Statistikdokumentation for Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 2016 Måned 01

Statistikdokumentation for Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 2016 Måned 01 1 / 13

1 Indledning Formålet med Prisindeks for indenlandsk vareforsyning er at belyse prisudviklingen i første omsætningsled. har beregnet månedlige indeks for variationer af dette indeks siden 1925. 2 Indhold Prisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser den totale prisudvikling i første omsætningsled (B2B) for varer, der anvendes i Danmark. Denne beregnes altså ved anvendelse af priser på varer der er produceret i Danmark til det danske marked, samt priser på varer der er importeret til det danske marked. 2.1 Indholdsbeskrivelse Prisindeks for indenlandsk vareforsyning deler datagrundlag med Producent- og importprisindeks for varer. Det samlede Producent- og importprisindeks indeholder prisoplysninger om: 1. Importerede varer 2. Varer produceret til hjemmemarked 3. Varer produceret til eksport Prisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser den totale prisudvikling i første omsætningsled (B2B) for varer, der anvendes i Danmark. Denne beregnes altså ved anvendelse af 1. og 2. Herunder beregnes en række delindeks, der viser opdelinger af den totale indenlandske vareforsyning fordelt efter varegrupper. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning er varefordelt i modsætning til Producent- og importprisindeks for varer som er branchefordelt. 2.2 Grupperinger og klassifikationer Prisindeks for indenlandsk vareforsyning er vareopdelt efter Den kombinerede nomenklatur(kn) og Harmonized Commodity Description and Coding System (HS). HS er den internationale toldklassifikation, og er udviklet af Verdenstoldorganisationen WCO. (EU medlemsstaterne har i lighed med mange andre lande anvendt HS som klassifikation for toldtariffen og udenridshandelsstatistikken siden 1988). HS er en 6-cifret hierarkisk struktureret vareklassifikation. KN er EU's klassifikation for toldtariffer og udenrigshandelsstatistik. KN er en underopdeling af HS. Grundmaterialet til det samlede producent- og importprisindeks for varer indsamles efter denne vareopdelte struktur. 2.3 Sektordækning Ikke relevant for denne statistik. 2 / 13

2.4 Begreber og definitioner Nationalitet: Der sondres imellem importerede varer og danskproducerede varer til hjemmemarkedet og danskproducerede varer til eksportmarkedet. Priser: Der anvendes som udgangspunkt faktiske priser i indekset, hvilket betyder, at priserne skal inkludere eventuelle rabatter. Derfor bør listepriser ikke anvendes, medmindre priserne aldrig inkluderer rabatter. Der skelnes mellem priser på importerede varer og priser på varer til hjemmemarked og priser på varer til eksportmarkedet; 1. Importerede varer: Faktiske købspriser (i enkelte tilfælde interne afregningspriser) c.i.f. eksklusive alle skatter og afgifter så vidt muligt den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. 2. Danske varer til hjemmemarked og eksport: Faktiske salgspriser (i enkelte tilfælde interne afregningspriser) ab producent eksklusive moms og punktafgifter så vidt muligt den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. 2.5 Enheder Enhederne i Prisindeks for indenlandsk vareforsyning er virksomheder, hvor hver virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I s Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed, hvis de fx har en fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. 3 / 13

2.6 Population Producent- og importprisindeks for varer følger den europæiske forordning for konjunkturstatistikker. Ifølge denne omfatter statistikkens population alle importerede og danskfremstillede varer, der hører under DB07 industrierne B til E. Derudover indsamles der også priser for industri A til det danske prisindeks for indenlandsk vareforsyning. A: Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri B: Råstofindvinding C: Fremstillingsvirksomhed D: El-, gas- og fjernvarmeforsyning E: Vandforsyning; Kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand Prisindeks for indenlandsk vareforsyning fordelt efter varegrupper beregnes ved anvendelse af industri A til C. Derudover findes en række undtagelser som opgøres efter den varenomenklatur som prisindsamlingen foretages efter. En række varer medtages ikke fordi omsætningen er for ringe, andre medtages ikke fordi varerne er af en særlig karakter. Følgende HS-kapitler medtages ikke i populationen fordi omsætningen er for ringe: 14 Andre vegetabilske flettematerialer 26 Malm, slagger og aske 36 Krudt og andre eksplosive stoffer 45 Kork og varer deraf 46 Kurvemagerarbejder mv. 47 Papirmasse i alt 50 Natursilke 52 Bomuld 53 Papirgarn og vævet stof deraf 58 Særlige vævede stoffer, tuftede tekstilstoffer mv. 60 Trikotagestoffer 65 Hovedbeklædning og dele dertil 66 Paraplyer, parasoller, spadserestokke mv. 67 Bearbejdede fjer og dun samt varer deraf 75 Nikkel og varer deraf 78 Bly og varer deraf 80 Tin og varer deraf 81 Andre uædle metaller 92 Musikinstrumenter Følgende varer medtages ikke i populationen, fordi varerne er af en særlig karakter: 01 Levende dyr 06 Levende planter 43 Pelsskind 86 Lokomotiver mv. 88 Luftfartøjer mv. 89 Skibe, både og flydende materiel 93 Våben og ammunition 97 Kunstværker, samleobjekter og antikviteter 2.7 Geografisk dækning Danmark. 2.8 Tidsperiode Januar 1981-2.9 Basisperiode 2010=100 2.10 Måleenhed Indeks. 4 / 13

2.11 Referencetid 01-10-2015-31-10-2015 2.12 Hyppighed Månedlig. 2.13 Indsamlingshjemmel og EU regulering Lovhjemmel til dataindsamling findes i 8, stk. 1 i lov om, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning er desuden omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik (EFT L 162 05.06.98). 2.14 Indberetningsbyrde Indberetningsbyrden er beregnet til 4080 timer, 1,1 mio. kr. 2.15 Øvrige oplysninger Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til via www.dst.dk/prisindeks for indenlandsk vareforsyning. 3 Statistisk behandling Der indsamles månedligt ca. 6000 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark til beregning af det samlede producent- og importprisindeks for varer. Af disse anvendes ca. 4600 prisindberetninger til beregning af Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Priserne indsamles elektronisk og valideres. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede varegrupper, såkaldte basisindeks. Disse basisindeks beregnes på baggrund af en række basispriser, som geometriske Jevons gennemsnit. Efterfølgende sammenvejes de detaljerede basisindeks til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Her beregnes indeksene som aritmetiske Laspeyres gennemsnit. 3.1 Kilder Der indsamles ca. 6000 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark til beregning af det samlede Producent- og importprisindeks for varer. Af disse anvendes ca. 4600 prisindberetninger til beregning af Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Vægtgrundlaget baseres på Nationalregnskabets opgørelser af danske virksomheders omsætningsværdier. 5 / 13

3.2 Indsamlingshyppighed Månedlig. 3.3 Indsamlingsmetode Priserne indsamles via en digital indberetningsblanket på Virk.dk, som sendes til udvalgte virksomheder. 3.4 Datavalidering Den første validering af prisdata sker, når priserne ankommer til. Her bliver de autotestet for usædvanlige ændringer. De priser, hvis udvikling er større end en forudbestemt tærskelværdi, bliver kontrolleret manuelt, og accepteres kun hvis virksomhederne kan bekræfte ændringen. Når alle priser er modtaget, genereres en liste med alle prisændringer, samt et mål for hvordan disse påvirker basisindeksene. Den sidste validering er en kvalitetsmæssig inspektion af alle beregnede indeks. 3.5 Databehandling Prisindeks for indenlandsk vareforsyning opgøres i et hierarkisk system, hvor de indsamlede prisudviklinger først inddeles i en række varegrupper, hvor priserne aggregeres sammen til såkaldte basisaggregater, hvorpå der kan beregnes basispriser som geometriske Jevons gennemsnit. Basisindeksene beregnes på baggrund af basispriserne mellem to eller flere perioder. Udviklingen i basispriserne svarer derfor til den samlet prisudvikling for en given sekscifret KN varegruppe. Basisindeksene er de mest detaljerede grupper af varer. Efterfølgende sammenvejes de detaljerede basisindeks til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Her beregnes indeksene som aritmetiske Laspeyres gennemsnit. Vægte: Hvert af indeksets detaljerede basisindeks (6 cifret KN varekode) tildeles en vægt, som anvendes til at sammenveje basisindeksene til delindeks og til det samlede Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Vægtgrundlaget, der er baseret på nationalregnskabets varebalance for 2010, er lig summen af importværdierne og produktionsværdierne til hjemmemarkedet ekskl. moms og punktafgifter. Dette sikrer at stikprøven afspejler populationen. Skøn for manglende svar: Non-respons er ubetydelig. Hvis bortfald skulle ske for væsentlige varer, anvendes imputering. I andre tilfælde betragtes priserne som uændret. Skøn for opregning til befolkningstallet: Der er ingen opregning. 3.6 Korrektion Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling. 6 / 13

4 Relevans Prisindeks for indenlandsk vareforsyning fungerer som økonomisk nøgletal og konjunkturindikator, der anvendes af offentlige og private beslutningstagere til vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling. 4.1 Brugerbehov Prisindeks for indenlandsk vareforsyning fungerer som økonomisk nøgletal og konjunkturindikator, der anvendes af offentlige og private beslutningstagere til vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling. Deflator: Indeksene anvendes også til at tilpasse andre økonomiske tidsserier for prisændringer: Fastprisberegninger i nationalregnskabsstatistikken, dvs. beregning af den realøkonomiske udvikling i Danmark Fastprisberegninger i varestatistikken. Kontraktreguleringer: Prisindekset anvendes desuden af erhvervslivet til kontraktreguleringer. 4.2 Brugertilfredshed Den primære bruger af denne statistik er det danske nationalregnskab. Af denne grund er statistikkens hovedformål at være deflator til fastprisberegninger. Dette forhold har implikationer i forhold til valg af stikprøve, da der er fokus på at dække så meget omsætning som muligt, frem for at afspejle typiske prisudviklinger, som man kender det fra forbrugerprisindekset. Der føres løbende dialog med nationalregnskabet, i forhold til kvalitet og brugertilfredshed. Der er også eksterne beslutningstagere, som anvender statistikken til kontraktregulering, samt til at overvåge prisudviklingerne i de offentliggjorte indeks. er løbende i kontakt med disse brugere, og forsøger i det omfang det er muligt at imødekomme eventuelle ønsker. Der afholdes normalt ét årligt kontaktudvalgsmøde om prisindeks mellem og medlemmer af udvalget. Kontaktudvalgsmøderne afholdes i samarbejde med forbrugerprisindeksene, samt statistikkerne for købekraftspariteter og prisniveauindeks. Medlemmerne af udvalget er; Finansministeriet, Økonomi- og indenrigsministeriet, Danmarks Nationalbank samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Medlemskredsen kan ændres efter behov. 4.3 Fuldstændighed af data Statistikken er omfattet af krav fra EU mht. bl.a. branchedækning, detaljeringsgrad, hyppighed og udgivelsestider. opfylder alle disse krav. Nogle indeks indgår ikke i populationen fordi varerne er af en særlig karakter, eller fordi omsætningen er for ringe. Andre deleindeks indgår i stikprøven, men offentliggøres ikke pga. diskretioneringshensyn. 7 / 13

5 Præcision og pålidelighed Stikprøven omfatter ca. 6000 priser fra danske producenter og importører. De deltagende virksomheder vælges ud fra deres omsætningsværdier inden for udvalgte vareområder oppefra og ned "top-down". På den måde sikres det, at Prisindeks for indenlandsk vareforsyning dækker minimum 70 procent af dansk produktion og import. Det antages derfor, at prisudviklingen i stikprøven repræsenterer prisudviklingen i populationen. 5.1 Samlet præcision Der indsamles prisoplysninger for ca. 1050 varegrupper, som dækkes af ca. 6000 prisserier. Stikprøven for hver varegruppe vælges oppefra og ned "top-down" for at opnå så høj omsætningsdækning som muligt. Det antages, at prisudviklingen i stikprøven udtrykker prisudviklingen i hele populationen. Da der er fokus på at dække så meget omsætning som muligt, frem for at afspejle typiske prisudviklinger som man kender det fra Forbrugerprisindekset, kan indeksene som deflatorer bevæge sig lidt anderledes end rene prisindeks gør det. 5.2 Stikprøveusikkerhed Stikprøven for hver varegruppe vælges oppefra og ned "top-down" for at opnå så høj omsætningsdækning som muligt. Stikprøven er således ikke baseret på, at sandsynligheden for udtagning svarer til hver enkelt vares betydning. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet i deflatorøjemed, indsamles der kun priser fra virksomhederne under de specifikke sekscifrede varegrupper. Der kan derfor heller ikke beregnes et samlet mål for stikprøveusikkerheden. Det kvartalsvise bortfald er mindre end 1 pct. og anses derfor ikke for at være en væsentlig fejlkilde. 8 / 13

5.3 Anden usikkerhed Unøjagtigheder i vægtgrundlaget: Vægtgrundlaget, der er baseret på nationalregnskabets varebalance for 2010, er lig summen af import- og produktionsværdierne til hjemmemarked. De aktuelle vægte blev implementeret ved offentliggørelsen af indekset for januar 2014. Der er derved en konstant forsinkelse i de anvendte vægte på minimum fire år. Kvalitetsændringer: Som tiden går, sker der en vis udskiftning af de varer der indgår i beregningerne. Da de nye varer kan have en anden kvalitet end de varer der udgår, foretages der derfor løbende kvalitetskorrektion af indeksene. Ved udskiftning af varer medtages den nye vare først i prisberegningen, når der foreligger to på hinanden følgende prisobservationer for den pågældende vare. I de tilfælde, hvor prisændringer normalt kun finder sted samtidig med kvalitetsændringer, kan dette give anledning til skævheder. Metoder for håndtering af kvalitetsændringer er nærmere beskrevet i IMF's metodeguide for producentprisindeks for varer (Producer Price Index Manual - Theory and Practice). Vedligeholdelse af varekurven: Der kan være en tendens til at forældede varer bliver for længe i stikprøven, og at nye varer medtages for sent. Virksomhederne anmodes ca. hvert andet år om at gennemgå varekurven med hensyn til repræsentativitet samt om at udskifte forældede varer med nye. Svarfejl: Der kan opstå fejl ved at en virksomhed indberetter en pris for en forkert vare. Dette skyldes som regel misforståelser fx i forbindelse med personaleskift i den virksomhed, der indberetter. Registreringsfejl: Der kan forekomme fejl i forbindelse med registrering af oplysninger i Danmarks Statistik. Der undersøges imidlertid maskinelt for fejl, og registreringsfejl skønnes ikke at udgøre nogen kilde til væsentlige fejl. 5.4 Kvalitetsstyring følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer. 5.5 Kvalitetssikring følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres. 9 / 13

5.6 Kvalitetsvurdering Der er stor forskel på de varegrupper som Prisindeks for indenlandsk vareforsyning dækker. Særligt at der er stor variation i antallet af virksomheder fra gruppe til gruppe. I grupper med meget få virksomheder og monopollignende tilstande, kan man med én til to virksomheder opnå meget høj omsætningsdækning. Omvendt findes der grupepr med tusindvis af virksomheder, hvoraf den største tegner sig for 3 til 5 procent af branchens samlede omsætning. Der kan derfor ikke fastsættes et egentligt benchmark for stikprøvernes kvalitet på tværs af alle brancher. En samlet kvalitetsvurderingen hviler på en kombination af omsætningsdækning, antal virksomheder og priser i stikprøven samt kvaliteten af de indsamlede priser, herunder de prismetoder der anvendes. Kvaliteten monitoreres løbende og der sættes ind der, hvor det vurderes at kvaliteten kan gives et løft. Kvalitetsarbejdet består derfor bl.a. i at udskrifte og øge stikprøven med nye virksomheder, bede eksisterende indberettere om at indberette flere priser, eller at anvende bedre prismetoder til at definere og beregne priserne. 5.7 Revisionspolitik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis. 5.8 Praksis for revisioner Der offentliggøres kun endelige tal. 6 Aktualitet og punktlighed Statistikken udkommer hver måned. For en given måned bliver den offentliggjort den 15. i den efterfølgende måned eller den første arbejdsdag herefter. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. 6.1 Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal Statistikken udkommer hver måned. For en given måned bliver den offentliggjort den 15. i den efterfølgende måned eller den første arbejdsdag herefter. 6.2 Publikationspunktlighed Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. 7 Sammenlignelighed Prisindeks for indenlandsk vareforsyning er tilgængelig som en komplet tidsserie fra 1981 til i dag. 10 / 13

7.1 International sammenlignelighed Alle medlemslande i EU er forpligtet til at producere Producent- og importprisindeks for varer og variationer heraf under de retningslinjer, der er i Rådets Forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik. Statistikken kan derfor sammenlignes internationalt på Eurostats hjemmeside. 7.2 Sammenlignelighed over tid Prisindeks for indenlandsk vareforsyning har i tidens løb gennemløbet mange ændringer. Nedenfor vises en skematisk oversigt for ændringer i sammenligningsår, vægtbasisår og varegruppering. Periode Sammenligningsår Vægt år Varegruppering 1925-1934 1913=100 1924 11 grupper 1935-1937 1931=100 1934 11 grupper 1938-1956 1935=100 1935 11 grupper 1957-1971 1955=100 1954 SITC 1971-1981 1968=100 1966 BTN 1982-1984 1975=100 1975 CCCN 1985-1993 1980=100 1980 CCCN 1994-2002 1990=100 1990 HS 2003-2004 2000=100 1998 HS 2005-2008 2000=100 2000 HS 2009-2013 2005=100 2005 HS 2014-2010=100 2010 HS Fra 1962 opgøres indekset ekskl. moms og punktafgifter. Til sammenligning bagud i tiden kan der foretages sammenkædning af gamle og nye indeks ved at sammenholde indeks med nyt og gammelt sammenligningsår for samme periode. 7.3 Sammenhæng med anden statistik De basisindeks (HS varenumre), der indsamles priser for anvendes til beregning af følgende indeks: 1. Producentprisindeks for varer efter branche hovedgrupper og marked 2. Producentprisindeks for varer efter branche standardgrupperinger 3. Importprisindeks for varer efter branche hovedgrupper 4. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varegruppe 7.4 Intern konsistens Ikke relevant for denne statistik. 8 Tilgængelighed Løbende publicering: Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. 8.1 9.1 Udgivelseskalender Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden. 8.3 9.3 Udgivelsespolitik - brugeroplysning Statistikker offentliggøres altid kl. 09:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet. Temapublikationer mv. kan offentliggøres på andre tidspunkter af dagen. Rigsstatistikeren kan beslutte, at sådanne publikationer kan udleveres før udgivelsestidspunktet, fx til interessenter og pressen. 11 / 13

8.2 9.2 Udgivelseskalender - adgang Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender. 8.4 NYT/Pressemeddelelse Der er ingen særskilt NYT-udgivelse for denne statistik. 8.5 Publikationer Ingen. 8.6 Statistikbanken Løbende publicering: Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. 8.7 Adgang til mikrodata Mikrodata i form af prisoplysninger: Papirskemaer opbevares for aktuelt år + 2 år. Elektroniske indberetninger findes tilbage til år 2010. Derudover findes mikrodata i form af basisindeks tilbage til år 1993 for Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. 8.8 Anden tilgængelighed Ikke relevant for denne statistik. 8.9 Diskretioneringspolitik Udarbejdelsen af Prisindeks for indenlandsk vareforsyning følger s Datafortrolighedspolitik. I praksis betyder det, at der ikke offentliggøres tal hvor enkeltvirksomheder kan identificeres, med mindre der er tale om offentligt tilgængelige tal. 8.10 Diskretionering og databehandling Fortrolighed - politik. Udarbejdelsen af Prisindeks for indenlandsk vareforsyning følger Danmarks Statistiks Datafortrolighedspolitik. I praksis betyder det, at der ikke offentliggøres tal hvor enkeltvirksomheder kan identificeres, med mindre der er tale om offentligt tilgængelige tal. Fortrolighed - databehandling. Alle virksomheder der deltager i undersøgelsen, modtager information og vilkår og betingelser om fortroligheden af individuelle svar. 8.11 Reference til metodedokumenter Ikke relevant for denne statistik. 12 / 13

8.12 Dokumentation af kvalitetssikring Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i deltajeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet. 9 Administrative oplysninger Administrativt er statistikken placeret i kontoret Priser og Forbrug. Den statistikansvarlige er Janni Stavad, tlf. 39 17 34 41, e-mail: sta@dst.dk 9.1 Organisation 9.2 Kontor, afdeling Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik 9.3 Kontaktpersonens navn Janni Stavad 9.4 Kontaktpersonens funktion Statistikansvarlig 9.5 Adresse, 9.6 E-mailadresse sta@dst.dk 9.7 Telefonnummer 39 17 34 41 9.8 Faxnummer 39 17 39 99 13 / 13