for Løgumkloster Sogn 1 juni juli august 2011

Relaterede dokumenter
LØGUMKLOSTER KIRKE. 7. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 5. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 8. årgang Nr. 2 Marts Maj Locus Dei

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

LØGUMKLOSTER KIRKE. 6. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

for Løgumkloster Sogn

LØGUMKLOSTER KIRKE. 9. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 4. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 8. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 6. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 9. årgang Nr. 3 Juni August Locus Dei

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

for Løgumkloster Sogn

LØGUMKLOSTER KIRKE. 9. årgang Nr. 2 Marts Maj Locus Dei

Nyhedsbrev. august september oktober

for Løgumkloster Sogn

LØGUMKLOSTER KIRKE. 5. årgang Nr. 2 Marts Maj Locus Dei

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

juli august september

LØGUMKLOSTER KIRKE. 5. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

LØGUMKLOSTER KIRKE. 8. årgang Nr. 4 September November Locus Dei

Nr 4. juli/august årg.

for Løgumkloster Sogn

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

LØGUMKLOSTER KIRKE. 6. årgang Nr. 2 Marts Maj Locus Dei

LØGUMKLOSTER KIRKE. 8. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø kirkegård en forårsdag. 14. årgang Foråret 2012 Nr. 2

Sædder Sogns Kirkeblad

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

april maj juni Indhold:

for Løgumkloster Sogn

kirkebladet for hvidovre sogn

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Konfirmand i Mølholm kirke

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Konfirmand i Mølholm kirke

for Løgumkloster Sogn 10 september oktober november 2013

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kirkenyt maj og juni 2015

Aktiviteter og deltagelse X-strup Provsti

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

KIRKENYT PADESØ SOGN. Forår på Padesø Kirkegård. 13. årgang Foråret 2011 Nr. 2

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

for Løgumkloster Sogn

for Løgumkloster Sogn

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

... sagde de i gamle dage, hvor de døde blev begravet i kirkerummene, med dødningehoveder..

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

4. Årgang Nr. 1 Marts De 3 kirker ØRSTED - SØLLESTED - VEDTOFTE PASTORAT

Torslunde Sogn & Kirke

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

LØGUMKLOSTER KIRKE. 6. årgang Nr. 4 September November Locus Dei

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkeblad nr :Layout 1 13/08/ Side 1. Kirkeblad. for Arrild og Branderup sogne

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

. Køng Svinø Kirkeblad. Juni - Juli - August 2019

KIRKEHILSEN HENDRIKSHOLM KIRKE MAJ AUGUST 2012

September - Oktober - November 2018

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Sommer. Helst i den bedste tredjedel Uddrag af prædikenen for konfirmanderne

Sædder Sogns Kirkeblad

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

LØGUMKLOSTER KIRKE. 7. årgang Nr. 1 December Februar Locus Dei

Oue Valsgaards kirkeblad juni - august 2015 Valsgaard kirke

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Internetadresser... Her bor de...

nyt 40. årgang Nr Marts - April - Maj Fortsættes på side 2

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Kirkeblad nr _Layout 1 18/10/ Side 1. Kirkeblad 37. for Arrild og Branderup sogne

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Arrangementer Vinteren

VADUM KIRKECENTER 2.KVARTAL 2017 FORÅR

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Tro og ritualer i Folkekirken

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Møde: Den: Blad nr.: 32-36

FOLKEKIRKENS STRUKTUR OG BUDOLFI / AALBORG DOMSOGN

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Transkript:

for Løgumkloster Sogn 1 juni juli august 2011

Nyt fra menighedsrådet 2 Du sidder nu med Løgumkloster menighedsråds seneste tiltag, nemlig et nyt kirkeblad. Efter mange opfordringer fra vore medlemmer og en grundig overvejelse i menighedsrådet, har vi sammen med sognepræsten og kirkens personale valgt at genindføre et kirkeblad. Planen er, at det skal udkomme 4 gange årligt, nemlig 1. december, 1. marts, 1. juni og 1. september. Hovedansvarlig for bladet bliver sognepræsten, men også kirkens personale og hele informations- og samarbejdsudvalget vil være en stadig del af redaktionen. Udbringningen af bladet er aftalt med byens 2 spejderkorps. På den måde kan organisationerne tjene lidt penge, samtidig med at vi får bladet bragt ud lidt billigere end med postvæsenet. Når vi har valgt et kirkeblad, er det for at få mere spalteplads, som vi håber bliver til glæde for alle vore læsere. Vi er i øvrigt modtagelige for forslag og indlæg fra vore læsere. Siden sidst har menighedsrådet og personalet evalueret arbejdet i alle udvalg hvor langt er vi med planerne, der blev vedtaget ved valgperiodens begyndelse, og hvad har vi planlagt for den resterende tid af perioden frem til næste valg. Der kom i løbet af aftenen mange forslag og planer frem, som f.eks.: genoprettelse af minikonfirmandundervisning, babysalmesang, samarbejde med andre menighedsråd, kirkeblad, modernisering af kirkens hjemmeside, udflugter og sang/film eftermiddage for medlemmer, børnetime, teenkirke, natkirke, musikgudstjeneste og meget mere nogle forslag er allerede en realitet, andre bliver det sandsynligvis snart. Sognepræsten har aftalt sogneaftner i efteråret med den tyske menighed, og hun har sagt ja til at konfirmere friskolens konfirmander i 2012. Der har været afholdt komsammen for besøgsvenner og besøgsværter. For koret planlægges der en tur til Paris. Der er netop indkøbt ny græsslåmaskine til kirkegården, og der er opsat dørpumpe på toiletdøren ved kapellet af hensyn til handicappede gæster. Vi har valgt ny sekretær, idet Lone Muus har ønsket at blive fritaget fra denne opgave. I stedet er Marianne L. Christiansen valgt som sekretær og Lone Muus overtager koordineringen af børnepasning og kirkekaffen efter Marianne L. Christiansen. Regnskabet for 2010 er forelagt og godkendt, det viste et større overskud, bl.a. p.g.a. færre aktiviteter

i 2010, samt fejlskøn på visse udgifter. Overskudet bruges i indeværende år og næste år til driften, således at vi i 2011 og 2012 får tilført færre midler, end vi reelt skal bruge til driften, hvilket passer provstiet godt, da den samlede kirkeskat i Tønder er negativt påvirket af befolkningens lavere skatteindbetalinger i disse år. Menighedsrådet har netop afgivet høringssvar på kirkeministeriets rapport om dåbsoplæring. Da dåbsoplæringen, herunder minikonfirmandundervisning, ligger helt i tråd med tidligere praksis her i Løgumkloster, har vi indsendt høringssvar der støtter op omkring forslaget. Knud Olaf Thams 3

Noget om at gå i kirke 4 Nu har jeg været her i Løgumkloster i mere end 4 måneder og føler mig godt hjemme både som præst og som en del af menigheden. Tak for al den venlighed og åbenhed, jeg har mødt lige fra den første dag. Her er -»Noget om at gå i kirke...«man går i kirke. Man vandrer. For det meste stiller man sin bil eller sin cykel uden for kirkegårdslågen og går i kirke på sine ben. Ind gennem lågen og gennem haven, kirkegården. Der møder man straks de andre. Navnene på gravstenene. Hver af dem fortæller om et menneske, hvis historie jeg måske ikke kender, men som har det vigtigste til fælles med mig: At fødes, leve og dø i en historie af årstal, der er regnet efter Jesu fødsel. Vi er med i den samme historie. Jeg går den samme vej, som de har gået, hører den samme klokke ringe. Den svinger frem og tilbage, synger altid den samme sang, hvad enten det er til begravelse, jul, søndagsgudstjeneste eller hverdagens morgen- og middags- aftenringning. Og den ender altid i fred i bedeslagene. Der kommer man så med sin egen livshistorie hen til kirkedøren, ind i våbenhuset. Håndtaget sidder højt og døren er tung, men døren åbner indad, så man må bruge kræfter. Så ind i selve kirken. Der gribes man altid af en smule generthed, måske netop fordi man ikke vil ses på, og de, der allerede er der, sidder trygt i deres bænke. Det er meningen, at man skal søge ly i en bænk og blive vendt samme vej, som alle de andre. Med ansigtet mod alteret. Det er godt at sidde og bare være der. Lyset falder altid forskelligt i kirken. Man sidder og bliver opmærksom på små ting. Spor

af tiden i murene, blomsterne på alteret, udskæringerne på prædikestolen, slid af hænder og fødder i bænkene. Ens egen historie er allerede taget ind i et rum med mange menneskers historie og mødet med Guds historie, der omfavner dem alle. Der kommer lyd lyden af luft, der ånder igennem forskellige orgelpiber, ligesom vinden, der blæser gennem alting, og åndedraget, der giver lyd i hvert menneskes strube. Altid forskelligt, men alligevel det stadige livsvigtige åndedræt i naturen og i kroppen. Så kommer indgangsbønnen et menneske, der træder frem foran bænkene og stolene og giver stemme til en fælles bøn. Uanset om vi er mange eller få tilstede, er det altid det samme, drejer det sig om det samme: At fejre gudstjeneste. At synge og lytte, bede og tænke. Gudstjenesten veksler mellem ordene og tonerne, mellem menighedens, korets, præstens og orglets stemmer. Mellem de fælles ord, bibellæsningerne, prædikenen og salmerne og ens egne tanker, der bliver bevæget af det fælles. Der er ord og bevægelser, der er gamle og kendte, og der er ord og udtryk i salmerne, læsningerne eller prædikenen, der er nye, eller som pludselig siger én noget nyt. Og til sidst rejser man sig og går ud af sin trygge bænk og bevæger sig op til det alter, man hele tiden har haft for øjnene. Her knæler man. Skulder ved skulder med kendte og ukendte fælles om det allerstørste: At dele lidt brød og lidt vin eller druesaft med besked om, at det er at have del i Jesus i liv og død. Det er ikke til at fatte, men alligevel til at tage til sig og tage med sig. Så går man tilbage til sin bænk med nadveren i sig, synger og takker og får velsignelsen: Gå nu ud af døren, over kirkegården ud til dit eget lille liv med Guds ansigt lysende over dig. Så går der nok en uge igen eller hvor længe det nu varer, før man igen må have sit liv fornyet og givet retning i den fælles fejring og historie i gudstjenesten. Marianne Christiansen Gå nu ud af døren, over kirkegården ud til dit eget lille liv med Guds ansigt lysende over dig 5

Sommerkoncerter Onsdag den 8. juni Løgumkloster Kirkes Ungdomskor Dennis Bang Fick og Poul Skjølstrup Larsen, orgel og direktion. Fri entré. Lørdag den 11. juni Dennis Bang Fick, orgel Fri entré. Tirsdag den 14. juni Kormusik. Arr. Forum Musik Teologi Fri entré. Onsdag den 13. juli Australian Chamber Choir Douglas Lawrence, dirigent Entré kr. 80,- Onsdag den 20. juli Kasper Knudsen, trompet Inge Beck, orgel Entré kr. 50,- Onsdag den 27. juli Poul Skjølstrup Larsen, orgel. Entré kr. 50,- Onsdag den 3. august Det Canadisk-Tyske Ensemble Nu:n Pilgrimsmusik fra middelalderen på ny vis for sang, saxofon, guitar og live elektronik. Entré kr. 50,- Onsdag den 10. august Gitte Nyholm, fløjte Gunilla Odsbøl, cello. Dennis Bang Fick, orgel. Entré kr. 50,- Onsdag den 17. august Professor Bine Bryndorf, orgel. Entré kr. 50,- Kirkens kor - øver alle onsdage i dormitoriet Børnekor: 15.00-16.15 Ungdomskor: 16.30-18.00 6

Konfirmation i 2011 og 2012 Her er dette års konfirmander fra Løgumkloster skole, Bededag d. 20. maj, og fra Friskolen, d. 30.april. Nu kan vi begynde at glæde os til næste års konfirmationer, der finder sted lørdag d. 21.april (Friskolen) og Bededag d. 4. maj (Løgumkloster skole). Undervisningen begynder i august i uge 33 - mandag (Friskolen), tirsdag og torsdag (Løgumkloster skole) kl. 8.00 i konfirmandstuen, Storegade 7. MC Udstillinger i Dormitoriet SKULPTUR OG TEGNING 1. Juni til 31. aug. 2011 Trine Maria Høy, Gartnerparken 6, 6320 Egernsund, tlf. 62 57 19 37 mail@tmh-kunst.dk www.tmh-kunst.dk MALERI & AKVAREL 1. september - 1. december Bente Gellert Vestermark 16, Tørsbøl 6300 Gråsten, tlf. 74 65 95 06 www.bentegellert.dk bramseensgaard@post.tele.dk 7

Egnsspillet»Brød og Død«Sommerens kulturhistoriske begivenhed i Løgumkloster 8 Skal der spilles egnsspil i Løgumkloster, må dramaet handle om byens absolutte klenodie, nemlig kirke og kloster. Det havde Lokalhistorisk Forening og egnsspillerne Højt Til Himlen let ved at blive enige om, da forberedelserne til det store projekt gik i gang. Forfatteren Sten Kaalø har skrevet manuskriptet til det spændende drama, der tager udgangspunkt i Løgum Katolske Kloster i året 1251, da klosteret var så godt som færdigbygget. Stykket opføres selvfølgelig på åstedet, lige der hvor det gamle kloster lå, syd for kirken og præstehøjskolen. Handlingen foregår på den hellige Sankt Emilias dag den dag, hvor klosteret traditionelt uddeler mad til de fattige og trængende. Blandt de mange forsamlede tegnes et billede af leveforholdene på klosteret og blandt de mange fattige fra omegnen. Et par adelige slubberter blander sig også, og der sker drabelige ting. De mange medvirkende med teaterinstruktør Kristian Hald i spidsen glæder sig til at give publikum god underholdning og samtidig løfte en flig af Løgumklosters historie og identitet. Lauge Jepsen Torsdag, d. 16. juni Premiere Fredag, d. 17. juni Forestilling Søndag d. 19. juni kl. 15.00 Forestilling Søndag d. 19. juni Forestilling Mandag d. 20. juni Forestilling Tirsdag d. 21. juni Forestilling Billetbestilling på tlf. 74 78 36 40 fra den 10. juni. Billetpris 120 kr. for voksne og 60 kr. for børn.

Babysalmesang Her i foråret afvikledes det første hold i babysalmesang. Næste hold begynder onsdag d. 24. august kl. 10-11. Babysalmesang er sang og bevægelse for børn i 3-9 måneders alderen sammen med deres forældre. Det drejer sig ikke om at have en særlig fin sangstemme, men om at få det særlige samvær med barnet i sangen og rytmen og om at lære nogle af de gode salmer bedre at kende. Forløbet varer 8 onsdage og ledes af sognepræst Marianne Christiansen og kirkesanger Else Nielsen. Man kan tilmelde sig på tlf. 74 74 47 47 eller mail: mch@km.dk Marianne Christiansen På opdagelse i højskolesangbogen Den blå Højskolesangbog er faktisk Danmarks mest solgte bog i stift bind i hvert fald! Det tyder på, at der i en flimrende hverdag fuld af elektronik og hurtige medier er brug for fællessangen og poesien. Vi vil nogle aftner i efteråret mødes og gå på opdagelse i»den lille Blå«og se, hvad den har at fortælle om livet, naturen, kærligheden og alt det andet, der er værd at synge om. Og se om vi ikke kan få lidt gang i at bruge de stemmer vi har selvom de ikke er til X-faktor eller Talent-shows, men bare til helt almindelig fællessang. Første gang bliver onsdag d. 24. august kl. 19.30 i Dormitoriet (munkenes gamle sovesal adgang gennem kirken). Marianne Christiansen 9

Kloster Mærken»Kloster Mærken«er både historie og kultur. Det hed oprindeligt Sct.Bartholomæus marked lokalt kaldet»bettemøs-mærken«. Det startede helt tilbage i munkenes tid år 1173. Munkene fejrede helgendagene for Sct. Bartholomæus med afslutning den 3. tirsdag i august. Der blev holdt stormesse, og når den var forbi, blev der holdt marked ved kirken. I 1548 var munkelivet slut, og ca. 100 år efter var efterspørgslen til markedet så stor, at der blev givet tilladelse af hertug Chr. Albert til afholdelse af heste- og kreaturmarked. Dengang blev der afholdt 7 årlige markeder, men det var slut i 1950. Efter den tid afholdes 2 årlige markeder -»Forårs-mærken«og»Kloster - Mærken«. Et såkaldt markedsudvalg har bestået fra ca. 1965. Inden den tid bestod»udvalget«af en landmand, der bestemte over hestemarkedet, en håndværker, der tog sig af gøgl og kræmmermarked og politiet/gendarmen, der så til, at alt gik rigtigt til. Fra 1548 til 1980 foregik markedet i selve byen. Frem til 1920 var der 17 værtshuse i byen, - de 11 med store hestestalde. Når der så var»mærken«i byen, var der 32 værtshuse, da naboejendommene dengang fik en endagsbevilling til at servere»mærkens«- menu og udskænke punch m.v. Ronald Larsen, Formand for markedsudvalget Klostermarkedet i år er fra den 12.-14. august, og markedet begynder som sædvanligt med markeds gudstjeneste i Løgumkloster Kirke torsdag den 11. august kl. 21.00. 10

Kirkelige handlinger Dåb Anmeldes til sognepræsten senest 4 uger før dåben. Barnet navngives til kommunen forud for dåben. Barnets fødsel-/navneattest, forældres dåbsattester og vielsesattest medbringes. Navne og adresser på 2-5 faddere oplyses i forbindelse med dåbssamtalen med sognepræsten. For at være fadder skal man være døbt og mindst 13 år gammel. Vielser Aftales med sognepræsten i god tid inden vielsen skal foregå. Der medbringes dåbsattest og en prøvelsesattest, udstedt af kommunen tidligst 4 måneder før vielsen, som afleveres til sognepræsten sammen med navne og adresser på to vidner. Kirketjener kontaktes med hensyn til pyntning og det praktiske i kirken. Begravelser/bisættelser Dødsfald anmeldes til sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Begravelseshandlingen og tidspunktet aftales med Sognepræsten på begravelsesstedet. Dåbs- og vielsesattest anvendes til udfærdigelse af dødsanmeldelse. Kirketjener og kirkegårdsleder kontaktes med hensyn til ringning og det praktiske i kirken og på kirkegården. Fotografering/ videooptagelse Menighedsrådet har besluttet, at det ved dåb kan ske før eller efter gudstjenesten, og ved vielse ved ind- og udgang. Kirkebil til alle ældre og dårligt gående. Man ringer selv til AP-Taxi tlf. 74 74 32 43, senest dagen før. Aftensang i kirken Hverdage kl. 18.30 ledes af repræsentant fra: mandag: Byen tirsdag: Højskolen torsdag: Refugiet fredag: IM/LM lørdag: Menighedsrådet. Onsdag altergang 1. onsdag: Sognepræsten 2. onsdag: Højskolen 3. onsdag: Teologisk Pædagogisk Center 4. onsdag: Teologisk Pædagogisk Center 5. onsdag: Refugiet LØGUMKLOSTER KIRKE, ADM Slotsgade 11, Tlf. 74 74 52 40 locusdei@gmail.com www.loegumkloster-kirke.dk SOGNEPRÆST (KBF) Marianne Christiansen Storegade 7, Tlf. 74 74 47 47 mch@km.dk Fridag: fredag REDAKTIONSUDVALG Marianne Christiansen (kbf) Lone Muus (mr) Marianne Christiansen (mr) Knud Olaf Thams (mr) Povl Søndergaard (ktj) KIRKETJENERE Povl Søndergaard Aaparken 8, Tlf. 74 74 52 40 Mobil 22 17 62 40 Fridag: Mandag Susanne N. Hansen Branderupvej 24, Tlf. 74 74 52 40 Mobil 22 17 62 41 Fridag: Fredag KIRKESANGER Else Nielsen, Guldagervej 23, Tlf. 74 74 44 89 Fridag: Mandag ORGANISTER Poul Skjølstrup Larsen Markledgade 13, Mobil 40 68 21 44 Fridag: Mandag Dennis Bang Fick Bjergegade 85-1, 7000 Fredericia Mobil 23 43 31 72 Fridag: Tirsdag KIRKEGÅRDS- LEDER Christian Hansen Ryttervej 1, 6270 Tønder Tlf. 74 74 52 43 Mobil 40 84 24 94 lgk.kirkegaard@mail.dk MENIGHEDSRÅDS- FORMAND Kirsten Moesgaard Vestergade 14, Tlf. 23 73 10 29 kirsten.moesgaard@mail.dk KIRKEVÆRGE/ KONTAKTPERSON/ KASSERER Paul Anton Martinussen Fasanvej 27, Tlf. 74 74 39 77 P-A-M@get2net.dk FOTOS Lone Stidsen LØGUMKLOSTER SOGNS MENIGHEDSPLEJE Hvis du ønsker en besøgsven, kan du ringe til Kirsten L. Christensen, tlf. 74 74 51 85 som derefter vil finde en besøgsven, der passer til dig. NORD- SCHLESWIGSCHE GEMEINDE Pastor: Matthias Alpen Garvergade 14 74 74 33 33 matthiasalpen@gmx.de www.kirche.dk 11

Gudstjenesteliste 2. juni kl. 10.00 Kristi himmelfartsdag Højmesse 5. juni kl. 10.00 6. s. e. påske - Højmesse v. Gunnar Kasper Hansen 12. juni kl. 8.15 Pinsedag Tysk gudstjeneste v. Matthias Alpen 12. juni kl. 10.00 Pinsedag - Højmesse 13. juni kl. 10.00 2. Pinsedag - Højmesse 19. juni kl. 10.00 Trinitatis - Højmesse 26. juni kl. 10.00 1. s. e. trinitatis - Højmesse 3. juli kl. 10.00 2. s. e. trinitatis - Højmesse 3. juli kl. 14.00 Tysk Gudstjeneste v. Christian Herrmann 10. juli kl. 10.00 3. s. e. trinitatis - Højmesse 17. juli kl. 10.00 4. s. e. trinitatis - Højmesse v. Thorkild Schousboe Laursen 24. juli kl. 10.00 5. s. e. trinitatis - Højmesse v. Eberhard Harbsmeier 31. juli kl. 19.30 6. s. e. trinitatis - Højmesse v. Bent Oluf Damm 7. august kl. 10.00 7.s. e. trinitatis - Højmesse 7. august kl. 14.00 Tysk Gudstjeneste Vertretung www.loegumkloster-kirke.dk 11. august kl. 21.00 Klostermarkedsgudstjeneste 14. august kl. 10.00 8. s. e. trinitatis - Højmesse v. Eberhard Harbsmeier 16. august Musikgudstjeneste med Trinitatis Kirkes kor og barokensemble, Christina Meißner og Bine Bryndorff. Prædikant: Thomas Troeger (USA). Liturg: Marianne Christiansen. 21. august kl. 10.00 9. s. e. trinitatis - Højmesse 28. august kl. 10.00 10. s. e. trinitatis - Højmesse Kalender se omtale inde i bladet Onsdag d. 8. juni Koncert Lørdag d. 11. juni Koncert Tirsdag d. 14. juni Koncert Torsdag d. 16.-21. juni Egnsspillet»Brød og Død«Onsdag d. 13. juli Koncert Onsdag d. 20. juli Koncert Onsdag d. 27. juli Koncert Onsdag d. 3. august Koncert Onsdag d. 10. august Koncert Torsdag d. 11. august kl. 21.00 Klostermarkedsgudstjeneste Onsdag d. 17. august Koncert Onsdag d. 24. august kl. 10.00 Babysalmesang begynder Onsdag d. 24. august kl. 19.30 Højskolesangaften Tinglev Bogtrykkeri - 74 64 40 38