GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende undersøgelse vedrørende civilstand SAMMENDRAG PE 462.489 DA
Dette dokument er bestilt af Europa-Parlamentets Retsudvalg. FORFATTER Navn: Mariolina ELIANTONIO Organisation: Milieu Ltd Adresse: 15 Rue Blanche, 1050, Belgium ANSVARLIG ADMINISTRATOR Vesna NAGLIČ Temaafdeling C: Borgernes rettigheder og konstitutionelle anliggender Europa-Parlamentet B-1047 Bruxelles E-mail: vesna.naglic@europarl.europa.eu SPROGUDGAVER Original: EN Oversættelser: BG/CS/DA/DE/EL/ES/ET/FR/IT/LV/LT/HU/MT/NL/PL/PT/RO/SK/SL/FI/SV OM REDAKTØREN Skriv til følgende e-mail-adresse for at kontakte temaafdelingen eller abonnere på dens månedlige nyhedsbrev: poldep-citizens@europarl.europa.eu Europa-Parlamentet, redaktionen afsluttet i november 2012. Den Europæiske Union, 2012. Dette dokument er tilgængeligt på internettet på: http://www.europarl.europa.eu/studies ANSVARSFRASKRIVELSE De synspunkter, der gives udtryk for i dette dokument, er udelukkende forfatterens ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. Eftertryk og oversættelse til ikkekommercielle formål er tilladt, forudsat at kilden angives, og udgiveren underrettes på forhånd og tilsendes et eksemplar. 2
En sammenlignende undersøgelse vedrørende civilstand SAMMENDRAG En af EU's måske største succeshistorier er skabelsen af et område uden grænser, hvor mennesker, varer og tjenesteydelser kan bevæge sig frit. Alene i 2010 boede næsten 11 millioner mennesker i en anden medlemsstat. Mennesker kan befinde sig i grænseoverskridende situationer af forskellige grunde. Det kan være alt fra at arbejde i udlandet til at gå til tandlægen i et andet land. De støder imidlertid ofte på forhindringer, fordi dokumenter vedrørende "livsbegivenheder" som fødsel, ægteskab eller selv den pågældendes navn bliver behandlet forskelligt. Dette kan indebære, at deres ægteskab ikke bliver anerkendt, eller at de ikke bliver anerkendt som forældre til deres adopterede barn. EU og det internationale samfund er allerede opmærksomme på de konsekvenser, disse hindringer har for borgerne. Der findes omfattende folkeretlige regler og en omfattende retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. EU har også taget skridt til at lette livet for borgerne i grænseoverskridende situationer gennem lovgivning og gennem undersøgelser og offentlige høringer. EU's beføjelser til at handle er imidlertid begrænsede, idet der stort set kun kan lovgives om anerkendelse af retsafgørelser på tværs af grænserne. Resultatet er en kompliceret blanding af national lovgivning, EU-lovgivning og folkeretlige regler med forskellige ratificeringer, adskillelige begrænsninger og vide skønsbeføjelser, der stort set lader de nationale regler om civilstand uberørte og fører til store forskelle mellem medlemsstaternes systemer og regler. Europa-Parlamentet er opmærksom på disse problemer og har derfor bestilt denne undersøgelse. Den behandler de vigtigste forhindringer, som EU-borgerne støder på, når de skal dokumentere deres civilstand i en anden medlemsstat end den, hvor civilstandshændelsen indtraf registrere en civilstandshændelse have et civilstandsdokument eller virkningerne heraf anerkendt i en anden medlemsstat. Der er med henblik på at identificere og forstå disse forhindringer foretaget en analyse af de folkeretlige regler og EU-lovgivningen om civilstand og af ni civilstandssystemer i Bulgarien, Italien, Frankrig, Tyskland, Letland, Nederlandene, Skotland, Slovenien og Sverige. De pågældende systemer hører til forskellige retstraditioner. De repræsenterer nordlige, sydlige, nyere og ældre medlemsstater. Der er gennem interviews med berørte parter indsamlet oplysninger om praktiske aspekter af civilstandsreglerne, hvorved der har kunnet identificeres mulige EU-løsninger. Retssystemerne er meget forskellige. Nogle fokuserer på den individuelle registrering af livsbegivenheder, mens andre fokuserer på de enkelte begivenheder. Sverige har således et enkelt folkeregister, mens Skotland har ti registre til forskellige begivenheder. De dokumenter, der udstedes, varierer også fra medlemsstat til medlemsstat, ligesom det er 3
Temaafdeling C: Borgernes rettigheder og konstitutionelle anliggender tilfældet med dokumenttyperne og deres indhold samt den måde, civilstandsregistreringen organiseres på. Der har på baggrund af analysen kunnet identificeres fire grupper af forhindringer, som EUborgerne støder på i forbindelse med spørgsmål om civilstand i grænseoverskridende situationer. For det første kan administrative og proceduremæssige formaliteter skabe betydelige byrder for borgerne, der øger omkostningerne og forsinker eller endog umuliggør anerkendelsen af dokumenter. Eksempel: Liva, lettisk statsborger, og Marco, italiensk statsborger, skal registrere deres nyfødte barn i Letland. De går med henblik herpå til rådhuset, men får at vide, at de lettiske myndigheder ikke kan acceptere deres italienske vielsesattest, og bliver anmodet om en oversættelse heraf til lettisk. De mulige løsninger spænder fra afskaffelse af krav om legalisering til brug af flersprogede standardformularer som dem, der stilles til rådighed af Den Internationale Civilstandskommission (ICCS), eller bedre udveksling af oplysninger, f.eks. via internetplatforme. På samme måde bliver borgerne stillet over for generelle praktiske vanskeligheder, fordi registreringen sker på nationalsproget, og det ikke er let for udlændinge at få adgang til oplysninger om civilstandsdokumenter. Disse problemer kunne løses gennem adgang til grundlæggende oplysninger på flere forskellige sprog og gennem forskellige medier samt ved at forbedre de relevante personers sprogkundskaber. For det andet er der problemer med anerkendelse af indholdet af et dokument på grund af forskelle i de materielretlige regler. Oplysningerne i et dokument i én medlemsstat kan således være forskellige fra oplysningerne i et lignende dokument i en anden medlemsstat, eller der kan blive stillet krav om et dokument, som ikke findes i den medlemsstat, som skal udstede det. Indholdet af et dokument kan også være i strid med lovgivningen i en medlemsstat, eller en retlig institution, der skal give nogle oplysninger, findes måske ikke i en given medlemsstat. Marie, belgisk statsborger, og Karol, polsk statsborger, bor i Finland. De vil gerne giftes, men skal fremlægge en ægteskabsattest. De belgiske myndigheder udsteder ikke en sådan attest, og for polske statsborgere, der er flyttet til udlandet, før de fyldte 16 år, kan attesten kun udstedes af konsulære embedsmænd. Dette accepteres ikke i Finland, og Marie og Karol kan ikke blive gift i Finland. Det bedste ville være at løse nogle af disse problemer gennem en harmonisering af de materielle familieretlige regler, men EU har ikke kompetence til at lovgive på dette område. En alternativ, mere begrænset løsning er at benytte ensartede civilstandsdokumenter i stil med EU-kørekortet. For det tredje støder borgerne på forhindringer i forbindelse med anerkendelse af indholdet af et dokument på grund af forskelle i de internationalprivatretlige regler. Dette er tilfældet, når to medlemsstaters lovvalgsregler begge fører til, at det andet lands lovgivning finder anvendelse. Dette kan forsinke beslutningstagningen og grundlæggende ændre indholdet af afgørelserne afhængigt af, hvilken lovgivning der har forrang. 4
En sammenlignende undersøgelse vedrørende civilstand Som eksempel kan nævnes en tvist om faderskab: Julia, tysk statsborger, bor sammen med sit barn og sin tyske partner i Slovenien. Hendes tidligere ægtefælle, Michael, bor i Tyskland og kræver anerkendelse af faderskabet. I Tyskland er det forældrenes sædvanlige opholdssted (dvs. Slovenien), der er afgørende for, hvilken lov der finder anvendelse, mens dette i Slovenien afgøres på grundlag af forældrenes statsborgerskab (dvs. tysk). Disse problemer kan som det til dels allerede er sket løses gennem en harmonisering af de internationalprivatretlige regler, der henhører under EU's kompetence. For det fjerde kan der være problemer med anerkendelse af virkningerne af et dokument på grund af forskelle i de materielle eller de internationalprivatretlige regler. Eksempel: Paolo og Marco flytter til Frankrig, hvor de indgår registreret partnerskab. De vender tilbage til Italien og anmoder om anerkendelse af deres partnerskab for at starte en familievirksomhed sammen. De italienske myndigheder giver afslag herpå, da Italien ikke anerkender registrerede partnerskaber. De kan således ikke starte en familievirksomhed. Disse forhindringer kan afskaffes gennem automatisk anerkendelse af virkningerne af civilstandsdokumenter. Det vil imidlertid være vanskeligt at opnå enighed mellem de forskellige lande. Som det fremgår, støder EU-borgerne fortsat på talrige problemer, når de udøver deres ret til fri bevægelighed. Hovedårsagen til problemerne er de store forskelle mellem de nationale lovgivninger. Kombinationen af EU's begrænsede harmoniseringsbeføjelser og dybt rodfæstede sociale, politiske og kulturelle årsager til forskelle har imidlertid forhindret fælles EU-løsninger. EU-borgerne er dermed fortsat stillet over for et uforudsigeligt spektrum af lovgivninger, uvished om, hvordan de skal forholde sig, eller hvad de skal forvente, og ekstra byrder og omkostninger og sågar diskrimination. EU har ikke desto mindre gjort visse fremskridt, og som de forskellige tiltag på internationalt plan viser, er der flere muligheder, især når forhindringerne skyldes proceduremæssige eller praktiske byrder. EU kunne også udnytte alle sine ressourcer til at sætte gang i en positiv udvikling på området til gavn for de mange millioner EU-borgere, der befinder sig i en grænseoverskridende situation. 5