Analyse af Georg Jensen A/S

Ha Almen 6. Semester Bachelorprojekt Business and Social Science Forfatter: Charlotte Holdgård Jensen Vejleder: Karsten Wiborg Analyse af Georg Jensen A/S Handelshøjskolen i Århus 2012

Indholdsfortegnelse Summary...1 Indledning...3 Introduktion til emnet...3 Problemformulering...3 Fremgangsmåde...4 Afgrænsning...4 Metodologi...6 Virksomheden Georg Jensen...6 Regnskabsanalyse:...7 Ledelsesberetning...7 Aktivitet... 8 Udvikling i regnskabsåret... 8 Vidensressourcer... 9 Finansielle og kommercielle risici... 10 Udviklingsaktiviteter... 11 Miljøforhold... 11 Opsamling på ledelsesberetning... 12 Benyttet regnskabspraksis... 12 Pengestrømsopgørelse... 13 Revisionspåtegnelse... 13 Korrigering af regnskab... 14 2007... 15 2008... 15 2009... 16 2010... 17 Benchmark analyse... 17 Common size analyse... 17 Indeks analyse... 20 Opsamling på Benchmark analysen... 22 Nøgletalsanalyse... 23 Rentabilitet og indtjeningsevne... 23 Likviditet... 25 2

Soliditet og risiko... 26 Opsamling af nøgletalsanalysen... 27 Opsamling på regnskabsanalysen... 29 Strategisk analyse... 29 PESTEL... 30 Political... 30 Economical... 31 Socio- cultural... 32 Environmental... 32 Legislation and regulation... 33 Kritik af PESTEL... 33 Opsamling af PESTEL- analysen... 33 Porters Five Forces... 34 Fremkomsten af adgangsbarrierer... 34 Mulighed for substitution... 35 Konkurrenceintensiteten... 35 Kunders forhandlingsstyrke... 36 Kritik af Porters Five Forces... 36 Opsamling af Porters Five Forces... 36 Ressourcer og kompetencer... 37 Materielle ressourcer... 37 Immaterielle ressourcer... 38 Humane ressourcer... 38 Virksomhedens styrkeprofil... 39 Georg Jensens nye strategi... 41 Georg Jensens nye koncept... 41 Regnskabsanalysen og den strategiske analyse... 42 Konklusion... 44 Kildeliste Bilag 3

Summary The purpose of this thesis is to determine which kind of changes Georg Jensen made in 2010, since they were capable of generating profit here, but not in the rest of the analysis period. Georg Jensen produces and sells luxury products, with a Scandinavian touch. The product line is stretching from flatware to jewellery. The global financial crisis has touched upon Georg Jensen in the analysis period, as well as in the rest of the world. The competition has been more intense then ever, and Georg Jensen has been forced to find new ways to survive on the market. Georg Jensen has for this reason made a number of structural changes and furthermore seized market opportunities. They have also made changes to guard themselves against the threats which are present on the market, hence making the threats less threatening. In the period of analysis, Georg Jensen has carried out series of structural changes. Hereby hiring a new manager, who has managed to change the company s strategy and developed a new concept. The new strategy is called Roadmap, and its purpose is to build a common identity around the world and around Georg Jensen s products. Thus they have created the new concept, The Danish Home, which is their aim to show the Scandinavian luxury lifestyle. Georg Jensen has furthermore changed a number of functions within the company as a way to save money. The consequences and the results are thereof clear elements in Georg Jensen s financial statements. Costs have in the beginning of the analysis period been high and this has led to a negative result on the bottom line, but has eventually created profit on the bottom line in 2010. The thesis has touched upon the changes that the management report says has happened. These changes were then compared with the company s accounting, using a benchmark analysis, and a key figure analysis. These changes are reflected in the accounting. Georg Jensen has during the first three years of the analyses period spent a lot of money to adapt to the changing market conditions. They have reduced their stocks, launched new projects including a greater price pyramid, and also closed one of their production facilities in Denmark. The production in Denmark is now more specialized and focused on product development, while the remaining production is placed at its factory in Thailand. 1

A strategic analysis was then made of the situation in the analysis period. Here was made an internal and external analysis, which is completed in the company s strength profile. Apart from its strength profile and the review of the changes that have occurred in the period of analysis, it has been discussed whether or not Georg Jensen has grasped the opportunities that were present, taken the threats seriously, and tried to do something about them; which they have. There was an opportunity in the Chinese market, and Georg Jensen has seized this opportunity and opened shops over there. However, there were also threats, among them price increases on raw materials, which is against Georg Jensen s strive on reducing raw material wastage. The threat from substitute products was also worked out, hereby through the larger price pyramid, attracting a wider clientele. The internal analysis showed that Georg Jensen has multiple strengths, including an extensive know-how, skilled labour, stores in several parts of the world, and a good composed leadership. Actually, it was not a question of what Georg Jensen did in 2010, but a question of what Georg Jensen had done earlier in the period of analysis. It was the earlier years facts that made it possible to obtain positive results in 2010, both on the bottom line, but also on a daily basis. 2

Indledning I denne indledning, vil der være en introduktion til bachelorafhandlingen og dens problemformulering. Udover problemformuleringen, vil der være fremgangsmåde, afgrænsningen samt metodologi. Introduktion til emnet Den globale finanskrise har igennem de seneste år påvirket verdensøkonomien kraftigt, hvilket har været medvirkende til en faldende efterspørgsel. Faldet i efterspørgslen har økonomisk set ramt de danske virksomheder hårdt, blandt andet ved en faldende omsætning, hvilket også har været tilfældet for Georg Jensen 1. Virksomheder der producerer design og luksusprodukter, bliver især ramt hårdt i kriseperioder, da det er her forbrugerne først vælger, at skære i deres forbrug. Dette gør det spændende at beskæftige sig med en virksomhed, som oplever dette. Dette menes at være tilfældet for Georg Jensen, som er en dansk producent af luksusprodukter. Georg Jensen har længe været kendt, og de anses i dag for at være Skandinaviens førende luksuslivsstilsbrand 2. Georg Jensen grundlagde sit værksted og sin virksomhed i København i 1904. På trods af, at Georg Jensen har eksisteret så længe og bør anses som en veletableret virksomhed, har virksomheden haft økonomiske problemer. Ser man på Georg Jensens årsrapporter fra 2007 frem til 2009, har virksomheden oplevet større og større underskud på bundlinjen. Det lykkedes dog Georg Jensen at vende et underskud på 128 millioner kroner i 2009, til et overskud i 2010 på 8 millioner kroner. Hvordan det er lykkes for Georg Jensen, at vende dette underskud til overskud, imens der stadig var finansiel krise i store dele af verden, findes dermed interessant. Problemformulering Med udgangspunkt i tilgængelige årsrapporter, information fra virksomhedens hjemmeside samt diverse andre kilder der findes relevante, vil denne afhandling foretage en analyse af Georg Jensen A/S, med udgangspunkt i følgende spørgsmål. 1 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 44 2 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 7 3

Hvorfor / Hvordan var Georg Jensen i 2010 i stand til at vende et relativt stort underskud til overskud på blot et år?(når de ikke havde været i stand til det de andre år i analyseperioden, hvor underskuddet har været væsentligt mindre end det var i 2009?) Hvad var det Georg Jensen gjorde i 2010, der var så specielt i forhold til de andre analyseår, at det lykkedes dem at vende underskuddet fra året før, til overskud? Udover at øge salg, må virksomheden have foretaget nogle strukturelle ændringer. Men hvilke? Fremgangsmåde For at besvare problemformuleringen, laves der først en regnskabsmæssig analyse for at se, hvor Georg Jensen økonomisk har lavet ændringer i regnskabet. Til at supplere den regnskabsmæssige analyse, vil der blive lavet en strategisk analyse, som muligvis kan fungere som årsagsforklarende. I regnskabsanalysen, vil ledelsesberetningerne først blive gennemgået, da der her også kan forefindes forklaringer på, hvad Georg Jensen har ændret i analyseperioden. Derefter vil der ske en korrigering af virksomhedens regnskab, så regnskabet fremstår uden ekstraordinære begivenheder og dermed står klar til analyseformål. Herefter vil der blive lavet en Benchmark analyse (indeksanalyse og common-size analyse), for at se om den udvikling, beskrevet i ledelsesberetningen, også afspejles i årsregnskaberne. Efter Bechmark analysen, analyseres nøgletal, for at give et helhedsindtryk af Georg Jensens økonomi og udvikling. Afspejles den udvikling beskrevet i ledelsesberetningen også her. Den strategiske analyse vil se på virksomhedens interne forhold, samt de eksterne forhold, både på det samfundsmæssige niveau, men også det branchemæssige niveau. Virksomhedens omverden vil i denne opgave, blive belyst ved brug af PESTEL og Porters Five Forces. Til sidst vil der være en opsamling på de to analyser, for at forklare Georg Jensens situation i analyseperioden. Afgrænsning Denne afhandling er skrevet ud fra tilgængelig litteratur, og der vil ikke blive taget kontakt til virksomheden Georg Jensen A/S. Grunden til, at der ikke tages kontakt med Georg Jensen er, at virksomheden selv skriver på deres hjemmeside, at de ikke har mulighed for at hjælpe med besvarelser i forbindelse med opgaver i 2012 3. 3 http://www.georgjensen.com/dk/om-os/karriere 4

I regnskabsanalysen af Georg Jensen A/S anvendes regnskaber fra de seneste 4 år, det vil sige for perioden 2007-2010. Der vælges ikke at belyse regnskabsåret 2006, da der i 2006 blev ændret regnskabspraksis. Da der ikke er forventning om væsentlige ændringer i analysen af Georg Jensen, ved at undlade dette år, tages der derfor kun udgangspunkt i årene 2007 til 2010. Dertil vil der i denne analyse blive set på koncernen Georg Jensen, og ikke kun moderselskabet. I årsrapporterne for årene 2009 og 2010, stemmer balancesummen for 2009 ikke overens. Regnskabet fra årsrapporten 2010 må anses for at være den mest opdaterede version, men da der til nogle nøgletal, skal bruges oplysninger fra noterne, bliver regnskabet fra årsrapporten 2009 benyttet igennem opgaven. Der er kort sagt forekommet et kontinuitetsbrud i årsregnskaber, igennem analyseperioden. I årsrapporten for år 2009 står balancen med en sum på 682,3 mio. kr., imens det i årsrapporten for 2010, står til at være 686,1 mio. kr., altså en difference på 3,8 mio. kr. Der står ikke nævnt nogle steder i årsrapporten, hvordan denne ændring er forekommet, men ser man på tallene i balancen, kan man se at det skyldes at udskudte skatteaktiver er steget. Som følge af, at der ikke er taget virksomhedskontakt, for at løse denne problemstilling, giver dette nogle begrænsninger når det kommer til korrigering af regnskaberne. For at være i stand til, at korrigere regnskaberne, er det nødvendigt at kende de eksakte beløb på de enkelte begivenheder. Benchmark analysen vil i denne opgave ikke blive gennemgået ned til mindste detalje, da det ikke er relevant for den samlede opgave. Der vil i stedet kun blive fokuseret på de poster, hvor der er sket væsentlige ændringer i analyseperioden. For at lave analysen af Georg Jensens årsrapport, vil der blive benyttet nøgletal, for at give et bedre billede af virksomhedens situation. Men da mange nøgletal ikke kan stå alene, vil mange blive beregnet for at opnå en mere grundig analyse. Det er ikke nødvendigvis alle nøgletal, der vil være lige vigtige for analysen af Georg Jensen. Derfor vil der ikke blive arbejdet lige grundigt med alle nøgletal. Dertil er der begrænsning på, hvilke nøgletal der beregnes, da Georg Jensen A/S ikke har udarbejdet en pengestrømsopgørelse. Der er dermed nogle nøgletal som ikke vil kunne beregnes, da de tal der skal indgå i beregningerne ikke er oplyst i årsrapporterne. Dette gør sig gældende for hele analyseperioden. 5

Den strategiske analyse er baseret på de oplysninger, der er i årsrapporten, samt artikler og begivenheder i analyseperioden. Da der ikke ønskes et misvisende billede af virksomhedens strategiske situation, er artikler og andre begivenheder, uden for denne periode, udholdt af analysen. I PESTEL-analysen, er der undladt punktet technology, da udviklingen heri, ikke regnes for væsentlig. Udviklingen af nye produkter hos Georg Jensen, sker gennem håndværk og et samarbejde mellem de kompetente smede og designere. Den teknologiske udvikling, vil i virksomheden være langsom, og dermed ikke relevant i analyseperioden. Derfor undlades denne. I modellen Porters Five Forces, er der undladt punktet leverandørernes styrkeforhold. Grunden til dette er, at der ikke menes at være tilstrækkeligt med data herom. Der står intet om dette punkt i virksomhedens årsrapporter, og det har heller ikke været muligt at finde artikler om dette. Derfor undlades dette. Metodologi Ud fra den samfundsvidenskabelige tradition, vil denne opgave blive behandlet med et beskrivende formål. Det beskrivende formål er kendetegnet ved, at analysere hændelser, der allerede har fundet sted 4. Dette vil i opgaven blive gjort ud fra teorier, som vurderer de faktorer, der påvirker Georg Jensen A/S, samt teknikker og metoder til at analysere virksomhedens regnskaber. Til at beskrive de faktorer, der påvirker Georg Jensen, vil der bruges eksempler fra analyseperioden. Problemformuleringen vil dermed besvares i form af teorier, som vil blive suppleret med kvantitativ data 5. Virksomheden Georg Jensen 6 Georg Jensen, som var uddannet sølvsmed og skulptør, grundlagde sit værksted og sin virksomhed i København i 1904. Hans design blev hurtigt en succes, og efterspørgslen på hans ting kom fra hele verden. Hans design bestod blandt andet af bestik og smykker. Georg Jensen (1866-1935) fik inden sin død, udviklet sit lille værksted til en verdenskendt og verdensomspændende forretning, med butikker i både Europa og USA. Virksomheden har i dag eksisteret i over 100 år, og har med sin tradition og erfaring, gjort mærket til et globalt kendt brand, der står for design, godt håndværk og god kvalitet. Efter Georg Jensens død i 1935, har andre talentfulde kunsthåndværkere valgt at 4 Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed 2010, Forlaget Samfundslitteratur, side 21 5 Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed 2010, Forlaget Samfundslitteratur, side 27 6 http://www.georgjensen.com/dk/historie 6

videreføre hans arv, ved forsat at sikre at det gode håndværk, høj kvalitet og designet er i fokus. Dette har de blandt andet gjort ved, at samarbejde med andre talentfulde designere. I dag kan man finde Georg Jensen i stort set hele verden; Europa, Asien, Australien og Mellemøsten. I 2010 består koncernen af moderselskabet Georg Jensen A/S, samt 13 dattervirksomheder. Herudover indgår Georg Jensen A/S som en 100 % ejet dattervirksomhed i Royal Scandinavia koncernen 7. Regnskabsanalyse: Regnskabsanalysen vil tage udgangspunkt i årene 2007 til 2010, da der ønskes at finde en forklaring på, hvordan det lykkedes Georg Jensen, at vende det store underskud i 2009, til overskud i 2010, men ikke at vende de mindre underskud i de resterende år af analyseperioden, til overskud. Inden selve regnskabsanalysen kan påbegyndes, skal der noget forarbejde til. Ledelsesberetningen skal gennemgås, for at få en bedre ide om virksomhedens situation, i form af de specifikke forhold, der kan have ændret sig for virksomheden, inden for et givent regnskabsår. Hertil skal virksomheden, i deres årsrapport nævne, om der forekommer særlige risici i virksomheden. Hvis dette er tilfældet, skal dette fremhæves for, at kunne opnå en bedre analyse og forståelse for virksomheden. Til sidst vil der, under forberedelsen til regnskabsanalysen, blive set på revisionspåtegnelsen og den anvendte regnskabspraksis, igen for at se om der er forhold, der skal tages højde for under analysen af Georg Jensen. Herefter vil der ske en korrigering af årsregnskaberne, så de giver et mere retvisende billede af virksomhedens situation i analyseperioden, og så de er klar til regnskabsanalysen, som tager udgangspunkt i en benchmark analyse, efterfulgt af en nøgletalsanalyse. Ledelsesberetning Ledelsesberetningen benytter man ofte til, at vurdere om virksomheden er værd at investere i eller ej. I dette tilfælde, er formålet med ledelsesberetningen dog, at se på de ændringer der er sket igennem analyseperioden. Ideen med, at gennemgå dette, er igen for at se om der her, er noget der forklarer, hvordan det lykkedes dem at vende underskuddet til overskud i 2010. Der er opstillet krav til den officielle årsrapport, om særskilt rapportering af de ekstraordinære poster, altså de poster som normalt ikke optræder i resultatopgørelsen. Men der kan også 7 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 48 7

forekomme usædvanlige poster, under det ordinære driftsresultat i den officielle resultatopgørelse. Dette kan blandt andet skyldes strejke, hvis effekt kan gå ind og påvirke virksomhedens bruttoresultat. Denne effekt vil altså afspejle sig i bruttoresultatet. Det er derfor vigtigt, at en ekstern analytiker tager højde for disse forhold. De specifikke forhold, der kan være sket for virksomheden inden for et givent regnskabsår, kan forefindes i ledelsesberetningen 8. Georg Jensen skal følge regelsættet for regnskabsklasse C 9. Alle områder vil blive gennemgået og de væsentligste punkter vil blive kommenteret, således at der dannes et fornuftigt grundlag for den endelige konklusion. Aktivitet Georg Jensen har i 2007 fået en ny administrerende direktør pr. 1. november. Georg Jensen A/S er et 100 % ejet dattervirksomhed af Royal Scandinavia koncernen. Koncernen Georg Jensen, omfatter moderselskabet samt 12 dattervirksomheder. Georg Jensens hovedaktivitet består i udvikling, produktion, markedsføring, samt salg af smykker, ure, bestik, korpussølv, designprodukter, samt jule- og påskepynt til hjemmet og kontoret. Salget sker igennem Georg Jensens egne butikker, samt til eksterne forhandlere og grossister, der primært er placeret i Skandinavien 10. Dette gør sig gældende i hele analyseperioden. I 2008 fortæller ledelsen om udvikling og implementering af ny strategi og et nyt butikskoncept kaldt The Danish Home, som i slutningen af 2008 har medført åbning af seks butikker med dette nye koncept. De nævner desuden, at der på grund af kapacitets- og omkostningsreduktioner, er sket en afvikling af produktionen i Kolding 11. I 2009, har Georg Jensen fået deres 13. datterselskab. Dertil arbejder de forsat med implementering af virksomhedens nye strategi og virksomhedens nye butikskoncept The Danish Home 12. I 2010, sker der ikke store ændringer for Georg Jensen, de arbejder forsat videre på de ændringer i aktiviteten, der er sket tidligere i analyseperioden 13. Udvikling i regnskabsåret Georg Jensen har i 2007 foretaget en række strukturelle ændringer, i håb om en reduktion af omkostningerne, hvilket har haft succes. Dog har disse tilpasninger også ledt til omsætningstab, som til gengæld er blevet opvejet af organisk vækst. Virksomheden har oplevet fremgang på flere salgsområder, men dog også tilbagegang på andre. De områder med tilbagegang har på trods heraf, 8 Sørensen, Ole: Regnskabsanalyse og værdiansættelse 2011, Gjellerup, side 284 9 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 52 & Georg Jensen: årsrapport 2007, side 10 10 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 4 11 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2008, side 4-5 12 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side 4-5 13 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 7 8

været i stand til at klare sig godt. Virksomhedens salg og omkostninger er påvirket negativt, som følge af leveringsproblemer, fra ekstern distributionscenter. Distribution samt lager, bliver nu styret internt 14. I 2008 har den finansielle uro, og dermed opbremsningen i privatforbruget, påvirket Georg Jensen kraftigt, i form af et fald i nettoomsætningen. På grund af et stort fald i salget på det amerikanske og japanske marked, er der nu igangsat omstrukturering og ansættelse af nye landechefer. Georg Jensen høster nu gevinsten af, at have gjort arbejdet med lager og distribution, til en intern funktion, frem for ekstern 15. I 2009 giver den finansielle uro forsat problemer. Opbremsningen i privatforbruget gør nu, at detailhandlen ønsker mindre lagre, og dermed køber færre varer fra Georg Jensen. Som følge heraf, forsøger virksomheden, at tilpasse sig de ændrede markedsvilkår. Dette gør de blandt andet, ved lancering af nye produkter til mere kommercielle priser. For at reducere driftsomkostninger, er mange interne funktioner blevet bearbejdet, hvilket har ført til en reduktion af lagerbeholdningen på 122 mio. kr. Personalestyrken er blevet reduceret med 132 ansatte samt lukning af 18 butikker, hvortil yderligere 6 butikker, vil blive lukket i første kvartal af 2010. Selskabets nettobærende rentegæld, er næsten blevet halveret. Virksomheden begynder nu, at kunne se resultater af den nye strategi 16. I 2010 har Georg Jensen oplevet en positiv udvikling i virksomhedens regnskab, som følge af de ændringer der er sket tidligere i analyseperioden. Derudover er der ikke sket den store udvikling i 2010 17. Vidensressourcer Situationen for Georg Jensen i 2007 er, at de har et veludbygget forhandlernetværk i Skandinavien. Deres investering i it- og logistiksystemer tilbage før analyseperioden, er begyndt at give fordele. Samtidig er produktionsøkonomien og leveringssikkerheden forbedret, blandt andet som følge af udflytning af produktion til egen frabrik i Thailand. De danske produktionsenheder er i stedet benyttet til mere specialiseret produktion og produktudvikling, med høje krav til faglighed og kreative kompetencer 18. I 2008 har Georg Jensen haft større fokus på, at have gode relationer til forhandlere og slutkunder. It- og logistiksystemer giver forsat flere fordele, og de danske produktionsenheder udvikler sig stadig, med samme udgangspunkt som i 2007. Der er desuden igangsat et nyt projekt Sales & Operational Planning for, at forbedre vare- og lagerstyringen, hvis 14 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 4-5 15 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2008, side 5 16 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side 5-6 17 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 7 18 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 5-6 9

ændringer man forventer at kunne se i løbet af 2009 19. I 2009 åbnede Georg Jensen franchisebutikker i Kina og mellemøsten, hvilket de forventer, vil have en positiv effekt på markeder som USA, England og Hong Kong. Projektet Sales & Operational Planning, har som forventet bidraget til en nedbringelse af varebeholdningerne. Den i 2008 igangsatte produktudviklingsproces, har også ført til øget fleksibilitet, højere reaktionshastighed og lavere lagerbindinger og avanceforbedringer 20. I 2010 skete der ikke de store ændringer. De forskellige tiltag, der er foretaget tidligere i analyseperioden, viser nu sine resultater, og virksomheden arbejder forsat med, at optimere disse tiltag 21. Hvilket må anses som positivt, da de nu får noget ud af de penge, de har brugt på, at optimere processerne i virksomheden. Finansielle og kommercielle risici I analyseperioden, har Georg Jensen været påvirket af renter, da Georg Jensen i 2007, har en relativ høj rentebærende gæld. Dertil har de også været påvirket af valutakurserne, som har været svingende under den finansielle krise. Georg Jensen har desuden også været påvirket af udviklingen i prisniveauet på råvarer, her er det især guld og sølv der har oplevet en væsentlig prisstigning 22. Dette er også situationen i 2008, men her begynder Georg Jensen for alvor, at kunne mærke den finansielle krise. Georg Jensen forsøger at mindske den negative effekt af lavkonjunkturen ved, at etablere nye salgskanaler. Dertil forsøger de, at mindske prisfølsomheden ved, at udvikle en større prispyramide, i håb om at nå en større kundekreds 23. I 2009 og 2010 er det de samme emner, som Georg Jensen arbejder med. Dog er der ikke nævnt noget, om den relativ høje rentebærende gæld, hvilket har været tilfældet de andre år 24. Ud fra dette menes der ikke, at være sket mange væsentlige ændringer for Georg Jensen i analyseperioden. Virksomheden forsøger at afhjælpe prisfølsomheden ved, at komme med nye koncepter der passer ind, i en større prispyramide, så virksomheden kan nå en større kundekreds, hvilket virker yderst fornuftigt. Virksomheden har ikke de store muligheder for at ændre på andre ting under de finansielle og kommercielle risici, da priser, konjunktur og renter, er noget eksternt, som virksomheden ikke kan påvirke. Dog nævnes der ikke noget, om en høj rentebærende gæld de sidste to år, hvilket kunne tyde på, at virksomheden har elimineret disse omkostninger. 19 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2008, side 6-8 20 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side 7-9 21 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 47 22 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 6 23 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2008, side 6 24 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side 7 & Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 46 10

Udviklingsaktiviteter I 2007 har Georg Jensen været ved, at revurdere branchestrategien, som følge af ledelsesskift. Målet med revurderingen af branchestrategien er, at få et mere velbalanceret og sammenhængende produktsortiment 25. Som en del af Georg Jensens design- og konceptudvikling, er der et tæt samarbejde mellem både kendte og nye designere, samt internationale marketingsbureauer. Som følge heraf, har Georg Jensen i analyseperioden anvendt penge på produkt- og konceptudvikling, samt royaltybetalinger 26. I 2009 blev der desuden ansat ny kreativ direktør, som har medvirket til en opgradering af virksomhedens produktudvikling 27. Der er dermed i analyseperioden, sket væsentlige ændringer, som muligvis kan give Georg Jensen nogle fordele. Ansættelsen af ny CEO, samt ansættelsen af en ny kreativ direktør, kan muligvis have medvirket til Georg Jensens fremgang i 2010. Miljøforhold Hos Georg Jensen, er produktionsenhederne underlagt et miljøtilsyn, i forhold til gældende regler. De anvender primært naturligt fremkomne råvarer, og de forsøger at begrænse omfanget af miljøbelastende hjælpestoffer, der hører med i produktionen 28. Dette gør sig gældende for hele analyseperioden. I 2008 tilslutter Georg Jensen sig FN s Global Compact netværksprogram, hvorigennem de nu kan præcisere deres forventninger og krav omkring produktionen og ansatte, når de skal samarbejde med leverandører 29. I 2009 arbejder Georg Jensen på, at optimere brugen af genanvendelige råvarer, blandt andet ved genvinding og omsmeltning af de metaller virksomheden benytter. De har i denne sammenhæng styrket kvalitetskontrollen i produktionsenhederne, i håb om, at reducere råvarespild. Fabrikken i Thailand har fået vandrensningsanlæg, og er blevet mere CO2- neutral, ved at ledelse og ansatte sammen har plantet en stor mængde træer. Der er blevet etableret regionale distributionscentre, for at mindske transporttiden og dermed reducere miljøbelastningen 30. I 2010 arbejder Georg Jensen forsat på, at forbedre miljøforholdene, både for omverden og for de ansatte. Deres plantning af træer i Thailand har båret frugt, da træerne neutraliserer den CO2, som frabrikken udleder. Der er forekommet en mindre ændring i opdelingen af kontorer, de før åbne 25 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 6 26 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 6, Georg Jensen: Årsrapport 2008, side 8-9, Georg Jensen A/S, Årsrapport 2009, side 10-11 27 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side 10-11 28 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 7 29 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2008, side 8-9 30 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side 9-10 11

kontorområder, er blevet delt op i mindre og lukkede lokaler, for at sparer på aircondition. Aircondition bliver desuden slukket i pauser og uden for arbejdstider 31. Udviklingen i Georg Jensens miljøforhold, igennem analyseperioden, ses til at være yderst fornuftigt. Virksomheden har erkendt, at de også har deres rolle i klimaforandringer, og gør nu sit for, at komme dette problem til livs. Dette kan på sigt også give virksomheden et bedre ry, hvilket muligvis kan skabe flere loyale kunder. I bilag 1, kan der ses en tidslinje over udviklingen, der er fundet sted hos Georg Jensen A/S, ifølge ledelsesberetningen. Opsamling på ledelsesberetning Ud fra den udvikling som ledelsesberetningen beskriver, har Georg Jensen i analyseperioden været igennem en positiv udvikling. Men er den udvikling, som Georg Jensens ledelse beskriver, egentlig til stede? Har denne udvikling afspejlet sig i regnskabet? Efterfølgende vil der være en gennemgang, af en Benchmark analyse, samt en nøgletalsanalyse, for at se om regnskabet reflekterer denne udvikling. Dette vil ske efter en bearbejdning af regnskabet, herunder en korrigering for red flags, så regnskabet er klar til analyseformål. Benyttet regnskabspraksis Georg Jensen har ikke ændret regnskabspraksis i analyseperioden. Dette gør det nemmere for en ekstern analytiker, at sammenligne årsregnskaberne i analyseperioden. Et af de vigtigste elementer i et årsregnskab er kontinuitet, da man som ekstern analytiker, har behov for en tilstrækkelig baggrund for, at kunne bedømme en virksomheds udvikling over en periode. Hvis tallene i et år, er opgjort anderledes end de øvrige år, er de ikke umiddelbart sammenlignelige, hvilket besværliggør analyseprocessen. Der kan dog være en særlig grund til, at en virksomhed har lavet kontinuitetsbrud. Dette kan skyldes, at det giver et mere retvisende billede af virksomhedens indtjeningsevne, eller at det er blevet pålagt virksomheden som følge af en lovændring 32. Dette problem er der allerede afgrænset fra ved, at fravælge regnskabsåret 2006, og analysen bør derfor ikke være besværliggjort yderligere på dette punkt. Georg Jensen A/S ligger i regnskabsklasse C, som omfatter mellemstore og store, selskaber og virksomheder 33. 31 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 36 32 Schack, Bent: Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse 2009, Jurist- og Økonomforbundet Forlag, side 178 33 Schack, Bent: Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse 2009, Jurist- og Økonomforbundet Forlag, side 170 12

Pengestrømsopgørelse Georg Jensen A/S har i deres årsregnskab undladt, at opsætte en pengestrømsopgørelse. Det er ikke alle virksomheder der behøver at udarbejde pengestrømme. Dette krav bliver kun stillet til virksomheder, der ligger i regnskabsklasse C og regnskabsklasse D. Georg Jensen ligger som tidligere nævnt i regnskabsklasse C, men da Georg Jensen A/S er en koncern og indgår i en koncern, kan man ifølge årsregnskabslovens 86, stk. 4, fritage Georg Jensen fra dette 34. Som ekstern analytiker er det dog en fordel, når virksomhederne vælger, at inddrage deres pengestrømsopgørelse, da den er med til at give et bedre billede af virksomhedens cash-flow. Resultatopgørelsen inddrager alle indtægter i årets forløb, om de er betalt eller ej, det tager pengestrømmen højde for. Da pengestrømsopgørelsen indeholder en væsentlig del af de tal der skal bruges, for at beregne nøgletallene for virksomheden, giver dette problemer på længere sigt for analysen. Når nøgletallene skal beregnes, vil der blive lavet de beregninger der er mulige uden pengestrømsopgørelsen. Revisionspåtegnelse Formålet med en revisionspåtegning er at sikre, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens situation. Påtegningen for Georg Jensen A/S årsrapporter fra år 2007 til år 2010 er alle blanke. Der står desuden at de fire årsrapporter ikke har givet anledning til forbehold eller supplerende bemærkninger. Regnskabet er altså revideret, opstillet rigtigt på grundlag af bogføring, i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen. Revisorerne konkluderer, at de er enige i de aflagte regnskab, og at de ikke ser nogle uoplyste faresignaler mv. Kort sagt, revisoren mener altså, at regnskaberne er retvisende 35. Men da revisionspåtegningen blot er baseret på stikprøver, ud fra regnskaberne og revisorernes professionelle vurdering, bør man stadig være kritisk over for dette, da der ved en stikprøvekontrol, stadig er mulighed for fejl i regnskabet. Ved gennemgang af Georg Jensen A/S årsrapporter, er der som udgangspunkt ikke noget der indikerer, at påtegningen burde være anderledes, hvilket begrundes med følgende: 34 Årsregnskabsloven, kapitel 9 86, stk. 4 35 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 9; Georg Jensen A/S: Årsrapport 2008, side 14; Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side16 & Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 43 13

- - - - EBIT (primært driftsresultat) har været faldende i starten af analyseperioden, og var negativ i 2009, dog er EBIT i år 2010 positivt og højere end. hvad det ellers har været i analyseperioden 36. EK (egenkapital) har i hele analyseperioden været stigende, og i 2010 mere end fire gange større end den var i 2007 37. Virksomhedens finansielle poster netto, er negative, men dog i bedring siden 2007, og dertil er de finansielle poster netto mere end halveret i 2010, sammenlignet med år 2007 38. Der har ikke været ændring i regnskabspraksis årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabsprincip som sidste år., dette står nævnt i alle fire årsrapporter, under den anvendte regnskabspraksis. I regnskabet for 2010, står dette dog beskrevet i note 1 39. Konklusionen er altså, at der ikke er nogle forhold der, som udgangspunkt, giver anledning til bemærkninger. Men selvom revisionspåtegnelsen ikke giver anledning til nogle bemærkninger, kan der være nogle Red flags der skal bearbejdes, inden regnskabsanalysen kan påbegyndes. Korrigering af regnskab Inden beregningen af nøgletal påbegyndes, er det vigtigt, at vurdere kvaliteten af de foreliggende regnskaber, for at sikre, at der er sammenlignelighed årene imellem, og at regnskabet ikke er påvirket af enkeltstående begivenheder. Revisionspåtegnelsen indeholdte ingen forbehold, i nogle af årene i analyseperioden, og der er derfor ikke nogle red flags man skal korrigere for, ud fra dette. Med red flags, tænkes der på de advarselssignaler, der kan være i regnskaberne 40. Men dette betyder ikke, at der ikke er noget der skal korrigeres for i regnskabet. Man bør, som ekstern analytiker undersøge, hvordan virksomhedens fordeling af ordinære og ekstraordinære poster er fordelt og om de er rimelige, da engangsudgifter kan give et misvisende billede af virksomhedens situation. Herefter kan man udskille de ekstraordinære poster fra analysen 41. Ifølge årsregnskabsloven 42, skal ledelsesberetningen beskrive eventuel usikkerhed ved indregning, samt beskrive usædvanlige forhold der kan have påvirket indregningen. Disse usikkerheder skal, så vidt muligt, angives med beløb. Hvis de ikke er angivet med beløb, bliver det i denne opgave, som ekstern analytiker, ikke 36 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 44 37 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 44 38 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 44 39 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 10; Georg Jensen A/S: Årsrapport 2008, side 15; Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side17 & Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 52 40 Schack, Bent: Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse 2009, Jurist- og Økonomforbundet Forlag, side 167 41 Schack, Bent: Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse 2009, Jurist- og Økonomforbundet Forlag, side 166 42 Årsregnskabsloven kapitel 11 99 14

muligt, at korrigere herfor. På baggrund af dette, vil ledelsesberetningen blive gennemgået for eventuelle red flags, som derefter vil blive korrigeret for. 2007 Georg Jensen igangsatte i 2006 en række strukturelle tilpasninger for, at reducere omkostningsbasen med 40 millioner kroner 43. Dette anses for, at være ekstraordinært for det givne regnskabsår, men da effekten heraf kommer til at gavne virksomheden på længere sigt, vil der ikke korrigeres for dette. Dertil har dette optimeringsprojekt også medført en reduktion, af bundet kapital på blandt andet lager og varedebitorer, med 75 millioner kroner 44. Med samme argument som før, korrigeres der ikke for dette. Georg Jensen måtte i 2007 lukke en række butikker, hvilket har medført et omsætningstab på 27 millioner kroner 45. Her kan det diskuteres, hvorvidt dette er en del af den normale drift, og om man bør korrigere herfor. Selvom det, at drive en forretning, kan indebære fyring af ansatte og lukning af butikker, menes denne omkostning ikke, at være noget der bør indgå i den videre analyse. Grunden til, at denne begivenhed ikke bør indgå i den videre analyse er, at dette vurderes til ikke, at være en del af den daglige drift, og dermed er en engangsudgift. Der vælges derfor at korrigeres for dette, ved at lægge 27 millioner til omsætningen på 885,1 million kroner, hvilket korrigeret giver en omsætning på 912,1 millioner kroner. 2008 Georg Jensen er i 2008 ramt af den økonomiske krise, dette har påvirket nettoomsætningen 46. Dette ved man dog nu, ikke er en engangsomkostning. Godt nok er det noget ekstraordinært, men da virksomheden er ramt af finanskrisen igennem stort set hele analyseperioden, findes det ikke relevant at korrigere regnskaberne for dette. Dette vil gøre sig gældende for de resterende regnskabsår. Virksomheden har desuden fået kapitaltilskud i 2008, som følge af et isoleret fald på egenkapitalen på 61 millioner kroner. Kapitaltilskuddet lyder på 100 millioner kroner 47, men da et kapitaltilskud 43 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 4 44 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 5 45 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2007, side 4 46 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2008, side 5 47 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2008, side 5 15

kun påvirker egenkapitalen, vil det ikke være muligt, at korrigere for dette, da balancesummen ikke vil stemme overens herefter. 2009 Georg Jensen har i 2009 lukket en række butikker og som følge heraf, reduceret mængden af medarbejdere. Dette har samlet set bidraget til en reduktion af de årlige driftsomkostninger med 41 mio. kr. 48. Man kan dog her diskutere, hvorvidt dette er en del af den normale drift, og dermed ikke bør korrigeres for. Selvom det, at drive en forretning, kan indebære fyring af ansatte og lukning af butikker, menes denne omkostning ikke, at være noget der bør indgå i den videre analyse, da dette er en engangsudgift, og dermed ikke en del af den daglige drift. Denne begivenhed, bør derfor ikke være en del af sammenligningstallene for de øvrige år. Der vælges derfor, at korrigeres for dette. Der står ikke direkte hvilke poster, der bliver påvirket af dette, bortset fra driftsomkostninger. Kigger man i regnskabets noter er der ikke sket et væsentligt fald i de materielle anlægsaktiver siden 2008, og der er heller ikke nogen afgang af betydning. Afskrivningerne har heller ikke ændret sig væsentligt siden 2008, og det samme gælder lønomkostninger. Dog kan man i note 3 se, at omstruktureringer er steget til - 51,5 mio. kr. sammenholdt med 2,4 mio. kr. i 2008. På baggrund af dette, vælges der at korrigere for de 41,5 millioner kroner her. Som følge heraf, bliver underskuddet på resultatopgørelsen -10 millioner kroner, da der lægges 41,5 millioner kroner til resultatet på -51,5 millioner kroner. Dertil har Georg Jensen i 2009 givet ekstra rabatter for, at reducere deres lager, hvilket er løbet op i 60 millioner kroner 49. Dette betragtes som ekstraordinært, og dermed som en engangsudgift, og der vil derfor blive korrigeret herfor. For at gøre det, bliver de 60 millioner lagt oven i omsætningen, da det er penge virksomheden har mistet i omsætning. Denne ændring påvirker ikke lagerværdien, eller omkostningerne, da værdierne her forventes, at været opgivet til de samme priser som normalt. Der lægges således 60 millioner kroner til nettoomsætningen på 768,1 millioner kroner, så den efter korrigering hedder 828,1 millioner kroner. 48 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side 5 49 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side 6 16

2010 Ud fra ledelsesberetningen, er der ingen direkte forhold, at korrigere regnskabet for. Virksomheden har ikke lavet de store økonomiske ændringer, blot arbejdet videre med de tidligere tre års økonomiske ændringer. Der vil derfor ikke blive korrigeret i regnskabet for 2010. I bilag 1 til 3 kan det regnskab, der tages udgangspunkt i ses, hvorefter det korrigerede regnskab kan ses i bilag 4 til 6. Benchmark analyse 50 Efter en korrigering af virksomhedens regnskab, vil der laves en benchmark analyse, bestående af en indeksanalyse og en common-size analyse. Denne analyse vil blive brugt til at se om, udviklingen beskrevet i ledelsesberetningen er til stede og kan muligvis forklare hvorledes det lykkes Georg Jensen at vende underskuddet. En Benchmark analyse består af en trendanalyse og en common size analyse af balancen og resultatopgørelsen for analyseperioden. Trendanalysen, også kendt som indeksanalyse, fortæller noget om, hvordan de forskellige regnskabsposter har udviklet sig igennem analyseperioden, i forhold til et basisår. Indekset viser altså hvorledes udviklingen på de enkelte regnskabsposter har været. Common size analysen kan anvendes, når man ønsker, at sammenligne en virksomhed med andre virksomheder inden for samme branche, uafhængigt af de to virksomheders størrelse. Dette gør det altså muligt, at sammenligne en stor og lille virksomhed med hinanden, på trods af, at der kan være store /væsentlige forskelle i deres regnskabsposter. Ser man på en enkelt virksomhed over en længere periode, kan analysen benyttes til, at indikere hvad der er de væsentlige poster i regnskabet. Når man laver en common size analyse af, for eksempel resultatopgørelsen, sættes nettoomsætningen til at være 100 %, hvorefter man efterfølgende kan se, hvor stor den del de resterende poster i regnskabet, udgør af det totale salg. Common size analyse Ser man først på resultatopgørelsen 51, kan man se, at vareforbruget er steget med 7 % fra 2007 til 2009, med henholdsvis 35 % til 42 %, hvilket er negativt, da dette fortæller, at det er blevet dyrere 50 Schack, Bent: Regnskabsanalyse og værdiansættelse 2009, Jurist- og Økonomforbundet Forlag, side 210 17

for virksomheden at producere deres varer. Dog er de i 2010 igen faldet med 4 %, ned til 38 %, dette er positivt, da dette tyder på, at virksomheden har været opmærksomme på denne udvikling. Salg og distributionsomkostningerne har i analyseperioden lagt på et jævnt niveau, undtagen i 2008, hvor den stiger med 4 %. Men allerede i 2009 ligger den igen, på samme niveau som i 2007, og dette niveau holder også i 2010. Dette virker fornuftigt, da de lader til, at have et system som giver dem jævne omkostninger. Ser man i årsrapporten under anvendt regnskabspraksis, står der ikke nævnt hvorledes dette bliver beregnet, blot hvilke elementer denne post dækker over 52. Resultatet af primærdrift er, i analyseperioden svingende, hvor den i 2007 og 2010 ligger på henholdsvis 7 % og 5 %, mens den i 2008 og 2009 ligger på henholdsvis 0 % og -1 %. Dette tyder ikke godt, da de i 2008 og 2009 dermed ikke har flere penge til, at dække deres resterende omkostninger, som dækker over finansielle poster (netto) og skat af årets resultat. Det hele hænger dog sammen med det svingende vareforbrug, som blev diskuteret tidligere. De finansielle poster (netto) har i analyseperioden udviklet sig positivt, da de sidst i analyseperioden udgør en mindre procentdel af nettoomsætningen, end de gør i starten af analyseperioden. De steg dog lidt fra 2007, hvor den lå på -5 %, til 2008 hvor den steg til -6 % af den samlede nettoomsætning. I 2010 når den dog ned på -2 %, hvilket anses som en positiv udvikling. Årets resultat har, i 2007 og 2010, været lettere positive med 1 % af den samlede nettoomsætning, men har dog i 2008 og 2009 været henholdsvis -6 % og -3 %. Dette er negativt, men det, at den er faldet fra 6 % til 3 % i løbet af et år, og i 2010 er 1 %, tyder på en jævn positiv udvikling. Ser man herefter på aktivsiden af balancen 53, har der i analyseperioden været et fald i virksomhedens immaterielle anlægsaktiver, der i 2010 er 40 % mindre end det var i 2007. Dette skyldes et fald i leje- og varemærkerettigheder fra 2 % i 2007 til 0 % i 2010. Virksomheden har i analyseperioden oplevet en stigning, på materielle anlægsaktiver, hvor den i 2007 og 2008 hed 17 %, og i 2009 samt 2010 hed 19 %. Dette skyldes blandt andet en stigning i grunde og bygninger på 1 % fra 2007 til 2008, som siden da har været konstant, samt en stigning i 51 Bilag 8 Benchmark analyse, Common zise, resultatopgørelse 52 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2009, side 18 53 Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv 18

andre anlæg, driftsmateriel og inventar, som har oplevet en stigning på 2 % i analyseperioden, fra et niveau på 13 % til 15 %. Varebeholdningerne er faldet fra 51 % i 2007 til 41 % i 2010, efter deres forsøg på at reducere deres lager, hvor de fra 2008 til 2009 fik varebeholdningerne ned fra 50 % til 43 % på blot et år. Dette har de gjort ved at mindske alle deres lager i analyseperioden. Råvarer og hjælpematerialer er faldet fra 5 % til 2 %, varer under fremstilling er faldet fra 4 % til 2 %, og færdigvarer og handelsvarer er faldet fra 42 % til 36 %. Dette man anses som en yderst positiv, da virksomheden som følge heraf, har mindre bundet kapital på lageret. Til gengæld er tilgodehavender steget i analyse perioden, fra 23 % i 2007 til 29 % i 2010. Dette skyldes at tre poster er vokset under denne betegnelse. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser er vokset fra 14 % til 15 % fra analyseperiodens start til slut, og var i 2009 helt oppe på 17 %. Samtidig er udskudte skatteaktiver vokset fra 5 % til 9 %, desuden er andre tilgodehavender vokset fra 4 % til 5 %. Likvide beholdninger har været lettere svingende i analyse perioden, men starter og ender på 3 %. I 2009 er den dog oppe og runde 4 % af de samlede aktiver. Ser man til sidst på passiv siden af balancen 54, kan det ses at virksomhedens egenkapital er vokset kraftigt i analyse perioden. I 2007 var den 11 % af de samlede passivere, imens den i 2010 er 51 %. Det at egenkapitalen er vokset, mindsker behovet for at låne penge ude fra, hvilket leder til lavere renteomkostninger, hvilket giver en positiv effekt på virksomhedens resultat. Langfristet gæld til tilknyttede virksomheder er fjernet over analyseperioden. Den lå i 2007 på 55 % af passiver i alt, og er på 0 % i 2010. Til gengæld er den kortfristede gæld til tilknyttede virksomheder steget fra 10 % i 2007 til 16 % i 2010. Dog er der samlet set sket en ændring til de positive. Kortfristede gæld til kreditinstitutter er vokset jævnt de første tre år af analyseperioden, og når i 2009 op på 19 % af passiver i alt. Det lykkes i 2010 at få denne post ned på 11 %. Dette er en yderst positiv udvikling, da posten i 2010 er på sit laveste niveau i hele analyseperioden. 54 Bilag 10 Benchmark analyse, Common size, Balance passiv 19

Indeks analyse Ser man først på resultatopgørelsen 55, kan man se at nettoomsætningen i 2008 blev påvirket af den finansielle krise, hvor den falder til indeks 89. Derefter opleves der en jævn vækst, hvor den stiger med to hvert år og ender i indeks 93. Vareforbruget blev ligesom omsætningen påvirket af finanskrisen, men er derefter vokset kraftigt, og ender i 2009 på indeks 109. I 2010 ender vareforbruget i indeks 100. Bruttoresultatet er således faldet i analyseperioden, men stiger dog lidt igen i 2010 til indeks 89. Salgs- og distributions omkostningerne har også været faldende i analyse perioden, men følger nogenlunde udviklingen i nettoomsætningen, hvilket også blev kommenteret i common size analysen. Administrations omkostninger steg frem til 2008 til indeks 107, men falder dog igen i 2009 til indeks 105 og ender i 2010 i indeks 93. Dette startede ud som en negativ udvikling, men ender dog med et positivt tal, der kan være en sammenhæng med den lavere nettoomsætningen, som virksomheden skal tilpasse sig. Andre driftsomkostninger har i analyse perioden været meget svingende. I 2008 er den nede på indeks 41, hvilket må anses som positivt da omkostningerne så er væsentligt lavere end ellers. I 2009 siger den igen til indeks 106, og ender i 2010 i indeks -29. Tallet i 2010 skyldes at virksomhedens har oplevet en væsentlig højere øvrige indtægter, i forhold til blandt andet 2009 56, hvilket har givet virksomheden et plus på denne post i 2010. Den ujævne udvikling er ikke positiv, men det at virksomheden ender i plus på en omkostningspost i resultatopgørelsen i 2010, må man sige er yderst positivt. Dette har samlet gjort at resultat af primær drift, i analyseperioden også har oplevet sine svingninger. I 2008 er den indeks 3, og i 2009-13, hvilket betyder at virksomheden ikke har haft penge nok til at dække den primære drift. Den kommer dog på rette spor igen i 2010, hvor den ender i indeks 66. Finansielle poster netto, er i 2010 faldet til indeks 46, hvilket er yderst positivt. Skat af årets resultat har oplevet svingninger, et fald til indeks 52 i 2008 efter fuldt af et fald til indeks -128 i 2009 og så tilbage til 113 i 2010. Den positive skal i 2009 skyldes en positiv udskudt skat. 55 Bilag 11 Benchmark analyse, Indeks, Resultatopgørelse 56 Georg Jensen A/S: Årsrapport 2010, side 55 20

Ser man derefter på aktiv siden af balancen 57, kan man se at den samlede balancesum er faldet til indeks 84 i analyseperioden. Under anlægsaktiver, er udviklingsprojekter kommet i større fokus i 2010, efter den var faldet til indeks 93 i 2008, og i 2010 ligger den på 153. Til gengæld er leje- og varemærkerettigheder faldet kraftigt og ligger i 2010 på indeks 12. Goodwill er også faldet jævnt i analyseperioden, og ligger nu på indeks 84. De materielle anlægsaktiver er faldet til indeks 98, på trods af et fald til indeks 8 i anlæg under opførelse. Til gengæld opvejer stigningen til indeks 112, i grunde og bygninger, dette. Derudover er de finansielle anlægsaktiver vokset jævnt til indeks 128. Samlet set er anlægsaktiver faldet til indeks 95 i 2010, efter den i 2009 lå på 92. Under omsætningsaktiver, er Georg Jensens varebeholdning i analyseperioden faldet til indeks 68, som følge af en reducering i størrelsen på alle tre lagre, som følge af det tiltag de selv omtaler i ledelsesberetningen, og som er nævnt under samme emne i denne opgave. Tilgodehavender har i analyseperioden været svingende fra år til år, men ender i 2010 på indeks 108. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, er i analyseperioden vokset kraftigt, til 300 i 2008 og til 1.133 i 2009. I 2010 er denne post lig nul. Samlet set, er omsætningsaktiverne faldet til indeks 81, hvilket er en lille stigning fra indeks 79 i 2009. Ser man til sidst på passivsiden af balancen 58, kan det ses, at egenkapitalen i analyseperioden er steget til indeks 376, på trods af et faldende overført overskud, som er faldet til indeks 45. Stigningen i egenkapitalen skyldes, at aktiekapitalen er steget til indeks 500 i analyseperioden. Langfristet gæld er faldet til indeks 3, som følge af, at gæld til tilknyttede virksomheder er forsvundet. Dog er gælden til kreditinstitutter vokset. Imens den langfristede gæld er faldet, er den kortfristede gæld vokset til indeks 122. Dette kan blandt andet være, som følge af, at den før langfristede gæld til tilknyttede virksomheder, nu ser ud til at ligge under den kortfristede gæld, da gæld til tilknyttede virksomheder her, er vokset til indeks 18.500. En stigning fra 400.000 kroner i 2007 til 74.000.000 kroner 2010. Samlet set er virksomhedens gæld faldet til indeks 47, hvilket giver besparelser på renter. I stedet finansierer virksomheden sig ved egenkapitalen, der var vokset til indeks 376. 57 Bilag 12 Benchmark analyse, Indeks, Balance aktiv 58 Bilag 13 Benchmark analyse, Indeks, Balance passiv 21