Plan og Kultur Niras Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg Att. Tommy Andersen 08-12-2016 Sags id: 2016-0826 Landzonetilladelse til terrænregulering. Assens Kommune giver landzonetilladelse til terrænregulering på ejendommen matr. nr. 8 n, Etterup By, Rørup, beliggende Gl.Hovedvej 70A, 5560 Aarup. Vi har givet landzonetilladelsen efter Planlovens 35. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år. Der kan klages over afgørelsen se mere under Klagevejledning. Vilkår - Ejer af matr. nr. 8n, Etterup By, Rørup er som ejer forpligtet til at sørge for, at terrænreguleringen ikke medfører gener for naboer og omgivelser. - Hvis terrænreguleringen medfører gener for naboer og omgivelser, skal ejer etablere afværge-foranstaltninger, der sikrer regnvandets frie løb, svarende til en naturlig afstrømning. - Terrænregulering må ikke finde sted nærmere naboskel end 1 meter. Offentliggørelse Vi offentliggør din landzonetilladelse den 9. december 2016 på Assens kommunes hjemmeside assens.dk Herefter er der 4 ugers klagefrist. Du må ikke udnytte landzonetilladelsen, før klagefristen er udløbet, og såfremt der bliver klaget over din landzonetilladelse, skal du afvente Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Du kan læse mere her om i vedlagte klagevejledning. Ansøgningen Grundejeren ønsker at etablere en rampe mellem matrikel 8n, Etterup By, Rørup og 23n, Etterup By, Rørup for at lette kørsel mellem matriklerne i forbindelse med drift af sine marker. Som det fremgår af bilaget vil dette medføre en terrænregulering større end 0,5 m, hvorfor der søges om landzonetilladelse. Planlovens landzonebestemmelser Fordi ejendommen ligger i landzone, er den omfattet at Planlovens landzonebestemmelser. Formålet med landzonebestemmelserne er blandt andet at værne om de landskabelige og rekreative interesser og hindre uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Som udgangspunkt skal Rådhus Allé 5-5610 - Assens - www.assens.dk
det åbne land friholdes for anlæg, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugshvervet. Som udgangspunkt kræver mindre opfyldninger af landbrugsarealer ikke landzonetilladelse, når formålet er at forbedre landbrugsdriften, og arbejdet ikke medfører, at arealet tages ud af omdrift i længere tid. I den konkrete sag er der tale om regulering i op til 3 meters højde på et større areal, og det er kommunens vurdering, at reguleringen har et sådan omfang, at det kræver landzonetilladelse Kommunen skal derfor vurdere ansøgningen i forhold til de hensyn, den skal varetage ved landzoneadministrationen, herunder hensynet til landskab, natur, miljø og naboer. Bemærkninger og afgørelse Matr. nr. 8n, Etterup By, Rørup er en del af landbrugsejendommen Gl. Hovedvej 70A, 5560 Aarup. Ejendommen ligger i landskabskarakterområdet Andebølle Søbakkelandskab inden for landskabstypen bakket landbrugslandskab. Landskabskarakteren fremstår ved et småbakket terræn, mange steder med store terrænforskelle. Ejendommen er ikke omfattet af øvrige landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige, miljøbeskyttelsesmæssige eller kulturhistoriske interesser, og det er kommunens vurdering, at den ansøgte terrænregulering ikke vil påvirke det omkringliggende landskab væsentligt eller i negativ retning. Landzonetilladelsen omfatter vilkår, hvis overholdelse sikrer, at terrænreguleringen ikke medfører gener for naboejendomme. Derudover har vi lagt vægt på, at terrænreguleringen foretages med henblik på at forbedre markdriften. Det er herefter kommunens samlede vurdering, at tilladelsen ikke tilsidesætter hensyn, som skal varetages ved landzoneadministrationen, herunder hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer, og at tilladelsen ikke er i strid med Planlovens overordnede formål eller intentioner. Venlig hilsen Mona Nielsen Teknisk designer Rådhus Allé 5-5610 - Assens - www.assens.dk Side 2 af 7
Ansøgningsmateriale Rådhus Allé 5-5610 - Assens - www.assens.dk Side 3 af 7
Rådhus Allé 5-5610 - Assens - www.assens.dk Side 4 af 7
Rådhus Allé 5-5610 - Assens - www.assens.dk Side 5 af 7
Klagevejledning for Natur- og Miljøklagenævnets lovområder Nævnets mulighed for at behandle klager over afgørelser efter planloven afhænger af hvilken type afgørelse, der klages over. A. ( 58, stk. 1, nr. 1-3) Kommunalbestyrelsers landzoneafgørelser Kommunalbestyrelsers afgørelser om ekspropriation Kommunalbestyrelsers tilladelse til påbegyndelse af et VVM-pligtigt anlæg Disse afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, uanset hvad der begrunder klagen, og hvad der klages over. Nævnet kan tage stilling til alle spørgsmål og vil kunne ændre den påklagede afgørelse, både hvis den er i strid med gældende retsregler, og hvis nævnet mener, at afgørelsen er urimelig eller uhensigtsmæssig. B. ( 58, stk. 1, nr. 4) Ved Regionsråds og kommunalbestyrelsers øvrige afgørelser efter planloven kan Natur- og Miljøklagenævnet kun behandle såkaldt retlige spørgsmål. Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Natur- og Miljøklagenævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Retlige spørgsmål er bl.a.: om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv. om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt om et anlæg forudsætter en VVM-vurdering om en dispensation fra en lokalplan er lovlig om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt. Hvem kan klage? - 59 Miljøministeren Enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af o o at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Hvordan klager man? - 60 Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af nmkn.dk. Klageportalen ligger på borger.dk og virk.dk. Du logger på borger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Frist for at indgive klage - 60 Klage skal være indgivet inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Virkning af at der klages - 60 Hvis der klages rettidigt over en landzonetilladelse eller en ekspropriationsafgørelse, har klagen opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen ikke må udnyttes, før klagen er afgjort, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Andre klager har normalt ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da Natur- og Miljøklagenævnet kan ændre afgørelsen. Indbringelse for domstolene - 62 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er meddelt. Uanset om der anlægges retssag, er man forpligtet til at rette sig efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet.