Den Restaurationsplan for Århus Kommune. Vejledning om alkoholbevillinger

Den 123.54.2009 Restaurationsplan for Århus Kommune. Vejledning om alkoholbevillinger

Indholdsfortegnelse. Side: 1. INDLEDNING 1 2. MYNDIGHEDERNE 2 3. REGELGRUNDLAGET 4 3.1. Næringsbrev 4 3.2. Alkoholbevilling 5 4. FORHÅNDSTILSAGN OM ALKOHOLBEVILLING 8 4.1. Indledning 8 4.2. Ansøgningen 8 4.3. Eventuelle særlige krav til ansøgninger om alkoholbevillinger til nyetablerede restauranter og udvidelse af bestående restauranter 9 4.4. Definitioner på forskellige driftsformer 9 5. RETNINGSLINIER FOR LOKALISERINGS AF NYE ALKOHOLBEVIL- LINGER 11 5.1. City-området 11 5.1.1. Geografisk opdeling af City-området 12 5.1.1.1. Åboulevarden 12 5.1.1.2. Torvene og strøget 12 5.1.1.3. Latinerkvarteret 13 5.1.1.4. Den del af Frederiksgade, som ligger mellem Østergade og Rådhuspladsen, Klostergade, Klostertorv, Vestergade fra Frue Kirkeplads til Vester Allé og Skolegade 13 5.1.1.5. Den nye bydel mellem Banegårdsplads, Bruunsgade, Jægergårdsgade og Spanien 14 5.1.1.6. City-områder med mange boliger 14 5.1.1.7. Den del af City, der udgøres af "De bynære havnearealer". 14 5.1.1.8. Den resterende del af City. 14

5.1.2. Generelle bestemmelser for hele City-området. 15 5.1.2.1. Kulturelle institutioner 15 5.1.2.2. Nye forretningscentre m.v. 15 5.1.2.3. Foreninger og klubber 15 5.2. Havnen 15 5.3. Den del af midtbyen, som ligger mellem City og Ringgaderne 15 5.3.1. Boligområderne 16 5.3.1.1. Jægergårdsgade 16 5.3.2. Nye forretningscentre 16 5.3.3. Kulturelle institutioner 16 5.3.4. Forsknings- og undervisningsområderne 17 5.3.5. De grønne områder i midtbyen 17 5.3.6. Vejkryds mellem større færdselsårer 17 5.3.7. Hovedindfaldsveje til Århus 17 5.4. Områderne uden for Ringgaderne 17 5.4.1. Beboelsesområder 17 5.4.2. Vejkryds mellem større færdselsårer 18 5.4.3. Hovedindfaldsveje til Århus 18 5.4.4. Erhvervsområder m.v. 18 5.4.5. Generelle bestemmelser for områderne uden for Ringgaden 18 5.4.6. Særlige bestemmelser for foreninger, klubber, forsamlingshuse, sportshaller m.v. 18 5.4.7. Særlige bestemmelser for kollegier 19 6. ANSØGNING OM ALKOHOLBEVILLING 20 6.1. Indledning 20 6.2. Forhold bevillingsmyndigheden især skal lægge vægt på, restaurationslovens 12 21 6.3. Bevillingsnævnets praksis vedr. anvendelse af restaurationslovens 12 22 6.3.1. Vandelsforhold 22 6.3.2. Forretningsmæssige kvalifikationer 22 6.3.3. Økonomiske forhold 22

6.3.4. Størrelse m.v. 23 6.3.5. Beliggenhed 23 6.3.6. For stærk lokal koncentration 23 6.3.7. Konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold 24 6.4. Begrænsninger og betingelser i alkoholbevillinger 24 6.4.1. Begrænsninger 24 6.4.2. Betingelser 25 6.4.2.1. Ændring af driftsform eller udvidelse 25 6.4.2.2. Åbningstid 25 6.4.2.3. Betingelserne kan vedrøre støj m.v. og lyde således 25 6.4.2.4. Økonomi 26 6.4.2.5. Interessentskaber 26 6.4.2.6. Anparts-, aktie-, kommandit- eller partnerselskaber 26 6.5. Afslag 26 6.6. Anke og domstolsprøvelse 27 6.7. Udvidelse - ændring af driftsform - ændring i ledelsen 27 6.8. Fornyelser 28 6.9. Lejlighedstilladelse 28 7. ÅBNINGSTIDER 29 7.1. Den normale åbningstid 29 7.2. Udvidet åbningstid 29 7.3. Restaurationer tæt på CityMulighed for udvidet åbningstid til kl. 03.00 for restauranter i City og på Havnen 30 7.4.. Mulighed for udvidet åbningstid til kl. 03.00 for restauranter i City, på Havnen m.v. Nattilladelse til kl. 05.00 30 7.4.1. Hvad kræves for at få nattilladelse 30 7.4.2. Begrænsninger og betingelser i en alkoholbevilling med åbningstid til kl. 05.00. 31 7.5. Forsøgsordning med mulighed for udvidet åbningstid frem til kl. 05.00 for restaurationer i City, på Havnen m.v.generelt om udvidet åbningstid

7.5.1. Hvad kræves for at få udvidet åbningstid 7.5.2. Begrænsninger og betingelser for udvidet åbningstid 32 7.6. Nattetilladelse til kl. 05.00 7.6.1. Hvad kræves for at få nattetilladelse 7.6.2. Begrænsninger og betingelser i en alkoholbevilling med åbningstid til kl. 05.00 7.7. Generelt om udvidet åbningstid 7.86. Særlige bestemmelser om udvidet åbningstid 33 7.86.1. Hoteller og kongrescentre 33 7.86.2. Byfester og lignendeårhus Festuge 33 7.86.3. Nytårsaften 33 7.86.4. Øvrige tilbagevendende arrangementer 33 7.86.5. Øvrige særlige lejligheder 34 7.86.6. Overskridelse af åbningstiden 34 7.86.7. Adgangskontrollerende personale (dørmænd) 34 7.97. Butikker med serveringsvirksomhedrestaurationer, der drives i samdrift med en butik 34 8. UDSKÆNKNING AF ALKOHOL TIL UNGE 36 8.1. Forbud mod udskænkning af alkohol til unge under 18 år 36 8.1.1. Bevillingshaverens selvstændige ansvar 36 8.2. Begrænsning og betingelser i en alkoholbevilling vedr. unge 36 8.3. Politiets tilsyn m.m. 37 8.4. Lejlighedstilladelser 37 9. ORDENSMÆSSIGE FORHOLD 38 10. STØJ 39 10.1. Indledning 39 10.2. Regler 39

10.3. Klage over støj 39 10.4. Bevillingsnævnets praksis 40 10.4.1. Ved nyetablering af restaurant med alkoholbevilling 40 10.4.2. Ved overtagelse af bestående restaurant eller fornyelse af alkoholbevilling 40 10.5. Manglende overholdelse af krav vedr. støj 40 11. UDESERVERING 42 11.1. Udeservering på offentligt gadeareal 42 11.2. Udeservering på privat areal 42 11.3. Generelt 42 11.4. Mulighed for forlænget åbningstid i sommerhalvåret 43 12. SANKTIONER 45 12.1. Straf 45 12.2. Frakendelse eller tilbagekaldelse af alkoholbevillingen 45 12.3. Indskrænkning i åbningstiden 45 12.4. Forbud mod musik og lignende 46 12.5. Bortfald af alkoholbevilling 46 13. SPILLEAUTOMATER 47 13.1. Gevinstgivende spilleautomater må kun opstilles i restauranter med alkoholbevilling 47 13.2. Ikke gevinstgivende spilleautomater kan uden tilladelse opstilles både i restaurationer med og uden alkoholbevilling 47 13.3. I restaurationer uden alkoholbevilling kan der ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater 47 14. REVISION 47

Afsnit 1. INDLEDNING Århus Kommune har siden 1995 haft en restaurationsplan, som i årenes løb har udviklet sig fra mest at vedrøre bestemmelser om, hvor i kommunen der kan åbnes nye restauranter med alkoholbevilling til i højere grad at indeholde oplysninger, der kan tjene som vejledning for den, der søger om alkoholbevilling. Ifølge den hidtil gældende restaurationsplan, som blev godkendt af byrådet den 9. juni 1999, skal restaurationsplanen revideres mindst en gang i hver byrådsperiode. Denne reviderede restaurationsplan er bygget op, således at den mere konsekvent tager udgangspunkt i den borger, der ønsker at søge en alkoholbevilling, og som gerne vil have en vejledning i, hvordan man bærer sig ad, hvilke myndigheder, der er involveret m.v. Lokaliseringsbestemmelserne i restaurationsplanen har til formål: at varetage byplanmæssige hensyn ved at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanens bestemmelser for Århus Kommune og beliggenheden af nye restauranter med alkoholbevilling. at varetage politimæssige hensyn bl.a. ved ikke at tillade en for stærk lokal koncentration og at sikre mulighed for et varieret udbud af restauranter. 1

Afsnit 2 MYNDIGHEDERNE Når en borger eller et selskab søger om alkoholbevilling til en restaurant, eller en restauratør i øvrigt ønsker ændringer i sin restaurant, eksempelvis forlænget åbningstid, ændring af driften eller udeservering, er der en lang række myndigheder, som involveres: Bevillingsnævnet, Borgmesterens Afdeling, Jura, Rådhuset, 8100 Århus C Træffer afgørelser om alkoholbevillinger, bestyrergodkendelser og forlænget åbningstid. Byrådet Magistraten, Rådhuset, 8100 Århus C Ankeinstans for Bevillingsnævnet. Østjyllands PolitiPolitiet, Ridderstræde 1, 8000 Århus C (OK) Sagsforbereder alle ansøgninger om alkoholbevilling, bestyrergodkendelser og forlænget åbningstid og udvidelse af restaurationer forud for ansøgningens fremsendelse til Bevillingsnævnet. Udfører kontrollerende tilsyn med overholdelse af restaurationslovens bestemmelser. Udsteder næringsbrev. Meddeler lejlighedstilladelser. Meddeler tilladelse til længere åbningstid end normalt ved særlige lejligheder, såsom større byfester. Meddeler midlertidige alkoholbevillinger, når ansøgning om alkoholbevilling er indgivet, og det er overvejende sandsynligt, at ansøgningen vil blive imødekommet. Natur og Miljø,Valdemarsgade 18, 8000 Århus C. (OK) Behandler ansøgningerne i relation til støj- og lugtgener. Fastsætter vilkår for udeserveringer. Fødevareregionen, Kontrolafd. Århus Fødevareregion Nord, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup fremsætter krav om at virksomheder med alkoholbevilling godkendes eller registreres, jf. bestemmelserne i h.h.v. 23 og 24 i autorisationsbekendtgørelsen. behandler ansøgningerne i relation til 2

fødevarehåndtering, krav til restaurationskøkkener og restaurationstoiletter m.v. Skat, Betalingscenteret, RingkøbingMargretheplads 4, 8000 Århus C Behandler ansøgningerne i relation til virksomhedens gæld til det offentlige. Skattevæsenet i ansøgerens hjemkommune Behandler ansøgningerne i relation til gæld til det offentlige. Bygningsmyndighederne, Bygningsinspektoraterne Behandler ansøgninger om ændret indretning og bygningsmæssige ændringer til en restaurant. Århus BrandvæsenBrandmyndighederne, Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N (OK) Kontrollerer om de brandsikkerhedsmæssige forskrifter overholdes. Trafik og Veje, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J. (OK) Behandler ansøgninger om leje af fortovsareal til brug for udeservering. Bevillingsnævnet, som er nedsat af byrådet for perioden 1. januar 2006-31. december 2009, består af følgende med en angivelse i parentes af de politiske partier, der har udpeget de pågældende: Borgmester Nicolai Wammen (A) født formand Vicepolitiinspektør Leif KristensenPolitimester Jørgen Ilum (født medlem) Lars Brix (A) Hasselbakken 53, 8361 Hasselager Bo Mejlgaard (B) Rugmarken 111, 8520 Lystrup Bo Magnussen (Ø) Arnagervej 5, 8210 Århus V Michael Gram (V) Gustav Wiedsvej 29, st.th., 8210 Århus V Jette Skive (O) Otte Ruds Gade 19, 1.tv., 8200 Århus N Bevillingsnævnets sekretariatsfunktioner udføres af Borgmesterens Afdeling, Jura, Rådhuset, 8100 Århus C. Bevillingsnævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. 3

Afsnit 3 REGELGRUNDLAGET Oplysning om hvorledes der søges om alkoholbevilling - den formelle sagsgang Reglerne om alkoholbevilling m.v. findes i restaurationsloven, lovbekendtgørelse om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. nr. 163 af 11. Marts 2003256 af 6. maj 1993 med senere ændringer. 3.1. Næringsbrev. Enhver, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af spise- og drikkevarer m.v., skal i henhold til restaurationslovens 2 have næringsbrev som restauratør eller hotelvært til hvert forretningssted. Næringsbrevet udstedes af vicepolitiinspektørenpolitimesteren i den politikreds, hvor forretningsstedet findes. Virksomheden må ikke påbegyndes, før næringsbrevet er udstedt, og før lokalerne er godkendt af myndighederne. Personer har ret til næringsbrev, når de har bopæl her i riget, er myndige ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs og ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift eller er uddannet jf. gældende lovgivning. Pr. 1. Juni 2005 var følgende uddannelser godkendt: 1. Detailslagter med underliggende speciale i enten butik, delikatesse, fisk og vildt eller slagtning. 2. Bager. 3. Konditor. 4. Chokolade- og konfektureassistent. 5. Ferskvareassistent. 4

6. Kok, smørrebrødsjomfru, cater m.v. (gastronomuddannelse) 7. Tjener. 8. Salgsassistent 9. Butiksmedhjælperuddannelsen. 10. Hotel- og fritidsassistent. 11. Køkkenassistent. 12. Mejerist eller 13. Receptionist. Tidligere uddannelse inden for et af de fag, der er nævnt under nr. 1-13 fritager ligeledes fra kravet om prøve. Næringsbrevet kan nægtes, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som hidrører fra restaurationsdrift eller hvis ansøgeren er straffet for et forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af erhvervet. Ansøgning om næringsbrev skrives på en blanket, som kan rekvireres via nettet på adressen www.politi.dk - klik på information og klik derefter på blanketter. Den udfyldte ansøgning indgives til Østjyllands Politi, Bevillingskontoret i Århus, som kan give den fornødne vejledning om vedlæggelse af dokumentation. Ansøgningen vil i visse tilfælde blive forelagt Natur og Miljø til udtalelse. 3.2. Alkoholbevilling Hvis man ønsker at servere stærke drikke (alle drikke med en alkoholprocent højere end lyst øl), er det et krav, at man ud over næringsbrev også har en alkoholbevilling. Både selskaber og personer kan få alkoholbevilling. Personer skal dog være fyldt 25 år eller hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget 23 år. En alkoholbevilling udstedes til en bestemt person/selskab til en restaurant på en angivet adresse. Sker der nogen ændring af adressen, forpagteren eller i ejerforholdet skal der søges ny alkoholbevilling. 5

En alkoholbevilling gælder max. 8 år, men vil ofte være begrænset tidsmæssigt. Blanketter til ansøgning om alkoholbevilling kan rekvireres via nettet på adressen www.politi.dk - klik på information og klik derefter på blanketter. Ansøgning om alkoholbevilling afleveres til Østjyllands Politi, Bevillingskontoret i Århus, som kan give den fornødne vejledning om udfyldning af ansøgningsskemaet og vedlæggelse af dokumentation. Bevillingskontoret undersøger herefter, om betingelserne for at imødekomme ansøgningen er opfyldte. Der indhentes oplysninger fra Skatskattevæsenet i ansøgerens hjemkommune og Skat om ansøgeren skylder skat og moms, desuden indhentes udtalelse fra Natur og Miljø. Fødevareregion Nord underrettes. I nogle tilfælde indhentes der endvidere udtalelse fra Bygningsinspektoraterbygningsmyndighederne og Århus Brandvæsenbrandmyndighederne. Sagen fremsendes herefter til Bevillingsnævnets Sekretariat, der forbereder sagens behandling i Bevillingsnævnet og udarbejder dagsorden for Bevillingsnævnets møder. Disse møder er ikke offentlige. Der holdes møde i Bevillingsnævnet ca. hver anden måned. Der er normalt ikke mulighed for personligt fremmøde. Bevillingsnævnet har med det primære formål at sikre en hurtig ekspedition af sagerne, bemyndiget formanden/nævnets sekretariat til at træffe afgørelser i følgende sagskategorier: Anmodninger om fornyelse af bevillinger Ansøgninger om alkoholbevillinger til bestående forretninger Ansøgninger om godkendelse af bestyrer Ansøgninger om godkendelse af ændringer i bestyrelsessammensætningen Begrænsede bevillinger på standardvilkår til foreninger, kollegier, biografer og teatre o.lign. Det er en forudsætning for bemyndigelsen, at der er enighed mellem formand/sekretariatet, politiet og Natur og Miljø, samt at der er tale om en godkendelse af ansøgningen, og at der ikke må være knyttet særlige vilkår til godkendelse, som f.eks. tidsbegrænsninger, begrundet i ordensmæssige, økonomiske eller personlige 6

forhold. Såfremt en ansøgning ikke kan imødekommes, skal sagen forelægges bevillingsnævnet. Den afgørelse der træffes her, kan påklages til Magistraten. Bevillingsnævnet forelægges på hvert møde en oversigt over de tilladelser og godkendelser, der er meddelt i henhold til bemyndigelsen. Oversigten udsendes inden mødet. 7

Afsnit 4 FORHÅNDSTILSAGN OM ALKOHOLBEVILLING 4.1. Indledning. Hvis en borger ønsker at etablere en restaurant med alkoholbevilling på en adresse, hvorfra der ikke i forvejen drives restaurant med alkoholbevilling, har borgeren mulighed for at ansøge Bevillingsnævnet om et forhåndstilsagn om alkoholbevilling til en restaurant på den pågældende adresse. Denne praksis er indført for at undgå, at kommende ansøgere af alkoholbevilling forgæves foretager investeringer i køb eller ombygning af lokaler med henblik på restaurationsdrift. Hvis et forhåndstilsagn om alkoholbevilling i City eller de tilgrænsende kommuneplanområder vil indebære en fravigelse fra nedennævnte retningslinier for lokalisering af nye restauranter med alkoholbevilling, vil Århus Midtbys Beboerforening og brancheorganisationerne blive hørt forud for Bevillingsnævnets beslutning herom. Et meddelt forhåndstilsagn er alene et tilsagn om, at der kan gives alkoholbevilling til en restaurant på den pågældende adresse. Bevillingsnævnet har ikke ved at give et forhåndstilsagn taget stilling til, om den pågældende ansøger opfylder betingelserne for at kunne få en alkoholbevilling. Et forhåndstilsagn vil som regel indeholde nogle betingelser i relation til støj. Et forhåndstilsagn er begrænset til 6 måneder, forstået således at det bortfalder, hvis der ikke inden udløbet af 6 måneder er indgivet ansøgning om alkoholbevilling til stedet eller ansøgning om forlængelse af forhåndstilsagnet. 4.2. Ansøgningen. Der er ingen formular til ansøgningen, idet den ikke vedrører ansøgerens personlige, faglige eller økonomiske forhold, men alene det spørgsmål om der ud fra byplanmæssige, støjmæssige og/eller politimæssige forhold kan etableres en restaurant med alkoholbevilling på den pågældende adresse. 8

Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysning om gæstearealets størrelse - Normalt mindst 20 siddepladser, bortset fra etablering i forbindelse med samdrift - restaurantens indretning, restaurantens driftsform og den ønskede åbningstid. Der skal vedlægges en tegning over restauranten, som viser placering af restaurationslokale, indretning heraf, placering af køkken, toiletter, indgangsparti m.v. Tegningen behøver ikke at være målfast, når blot det oplyste kvadratmeterantal er korrekt. Der skal vedlægges foto af ejendommens facade og af lokalerne. Ejeren af ejendommen, hvortil forhåndstilsagn om alkoholbevilling søges, skal have tiltrådt ansøgningen. 4.3. Eventuelle særlige krav til ansøgninger om alkoholbevillinger til nyetablerede restauranter og udvidelse af bestående restauranter. Restaurationsplanen giver ikke nærmere retningslinier for de krav, der stilles til en restaurationsvirksomheds størrelse, indretning og karakter. Oplysninger herom vil kunne fås ved henvendelse til Østjyllands Politi, Bevillingskontoret i Århus. Det kan dog oplyses, at der normalt vil blive stillet krav om, at restaurationen har mindst 20 siddepladser, bortset fra etablering i forbindelse med samdrift. Fra Fødevareregion Nord vil der bl.a. blive stillet krav om indretning af gæstetoiletter. Fra Natur og Miljø vil der blive stillet hygiejne- og miljømæssige krav. (F.eks. vedr. støj og lugt.) 4.4. Definitioner på forskellige driftsformer. Da et forhåndstilsagn om alkoholbevilling til en restaurant på en bestemt adresse kan være afhængig af restaurantens driftsform, angives nedenfor nogle definitioner af forskellige driftsformer. Spiserestaurant: Ved spiserestaurant forstås en restaurant, der tilbyder madservering, herunder middags- og/eller frokostservering. Der skal føres et varieret udbud af madretter, som tillaves på stedet. Det skal være muligt at bestille mad frem til en time før restaurantens lukketid. Og restauranten skal i sin indretning afgørende bære præg af at være spiserestaurant. Der må normalt ikke være indrettet bar i serveringslokalet. Bar, bodega, værtshus, café: Der forstås herved, restauranter med eller uden madservering. Der er oftest indrettet bar i serveringslokalet. 9

Danserestaurant/diskotek: Herved forstås en større restaurant med et gæsteareal på minimum 200 m 2 med et permanent etableret frit dansegulv på minimum 50 m 2. Herved forstås en restauration, hvor musik, dans og servering af drikkevarer er de bærende elementer i restaurationens koncept. Restaurationen har en størrelse, der understøtter kvaliteten af de bærende elementer. Kulturelle institutioner: I denne sammenhæng forstås teatre, biografer, museer o.l. Det forudsættes, at udskænkning sker enten i en foyer eller i et lokale, hvortil der ikke er direkte adgang fra gaden. Klubber/foreninger: Foreninger, sportsklubber og beboerforeningers møde-/samlingslokaler, der drives af foreninger på almennyttigt grundlag og hvis hovedformål ikke er at drive restaurationsvirksomhed. Serveringslokalet kan eventuelt være bortforpagtet. Adgang til og udskænkning vil normalt være begrænset til den personkreds, der i øvrigt benytter de pågældende faciliteter. Bevillingen vil endvidere normalt være begrænset til servering af øl i skatteklasse 1 og bordvine. Butik med serveringsvirksomhed: En butik, i hvilken der indrettes cafe/spiserestaurant. Normale krav om størrelse og indretning fraviges, der vil dog stadig være krav om hygiejne og toiletter samt krav til miljøforhold (støj og lugt). 10

Afsnit 5 RETNINGSLINIER FOR LOKALISERING AF NYE ALKOHOLBEVILLINGER. Ved udarbejdelsen af lokaliseringsbestemmelserne i Restaurationsplanen er tilstræbt rimelig overensstemmelse med kommuneplanen for Århus Kommune. Etablering af butik med serveringsvirksomhed/cafe omfattes ikke af disse bestemmelser, men kan være reguleret af andre planlægningsmæssige forhold. 5.1. City-området. City-området udgør det område, som ifølge kommuneplanen er benævnt City. Afgrænsningen af City fremgår af vedlagte kortbilag. I City ønskes i overensstemmelse med de gældende kommuneplanbestemmelser et varieret tilbud af restauranter herunder spiserestauranter, danserestauranter, diskoteker, pub'er, bodegaer, barer og caféer. Der skal dog også tages hensyn til, at der i City er mange boliger, som ønskes bevaret som boliger. Som generelt udgangspunkt vil der kunne gives alkoholbevilling til spiserestauranter overalt i City, medmindre der er miljømæssige hensyn såsom støjulemper eller lugtgener, der taler herimod. Uanset om der i medfør af restaurationsplanen kan gives alkoholbevilling til nye restauranter i et område, kan der opstå en for stærk lokal koncentration, som kan befrygtes at medføre uforsvarlig restaurationsdrift eller andre ædruelighedsmæssige eller ordensmæssige problemer, og som derfor kan betyde, at der ikke kan gives yderligere alkoholbevillinger. Om der foreligger en for stærk lokal koncentration er en politimæssig vurdering. Nedenfor gennemgås nogle forskellige geografiske områder i City med oplysninger om mulighederne for placering af nye alkoholbevillinger. Områderne vil blive nævnt ved gadenavn. 11

Derefter følger nogle generelle bestemmelser for placering af nye alkoholbevillinger i City, som vil være gældende i hele City-området. På de strækninger der ikke positivt er nævnt nedenfor, kan der som udgangspunkt gives nye alkoholbevillinger til spiserestauranter. 5.1.1. Geografisk opdeling af City-området. 5.1.1.1. Åboulevarden. Åboulevarden indeholder stort set alle de byplanmæssige elementer, som findes i City-området. Der er derfor forskellige bestemmelser for de forskellige strækninger af Åboulevarden. På strækningen fra Havnen til Mindebrogade (hvor åen endnu ikke er åbnet) kan der som udgangspunkt meddeles alkoholbevillinger. På strækningen fra Mindebrogade til Immervad kan der som udgangspunkt meddeles nye alkoholbevillinger. Gadestrækningen er karakteriseret ved, at der er etableret mange restauranter med alkoholbevillinger og mange udeserveringer. Åboulevarden, især på nordsiden af åen, kan i dag karakteriseres som restaurationsområde. På strækningen fra Immervad til Grønnegade kan der normalt meddeles alkoholbevilling til spiserestauranter, men ikke til anden restaurationsdrift. Strækningen er karakteriseret af, at der er boligområder med dagligvareforretninger, udvalgsvareforretninger og servicevirksomheder. På strækningen fra Grønnegade til Slusebroen (krydset Vester Allé, Åboulevarden og Thorvaldsensgade) kan der ikke gives nye alkoholbevillinger. Strækningen er karakteriseret ved, at der på sydsiden af åen er store institutioner og boliger. På nordsiden af åen er der dels boligområde og parkanlæg. Der vil på nordsiden af åen blive udlagt rekreative områder ned til åen. På strækningen fra Grønnegade til Møllegade kan der som udgangspunkt ikke gives nye alkoholbevillinger. Strækningen er karakteriseret ved, at der på sydsiden af åen 12

er store institutioner og boliger. På nordsiden af åen er der dels boligområde og parkanlæg. På strækningen mellem Møllegade og Slusebroen (krydset Vester Allé, Åboulevarden og Thorvaldsensgade) kan der gives nye alkoholbevillinger til spiserestauranter./ skal eventuelt helt slettes, da hovedreglen 5.1.1.2. Torvene og strøget. Området omfatter Rådhuspladsen, Park Allé, Banegårdspladsen, Ryesgade, Skt. Knuds Torv, Søndergade, Østergade, Schandorffstræde, den del af Frederiksgade, som ligger mellem Østergade og Åboulevarden, Telefontorvet, Clemens Torv, skt. Clemensstræde Bispetorvet, Teatergaden, Kannikegade, Store Torv, Maren Smeds Gyde, Lille Torv, Vestergade mellem Lille Torv og Frue Kirkeplads, Immervad og Guldsmedgade mellem Lille Torv og Klostergade. For at fremme at især gågadearealerne ikke skal ligge øde hen efter butikslukketid, kan der normalt meddeles nye alkoholbevillinger. 5.1.1.3. Latinerkvarteret. Med Latinerkvarteret menes i denne plan området bag følgende gader, som dog ikke selv medregnes til Latinerkvarteret: Store Torv, Lille Torv, Guldsmedgade, Nørregade, Nørreport, Kystvejen, Skolebakken, Skolegyde, Mejlgade mellem Skolegyde og Rosensgade, Rosensgade mellem Mejlgade og Bispegade og Bispegade, jf. vedlagte kortbilag. Der kan som udgangspunkt gives alkoholbevilling til nye spiserestauranter. På grund af kvarterets beskaffenhed, smalle gader, tæt bebyggelse, ældre bebyggelse uden væsentlig støjisolering m.v. kan der normalt ikke meddeles nye alkoholbevillinger til anden restaurationsdrift. Udvidelse af bestående restauranter må ikke finde sted uden Bevillingsnævnets tilladelse. Der kan gives tilladelse til udvidelse af bestående spiserestauranter. 13

Der kan i øvrigt normalt kun gives tilladelse til udvidelse af bestående restauranter for at kunne foretage en forbedring af de tekniske faciliteter, eksempelvis køkken, toilet, garderobe og indgangsparti. Det bemærkes, at etablering af udeserveringsarealer ikke er omfattet af begrebet "udvidelse". 5.1.1.4. Den del af Frederiksgade, som ligger mellem Østergade og Rådhuspladsen, Klostergade, Klostertorv, Vestergade fra Frue Kirkeplads til Vester Allé og Skolegade. Der kan som udgangspunkt meddeles alkoholbevilling til spiserestauranter. Der kan normalt ikke meddeles alkoholbevilling til anden restaurationsdrift på grund af, at der allerede er en for tæt koncentration af restauranter med alkoholbevilling. 5.1.1.5. Den nye bydel mellem Banegårdsplads, Bruunsgade, Jægergårdsgade og Spanien. Der kan som udgangspunkt meddeles nye alkoholbevillinger til nyetablerede restauranter. Hvis facaden vender ud til Jægergårdsgade, kan der dog normalt kun gives alkoholbevilling til spiserestauranter. Denne restriktion er begrundet i, at Jægergårdsgade på strækningen mellem Bruunsgade og Strandvejen er karakteriseret ved tæt boligbebyggelse på sydsiden af gaden. 5.1.1.6. City-områder med mange boliger. Det drejer sig om følgende gader: Nørregade, Klosterport, Gl. Munkegade, Grønnegade, Vesterport, Vesterbro Torv, Møllegade, Blegdammen, Møllestien, Christiansgade, Mørksgade, Valdemarsgade, Søgade, Morten Børups Gade, Christen Købkes Gade, Sonnesgade, Eckersbergsgade, Orla Lehmanns Allé og Kriegersvej, som er karakteriseret ved tæt boligbebyggelse. Der kan som udgangspunkt gives bevilling til spiserestauranter. Der kan på grund af den tætte boligbebyggelse normalt ikke gives bevilling til anden restaurationsdrift. 14

5.1.1.7. Den del af De bynære havnearealer der er en del af City., der udgøres af "De bynære havnearealer". Lokaliseringsbestemmelser afventer den nærmere planlægning af hele området. Alkoholbevilling vil dog kunne meddeles i overensstemmelse med den gældende arealplanlægning. Nye alkoholbevillinger vil som udgangspunkt kunne meddeles, såfremt det er i overensstemmelse med gældende arealplanlægning. Denne bestemmelse træder i kraft, når kommuneplan 2009 og efterfølgende lokalplan er vedtaget. 5.1.1.8. Den resterende del af City. I de gader i City, som ikke positivt er nævnt, kan der meddeles alkoholbevilling til spiserestauranter. 5.1.2. Generelle bestemmelser for hele City-området. 5.1.2.1. Kulturelle institutioner. I hele City kan der normalt gives alkoholbevilling til restaurationer tilknyttet kulturelle institutioner med åbningstid svarende til åbningstiden for den kulturelle institution. Eksempel: Teatre, biografer, museer, kulturhuse, kunstbygninger m.v. Det forudsættes, enten at der ikke er direkte adgang fra gaden til udskænkningsstedet, hvis der er et særligt indrettet lokale, eller at udskænkningen foregår i en foyer. 5.1.2.2. Nye forretningscentre m.v. Der vil i forbindelse med opførelse af nye forretningscentre, kongreshuse, større forlystelsescentre og lignende samt hoteller kunne placeres alkoholbevillinger i sådanne byggerier i overensstemmelse med bygningens anvendelsesområde i øvrigt. 5.1.2.3. Foreninger og klubber. I City-området kan der ikke forventes meddelt alkoholbevilling til lukkede foreninger og klubber i lokaler beliggende i gadeniveau med facade ud til gaden. 15

5.2. Havnen. I medfør af gældende planlægning for Århus Havn skal arealerne anvendes til havnerelevante formål og frigives kun til andre formål, hvis de ikke længere udnyttes til havnerelevante formål. Alkoholbevillinger kan meddeles til nyetablerede restauranter. Ved Nordhavn kan der i medfør af lokalplanen etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne, herunder restaurationer, caféer og lignende. For at fremme udviklingen ved De bynære havnearealer og sikre udviklingen i området, kan der meddeles nye alkoholbevillinger ved Nordhavnen. Ved Sydhavn og kraftværket afventer lokaliseringsbestemmelserne en sikkerhedsvurdering. På betingelse af, at denne vurdering falder positiv ud, kan der i området etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne, herunder restaurationer, caféer og lignende. I så fald vil der også her kunne meddeles nye alkoholbevillinger for at fremme og sikre udviklingen i området. 5.3. Den del af midtbyen, som ligger mellem City og ringgaderne. Områder består fortrinsvis af - boligområder med karrébebyggelse eksempelvis på Frederiksbjerg, på Trøjborg og den vestlige del af midtbyen, især Ø-gadekvarteret. - forretningscentre eksempelvis Trøjborg Centret. - kulturelle institutioner f.eks. Den Gamle By. - undervisnings- og forskningsområder f.eks. Universitetet, Forskerparken, Kommunehospitalet og Amtssygehuset samt - nogle grønne områder 16

f.eks. Botanisk Have, Vennelystparken, Universitetsparken, Nordre Kirkegård, Risskov og boldbanerne ved Vestergårdsgade. - Vejkryds mellem større færdselsårer - Hovedindfaldsveje til Århus Nørrebrogade, Viborgvej, Silkeborgvej, De Mezas Vej 5.3.1. Boligområderne. I de særlige butiksgader Frederiks Allé, M.P. Bruuns Gade, Skt. Pauls KirkepPlads og Tordenskjoldsgade kan der gives nye alkoholbevillinger til spiserestauranter. I boligområderne i øvrigt kan der, af hensyn til at boligfunktionen prioriteres højest, kun gives alkoholbevilling til nye spiserestauranter, hvis det må antages, at de ikke bliver genegivende for områdets funktion som boligområde. Alkoholbevilling til anden restaurationsdrift kan kun undtagelsesvis meddeles. 5.3.1.1. Jægergårdsgade. I Jægergårdsgade (mellem Frederiks Allé og M.P. Bruunsgade) kan der meddeles alkoholbevillinger til spiserestauranter, men ikke til anden restaurationsdrift. I Jægergårdsgade mellem M.P. Bruunsgade og Strandvejen kan der på sydsiden ikke gives alkoholbevilling til nye restauranter på grund af den tætte boligkoncentration. 5.3.2. Nye forretningscentre. Der kan meddeles alkoholbevilling i forretningscentre m.v., jf. bestemmelsen om forretningscentre i City. 5.3.3. Kulturelle institutioner Der kan meddeles alkoholbevilling i kulturelle institutioner, jf. bestemmelserne om kulturelle institutioner i City. 5.3.4. Forsknings- og undervisningsområderne. 17

I forsknings- og undervisningsområderne kan der gives nye alkoholbevillinger, forudsat at det må antages, at de ikke bliver genegivende for områdets funktion som forsknings- og undervisningsområde. 5.3.5. De grønne områder i midtbyen. I de grønne områder i midtbyen uden for City, kan der meddeles alkoholbevillinger, medmindre gældende arealplanlægning (lokalplan o.lign. er til hinder herfor). 5.3.6. Vejkryds mellem større færdselsårer Ved vejkryds mellem større færdselsårer, karakteriseret ved, at der er placeret erhvervsvirksomheder, herunder eventuelt detailforretninger, kan der gives alkoholbevilling til nye restauranter, hvis de miljømæssige forhold ikke taler imod. 5.3.7. Hovedindfaldsveje til Århus Der kan afhængigt af de miljømæssige forhold gives alkoholbevilling til spiserestauranter placeret langs hovedindfaldsveje til Århus. 5.4. Områderne uden for Ringgaderne. Områderne uden for Ringgaderne omfatter såvel forstadsområderne, der er en forlængelse af byen, som afgrænsede by- og landsbysamfund i kommunen. Når områderne i restaurationsplanen er omtalt samlet er baggrunden herfor, at der sjældent opstår større problemer i forbindelse med restaurationsdrift i områderne. 5.4.1. Beboelsesområder. I beboelseskvarterer uden for Ringgaden kan der gives alkoholbevilling til spiserestaurant, hvis det må antages, at de ikke bliver genegivende for områdets funktion som boligområde. Nye alkoholbevillinger til anden restaurationsdrift kan normalt kun placeres i kulturelle institutioner, forretningscentre og lignende. 5.4.2. Vejkryds mellem større færdselsårer. Ved vejkryds mellem større færdselsårer, karakteriseret ved, at der er placeret erhvervsvirksomheder, herunder eventuelt detailforretninger, kan der gives alkoholbevilling til nye restauranter. 18

5.4.3. Hovedindfaldsveje til Århus. Der kan afhængigt af de miljømæssige forhold gives alkoholbevilling til spiserestauranter placeret langs hovedindfaldsveje til Århus. 5.4.4. Erhvervsområder m.v. I disse områder kan der placeres nye alkoholbevillinger. 5.4.5. Generelle bestemmelser for områderne uden for Ringgaden. Bestemmelserne for City-området vedrørende - kulturelle institutioner, - nye forretningscentre m.v. og - grønne områder, finder tilsvarende anvendelse. 5.4.6. Særlige bestemmelser for foreninger, klubber, forsamlingshuse, sportshaller m.v. Uden for City vil der i princippet frit kunne meddeles nye alkoholbevillinger til virksomheder, der drives af eller etableres i foreninger, sportsklubber, forsamlingshuse, beboerhuse og lignende, der drives på almennyttigt grundlag. I egentlige beboelsesområder foretages der dog en konkret vurdering af gener i forhold til omkringboende. Til restauranter i forbindelse med haller gives kun alkoholbevilling, hvis der er indrettet et særligt restaurationslokale og kun bevilling til servering i restaurationslokalet. Alkoholbevilling til foreninger, sportsklubber og cafeterier i sportshaller vil normalt blive begrænset til servering af øl og bordvine samt begrænset til servering for den personkreds, der enten som medlemmer eller gæster ved særlige arrangementer benytter de pågældende faciliteter. 5.4.7. Særlige bestemmelser for kollegier. Kollegier kan opnå alkoholbevilling til en kollegiebar. 19

Alkoholbevillingen vil normalt blive begrænset til servering for kollegiets beboere. 20

Afsnit 6 ANSØGNING OM ALKOHOLBEVILLING 6.1. Indledning. Alkoholbevilling kan gives både til personer og selskaber/foreninger. Som nævnt i afsnit 3 skal ansøgning om alkoholbevilling indleveres til Østjyllands Politi, Bevillingskontoret i Århus. Kontoret kan give den fornødne vejledning om udfyldning af ansøgningsskemaet og vedlæggelse af dokumentation. Blanketter til ansøgning om alkoholbevilling kan rekvireres via nettet på adressen www.politi.dk - klik på information og klik derefter på blanketter. Bevillingsnævnet opfordrer alle restauratører til at deltage i projekt Byens Natteliv. Det er et samarbejde mellem Østjyllands Politi, Århus kommune, uddannelsesinstitutionerne samt restauratører og ansatte på diskoteker og værtshuse. Det har til formål at sikre et fortsat trygt og velfungerende natteliv, ligesom mulige konflikter kan tackles i fællesskab. Som et led i projektet er der blandt andet indført en frivillig certificeringsordning. Formålet med denne er, at signalere og skabe synlighed om et fælles grundlag for håndtering af konflikter i Århus natteliv mellem restaurationsbranchen, Østjyllands Politi og Århus Kommune. Ligeledes vil Bevillingsnævnet opfordre til, at restauratørerne deltager i de fællesmøder politiet arrangerer, hvor politiet og restauratørerne i fællesskab kan drøfte problemstillinger og løsninger. Minimumskrav til ansøgerne. Restaurationsloven fastsætter i 13 nogle konkrete minimumskrav til personer og selskaber for at de kan få meddelt alkoholbevilling, jf. lovens 13 og 14. De vigtigste krav til personer er følgende: ansøgeren skal have næringsbrev til det pågældende forretningssted ansøgeren skal være fyldt 25 år eller, hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, 23 år. ansøgeren må ikke være umyndiggjort eller under lavværgemål 21

I restaurationslovens 14 er der tilsvarende krav til selskaber for at kunne få alkoholbevilling: selskabet skal have næringsbrev til pågældende forretningssted direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal opfylde aldersgrænserne, som gælder for personer og må ikke være umyndiggjorte eller under lavværgemål For både personer og selskaber er der regler i 16, som søger at forhindre, at bl.a. leverandører af stærke drikke kan få indflydelse på driften af restauranter med alkoholbevilling. Selvom ovennævnte krav er opfyldt, er det ikke givet, at der kan opnås alkoholbevilling, idet restaurationslovens pålægger Bevillingsnævnet at iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn ved afgørelsen af, om alkoholbevilling kan gives. 6.2. Forhold bevillingsmyndigheden især skal lægge vægt på, restaurationslovens 12. De fremgår af 12, der lyder således: Bevillingsmyndigheder skal ved afgørelse af om alkoholbevilling vil kunne gives iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Der kan herved navnlig lægges vægt på: 1. Om der af bevillingsansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde, 2. Bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer, herunder om det må antages, at ansøgeren vil være egnet til at drive restaurationsvirksomhed på betryggende måde, 3. Bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbudget for virksomheden, herunder om det må anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko, 4. Størrelse, indretning og karakter i øvrigt af restaurationsvirksomheden, 22

5. Restaurationens beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder med servering af stærke drikke i egentlige boligkvarterer eller nær skoler eller andre institutioner, der søges af unge, 6. Om der, som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling, kan befrygtes uforsvarlig restaurationsdrift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer eller 7. Om der foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold, der gør det betænkeligt, at alkoholbevilling gives. Det understreges, at Bevillingsnævnet foretager et samlet konkret skøn, over alle oplysningerne i en ansøgning. 6.3. Bevillingsnævnets praksis vedr. anvendelse af restaurationslovens 12. 6.3.1. "Vandelsforhold". Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomheden drives på en forsvarlig måde. Hvis ansøgeren inden for en kortere årrække er dømt for eksempelvis salg af narkotika eller hash, tyveri eller hæleri, eller af politiet er kendt for ikke at være ædruelig, vil ansøgningen sandsynligvis blive afslået. Afgørende er, om den udviste adfærd kan medføre, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. 6.3.2. Forretningsmæssige kvalifikationer. Bevillingsnævnet kræver dokumentation for forretningsmæssige kvalifikationer, f.eks. i form af dokumentation for tidligere ansættelser. Endvidere stilles der krav om, at ansøgeren eller en eventuel bestyrer kan kommunikere med offentlige myndigheder og gæsterne, dvs. kan forstå dansk på skrift og tale og selv gøre sig forståelig på dansk. 6.3.3. Økonomiske forhold. Der skal være tilstrækkelig kapital, herunder egenkapital, til at restaurationsvirksomheden kan drives på betryggende måde. Bevillingsnævnet vil normalt kræve, at finansieringen af købet eller forpagtningen af en restaurant skal levne tilstrækkelige midler til driften af restauranten, den/de 23

første måneder, herunder at der er midler til løn til ansat personale de første 3 måneder. Lånte midler til køb eller forpagtning af en restaurant skal normalt dokumenteres gennem et lånedokument og udskrift af bankkonti, hvoraf det fremgår, at midlerne er indsat af udlåneren eller subsidiært af låntageren. Det forelagte driftsbudget skal normalt rumme plads til lønninger til ansat personale svarende til mindst 10 % af omsætningen, medmindre åbningstiden er så kort, at en person kan klare arbejdet. Forfalden gæld til det offentlige sammenholdt med ansøgerens økonomiske forhold i almindelighed vil ofte medføre afslag. I forbindelse med samdrift er virksomhedens samlede økonomi afgørende. 6.3.4. Størrelse m.v. Restaurationennten skal som udgangspunkt have en størrelse på minimum 30 m 2 gæsteareal og mindst 20 siddepladser, og en indretning og karakter, således at den tilfredsstiller de krav der stilles til en virksonhed der serverer stærke drikke. Størrelseskravet og antallet af siddepladser kan normalt fraviges for butikker med serveringsvirksomhed. indretning og karakter, således at den tilfredsstiller de krav, der stilles til en virksomhed, der serverer stærke drikke. Størrelseskravet og antallet af siddepladser kan fraviges i blandede virksomheder indrettet som butik/café. Der kan endvidere være tale om krav fra bygningsmyndighederne, brandmyndighederne, Fødevareregion Nord (toiletforhold og køkken) samt fra Natur og Miljø (støjforhold, herunder fra udsugning). Spørgsmålet kan afklares gennem ansøgning om forhåndstilsagn til alkoholbevilling til den pågældende restaurant, jf. afsnit 4. 6.3.5. Beliggenhed. I afsnit 4 er der bestemmelser om lokalisering af nye restauranter med alkoholbevilling. Disse bestemmelser er retningslinier for, hvor i kommunen der kan gives nye alkoholbevillinger. Retningslinierne vil indgå i Bevillingsnævnets vurdering af ansøgninger om alkoholbevilling til nye restauranter. Afklaring af om der kan gives en alkoholbevilling til en restaurant på en bestemt adresse kan fås gennem ansøgning om forhåndstilsagn til en restaurant på adressen, se afsnit 4 om forhåndstilsagn. 24

6.3.6. For stærk lokal koncentration. Bestemmelsen har til formål at hindre, at restauratører som følge af konkurrencen i et område med stærk lokal koncentration af restauranter med alkoholbevilling fristes til såkaldt "hård udskænkning" eller anden uforsvarlig restaurationsdrift. En ansøger kan få afklaret spørgsmålet ved at søge om forhåndstilsagn til alkoholbevilling på adressen. Se afsnit 4 om forhåndstilsagn. Bestemmelsen betyder, at selvom der i nærværende plan står nævnt, at der i visse områder kan gives nye alkoholbevillinger, kan koncentrationen blive så tæt, at nye bevillinger vil blive nægtet under henvisning til netop 12, stk. 6 om at en ny bevilling vil medføre en for stærk lokal koncentration. 6.3.7. Konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold. Hvis der f.eks. gennem politirapporter er dokumenteret konkrete problemer vedr. de ordensmæssige og ædruelighedsmæssige forhold hos en bestående restaurant med alkoholbevilling kan ny bevilling - f.eks. i forbindelse med ejerskifte - nægtes. Bestemmelsen kan også føre til, at der ikke kan gives alkoholbevilling til en ny restaurant i et nærmere afgrænset område i kommunen, hvor de nævnte problemer gør sig gældende. Spørgsmålet kan - hvis der er tale om ny restaurant med alkoholbevilling - afklares gennem en ansøgning om forhåndstilsagn. Se afsnit 4. 6.4. Begrænsninger og betingelser i alkoholbevillinger. I restaurationslovens 10 er der hjemmel til, at Bevillingsnævnet kan begrænse og betinge en alkoholbevilling. Bevillingsnævnet gør i vidt omfang brug heraf for at sikre, at de hensyn, der skal lægges vægt på bl.a. i medfør af restaurationslovens 12, varetages og nogle gange som et alternativ til at nægte en bevilling. 6.4.1. Begrænsninger. Begrænsningerne kan eksempelvis omfatte: 6.4.1.1. Den tidsmæssige varighed af en bevilling de økonomiske forhold vil ofte føre til en tidsbegrænsning på 2 år, evt. 1 år eller evt. kun ½ år 1 år. 25

manglende forretningsmæssige kvalifikationer (som ikke medfører afslag) vil oftest medføre en tidsmæssig begrænsning på 1 eller 2 år. 6.4.1.2. Hvilke drikke der må serveres alkoholbevilling til cafeterier, haller og sportsklubber vil næsten altid være begrænsede til servering af øl og vin (omfatter ikke færdigblandede sodavand med alkohol). 6.4.1.3. Hvem må der serveres for alkoholbevilling til visse foreninger og sportsklubber begrænser den kreds, der må serveres for, eksempelvis: Begrænset til servering for klubbens medlemmer og gæster i forbindelse med arrangementer. restauranter og selskabslokaler med diskotekslignende arrangementer med åbningstid til kl. 05.00 vil normalt få indsat en begrænsning om, at der heller ikke ved lukkede fester må serveres stærke drikke for personer under 18 år. Hvis en begrænsning overtrædes kan der blive tale om bødestraf jf. 37 i restaurationsloven. 6.4.2. Betingelser. 6.4.2.1. Ændring af driftsform eller udvidelse. I alle alkoholbevillinger, som gives i Århus Kommune er anført, at restauranten ikke må ændre driftsform eller udvides uden Bevillingsnævnets godkendelse. 6.4.2.2. Åbningstid. Betingelserne kan vedrøre åbningstiden. Hvis der meddeles udvidet åbningstid til kl. 05.00 vil alkoholbevillingen oftest være betinget af, at der i den udvidede åbningstid anvendes adgangskontrollerende personale godkendt af politiet senest fra kl. 23.00 til lukketid, og at restauranten er lukket mellem kl. 06.00 og kl. 11.00, når den udvidede åbningstid til kl. 05.00 benyttes. 6.4.2.3. Betingelserne kan vedrøre støj m.v. og lyde således: at det ved støjsimulering/måling skal dokumenteres, at grænserne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder" ikke overskrides. 26

Grænserne er angivet som det ækvivalente, konstante, korrigerede lydniveau målt inden- og udendørs i og ved omliggende beboelser eller virksomheder, at støjmålingerne udføres af et laboratorium, der er akkrediteret eller certificeret til "miljømåling af ekstern støj", og at målerapporten fremsendes til Natur og Miljø senest 2 måneder efter ibrugtagning. Betingelserne vedrørende støj anvendes især ved alkoholbevilling (forhåndstilsagn) til nye restauranter, men kan også komme på tale ved ejerskifte eller fornyelse af alkoholbevilling, hvis der har været konstateret støjproblemer. Endvidere anvendes støjbetingelserne i tilfælde i forbindelse med tilladelse til forlænget åbningstid. 6.4.2.4. Økonomi. Betingelserne kan vedrøre ansøgerens økonomi og lyde således: at en forfalden gæld til det offentlige skal være betalt i løbet af en nærmere angivet tidsfrist, og at der ikke må opstå ny forfalden gæld til det offentlige. Disse betingelser vil ofte bruges samtidig med en tidsmæssig begrænsning på grund af de økonomiske forhold. 6.4.2.5. Interessentskaber. En alkoholbevilling til et interessentskab vil altid indeholde følgende betingelse: Interessenterne skal forblive sammen i interessentskabet i bevillingens løbetid. 6.4.2.6. Anparts-, aktie-, kommandit- eller partnerselskaber. En alkoholbevilling til et anparts- eller aktieselskab vil altid indeholde følgende betingelse: Der må ikke ske ændringer i ejerforholdet vedr. anparterne/ eller aktiekapitalen eller ændringer i ledelsen af selskabet uden Bevillingsnævnets godkendelse. Ovennævnte eksempler på begrænsninger og betingelser er ikke udtømmende. 27

6.5. Afslag. Hvis en ansøger ikke opfylder restaurationslovens krav for at kunne opnå alkoholbevilling, eller hvis Bevillingsnævnet vurderer, at en eller flere af bestemmelserne i restaurationslovens 12 fører til, at der ikke skal meddeles bevilling, vil der blive givet et afslag. Afslaget vil blive fremsendt til ansøgeren i et brev, hvori der anføres hvilken begrundelse, der er for afslaget at afslaget kan ankes til Århus Byråd Magistraten. at ankefristen er 4 uger fra afslagets dato. 6.6. Anke og domstolsprøvelse. Århus Byråd har delegeret kompetencen til at behandle afslag til Magistraten. Et afslag givet af Bevillingsnævnet kan indbringes for Århus Byråd Magistraten inden 4 uger efter, at afslaget er givet. Det følger af restaurationslovens 10, stk. 4. Fristen regnes fra den dag, brevet, som indeholder afslaget, er sendt fra Bevillingsnævnet. Ikke blot afslag men også betingelser og begrænsninger i en bevilling kan ankes til byrådet Magistraten inden for ankefristen på 4 uger. Anke har ikke opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen skal efterleves, uanset om den ankes. Når byrådet Magistraten modtager ankeskrivelsen vil den blive forelagt politiet til udtalelse forud for fremsendelsen til byrådet Magistraten. Magistraten Byrådet behandler anken på et byrådsudvalgsmøde. En anke af en bevillingsnævnsafgørelse vil som hovedregel blive behandlet for "lukkede døre". Byrådets Magistraten afgørelse af anken vil blive meddelt ansøgeren skriftligt. Hvis byrådet Magistraten tiltræder bevillingsnævnets afgørelse, vil det af brevet til ansøgeren fremgå, at der ikke kan ankes videre til en højere administrativ myndighed. Hvis ansøgeren ønsker at gå videre med sagen, må han anlægge sag mod kommunen ved de almindelige domstole. Retten til at få prøvet en administrativ afgørelse ved de almindelige domstole følger af grundlovens 63. 6.7. Udvidelse - ændring af driftsform - ændring i ledelsen. Hvis en bevillingshaver ønsker udvidelse af restauranten eller ændring af restaurantens driftsform fra eksempelvis spiserestaurant til café eller fra café til 28