i naturen Eleven har viden om uskrevne regler såvel som gældende lovgivning på området Eleverne skal gennem mødet med lærer samt gæstelærere med særlige kompetencer indenfor jagt, fiskeri, natur, dyrkning og fødevarer, opnå indsigt i færden i og udnyttelse af naturen og nærområdet på en hensigtsmæssig og bæredygtig måde. Vi skal bevæge os overalt i den fri natur samt udnytte skolens udendørsarealer og nærområde.
Frydenstrandskolen Iværksætteri Dok. Nr: 177289-14 Iværksætteri Fagformål Formålet med undervisningen i iværksætter er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser, ideer og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Ide Eleven skal opnå forståelse for ideudviklingsforløb Ideprocesser Produkt- og konceptudvikling Formidling og markedsføring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gennemføre forskellige former for idéudviklingsforløb, afprøve og vurdere egne og andres ideer, eksperimentere med og afprøve de udviklede ideer, reflektere over egen arbejdsproces. Eleverne kan udvikle og gennemføre enkle ideudviklingsforløb. Eleverne har viden om konkrete ressourcer fx iværksætterrådgivning til udvikling og gennemførelse af egne ideer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at planlægge en arbejdsproces med udgangspunkt i det valgte idéoplæg, udvikle prototyper og projektoplæg, herunder foretage vurdering af økonomi og afsætning, opbygge netværk og etablere samarbejde med erhvervsliv og relevante uddannelsessteder, gennemføre konkrete projekter. Eleverne kan udvikle enkle prototyper, projekter, vurdere sammenhængen mellem økonomi og afsætning, skabe netværks- og samarbejdsrelationer samt gennemføre konkrete projekter. Eleverne har viden om konkrete ressourcer iværksætterrådgivere, revisorer, banker samt muligheder for øvrige netværks- og samarbejdsrelationer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udvikle strategier i relation til markedsføring af egne produkter og koncepter, præsentere og afsætte egne og andres produkter, anvende it til research og formidling, bruge iværksættererfaringer som kompetenceafklaring i forbindelse med valg af fremtidige uddannelsesforløb. Eleverne kan markedsføre, præsentere og afsætte egne og andres produkter samt anvende it hensigtsmæssigt i research og formidling samt sammensætte egne nødvendige uddannelsesforløb. Eleverne har viden om markedsføring, afsætning, research, formidling samt videreuddannelse.
Frydenstrandskolen Iværksætteri Dok. Nr: 177289-14 Læseplan Valgfagsundervisningen i iværksætter tilrettelægges i 7.-9. klasse. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er det praktiske og konkrete arbejde. I faget iværksætter arbejder eleverne med at udvikle og afprøve ideer og gennemføre konkrete iværksætterforløb. Forløbene kan varieres, og undervisningen kan spænde fra enkle og korte forløb til længerevarende og mere komplekse forløb med produktion og etablering af egen virksomhed. Eleverne arbejder med iværksætter som et oplevelses- og praksisrelateret fag. Der lægges vægt på glæden og udfordringen ved at planlægge og gennemføre iværksætterprojekter, der tager udgangspunkt i elevernes egne ideer. Undervisningen omfatter grundlæggende processer i forbindelse med iværksætterforløb, herunder forløb hvor idéudvikling, opfindelser og erfaringer fra hverdagen anvendes som grundlag for iværksætterforløbet.
Bilag: 7.1. TIDS-OG INVESTERINGSPLANEN.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 06. november 2014 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 189322/14
Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og investeringsplanen har medarbejdere, ledere samt politikkere været inddraget for at kvalificere hvilke forebyggende tiltag, der i 2015 og overslagsårene foreslås investeret i for at nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune. Anbefalingerne er således et resultat af denne kvalificeringsproces. Anbefalingerne til investeringen i forebyggelse I næstfølgende afsnit præsenteres de anbefalede elementer i år 2015 og overslagsårene. Dernæst præsenteres en investeringsoversigt, og sidst præsenteres de forebyggende tiltag, der kan arbejdes videre med i overslagsårene: 1. Præsentation af indholdet i anbefalingerne - Den netværksskabende helhedsplan - Udvidelse af Skansen - Forældreuddannelser i De Utrolige År- Baby 2. Investeringsoversigt for 2015 og overslagsårene 3. Forebyggende tiltag, der foreslås arbejdet videre med i 2015 og overslagsårene. 1. Præsentation af indholdet i anbefalingerne Den netværksskabende helhedsplan I nedenstående afsnit præsenteres Bo-hjemmestøtte, Støtte- Kontaktpædagoger samt Fritidsklubberne, da de tre indsatser er elementer der tænkes sammen i Den netværksskabende helhedsplan, som beskrives nedenfor.
Bo-hjemmestøtte: Indsatsen er målrettet 13-23 årige unge, der har et omfattende behov for støtte. Indsatsen skal sikre, at den unge kan forblive i sit nærmiljø ved en omfattende og individuelt tilrettelagt støtte, hvad enten det er hos forældrene eller i eget hjem. Støtten er både til den unge selv og familien, og skal foregå såvel i hjemmet som i projektets egne lokaler, eller der hvor den unge i øvrigt færdes. Der skal samarbejdes med familien og professionelle om at skabe en sammenhængende og udviklingsstøttende hverdag for den unge. Side2/9 Støtte- Kontaktpædagoger: Støtte- Kontaktpædagoger er en anbringelsesforebyggende indsats for barnet eller den unge i deres nærmiljø. Støtte- Kontaktpædagoger er en hjælp til udsatte børn og unge, der har særlige behov for støtte, som barnets eller den unges familie ikke anses at kunne opfylde. Disse børn og unge har alle, af en eller anden karakter, været udsat for omsorgsvigt, og er af den grund i en særlig risikogruppe for mistrivsel og ondt i livet. Fritidsklubberne: (Den sociale profil for fritidsklubberne) Dagtilbudsloven 65 beskriver nogle helt specifikke formål med klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud, der skal: skabe aktiviteter og samarbejdsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber rette sit arbejde mod børn og unge med behov for støtte give kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud støtte børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet sikre børn og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud
Den netværksskabende helhedsplan Side3/9 Den netværksskabende helhedsplan er en indsats målrettet de 15-17 årige unge, hvor eksisterende forebyggelsesforanstaltninger ikke er tilstrækkelige i forhold til at sikre de unges omsorgssituation, og hvor en anbringelse overvejes, men hvor de unge ikke vil profitere af at blive anbragt på institution eller i familiepleje. Den netværksskabende helhedsplan forløber fra de unge bliver visiteret til Bo- Hjemmestøtte, til de bliver sluset ud via Fritidsklubber, foreninger eller andre netværksskabende tilbud, og kan klare sig selv og komme i uddannelse. De unge, der visiteres til Bo- Hjemmestøtte, skal være i Bo- Hjemmestøtte i kortest mulige tid. Processen påbegyndes i Bo- Hjemmestøtte og i takt med opfyldelse af delmål overtager mindre indgribende foranstaltninger opgaven (Støtte- Kontaktpædagoger og derefter Fritidsklubberne). Der skal udarbejdes en netværksskabende helhedsplan for de unge, der er tæt på en anbringelse. Det er et sigte med helhedsplanen at rykke grænsen for optagelse i Bo- Hjemmestøtte, så tæt på at være et alternativ til anbringelse som muligt. Hovedopgaven i helhedsplanen er, at den unge skal ud at klare sig selv og komme i uddannelse. Der skal sættes mål undervejs i forløbet, såvel langsigtede som kortsigtede mål, og det skal konkretiseres, hvem der opfylder hvilke mål. Der skal holdes målfaste opfølgningsmøder med henblik på at sikre progression, og hovedformålet er at fastholde et uddannelsessigte. Udvidelse af Skansen (Udvidelse af kapacitet og personale) Skansen er et tilbud målrettet familier med helt særlige behov for støtte. Det er et lokalt og fleksibelt tilbud til de børn og familier, hvor eksisterende forebyggelsesforanstaltninger ikke er tilstrækkelige i forhold til at sikre børnenes omsorgssituation, og hvor en anbringelse overvejes. Rammen er, at der ydes en sammenhængende og helhedsorienteret støtte af både
udviklende og kompenserende karakter i såvel barnets hjem som i barnets institution og fritid. Støtte i Skansen ydes med udgangspunkt i barnets behov for omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling i et tæt samspil med såvel barnets forældre og andre personer i barnets netværk samt professionelle i skole og fritidstilbud. Skansen er målrettet familier, hvor der på baggrund af en børnefaglig undersøgelse vurderes, at: Side4/9 en langvarig kompenserende og supplerende støtte til familien er tilstrækkelig i forhold til at imødekomme barnets behov for omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. der er forhold, der taler for, at en anbringelse er vanskelig at gennemføre fx på grund af mangel på samtykke eller hvor sammenbrudsrisikoen er stor på grund af fx følelsesmæssig binding mellem barn og forælder m.v. I overgangen fra udviklingsprojekt til egentlig drift er det forudsat, at målgruppen for tilbuddet aldersmæssigt er udvidet til de 0-14 årige. En udvidelse af ressourcen i tilbuddet skal give mulighed for at give flere børn og familier mulighed for at blive visiteret til tilbuddet, og dermed bidrage til at nedbringe antallet af anbringelser. Forældreuddannelser Centrale anbefalinger fra forskellige ministerier, erfaringer fra andre kommuner og seneste udkast til 3. generation af sundhedsaftaler giver dels forpligtelser og dels forventninger til at arbejde med og implementere forældreuddannelse. Frederikshavn Kommune har søgt om midler fra Socialstyrelsen til at implementere De Utrolige Års forældreuddannelse Baby, hvor målgruppen for denne forældreuddannelse er forældre til børn i alderen 0-1 år. Forældreuddannelserne i De Utrolige År sigter mod at styrke forældrenes kompetencer for derigennem at forebygge og reducere
børnenes adfærd i forhold til at komme i vanskeligheder og fremme deres sociale og følelsesmæssige kompetencer. Derudover kan de forventede resultater beskrives ved, at: Side5/9 Forældrene tilegner sig grundlæggende forældrekundskaber Udsatte familier opspores, og kan henvises til relevante specialiserede indsatser Flere småbørn får en forebyggende indsats Et tilbud af denne karakter vurderes at have en effekt på nedbringelse af anbringelsestallet i et langt længere perspektiv end de første forslag ovenfor, men det vurderes at være vigtigt, at prioriteringen ses samlet for at give den mest optimale ressourceudnyttelse. Etableringen vil henholdsvis med og uden ansøgte støttemidler forudsætte, at der iværksættes uddannelse af personer, der skal varetage uddannelsesforløbene og herudover skal der investeres ressourcer i bemandingen af forældreuddannelsen. Det forventes, at hvis der ikke opnås den ansøgte støtte, kan etableres et forældreuddannelsesprogram indenfor den foreslåede ramme, men selvfølgelig med en anden profil end det ansøgte.
2. Investeringsoversigt for 2015 og overslagsårene Side6/9 Investeringsoversigt 2015 2016 2017 2018 Budget 1.951.501 3.810.073 5.668.645 7.217.455 Netværksskabende 1.169.000 1.169.000 1.169.000 1.169.000 helhedsplan Udvidelse af 451.501 902.000 902.000 902.000 Skansen Forældreuddannelse 331.000 690.000 922.000 1.226.000 i De Utrolige År- Baby 1 Ikke disponeret budgetbeløb 0 1.049.073 2.675.645 3.974.455 3. Forebyggende tiltag, der kan arbejdes videre med i 2015 og overslagsårene og yderligere prioritering I det følgende beskrives de forebyggende tiltag, det anbefales at arbejde videre med i 2015 og overslagsårene ift. yderligere prioritering: fraværspolitik frivillighed fælles uddannelse bofællesskaber/opgangsfællesskaber yderligere fokus på handleplaner og indsats for forældre til anbragte børn ift. at arbejde endnu mere intensivt på hjemgivelse allerede fra anbringelsesstart. familiebehandling 1 Udgifterne til forældreuddannelsen i De Utrolige År- Baby dækker over: Løn til gruppeledere, uddannelsesudgifter, kørsel, udstyr, materialer, aktivitetsudgifter og forplejning.
Udover elementerne nedenfor er det vigtigt at have fokus på muligheden for, at nye elementer kan dukke op i forhold til den samlede prioritering. Dels kan de foreslåede indsatser afføde ideer og forslag, og herudover er det vigtigt i den videre proces, at have fokus på at se muligheder i et fire årigt investeringsperspektiv. Side7/9 Fraværspolitik: I forhold til elementer, der ikke kræver en investering, ift. at nedbringe antallet af anbringelser, er fraværspolitik i skole og dagstilbud relevant at sætte i fokus. Dette fordi vores anbringelsesanalyse viser, at fravær er en stor risikofaktor hos de anbragte børn og unge i Frederikshavn Kommune. Det kan evt. overvejes, om en eventuel satsning her også hensigtsmæssigt kan ledsages af en investering rettet mod at understøtte morgenvækning eller målrettet mentor- eller anden personlig støtte i forhold til at undgå fravær. Frivillighed: Det er endvidere særligt relevant at tænke frivillighed ind som et element, der sammen med andre forebyggelsestiltag kan have en positiv effekt ift. at nedbringe antallet af anbringelser. Dette fordi forskningen viser, at frivillighedselementet kan noget andet end det offentlige system. Grunden til dette er, at relationerne mellem frivillige og borgere er anderledes end relationerne mellem en kommunalt ansat fagperson og den socialt udsatte boger. Ved at medtænke frivilligheden som et element i nedbringelse af anbringelsesantallet understøttes, udvikles og fremtidssikres frivillighedsområdet desuden også, hvilket er et mål beskrevet i aktuelt udkast til Politik for frivilligt socialt arbejde. Frivilligindsatsen rummer derfor et potentiale, der kan udbygges også på dette område.
Fællesuddannelse: Et element, der kan arbejdes videre med i 2015 og overslagsårene, er elementet fællesuddannelse. Med dette menes fællesuddannelse af frontpersoner med henblik på at sætte frontpersonalet i Frederikshavn Kommune yderligere i stand til at samarbejde i, omkring og på tværs af den udsatte familie. Der kan være perspektiver i generelt at sætte fokus på uddannelse i at motivere familier og unge yderligere ift. at modtage/deltage i forebyggende tiltag. Side8/9 Bofællesskaber/opgangsfællesskaber: Et sidste element, der er relevant at arbejde videre med i 2015 og i overslagsårene, er bofællesskaber/opgangsfællesskaber. Diskussionen om, hvorvidt bofællesskaber /opgangsfællesskaber kan nedbringe anbringelsesantallet var i fokus både på temadagen og i det efterfølgende dialogmøde med BUU. Der er dog flere aspekter af både juridisk og økonomisk karakter ved dette forebyggende tiltag, som kræver opmærksomhed og yderligere undersøgelse. Handleplaner/endnu mere intensivt arbejde for hjemgivelse allerede fra anbringelses start: I lyset af bl.a. svenske erfaringer og danske projekter bør det overvejes at målrette indsatsen i handleplansarbejdet for endnu mere intensivt at arbejde med forudsætninger i hjemmet under hele anbringelsen, så barnet/den unge kan komme hjem igen efter en kortere anbringelse. Udvikling af en målrettet indsats og differentieret forældreindsats vil forudsætte et udviklingsarbejde, som bør afdækkes næremere ift. en eventuel prioritering.
Familiebehandling: Der bør i det samlede billede kigges på muligheder for at styrke forskellige elementer i familiebehandling, fra det meget tidlige forebyggende arbejde til den intensive indsats. Side9/9