Flextrafik i Nordjylland

Transkript

1 Flextrafik i Nordjylland En temperaturmåling og evaluering af Flextrafik-samarbejdet Oktober 2011

2 Aktiviteter Økonomisk kørselsanalyse Afsæt i gennemført kørsel over 15 måneder i Flextrafik-regi Besøg hos 10 kommuner og Regionen De oplevede fordele og ulemper ved deltagelse i Flextrafik. Brugerundersøgelse For alle fem segmenter Siddende patientbefordring Handicapkørsel Kørsel til læge/genoptræning Institutionskørsel (Kørsel til specialskole/aktivitetscenter) Flextur

3 Resumé I Analyser viser, at Økonomien % af kommunernes og Regionens specialkørsel ligger i NT-regi. NT s variable kørsel ville være ca. 25% dyrere, hvis kommunerne og Regionen ville løse opgaven i eget regi NT s institutionskørsel ville være ca. 8% dyrere, hvis kommunerne ville løse opgaven i eget regi Markedsforhold NT s udbud af variabel kørsel har skabt et ensartet og lavt omkostningsniveau i regionen Det samme er ikke sket for rinstitutionskørslen Kommunernes og Regionens feedback Økonomi og bedre styring er den primære årsag til at benytte NT NT s produkt og service er god mht.: - Muligheden for økonomisk styring - Kompetente udbud (og som regel gode priser) - Engageret samarbejde NT bør udvikle/forbedre: - De administrative processer for institutionskørsel herunder systemunderstøttelsen (HD-skole) - Indkøringstid ved overgang til Flextrafik - Samarbejdet med vognmændene, så alle bakker op om Flextrafik

4 Resumé II Analyser viser, at Organisering Kommunerne organiserer sig på tre måder: - Decentral organisering, opgaverne løses i den relevante forvaltning, evt. med koordinator som kontakt til NT. - Delvis sammenlægning, ensartede opgaver typisk visitation og turbestilling er lagt i samme enhed. - Kørselskontorer, alle kørselsopgaver løses i én specialiseret enhed. Kørselskontor med stor volumen mindste administrative ressourceforbrug per tur. Kørselskontor eller delvis sammenlægning i de mindre og mellemstore kommuner mere effektiv administrativ ressourceudnyttelse end decentral organisering. Vi kan ikke se sammenhæng mellem organisationsmodel og driftsøkonomi. Flextur Brugen af Flextur steg markant i 2010 og 2011, da ordningen blev en del af satsningen i Kollektiv Trafikplan i Nordjylland. Den typiske bruger er en +60-årig kvinde, som rejser til trafikknudepunkt læge, besøg og indkøb. 88 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse. Kommunerne ønsker at udvikle og modernisere Flextur-produktet.

5 Økonomi Med og uden Flextrafik Oktober 2011

6 Kommuner tilknyttet Flextrafik hos Nordjyllands Trafikselskab Kørsel i Flextrafik-regi: %

7 Elementer i økonomiberegningen Administrative omkostninger Uden Flextrafik Med Flextrafik Administrative omkostninger Kommunens omkostning til udbud Movia NT s Flex s adm.omkostninger Kommunens omkostning til bestilling, mv. Kommunernes omkostning til bestilling mv. Driftsomkostninger Driftsomkostninger Servicetid Trængselstid Omegnstillæg Aktiv ventetid Km-takst Totaldriftsomkostning Startgebyr Indkøbsrabat på min. 5% alle steder (10% hos Regionen og 15% i Aalborg Kommune)

8 Besparelser på variabel kørsel - På den kommunalt visiteret kørsel og patientbefordring (variabel) Hvis kommunerne og Regionen selv skulle udbyde og administrere variabel kørsel ville det blive ca. 25% dyrere end i dag. Tilsvarende beregning for den faste kørsel (institutionskørsel), det ville blive ca. 8 % dyrere for kommunerne (ca. 7,2 mio. kr. om året)

9 Besparelse i % Afstand til destinationen og indflydelse på besparelsen (variabel) 40% 1 Movia-kommune lå i dette område 35% Morsø 32% Rebild 30% Thisted 34% 30% Vesthimmerland 26% Regionen 27% 25% 20% Hjørring 27% Jammerbugt 25% 15% 10% Frederikshavn 13% Brønderslev 16% Aalborg 11% 5% Gennemsnits tur-længde i km. Turlængden forklarer en del af besparelserne (som i Movia-analysen). NT s udbuds- og omkostningsmodel er tilsyneladende stærkere på de længere ture, men kurven knækker åbenbart

10 Besparelse i % Sammenhængen mellem omkostninger for taxakørsel og besparelsen (variabel) 40% 35% 30% Regionen 27% Rebild 30% Thisted 34% Morsø 32% 25% Vesthimmerland 26% Hjørring 27% Jammerbugt 25% 20% 15% 10% Aalborg 11% Brønderslev 16% Frederikshavn 13% Spænd på mere end 120 kroner i timen for 9 ud af 10 5% Driftsomkostning per kunde time (total driftsomkostning fordelt på køretid og servicetid) Besparelsen varierer med omkostningerne hos de lokale vognmænd.

11 Besparelse i % Sammenhængen mellem omkostninger i NT-regi og besparelsen (variabel) 40% 35% Thisted 34% Morsø 32% 30% Regionen 27% Rebild 30% 25% Vesthimmerland 26% Hjørring 27% Jammerbugt 25% 20% 15% 10% NT s omkostningsniveau er lavere og varierer inden for et mindre spænd. Aalborg 11% Brønderslev 16% Spænd på ca. 90 kroner i timen for 9 ud af 10 Frederikshavn 13% 5% Driftsomkostning per kunde time (total driftsomkostning fordelt på køretid og servicetid)

12 Feedback fra kommuner og Region Flextrafik i Nordjylland Oktober 2011

13 SWOT baseret på feedback Styrker Økonomisk styring Tilkøb af ydelser (f.eks. ruteplanlægning) Svagheder Lavere serviceniveau end individuel taxa-tur NT opleves som engageret samarbejdspartner Styring af vognmænd Forstærket helhedsrådgivning NT er kompetent udbyder Bestillingssystem (langsomt og gammeldags) Lang indkøringstid (ofte systemjusteringer) HD Skole særligt manglende ruteplanlægning Overtagelse af flere administrative opgaver Mange lokale vognmænd opleves som gode til at planlægge Pres fra lokale vognmænd Den kørsel, som ikke er i NT-regi Svært at dokumentere økonomiske besparelser (drift og administration) Prisstigninger pga. nye EP-regler Muligheder Trusler

14 Organisering af specialkørsel Flextrafik i Nordjylland Oktober 2011

15 Organisering tre modeller Kørselskontor Delvis sammenlægning Decentral organisering årsværk (hvis tilstrækkelig volumen!!!) årsværk Central styring Decentral styring Jammerbugt Aalborg Regionen Hjørring Rebild Morsø Mariagerfjord Kørselskontor Kørselskontoret servicerer alle forvaltninger/afdelinger med al kørselsrelateret arbejde Mulighed for fælles initiativer Effektivitet Kompetence Frederikshavn Delvis sammenlægning Samarbejde mellem nogle forvaltninger om fælles opgaver (ofte bestilling i Borgerservice og ruteplanlægning hos Trafik) En vis effektivitet Beskeden ændring fra decentral organisering Brønderslev Thisted Vesthimmerland Decentral organisering Opgaver i relation til en forvaltnings kørsel løses i hver enkelt forvaltning Budgetansvar tæt på primær opgaveløsning

16 Flextur Oktober 2011

17 Udvikling i brugen af Flextur Flextur blev relanceret med Kollektiv Trafikplan

18 Antal ture per indbygger Jo billigere Flextur, jo større brug 1,8 1,6 Læsø 1,63 1,4 1,2 1 0,8 0,6 Hjørring 0,53 Frederikshavn 0,40 Jammerbugt 0,4 0,40 Brønderslev 0,37 0,2 Rebild 0,07 Morsø 0,31 Thisted 0,24 Aalborg 0,09 Mariager fjord 0, Takstniveau for kommunen (passagerens egenbetaling per km) Klar sammenhæng mellem brugs- og takstniveau.

19 Den typiske kunde Flextur er stadig mest brugt blandt senior-kunder.

20 Antal a ture Fordeling af Flextur kørsler 1600 Mandag Tirsdag over Onsdag Torsdag ugen Fredag Lørdag Søndag Før kl Fra kl Fra kl Fra kl Efter kl % af turene køres efter kl. 23. Kun marginalt flere fredag og lørdag.

21 Høj tilfredshed Høj tilfredshed med produktet.

22 Høj koordinationsgrad - Små forskelle i driftsomkostningerne Generelt er der i alle kommuner en høj koordinationsgrad mellem turene, hvorfor omkostningsniveauet er jævnbyrdigt i de fleste kommuner.

23 Videreudvikling af Flextur Samme takst over kommunegrænsen GruppeFlextur Mere præcis afhentning mod betaling af højere pris Flextur efter kl. 23 Elektronisk betaling og information om rejsen Flextur i Rejseplanen Sikring mod at Flextur konkurrerer med den øvrige kollektive trafik