Thisted Kommune, Teknisk Forvaltning Kirkevej 9 7760 Hurup Att. Kristian Rønnow Nielsen Plan- og Miljøafdelingen 28. april 2016 BrevID.: 2249891 Medarbejder: mpt Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at bekæmpe rynket rose i områder ved Vangså Thisted Kommune har modtaget en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at udføre bekæmpelse af rynket rose (rosa rugosa) på flere matrikler i Vangså herunder vejene Skjærbakken, Tingbakken, Hvidbakken og Tvedsrimme. Se hvilke matrikler det præcist drejer sig om på kortbilag 1. Bekæmpelsen skal foregå ved fjernelse af rynket rose på sandede jorde ved afdækning, nedgravning eller kemisk bekæmpelse, samt efterfølgende tilplantning på en del af området. For oversigt over det ansøgte projekt se kortbilag 2. Hele ansøgningen er desuden vedlagt denne afgørelse. Dele af projektet skal udføres i områder, der er vejledende registreret som 3 beskyttet hede, eng og mose. Projektet kræver derfor dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Projektområdet er sammenlagt ca. 64 ha stort, mens det samlede areal af rynket rose er 1,6 ha fordelt på 33 matrikler, heraf er 26 matrikler enten helt eller delvist omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, henholdsvis som hede, eng og/eller mose. I alt er omkring 0,7 ha beskyttet natur indenfor projektområdet dækket af rynket rose (OBS antal matrikler er nedjusteret efter modtagelsen af ansøgningen, hvorfor tallene her og i ansøgningen ikke stemmer overens). Thisted Kommune meddeler hermed dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 til det ansøgte. Dispensationen er givet efter lov om naturbeskyttelse 65, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015, idet der dispenseres fra naturbeskyttelsesloven 3 (beskyttede naturtyper). Dispensationen vedrører alene naturbeskyttelsesloven 3. Tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendig. Dispensationen bortfalder automatisk, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Dispensationen må ikke udnyttes, før klagefristen på 4 uger er udløbet. Se nærmere om klageregler sidst i brevet.
Dispensationen er givet på følgende vilkår; Dispensationen må kun udnyttes med ejernes accept. Bekæmpelsen foregår med de beskrevne metoder og i det ansøgte tidsrum. Sprøjtningen foregår i perioder uden stærk vind. Ved opgravning skal der bruges presenning ved midlertidig placering af opgravet materiale udenfor rynket rosens voksested. Der anvendes velkvalificeret mandskab til bekæmpelsen. Indenfor en afstand på 5 meter fra vandløb må Glyphosat kun anvendes ved stødsmørring. Afklippet plantemateriale skal fjernes fra beskyttet natur, ligesom evt. overskydende jord også skal fjernes fra beskyttet natur. Erstatningsbeplantning udføres som beskrevet. De adgangsveje, der fremgår af ansøgningsmaterialet skal i videst muligt omfang benyttes. Der må ikke ske tilstandsændringer i omkringliggende natur i forbindelse med kørsel af maskinel i form af fx dybe kørespor over 10-20 cm. Hvis det bliver nødvendigt at færdes i blød/våd natur, skal der benyttes køreplader. Ved nedgravning skal arealerne retableres så landskabets hidtidige karakter bevares. Ved afdækning skal alt afdækningsmateriale være fjernet senest 1. april 2021. Der er en kendt forekomst af skotsk lostilk ca. 13 m. fra et af projektområderne (se kortbilag 5). Denne bestand må ikke blive påvirket af projektet, og arbejdsområdet skal holdes på den sydlige/østlige side af busken. Ses der under arbejdet flere forekomster af fredede, sjældne eller truede arter, må disse ikke påvirkes. Der indsamles data omkring effekten af bekæmpelsesmetoderne og dette inkluderes i en afsluttende rapport. Begrundelse for dispensationen Alle former for tilstandsændring i beskyttet natur kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Formålet med beskyttelsen er at bevare de beskyttede naturtyper som levesteder for vilde dyr og planter. Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation fra beskyttelsen. I så fald skal der være tale om et indgreb, der ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området eller at indgrebet vurderes at være naturforbedrende. En dispensation kan også meddeles, hvis området ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse. Projektbeskrivelse Der søges dispensation i forbindelse med projekt LIFE REDCOHA, som har til formål at hjælpe den vestjyske kystnatur i udvalgte Natura 2000-områder. Området for projektet er i stor udstrækning truet af tilgroning med rynket rose. Arten spreder sig hurtigt ved frø- og vegetativ spredning og er svær at udrydde. Bekæmpelsen sigter imod at mindske spredning af planten og derved mindske dens negative påvirkninger på den oprindelige natur, som blandt andet omfatter udkonkurrering af den hjemmehørende flora på klitheden. Rynket rose ønskes bekæmpet enten kemisk eller mekanisk ved afdækning eller opgravning. Projektet planlægges som et forsøg, for derved at undersøge hvilken af de anvendte metode der virker bedst i forhold til bekæmpelse af rynket rose. Der skal løbende laves dokumentation af bekæmpelsens effekt og ved afslutning af projektet skal der udarbejdes en rapport. Metoderne er nærmere beskrevet under afsnittet Metoder til bekæmpelse af rynket rose.
Erstatningsbeplantning Projektets gennemførelse afhænger for visse ejendomme af om lodsejer kan få erstatningsbeplantning for de bekæmpede roser. Der er 11 matrikler, hvor den ønskede erstatningsbeplantningen sker på beskyttet natur. Da en enkelt af disse matrikler ligger indenfor klitfredningslinjen, hvor der efter aftale med kystdirektoratet ikke plantes (jf. dispensation fra d. 1. april 2016) er der tale om erstatningsplantning på 10 matrikler. Plantevalget sker ud fra aftale mellem lodsejer og entreprenør. Der kan vælges imellem følgende plantearter som alle er naturligt forekommende i området: Navn Klit-rose Æble-rose Blågrøn rose Hunde-rose Havtorn Krybende pil Engriflet hvidtjørn Stilk-eg Skovfyr Tørst Latinsk navn Rosa pimpinellifolia Rosa rubiginosa Rosa dumalis Rosa canina Hippophaë rhamnoides Salix repens Crataegus monogyna Quercus robur Pinus sylvestris Frangula alnus Plantevalget tilpasses desuden den omkringliggende bevoksning eller bebyggelse. Hvor der ikke, inden for en rimelig afstand findes anden vedopvækst, bortset fra dværgbuske, plantes der ikke. Der foretages således en vurdering af om de enkelte beplantninger passer ind i landskabet. Se nærmere på kortbilag 3 med kort over erstatningsbeplantning. Arealet, hvor der ønskes erstatningsbeplantning, udgør sammenlagt ca. 0,1 ha. Fordelingen af rynket rose der bekæmpes og erstatningsbeplantning på de enkelte matrikler kan ses i tabellen i kortbilag 1. Adgangsveje De fleste matrikler ligger i direkte forbindelse med allerede etablerede offentlige veje, som vil fungere som adgangsveje. På matr.nr. 1o, 6m og 1n findes der rosenbuske som ligger i klitlandskab og som ikke er tilgængeligt fra etableret vej. I tilfælde af, at der skal køres på disse matrikler forpligtes entreprenøren til; at der anvendes den korteste rute; at tage hensyn til områdets terræn; at der tages hensyn til registrerede bilag IV arter og at der vælges maskineri med hensigtsmæssige bælter eller hjul afhængigt af maskintypen. For at komme til de nævnte matrikler skal de nærmeste etablerede veje benyttes. Vejene kan ses på kortbilag 4.
Metoder til bekæmpelse af rynket rose Hvilken metode der bruges på hvilken matrikel er en beslutning mellem entreprenør og lodsejer. Metoderne, der kan vælges imellem, er beskrevet nedenunder. På oversigtskortet på kortbilag 2 er der angivet med en farvekode hvilke metoder lodsejerne tillader på deres grunde. Afdækning Inden afdækning kan buskene behandles på to forskellige måder: Buskene skæres ned i jordhøjde og de nedskårede buske fjernes fra området hvorefter stubbene tildækkes. eller Buskene knuses maskinelt helt ned til jordoverfladen og det knuste materiale tildækkes. Hver busk tildækkes med en bufferzone på omkring min. 1 meter. Materialet til afdækning ønskes enten at være fiber- eller plastikdug. Opgravning/nedgravning Opgravningen ønskes udført således, at hele busken, rodsystemet, samt en bufferzone på en meter omkring hver busk opgraves, hvorefter alle plantedele graves ned på voksestedet og tildækkes med mindst 1,5 meter jord. Der vil ikke blive tilført området materiale udefra. Efter nedgravningen skal arbejdsområdet være på samme niveau som de omkringliggende arealer. Kemisk bekæmpelse Den kemiske bekæmpelse foregår på to forskellige måde; på almindelig vis med rygsprøjte og via stødsmøring. Den almindelige sprøjtning foregår på stående buske som de forefindes. Såfremt buskene, af arbejdsmiljømæssige årsager, er for høje til en forsvarlig behandling, skæres disse ned inden den kemiske bekæmpelse. Nedskæringen vil foregå motormanuelt med buskrydder og det nedskårne materiale fjernes og køres til nærmeste forbrændingsanlæg. I så tilfælde ventes der med den kemiske bekæmpelse til de nedskårne buske igen har sat løv for at opnå den optimale effekt. Den almindelige sprøjtning deles op i to sektioner, hvoraf den ene behandles første gang i foråret 2016 og den anden i efteråret 2016. Herefter behandles alle buske der bekæmpes kemisk i foråret og efteråret 2017 samt foråret 2018. Den resterende del af de roser der bekæmpes kemisk behandles med metoden stødsmøring. Ved stødsmøring skæres roserne ned motormanuelt med buskrydder i efteråret, hvorefter det nedskårne materiale fjernes for at give plads til, at de tilbagestående stød kan pensles med en glyphosfatopløsning inden udtørring af snitfladen. Der vil for samtlige kemiske bekæmpelser blive anvendt en opløsning med 2 % glyphosat. Kort om glyphosat Glyphosat indgår i en lang række pesticider, der er godkendt til ukrudtsbekæmpelse. Flere af disse midler er godkendt til bekæmpelse af ukrudt på udyrkede arealer. Miljøstyrelsen har foretaget en grundig vurdering af midlerne før de godkendes, og kun midler og doseringer der vurderes ikke at udgøre en uacceptabel risiko for miljø og sundhed godkendes. Ved godkendelsen af glyphosatprodukter er det vurderet, at anvendelsen ikke udgør nogen uacceptabel risiko for miljøet ved en dosering på 0,36 til 2,16 kg glyphosat/ha; doseringen er fastsat ud fra den uønskede vegetations art, udvikling og tæthed for at sikre en tilstrækkelig effektivitet.
I forbindelse med Naturstyrelsens overvejelser om at anvende glyphosat som en del af bekæmpelsen af rynket rose blev Miljøstyrelsen bedt om at forholde sig til miljøeffekterne, hvis Naturstyrelsen skulle vælge at fravige aftalen om udfasning af plantebekæmpelsesmidler. Der blev vurderet konkret på jordforhold (sandede jorde) svarende nogenlunde, til dem, der er i Vangså. Konklusionen i dette notat blev, at de doseringer (1,44 kg as 1 /ha/år), der blev forespurgt på, ikke udgør nogen uacceptabel risiko for miljøet. Derudover blev det påpeget, at applikationsmetoden er en vigtig faktor for påvirkning på flora og fauna og at der derfor bør anvendes applikationsmetoder, der sikrer en målrettet afsætning af midlet på rynket rose uden at ramme øvrig vegetation eller jorden. Der ønskes at foretage kemisk bekæmpelse af i alt 0,86 ha rynket rose fordelt over 64 ha, hvilket er svarende til 1,3 % af det samlede projektareal. I det aktuelle projekt, er der beregnet en anvendelse af 4,8 kg aktivt stof fordelt over en periode på 3 år. Doseringen kan ud fra dette beregnes til 1,8 kg as/ha/år. Denne dosering ligger inden for det af miljøstyrelsen godkendte doseringsinterval. Ud af de 0,86 ha dækket af rynket rose som bekæmpes kemisk, er de 0.36 ha beliggende indenfor 3 beskyttet natur. I dette projekt sikres det at personalet, der skal foretage sprøjtning, opgravning og tildækning bliver oplært i, hvilke kendetegn der er for rynket rose kontra andre hjemmehørende roser, der kan forekomme i området. Ligeledes oplæres de i at genkende områdets sjældne arter. Således sikres, at det kun er den invasive rynket rose, der bliver bekæmpet mens der bliver taget de nødvendige hensyn til sjældne dyr og planter. Derudover vil applikationsmetoden foregå ved. hhv. stødpensling og ved en målrettet sprøjtning af den enkelte busk. Det vil derfor være minimalt, hvad der bliver påvirket ud over selve den rosenbusk som sprøjtes. Applikationsmetoden sikrer også, at der ikke sker afdrypning fra de sprøjtede buske, men at det udelukkende er selve busken, der bliver påført glyphosat. Baggrund for dispensationen De ca. 0,7 ha, hvor der søges om dispensation til, at bekæmpe rynket rose, vurderes alle i sig selv eller i sammenhæng med de omkringliggende naturområder, at leve op til kriterierne for beskyttet natur. Naturværdierne i Vangså, og mange andre steder, er truet af den invasive og meget aggressive rynket rose. Rynket rose spreder sig med stor hastighed. Der er i et studieområde i Thy undersøgt, hvor meget arten spreder sig i landskabet. Her fandt man i et klitområde på 2364 ha, at udbredelsen af rynket rose over en treårig periode (2004 til 2007) fordobledes fra 7,9 ha til 16,8 ha. Dette betyder, at hvis ikke rynket rose bekæmpes så spredningen begrænses forventes det, at i år 2034 vil 8,4 % af klitarealerne være dækket af rynket rose. Ud over et ændret klitlandskab som følge af tilgroning, medfører spredningen af rynket rose at en række naturligt forekommende hjemmehørende arter udkonkurreres. Heriblandt nogle af vores sjældne arter som strandsnerle og skotsk lostilk. Den fredede art skotsk lostilk er observeret ca. 13 m fra det ene af projektets bekæmpelsesområder (se kortbilag 5). I den sidste rødlistevurdering af arten er det beskrevet under bemærkninger til negative trusler, at skotsk lostilk er lokalt truet af ekspanderende krat af rynket rose (Rosa rugosa). Omkring 10-20% af de kendte bestande af skotsk lostilk støder direkte op til bevoksninger af rynket rose. Det vurderes dog, at rosekrattene endnu ikke har udryddet hele delbestanden af skotsk lostilk (Holger Søndergaard, pers.com. 1 as = aktivt stof
2007). Arten findes stort set udelukkende i Thy og Hanherred, hvor den i perioden fra 1980 til 2010 var i fremgang. Det vurderes, at denne forekomst ikke vil påvirkes af bekæmpelsen, da al færdsel og bearbejdning i området vil blive undgået hvor skotsk lostilk gror. Med henblik på, rynket roses invasive adfærd og vurderingen af netop rynket rose, som værende en af de største trusler mod bestanden af skotsk lostilk, vurderes projektet, at være med til at sikre bedre vilkår for artens bevaringsstatus. Thisted Kommune vil bruge flere forskellige metoder i bekæmpelsen af rynket rose. Dette gøres ud fra en konkret vurdering af de enkelte forekomster deres placering, omgivelser og ønsker fra lodsejer. I dette konkrete bekæmpelsesprojekt vurderes det at, det ikke er muligt udelukkende at anvende ikkekemiske metoder. Flere steder er hverken opgravning, afgræsning eller tildækning en mulighed på grund af eksempelvis nedgravede kabler, bebyggelse, veje, lodsejeres ønsker m.m. Derudover vurderes en mekanisk bekæmpelse, i visse områder, at medføre større skade på den omgivende natur end den kemiske bekæmpelse, hvorfor den kemiske bekæmpelse stedvist anses for værende det bedste alternativ ift. naturbeskyttelseslovens 3. For alle tre bekæmpelsesmetoder gælder det, at det kun er selve området bevokset med rose, og for de mekaniske metoder, en radius på 1 meter omkring hver busk, der påvirkes af projektet. Hvor der graves/tildækkes vil der efterfølgende være et område hvor alt vegetation er væk. Når de stillede vilkår følges vil ingen sjældne arter blive berørt heraf, og det vurderes, at den naturlige hjemmehørende vegetation af græsser og dværgbuske hurtigt vil vokse ind og lukke de åbne flader. Det vurderes således, at den oprindelige natur hurtigt reetableres der hvor rynket rose stod. Det er relativt få områder, hvor der, for at imødekomme lodsejere, skal tilplantes med erstatningsplanter. Erstatningsplanterne er valgt ud fra, at det er arter der hører naturligt til i området og ikke forventes at sprede sig i nærområdet på samme måde som rynket rose. Størstedelen af de roser der bliver fjernet og erstattet med hjemmehørende arter, er planter der oprindeligt er blevet plantet i forbindelse med bygning af sommerhuse. Det vil således ikke være en erstatning af selvspredte planter, men af planter som oprindeligt er lovligt plantet på arealerne. Det vurderes på denne baggrund, at erstatningsbeplantningen ikke vil medføre nogen tilstandsændring af de naturområder, som de forekommer i eller i nærheden af. Vurdering af projektets påvirkning på internationale beskyttelsesområder og bilag IV-arter For den fulde vurdering se vedhæftet dokument Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IVarter. Her resumeres: Det ansøgte areal er en del af Natura 2000-område nr. 25, Vangså Hede (H25 og F18) Thisted Kommune vurderer, at projektet ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 25 væsentligt og at der derfor ikke er behov for en nærmere konsekvensvurdering. Bilag IV-arter Thisted Kommune har ikke kendskab til nogle registreringer af bilag IV-arter indenfor projektområdet. Det vurderes dog at følgende arter potentielt kan forekomme i området: odder, spidssnudet frø, birkemus, ulv, markfirben, stor vandsalamander, strandtudse. Det er Thisted Kommunes vurdering, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rastesteder for nogen af de bilag IV-arter, der eventuelt kan forekomme i området og at den økologiske
funktionalitet bevares på minimum samme niveau. Da projektet vil medføre, at der skabes mere varierede og lysåbne forhold, vurderes det, at området for flere af arterne vil blive, et bedre yngle-, leveog rasteområde. Kommuneplan Projektarealerne er i kommuneplanen udpeget som økologisk forbindelseslinje, landskabeligt interesseområde og stille- og mørkeområde. I disse områder skal hensynet til natur, landskab samt muligheden for at opleve stille- og ødeområder vægte højt, og der må ikke gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensynene for de pågældende områder. Samtidig må projekter ikke forhindre, at der på længere sigt kan ske en udbygning af de økologiske forbindelseslinjer inden for det udpegede område. I stille- og mørkeområder bør der ikke opføres tekniske anlæg eller udføres aktiviteter, der støjer eller udsender lys. Thisted Kommune vurderer at projektet ikke vil påvirke naturen, landskabet eller muligheden for stilleog ødeområder negativt. Samlet Vurdering På baggrund af ovenstående vurderes det, at der er tale om en særlig omstændighed, hvilket medfører, at der kan meddeles dispensation til det ansøgte. Det vurderes at projektet har en naturforbedrende effekt. Projektet vil beskytte og forbedre de lysåbne naturtyper og sikre en større mangfoldighed af dyr og planter i området, hvilket stemmer overens med naturbeskyttelseslovens formålsparagraf. Derudover vil projektet grundet forsøg med 3 forskellige bekæmpelsesmetoder bidrage til vigtig viden omkring, hvordan rynket rose i fremtiden bedst kan bekæmpes. Projektet vurderes ikke at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Thisted Kommune vurderer at afgørelsen med de stillede vilkår, er i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens formål ( 1 stk. 1 og 2) og kommuneplanens retningslinjer, samt at projektet har en mulig positiv effekt på bilag IV arten markfirben, da det forbedrer artens yngle- og rastesteder i området. Offentliggørelse Afgørelsen vurderes, at være af almindelig offentlig interesse og offentliggøres derfor jf. 10 stk. 1 i Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper. Afgørelsen vil blive offentliggjort den 28. april 2016 på kommunens hjemmeside www.thisted.dk Yderligere bemærkninger Der er hentet lodsejeraccept fra alle lodsejere. En matrikel- og lodsejerliste med alle matrikler, der er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, er vedhæftet som bilag I. Thisted Museum Ca. en uge før arbejdet påbegyndes, bedes du underrette Thisted Museum (tlf.: 97 97 42 77). Museet vil muligvis være til stede under arbejdet. Hvis der findes spor af fortidsminder under jordarbejde, skal arbejdet standses. Fundet skal straks anmeldes til Thisted Museum på telefon 97 92 05 77, jf. museumslovens 27, stk. 2.
Tilladelse fra andre myndigheder Dele af projektarealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 8, klitfredning. Kystdirektoratet har d. 1. april. 2016 meddelt dispensation til bekæmpelse af rynket rose indenfor klitfredningslinjen. Klagevejledning Afgørelsen kan ifølge Naturbeskyttelseslovens 78 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, må dispensationen ikke udnyttes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet opretholder dispensationen. Klagenævnet kan dog i særlige tilfælde ophæve klagens opsættende virkning. Ansøger kan klage over afgørelsen. Ejer af den ejendom afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen. Offentlige myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening og lokale foreninger med væsentlig interesse i afgørelsen er klageberettiget efter Naturbeskyttelsesloven. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. En klage skal være indsendt til klageportalen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den relevante myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis der bliver klaget, giver kommunen ansøger besked. Giver klagen ikke anledning til, at kommunen ændrer sin afgørelse, sender kommunen inden 3 uger sagens akter og kommunens bemærkninger videre via Klageportalen. Samtidig vil parterne i sagen blive orienteret herom i Klageportalen. Parterne har herefter 3 uger til at afgive bemærkninger i Klageportalen. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder, fra du har modtaget dette brev. Gebyr for klage Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr. Gebyret er på 500 kr. og skal betales når du klager. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i sin klage. Gebyrordningen er beskrevet i BEK nr. 754 af 16/06/2012. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk/klage
Klageberettigede Ejere af berørte matrikler Ansøger Thisted Kommune Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Nordvest att. Jørn Schjøtler Dansk Ornitologisk Forening DOF Nordvestjylland att. Jan Kristensen Dansk Botanisk Forening Nationalpark Thy Danmarks Sportsfiskerforbund Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 9917 2254 eller e-mail mpt@thisted.dk. Ved henvendelse oplyses sagsnummer 158578. Med venlig hilsen Marie Paarup Thomsen Natursagsbehandler
Matr.nr. Ejerlav Beliggenhed 3 - Naturtype Erstatningsbeplantning som er omfattet af NBL 3 omfattet rynket rose [m2] omfattet erstatningsbeplantning [m2] 1a Vangså, Vang Hvidbakken 18 Hede Nej 397 0 1b Vangså, Vang Hvidbakken 21 Eng Nej 17 0 1n Vangså, Vang Hvidbakken 18 Hede/Mose Nej 543 0 1o Vangså, Vang Hvidbakken 18 Hede Nej 242 0 6i Vangså, Vang Hvidbakken 45 Mose Nej 140 0 6m Vangså, Vang Skjærbakken 1 Hede Nej 957 0 6n Vangså, Vang Hvidbakken 37 Mose Nej 89 0 7a Vangså, Vang Hvidbakken 14 Hede Nej 183 0 7ac Vangså, Vang Tingbakken 17 Hede Ja 87 23 7ah Vangså, Vang Tingbakken 37 Hede Ja 239 67 7am Vangså, Vang Tingbakken 18 Hede Ja 38 4 7aq Vangså, Vang Tingbakken 22 Hede Nej 52 0 7ar Vangså, Vang Tingbakken 8 Hede Nej 257 0 7h Vangså, Vang Hvidbakken 10 Hede Nej 431 0 7n Vangså, Vang Hvidbakken 6 Hede Nej 335 0 7v Vangså, Vang Tingbakken 28 Hede Nej 25 0 7y Vangså, Vang Tingbakken 19 Hede Ja 3 3 8c Vangså, Vang Skjærbakken 35 Hede Ja 185 185 9d Vangså, Vang Skjærbakken 57 Hede Ja 54 54 10d Vangså, Vang Hvidbakken 34 Hede/Eng Nej 638 0 14c Vangså, Vang Tvedsrimme 1 Hede Nej 25 0 14k Vangså, Vang Tvedsrimme 15 Hede Nej 37 0 15c Vangså, Vang Skjærbakken 39 Hede Ja 344 87 15d Vangså, Vang Skjærbakken 49 Hede/Eng Ja 1171 317 15f Vangså, Vang Hvidbakken 26 Hede Ja 248 77 15h Vangså, Vang Skjærbakken 47 Hede Ja 206 90 6943 907 Kortbilag 1: De matrikler, hvor der skal bekæmpes rynket rose i 3 beskyttet natur.
Kortbilag 2: Oversigt over projektområdet. Farvekoderne angiver hvilke metoder lodsejerne har tilkendegivet må anvendes på deres ejendom. Gul = alle metoder. Rød = kun mekanisk. Grøn = helst mekanisk. Pink = kun kemisk.
Kortbilag 3: Oversigtskort over erstatningsbeplantning.
Kortbilag 4: Adgangsveje matr.nr. 1o, 6m, 1n og 11a, Vangså, Vang. Adgangsvej (rød linje) til matr.nr. 1o, 6m og 1n, Vangså, Vang Adgangsvej (rød linje) til matr.nr. 11a, Vangså
Kortbilag 5: Den fredede art skotsk lostilk er observeret i nærområdet af denne forekomst af rynket rose. Skotsk Lostilk Matr.nr. 1n Vangså, Vang Rød = kun mekanisk Matr.nr. 6m Vangså, Vang Gul = alle metoder