"SORTBOG" (Lov nr. 1059 af 9. november 2005) Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.(Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing og hjemmel til ny ATP-bidragssats D-bidrag). Lovforslag nr. L 16 (Folketingsåret 2005/2006)
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET ARC 6110-0009 Lovforslag L 16 Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing og hjemmel til ny ATP-bidragssats D-bidrag).
Skriftlig fremsættelse den 5. oktober 2005...1 Lovforslag L 16...2 1. behandling den 13. oktober 2005...3 Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning den 26. oktober 2005...4 2. behandling den 1. november 2005...5 L 16 efter afstemningen ved 2. behandling...6 3. behandling 3. november 2005...7 L 16 som vedtaget ved 3. behandling...8 Lov nr. 1059 af 9. november 2005...9 Høringsnotat og høringssvar...10 Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1-2...11
Skriftlig fremsættelse den 5. oktober 2005 1
Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2005) Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing og hjemmel til ny ATP-bidragssats D-bidrag) (Lovforslag nr. L 16). Lovforslaget indeholder 2 dele. For det første foreslås det, at der indføres en hjemmel til at etablere en ny ATP-bidragssats (D-bidraget). For det andet foreslås det, at suspensionen af indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing forlænges for 2006 og 2007. Baggrunden for etableringen af hjemlen til opkrævning af D-bidraget er, at det som led i forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked blev aftalt, at ATP-bidraget for visse grupper, som i dag betaler det såkaldte B-bidrag, pr. 1. januar 2006 skal forhøjes med samme beløb, som det almindelige ATP-bidrag. En række overenskomstparter på den kommunale del af det offentlige arbejdsmarked anmodede i juni 2005 regeringen om at tilvejebringe det nødvendige hjemmelsgrundlag i ATP loven. Det foreslås, at der lukkes for tilgangen til D-bidraget pr. 1. januar 2006, i forventning om, at D- bidraget vil være af midlertidig karakter. I forbindelse med Forårspakken i 2004 blev det besluttet, at suspendere indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing i 2004 og 2005. Med det foreliggende lovforslag forlænges suspensionen med yderligere 2 år. Lovforslaget udmønter regeringens aftale med Dansk Folkeparti af 17. juni 2005 om, at der ikke skal indbetales bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidrag) i 2006 og 2007, idet aftaleparterne ønsker at fastholde fremgangen i beskæftigelsen ved at øge husholdningernes rådighedsbeløb. Som følge af forlængelse af suspensionen for 2006 og 2007, vil der være en mindreopsparing i SP på 8,3 mia. kr. pr. år. Husholdningernes rådighedsbeløb vil i 2006 og 2007 forøges med ca. 4,3 mia. kr. og der vil fremkomme et merprovenu på indkomstskatten på ca. 4 mia. kr. pr. år. Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser. Det forventes dog, at indførelsen af D-bidraget vil få betydning for flere kvinder end mænd som følge af, at andelen af kvinder på det (amts)kommunale område er højere end andelen af mænd, indenfor de grupper, der er omfattet af aftalen om D-bidraget. Dermed vil forslaget få en positiv effekt på kvinders pensionsmæssige stilling, således af ATP-pensionen for denne gruppe nærmer sig de grupper, der betaler henholdsvis A og C-bidrag. Det foreslås, at forslaget træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.
Lovforslag L 16 2
L 16 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om Arbejds- markedets Tillægspension. (Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing og hjemmel til ny ATP-bidragssats D-bidrag). Fremsat den 5. oktober 2005 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing og hjemmel til ny ATP-bidragssats D-bidrag) 1 I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, som ændret ved 1 i lov nr. 1370 af 20. december 2004, 10 i lov nr. 1383 af 20. december 2004, og 4 i lov nr. 411 af 1. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I 4 a indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Hvis der i kollektive overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet bestemmelse efter stk. 2, kan det inden udgangen af 2005 aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4 forhøjes med det samme kronebeløb, som årsbidraget efter 15, stk. 1, forhøjes med pr. 1. januar 2006 og senere.«2. I 17 f, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, 5. pkt., indsættes efter»2004 og 2005«:»samt for 2006 og 2007«2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Ved den opgørelse af en kommunes eller amtskommunes slutskat for kalenderåret 2006, der foretages i henhold til 16 i lov om kommunal indkomstskat, korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning for slutskatten af de ændringer i kommunernes udskrivningsgrundlag for 2006, der er en følge af denne lovs 1, nr. 2 og 3. Stk. 3. Den beregnede korrektion af kommunernes slutskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigsog sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2008. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at indkomstafhængige tilskudsordninger ikke berøres af denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget 1. Baggrund Almindelige bemærkninger Arbejdsmarkedets parter på det offentlige område indgik i foråret 2005 en overenskomstaftale om etablering af en ny bidragssats. Det kræver lovændring, at gøre det muligt at indbetale det nye D-bidrag for de lønmodtagere, der er omfattet af de pågældende overenskomstaftaler. I forbindelse med Forårspakken i 2004 blev det besluttet, at suspendere indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing i 2004 og 2005. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den af 17. juni 2005 aftale om at forlænge suspensionen af indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing, således at der ikke skal indbetales bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidrag) i 2006 og 2007. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Hjemmel til etablering af ny ATP-bidragsats D-bidraget. Som led i forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked er det aftalt, at ATPbidraget for visse grupper, som i dag betaler det såkaldte B-bidrag, pr. 1. januar 2006 forhøjes med samme beløb, som det almindelige ATP-bidrag. Der blev således lagt op til indførelsen af en ny bidragssats et D-bidrag. Indførelsen af en sådan bidragssats kræver imidlertid en ændring af ATP-loven, da B-bidraget ikke kan reguleres jf. ATP-lovens 4a stk. 2. På den baggrund har Kommunernes Landsforening (KL) på vegne af overenskomstparterne i brev af 8. juni 2005 anmodet Beskæftigelsesministeriet om at foretage den nødvendige lovændring med henblik på indførelse af en ny ATP-bidragssats benævnt D-bidraget. KL har i henvendelsen anmodet om»en ændring af ATP-loven således, at der med virkning fra 1. januar 2006 skabes hjemmel til én D-sats, der fremkommer ved, at B-satsen reguleres pr. 1. januar 2006 og med alle fremtidige reguleringer«. Satsen ønskes fremover forhøjet med det samme beløb, som det hvormed A-bidraget forhøjes. Indførelsen af D-bidraget betyder, at nogle af de lønmodtagere, der hidtil har betalt det lave B-bidrag, nu kommer til at indbetale mere til ATP. På baggrund heraf foreslås det, at der i ATP-loven indsættes en hjemmel til etablering af en ny ATPbidragssats det såkaldte D-bidrag. Herved efterkommes en konkret anmodning fra en række overenskomstparter på den kommunale del af det offentlige arbejdsmarked. 2.2. Fortsat suspension af SP-bidraget. Lovforslaget udmønter regeringens aftale med Dansk Folkeparti af 17. juni 2005 om, at der ikke skal indbetales bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing (SP-bidrag) i 2006 og 2007. Den Særlige Pensionsopsparing er en obligatorisk opsparingsordning, hvor alle beskæftigede (lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende) og visse overførselsindkomstmodtagere får opkrævet 1 pct. af indkomsten. Indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing har været suspenderet i 2004 og 2005. Det blev besluttet i forbindelse med Forårspakken i 2004. Med det foreliggende lovforslag forlænges suspensionen altså med yderligere 2 år. Da SP-bidraget er bortseelsesberettiget henholdsvis fradragsberettiget i den personlige indkomst (fuld fradragsvirkning), påvirker det skatteberegningen og indgår i beregningen af forskudsskatten i forskudsopgørelserne/skattekortene. Det er derfor nødvendigt af hensyn til en korrekt forskudsregistrering for 2006, at lovgrundlaget er på plads, inden forskudsopgørelserne, skattekortene og B-skatteraterne for 2006 udsendes, så der i skattekortene og B-skatteraterne kan tages højde for, at satsen for SP-bidraget er 0. Udsendelsen til skatteyderne af forskudsopgørelserne og skattekortene mv. er som følge af lovforslaget udskudt fra starten til midten af november 2005. Det giver skatteyderne tilstrækkelig tid til at få ændret forskudsregistreringen, inden arbejdsgiverne m.fl. skal anvende de nye skattekortoplysninger fra og med udbetalingen af januar-lønnen
2006. Med indgåelsen af den forudgående aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti inden sommerferien er de indeholdelsespligtige arbejdsgivere, lønservicebureauer og offentlige myndigheder samtidig adviseret i god tid om at forberede sig på (tilretning af lønsystemer mv.), at der heller ikke skal indeholdes SP-bidrag i 2006 og 2007, efter lovforslagets vedtagelse. Regeringen og Dansk Folkeparti vil drøfte Den Særlige Pensionsopsparing igen i begyndelsen af 2007. 3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner 3.1. Suspension af SP-bidraget For indkomståret 2006 vurderes en fortsat suspension af SP-indbetalingerne at reducere opsparingen i SP-ordningen med 8,3 mia. kr. (inkl. ca. 0,5 mia. kr. i bidrag fra visse overførselsindkomster). Da der er fuldt fradrag for særlig pensionsopsparing i den personlige indkomst, hvoraf der beregnes almindelige indkomstskatter til staten, amterne og kommunerne, øges skatteprovenuet som følge af suspensionen. De offentlige finanser vurderes på den baggrund forbedret med 4 mia. kr. og husholdningernes rådighedsbeløb øges således med 4,3 mia. kr. i 2006. Det bemærkes, at SP-ordningen i nationalregnskabet henregnes som privat opsparing, dvs. som en del af den private sektor. Fortsat suspension af SP-indbetalingerne vil som udgangspunkt ikke have nævneværdig effekt på det finanspolitiske råderum. Det skyldes, at SP-indbetalinger er disponeret til fremtidige pensionsudbetalinger, som vil være skattepligtige på udbetalingstidspunktet. En fortsat suspension af SPindbetalingerne vil dermed medføre et tilsvarende lavere fremtidigt skattegrundlag og således lavere fremtidige skatteindtægter. I forhold til det finanspolitiske råderum vil der ved fortsat suspension af SPindbetalingerne derfor først og fremmest være tale om en tidsmæssig fremrykning af skattebetalinger. Virkningerne for det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgettere i 2006 vil blive neutraliseret. I 2007 vil virkningen indgå i det beregningsmæssige grundlag for kommuneforhandlingerne. 3.2. Fremgangen i rådighedsbeløb på forskellige indkomsttrin SP-bidraget udgør 1 pct. af indkomsten og er derfor i sagens natur stigende med stigende indkomst. Som følge af den fulde fradragsret i indkomsten og progressionen i indkomstskattesystemet medfører suspensionen af indbetalingen dog relativ størst fremgang i rådighedsbeløbet for de laveste indkomster. Virkningen af SP-suspensionen for personer på forskellige indkomsttrin fremgår af tabel 1, hvor ændringen er målt i forhold til gældende regler for 2006. Tabel 1. Eksempler på virkningen af SP-suspensionen 2005-niveau Indkomst Før AMbidrag Fremgang i rådighedsbeløb Sparet SP Merskat I alt Kr. Kr. Kr. Kr. % 1) Deltidsansat 150.000 1.500-582 918 0,61% Ufaglært arbejder 180.000 1.800-698 1.102 0,61% Ufaglært arbejder 210.000 2.100-815 1.285 0,61% Faglært arbejder 300.000 3.000-1.344 1.656 0,55% Funktionær 400.000 4.000-2.388 1.612 0,40% Højtlønnet 700.000 7.000-4.179 2.821 0,40% Højtlønnet 1.000.000 10.000-5.970 4.030 0,40%
1) Fremgang i rådighedsbeløb i pct. af indkomsten før AM-bidrag. Der er fuldt fradrag i indkomsten for SP-bidraget, hvilket indebærer at fradragsværdien for de højeste indkomster udgør ca. 60 pct., mens den for de laveste indkomster udgør knap 40 pct. Dette genspejles i fordelingsvirkningen ved en suspension af SP-bidraget, som medfører en fremgang på godt 0,6 pct. af indkomsten i de lave indkomstgrupper faldende til ca. 0,40 pct. i de høje indkomstgrupper. For en faglært arbejder med en årsindkomst på 300.000 kr. udgør fremgangen i rådighedsbeløb eksempelvis 1.656 kr. svarende til 0,55 pct. af indkomsten. 4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner 4.1. Fortsat suspension af SP-bidraget Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter hos ToldSkat til information på ca. 1,2 mio. kr. Engangsudgifterne afholdes indenfor Skatteministeriets eksisterende ramme. Udgifterne skyldes, at de indeholdelsespligtige arbejdsgivere m.fl. i forbindelse med den fortsatte suspension af SPbidraget skal informeres om, at indeholdelsespligten fortsat er stillet i bero, og at bidragyderne bl.a. ved annoncering skal orienteres om den fortsatte suspension i 2006 og 2007. Hertil kommer evt. mindre udgifter til systemtilretninger og afvikling i ToldSkat s IT-systemer. Herudover har lovforslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for stat, amter eller kommuner. 4.2. Hjemmel til etablering af ny ATP-bidragsats D-bidraget ToldSkat modtager i dag indberetninger fra arbejdsgivere om de ansattes ATP og bidragssatser. Oplysningerne anvendes ikke til skattemæssige formål, men leveres som en service til ATP. Det nye D-bidrag skal oprettes i COR-systemet for, at oplysningerne kan leveres til ATP. Endvidere medfører det nye D- bidrag engangsudgifter til LetLøns beregningssystem og i LetLøns indberetningssystem. Samlet medfører forslaget således engangsudgifter til systemtilretning i ToldSkat på ca. 0,4 mio. kr., samt ikke nævneværdige driftsudgifter. Udgiften finansieres indenfor Beskæftigelsesministeriets eksisterende ramme. 5. Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske eller nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Høring Lovforslaget er sendt i høring i Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Sundhedskartellet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, KTO, CFU, Kristelig Fagbevægelse Kristelig Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, ATP og LG. Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser Negative konsekvenser Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og En fortsat suspension af SP-indbetalingerne vurde-
amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet res at have en umiddelbar positiv virkning på de offentlige finanser på ca. 4 mia. kr. i 2006 niveau. Ingen Ingen Udgifter i ToldSkat på ca. 1,2 mio. kr. til information i forbindelse med den fortsatte suspension af SPbidraget og ca. 400.000 kr. til systemtilretninger i forbindelse med indførsel af D-bidraget, samt ikke nævneværdige driftsudgifter. Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Til nr. 1 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Med lovforslaget skabes der adgang til regulering af bidraget efter ATP-lovens 4 a, stk. 4, (Bbidraget) efter den samme skabelon, som i 1995 blev anvendt ved indførelsen af det såkaldte C-bidrag i lovens 4 a, stk. 5. Derudover er det præciseret, at den nye bidragssats fremover opskrives med det kronebeløb, hvormed det almindelige ATP-bidrag (A-bidraget) opreguleres efter 15, stk. 1. Herved følges samme praksis, som der siden 1996 har været anvendt for C-bidraget, jf. 4 a, stk. 5. D-bidraget fremkommer således ved, at B-bidraget (1.166 kr. per år) forhøjes med det kronebeløb, som A-bidraget opskrives med pr. 1. januar 2006 (ca. 240 kr. per år) og senere efter lovens 15, stk. 1. D- bidraget for en fuldtidsbeskæftiget vil pr. 1. januar 2006 udgøre ca. 1.406 kr. p.a. De præcise satser fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ATP s bestyrelse jf. 15 stk. 3. Til forskel fra bestemmelsen i 4 a, stk. 5, skal overgang til D-bidraget efter stk. 6 være aftalt inden udgangen af 2005. Bestemmelsen lukker således af for yderligere tilgang til D-satsen pr. 1. januar 2006, fra hvilket tidspunkt det ikke vil være muligt at træffe aftale eller bestemmelse om overgang til den nye bidragssats. Med forslaget kan D-bidraget således ses som en midlertidig løsning for en begrænset kreds - dels for de grupper, (i alt ca. 125.000 lønmodtagere), som allerede har besluttet at gå fra D- til C-bidrag pr. 1. april 2006, dels for de grupper (i alt ca. 55.000 lønmodtagere), som betaler D-bidrag fra 1. januar 2006 og indtil andet måtte blive besluttet. Baggrunden herfor er, at et D-bidrag tilfører ATP-ordningen en ny og utilsigtet kompleksitet, der hvis D-bidraget bliver permanent nødvendiggør kostbar systemudvikling først og fremmest i ATP. Dette skal ses i forhold til den begrænsede kreds af ATP-medlemmer, som berøres af D-bidraget. I alt berøres ca. 180.000 lønmodtagere af D-bidraget på det kommunale område. De fordeler sig i to grupper. Den ene
gruppe, som betaler D-bidrag indtil andet måtte blive aftalt, omfatter ca. 55.000 lønmodtagere, hvoraf hovedparten hører under HK. Den anden gruppe, som kun betaler D-bidrag i første kvartal 2006, omfatter ca. 125.000 lønmodtagere, og tæller bl.a. grupper under lønmodtagerorganisationerne FOA, Lærernes Centralorganisation og Socialpædagogisk Landsforening. Da det således kun er et meget begrænset antal overenskomster på det offentlige arbejdsmarked, som også efter 1. april 2006, har ønsket et niveau for ATP-bidraget, der svarer til det foreslåede D-bidrag og af hensyn til, at en ellers påkrævet systemudvikling i ATP, foreslås det, at afskære adgangen til D-bidrag pr. 1. januar 2006. Lovforslaget udelukker ikke i lighed med 4 a, stk. 5 at overenskomstparterne senere kan aftale eller bestemme overgang til en højere sats fra D-bidraget til A- eller C-bidraget efter ATP-lovens 15, stk. 1, eller 4 a, stk. 5. Det vil derimod ikke være muligt for parterne at omgøre beslutning om forhøjelse af bidraget efter stk. 6, herunder aftale at D-bidragsyderne kan gå tilbage til indbetalinger efter B- satsen. En beslutning om overgang til D-bidraget indebærer også, at bidraget opreguleres med alle fremtidige forhøjelser efter 15, stk. 1. Til nr. 2 Med lov nr. 308 af 4. maj 2004 blev SP-bidragssatsen for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fastsat til 0 pct. i 2004 og 2005. Det foreslås nu, at SP-bidragssatsen ligeledes sættes til 0 pct. i 2006 og 2007. Der henvises til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til stk. 1 Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. En hurtig ikrafttræden er nødvendig af hensyn til en korrekt forskudsregistrering for 2006. Til stk. 2 og 3 De foreslåede bestemmelser indebærer, at lovforslagets økonomiske virkning for kommuner og amtskommuner neutraliseres for skatteåret 2006. Kommunerne og amtskommunerne skal vedtage deres budgetter for 2006 senest den 15. oktober 2005. Budgetterne vedtages ud fra den gældende lovgivning på dette tidspunkt, og kommuner og amtskommuner har derfor ikke haft mulighed for at inddrage virkningen af disse lovændringer i deres budgetlægning for 2006. For de kommuner og amtskommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2006, får de pågældende lovændringer ingen betydning for skatteåret 2006. For de kommuner og amtskommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for 2006, vil de pågældende lovændringer umiddelbart få betydning for den endelige afregning af slutskatten for 2006, som opgøres i 2008 og afregnes i 2009. Disse kommuner og amtskommuner har budgetteret deres udskrivningsgrundlag for 2006 på baggrund af de regler, der var gældende på budgetlægningstidspunktet. Men ved den endelige opgørelse af den kommunale slutskat for 2006, som foretages i 2008, vil opgørelsen blive foretaget på grundlag af de ændrede regler, som har virkning fra og med skatteåret 2006. Med de foreslåede bestemmelser neutraliseres virkningen af de ændrede regler for de selvbudgetterende kommuner og amtskommuner for skatteåret 2006. For disse kommuner og amtskommuner vil afregningen af slutskat for 2006 således i praksis blive foretaget, som om de pågældende lovændringer ikke havde haft virkning for skatteåret 2006. Den samlede provenuændring for skatteåret 2006 som følge af de gennemførte lovændringer tilfalder således staten. Ved opgørelsen af slutskatten for 2006, som foretages i 2008, korrigeres den faktisk opgjorte slutskat for den enkelte kommune og amtskommune for den skønnede virkning af de pågældende lovændringer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at lovforslaget vil indebære, at der ved den endelige opgørelse af tilskud og udligning for 2006 i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner tages udgangspunkt i den korrigerede slutskat for den enkelte kommune og amtskommune. Derved opretholdes sammenhængen mellem den skat, kommunen eller amtskommunen får udbetalt, og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb.
Den skønnede virkning for det kommunale skatteprovenu for 2006 af lovændringerne fastsættes endeligt af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2008. Denne dato svarer til fristen for de oplysninger, der indgår i opgørelsen af slutskat for kommuner og amtskommuner for indkomståret 2006, jf. 16 i lov om kommunal indkomstskat. Skønnet vil blive opgjort i samarbejde med Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet på grundlag af den relevante statistik, herunder slutligningsstatistikken for 2006. Til stk. 4 Visse tilskudsordninger, som fx boligstøtte, fripladstilskud, pensionstillægget og SU til hjemmeboende uddannelsessøgende, er afhængig af indkomsten i årene forud for det år tilskuddet ydes. Med lovforslaget øges den disponible indkomst tilsvarende for 2006 og 2007, hvilket kan påvirke beregningen af tilskud de følgende år. Da der er tale om en midlertidig suspension, skal det undgås, at denne midlertidige forøgelse af den disponible indkomst medfører, at beregninger af tilskud de følgende år påvirkes. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at beregningsgrundlaget i disse tilskudsordninger ikke påvirkes af nærværende lovforslag. Udarbejdelsen af disse regler vil skulle ske i samarbejde med den/de relevante ressortministre.
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering 4 a. I kollektive overenskomster og aftaler, som en minister eller en kommunal myndighed har indgået eller godkendt, og som er opsagt eller kan opsiges til udløb senest med udgangen af 1987, kan det inden dette tidspunkt aftales, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i 15, stk. 1. Stk. 2. I almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som en offentlig myndighed har fastsat eller godkendt i perioden fra 1. januar til 31. december 1987, kan det bestemmes, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i 15, stk. 1. Stk. 3. Arbejdsgiveren betaler bidrag efter stk. 1 og 2 for alle lønmodtagere, der er omfattet af de nævnte overenskomster, aftaler eller almindelige bestemmelser. Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr. Stk. 5. Hvis der i kollektive overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet bestemmelse efter stk. 2, kan det aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4 forhøjes med de pr. 1. januar 1996 og senere i medfør af 15, stk. 1, fastsatte forhøjelser af årsbidraget. Lovforslaget 1. I 4 a indsættes som stk. 6 :» Stk. 6. Hvis der i kollektive overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet bestemmelse efter stk. 2, kan det inden udgangen af 2005 aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4 forhøjes med det samme kronebeløb, som års-
bidraget efter 15, stk. 1, forhøjes med pr. 1. januar 2006 og senere.«17 f. Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. For 2004 og 2005 er satsen dog 0,0 pct. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6. Stk. 2 --- Stk. 3. For personer omfattet af 2 a, stk. 1-7, opkræves der endvidere, indtil udgangen af det år, hvor den pågældende fylder 64 år, en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v. Dette gælder dog ikke personer, der modtager ydelser efter 29 i lov om social service, jf. 2 a, stk. 4. For personer, der får udbetalt lønkrav m.v., jf. 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, indbetaler og indberetter Lønmodtagernes Garantifond 1 pct. i Særlig Pensionsopsparing af de nævnte ydelser. Dette sker månedsvis og direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension. De nævnte bidragssatser, jf. 1. og 3. pkt., er for 2004 og 2005 0,0 pct. For personer omfattet af 2 a, stk. 2, for hvem arbejdsgiveren udbetaler dagpenge ved sygdom, beregnes der fortsat bidrag, indtil arbejdsgiveren har indstillet opkrævningen heraf, dog senest den 31. maj 2004, hvorefter satsen for resten af 2004 og 2005 er 0,0 pct. Stk. 4. --- Stk. 5. --- Stk. 6. --- Stk. 7. --- Stk. 8. --- Stk. 9. --- 2. I 17 f, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, 5. pkt., indsættes efter»2004 og 2005«:»samt for 2006 og 2007«
1. behandling den 13. oktober 2005 3
Den sidste sag på dagsordenen var: 15) Første behandling af lovforslag nr. L 16: Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing og hjemmel til ny ATP-bidragssats - D-bidrag). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 5/10 2005). Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Marion Pedersen (V): Denne lov omhandler to ting. Første del af forslaget omhandler ATP-satserne, og det er sådan set det, vi skal beskæftige os med. Det er en forlængelse af de overenskomstforhandlinger, der fandt sted i foråret, hvor der var flere organisationer, der aftalte en bidragsforhøjelse af ATP-satserne. Men for at det, som de har aftalt, skal kunne træde i kraft, er vi i Folketinget nødt til også at ændre loven. Da der er tale om, at vi stiller den gruppe af lønmodtagere, der er omfattet af de pågældende overenskomster, bedre, når de engang skal på pension, kan Venstre fuldt og helt støtte op om dette. Anden del af forslaget omhandler en fortsat suspension af SP-bidraget. Og som sidst foreslår regeringen en yderligere suspension i 2 år, altså for 2006 og 2007. Den oprindelige ordning blev indført for at dæmpe forbruget og den første suspension for at lette det igen. Regeringen ser med den økonomi, vi i dag har i Danmark, ingen grund til at stramme op igen, og derfor foreslås så en yderligere forlængelse. Venstre kan også fuldt og helt bakke op om denne del af forslaget. Første næstformand (Svend Auken): Vi siger tak til ordføreren. Og så er det fru Jytte Andersen, som er ordfører. Jytte Andersen (S): Den Særlige Pensionsopsparing blev gennemført af den tidligere SR-regering. Baggrunden var bl.a., at vi allerede dengang igangsatte en proces, som skulle sikre, at alle kommende pensionister fik en rimelig levefod, også alle de ældre, som ikke havde gode arbejdsmarkedspensioner eller skattebegunstigede kapitalpensioner. Den Særlige Pensionsopsparing skulle sikre en højere grad af lighed og solidaritet blandt de ældre. Ligheden bestod i, at alle skulle opkræves et ensartet procentbidrag af deres indkomst, og solidariteten kom til udtryk ved den samme udbetaling, hvilket betød, at den lavtlønnede fik betydelig mere end indbetalt i modsætning til den højtlønnede - altså en omfordeling til fordel for de dårligst stillede, et stykke lighedspolitik i praksis. Det fik regeringen med Dansk Folkeparti stoppet ved det første attak i form af klassisk borgerlig politik med større ulighed i alderdommen som resultat, bakket op og stemt igennem sammen med Dansk Folkeparti stik imod alle verbale udsagn fra den kant. I sidste folketingssamling behandlede vi så regeringens og Dansk Folkepartis næste angreb. Med en meget aktiv Venstreordfører, Flemming Oppfeldt, blev forslaget om suspendering rost i høje toner og i nærmest poetiske vendinger. Jeg vil gerne citere Venstres daværende ordfører, Flemming Oppfeldt: Kl. 13.25 I dag var solen lige fremme og skinne på os, og sådan var det også, første gang forårspakken blev præsenteret. Vi skal i dag lægge de frø i dansk økonomi og tilføre den varme, der skal til, for at forår kan blive til sommer. Og for at forår kan blive til vækst og beskæftigelse, skal vi ved vore love sørge for at tilføre dansk økonomi en masse grokraft. I øvrigt argumenterede Venstremanden Flemming Oppfeldt videre i hele den debat, vi havde,
som om forslaget ville bringe 22.000 flere i beskæftigelse. Ikke med et eneste ord kom hverken Venstrepolitikeren Flemming Oppfeldt eller den konservative Lars Barfoed ind på vor generations ansvar over for vore børns og børnebørns fremtid i en situation, hvor gruppen af ældre i vores samfund vokser voldsomt, og hvor det kan blive meget svært at sikre en tryg alderdom alene med skattefinansierede ordninger. Fjernelse af solidaritets- eller omfordelingsprincippet var forkert, men at suspendere indbetalingerne til SP-ordningen med den argumentation, at det bidrog væsentligt til at skabe flere job, er direkte dumt. Skattelettelser er så absolut den dyreste måde at skabe job på. Ifølge Finansministeriet vil 1 mia. kr. i skattelettelser betyde 200 job, hvorimod 1 mia. kr. i investering i velfærd, ældreomsorg, børnehaver, skoler osv. vil betyde 1.700 job. I forslaget her taler vi om 4 mia. kr. pr. år. Tænk, hvor mange hænder der kunne komme til at passe syge og ældre, hvis vi gjorde det på en anden facon. Man kunne jo passende spørge: Hvor mange job er der blevet skabt, siden Venstrepolitikeren Flemming Oppfeldt lovede vækst og beskæftigelse som en konsekvens af denne suspendering? Nu vil regeringen så forlænge suspenderingen af indbetalingen. Fortsat vil regeringen ikke se den meget store pensionsudfordring i øjnene, men skubbe nødvendige reformer foran sig. Med dette forslag går regeringen endnu en gang i flyverskjul, det vil vi ikke medvirke til. Det, vi har brug for, er reformer, som tager højde for forandringer i befolkningssammensætningen - de store generationsforskydninger. Det tog vi højde for i vores skatteudspil og i vores velfærdsudspil på efterlønsområdet. Ansvaret for velfærd og lighed for fremtidens ældre hviler på os, og på denne her baggrund tror jeg ikke, at jeg behøver at tilføje, at vi altså ikke synes, at det er et godt forslag. (Kort bemærkning). Marion Pedersen (V): Jeg vil gerne bede fru Jytte Andersen om at bekræfte, at SP-ordningen ikke er og heller aldrig har været en af grundpillerne i pensionssystemet. Det er, efter min bedste overbevisning i hvert fald, folkepensionen, arbejdsmarkedspensionen, som flere og flere heldigvis på arbejdsmarkedet får, og så ATP og LD. (Kort bemærkning). Jytte Andersen (S): Jeg vil sige, at SP-ordningen, altså ordningen vedrørende Særlig Pensionsopsparing, er en del af en samlet pensionsordning, så den bidrager selvfølgelig til det, og den bidrager først og fremmest til, at de, der er lavestlønnede, får lidt mere, end de ellers ville få. Det var derfor, vi var så glade for at lave ordningen om i sin tid, og det var derfor, vi var så kede af, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti fjernede solidaritetsprincippet. (Kort bemærkning). Marion Pedersen (V): Jeg skal lige høre ordføreren: Jeg synes stadig væk ikke, at det er en af grundpillerne - det er beløbet simpelt hen for lille til - men betyder afvisningen af forslaget så også, at man ikke vil være med til, at de overenskomstforhandlinger, der har fundet sted, hvor man har forhandlet sig frem til, at man skal have højere ATP, så heller ikke kan blive til noget? (Kort bemærkning). Jytte Andersen (S): Vi har ikke nogen problemer med den del af forslaget. Det bidrager vi selvfølgelig gerne til, det er et spørgsmål om teknik, om, at lovforslaget skal deles i to dele. Første næstformand (Svend Auken): Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre, og nu er det hr. Bent Bøgsted som ordfører. Bent Bøgsted (DF): Jeg kan trøste fru Marion Pedersen med, at det ikke bliver nødvendigt at være bekymret for, om det bliver vedtaget. Vi kan støtte begge dele, så flertallet til det er hjemme. Kl. 13.30
Dansk Folkeparti har jo altid været fortaler for, at Særlig Pensionsopsparing på 1 pct. skulle ophæves, og derfor var det glædeligt, at vi fik en aftale med regeringen om en suspension af bidraget, der efter vores mening fungerede som en ekstra skat for rigtig mange. Det var faktisk sådan - hvis jeg husker tallene helt nøjagtigt - at da jeg arbejdede som specialarbejder, indbetalte jeg omkring 2.400 kr. til SP-ordningen. Der gik godt 2.000 kr. ind på kontoen. Resten blev taget til omfordeling, og det er det, jeg kalder ekstra skat. Man kan lige så godt kalde det, hvad det er. Derfor har vi altid været imod, at man indbetaler, og at det så, når man har indbetalt, kommer ud som en form for ekstra skat, og at pengene så forsvinder. Man skal altid have det, man selv indbetaler. Det er sådan en god gammel skik. Hvis man indbetaler noget i banken, forventer man også, at man får det samme tilbage - at det står på ens konto. Men det blev aftalt med forårspakken i 2004, at SP-bidraget blev suspenderet for 2004 og 2005, og det bliver nu forlænget til, at suspensionen af SP-bidraget også skal gælde i 2006 og 2007. Det er Dansk Folkeparti godt tilfreds med, selv om vi helst havde set, at SP-ordningen helt blev afskaffet, men det kan måske lade sig gøre, når vi igen skal se på SP-ordningen i 2007. Lovforslaget indeholder også en hjemmel til at etablere en ny ATP-bidragssats, et såkaldt D- bidrag. Baggrunden for etablering af D-bidraget er, at det som led i forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked blev aftalt, at ATP-bidraget for visse grupper, som i dag betaler det såkaldte B-bidrag, pr. januar 2006 skal forhøjes med samme beløb som det almindelige ATP-bidrag. En række overenskomstparter på den kommunale del af det offentlige arbejdsmarked anmodede om at tilvejebringe det nødvendige hjemmelsgrundlag i ATP-loven, og det blev hermed gjort. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, og vi støtter begge dele. (Kort bemærkning). Thomas Adelskov (S): Nu bliver jeg sådan forvirret på et lidt højere plan, for jeg har jo ellers forstået på de debatter, der har været i medierne og også herinde i Folketingssalen det sidste stykke tid, at Dansk Folkeparti går meget op i lighed. Nu hører jeg så på Dansk Folkepartis ordfører her i dag, at omfordeling er man imod. Man er altså imod, at de, som tjener mere, betaler lidt mere ind, hvorimod de, som ikke har mulighed for at tjene så meget, så får lidt af det. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Skal jeg forstå ordførertalen sådan, at Dansk Folkeparti generelt er imod, at man laver omfordeling i det her samfund, at de, der tjener mere, kommer til at bidrage til dem, der tjener mindst? (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Det helt store problem i SP-ordningen er jo, at Socialdemokraterne siger, at det er en opsparing til pension, men så går de ind og siger: Haps, vi tager lige halvdelen eller en tredjedel eller en fjerdedel af det, du har indbetalt, det skal du ikke have ud igen. Det kalder vi en ekstra skat, og det kan vi ikke lide. Derfor ønsker vi ganske enkelt ikke den ordning. Hvis folk vil spare op til deres pension, kan de gøre det, sådan som det gøres i dag. Der er mange, der selv indbetaler til banken, og der er heller ikke noget til hinder for, at folk kan indbetale det samme beløb til banken. Men så er der den fordel, at de ved, at når de indbetaler i banken, så har de pengene til at stå på deres konto, i modsætning til hvis de indbetaler til SPordningen, som det ville være tilfældet, hvis det var hr. Thomas Adelskov, der var med til at administrere. Så var der ingen, der kunne regne med, at de fik det samme beløb ud igen, som de havde indbetalt. Det er det, vi er imod, ganske enkelt. (Kort bemærkning). Thomas Adelskov (S): Så forstod jeg det rigtigt. Så forstår jeg det altså rigtigt, nemlig at Dansk Folkeparti mener, at pensionsanliggender er en privat sag, at opsparing til sin egen pension er en privatsag, og at vi
ikke, når det gælder pensioner, skal lave en omfordeling og sikre, at de, der har mindst i det her samfund, også får en rimelig levefod og nogle rimelige muligheder, når de når pensionsalderen. Det synes jeg er ret interessant, og jeg skal love ordføreren, at det vil vi forfølge fremover. (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Selvfølgelig mener Dansk Folkeparti, at der skal være en pension, og vi har helt sikkert folkepensionen. Vi synes også, det er i orden, hvis folk selv vil indbetale til en pension. Kl. 13.35 Jeg kan også i den forbindelse sige, at hvis hr. Thomas Adelskov engang skulle komme til regeringsmagten igen - det er der ingen der ved om nogen sinde sker - så er der jo mulighed for, at Socialdemokratiet kan lave en eller anden ordning, hvis de har flertal for det. Men jeg synes jo bare, at man så skal kalde det det, det er, i stedet for at sige, at det er et SP-bidrag, at det bliver indbetalt, at det er en pensionsopsparing, og at folk får det tilbage igen i pension. For når de ser på deres indbetalinger, har de ikke fået så meget tilbage, som de selv har indbetalt. Det er den urimelighed, vi ikke kan lide. (Kort bemærkning). Line Barfod (EL): Jeg synes, det er spændende at høre den her diskussion om pension, men det, jeg bare ikke helt kan forstå, er, at Dansk Folkeparti er med til at udhule folkepensionen, i og med at man med satspuljen hvert år tager lidt fra det, der ellers skulle være reguleret, så folkepensionen sakker længere og længere bagud. Samtidig stemmer Dansk Folkeparti jo også for finansloven, hvor man er med til at stemme for et skattesystem, hvor der bliver givet kæmpe tilskud til dem, der har råd til at spare op. Det lyder jo pænt at sige, at folk bare selv kan spare mere op end pensionen, men det er jo ikke alle, der har råd til det. De, der så har råd, bliver belønnet med kæmpe skattefradrag. Det er 40 mia. kr. om året, vi giver i tilskud til de rige, der har råd til at spare op. Hvordan passer det med Dansk Folkepartis opfattelse af, at vi skal have en større lighed i samfundet? (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Hvis nu fru Line Barfod havde hørt efter i de forskellige debatter, hvor vores finansordfører, hr. Kristian Thulesen Dahl, har fortalt, hvad vi vil, ville det være fremgået, at det også er blevet sagt gang på gang, at vi arbejder for, at de lavestlønnede skal have skattelettelser. Det er blevet sagt flere gange, det vil jeg ikke lægge skjul på. Det kan godt være, det er en hemmelighed for fru Line Barfod, men det er faktisk blevet sagt flere gange, at vi gerne vil have, at de lavestlønnede skal have nogle skattelettelser. Det vil vi gerne arbejde for, men vi skal bare have flertal for det. Nu er det med regeringen, vi samarbejder, og så er det selvfølgelig klart, at vi ikke går ud og laver flertal uden om regeringen. Sådan er spillets regler herinde - det har jeg trods alt fundet ud af efter de her 4 år, jeg har været i Folketinget. Vedrørende satspuljen: Jeg kan sagtens blive enig med fru Line Barfod om, at den ikke skulle have været der, men nu er den kommet, og Dansk Folkeparti har ikke magt til at fjerne satspuljen igen. Så vi arbejder på at få indflydelse og være med til at fordele de goder, der nu kan blive. (Kort bemærkning). Line Barfod (EL): Det er klart, at hvis Dansk Folkeparti afskriver sig enhver mulighed for at lave noget uden om regeringen, så kan man jo ikke lave noget om. Det er klart. Så kan man kun det, som man får lov til af regeringen. Men Dansk Folkeparti kunne jo overveje at sige, at de ikke ville være med til at gå imod de valgløfter, de selv har givet, f.eks. vedrørende satspuljen, og prøve at se, om man kunne skabe et flertal uden om regeringen for, at folkepensionen og de andre overførselsindkomster skulle følge den almindelige udvikling i samfundet. Med hensyn til det andet vedrørende det enorme tilskud, der gives til de rigeste, forstår jeg ikke helt det, hr. Bent Bøgsted siger om at lette skatten for de lavestlønnede, men man vil altså ikke røre ved, at der gives tilskud til de rigeste. Det giver jo en enorm ulighed, at vi hvert år
giver 40 mia. kr. i tilskud til, at de rigeste i samfundet kan spare op til pension, mens de med de laveste indkomster ikke har råd til at spare op til pension. Men Dansk Folkeparti vil altså ikke være med til at sige: Her laver vi noget omfordeling, så der bliver råd til mere opsparing og en bedre folkepension for dem med de laveste indkomster, og så må de med de højeste indkomster tage lidt mere op af lommen i stedet for at skulle have tilskud over skattebilletten. (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Først vil jeg sige, at Dansk Folkeparti laver aftaler med regeringen, for så ved vi, at det, vi gerne vil have, bliver gennemført. Jeg er sikker på, at hvis fru Line Barfod spørger regeringen, siger den måske, at den gerne være fri for nogle af de tiltag, som Dansk Folkeparti har fået gennemført. Det er et spørgsmål om at give noget for at få noget, men fru Line Barfod har aldrig været vant til, at man skal give noget for at få noget. Sådan er spillets regler herinde: Man giver noget for at få noget. Det gør vi også i samarbejdet med regeringen, og regeringen giver også noget for at have det samarbejde. Vi ved, at hvis vi begynder at lave aftaler uden om regeringen, bliver de ikke gennemført. Det ved vi jo godt. (Kort bemærkning). Jytte Andersen (S): Jeg kan forstå, at hr. Bent Bøgsted er meget glad for, at det, man aftaler med regeringen, bliver gennemført, men det er jo lige præcis det, der er problemet: Det, der bliver gennemført med regeringen, skaber jo større ulighed - skaber større ulighed - til trods for at man så siger, at de lavestlønnede skal have skattelettelser. Kl. 13.40 Man skal ikke måles på, hvad man siger, men hvad der bliver gjort. Her står vi altså med et helt konkret forslag, som kan bidrage til større ulighed - kan bidrage til det og gør det - og så støtter man alligevel et konkret forslag, som trækker i den anden retning. Hvad er baggrunden for det? Det er jo ikke sådan, at vi som lovgivere bestyrer en købmandsforretning, hvor man køber noget, og så får man en vare, og så er det lige for lige. Vi er her for at arbejde for et samfund, hvor vi også fordeler til fordel for de dårligt stillede. Skal det, hr. Bent Bøgsted siger, forstås sådan, at det er man sådan set slet ikke parat til, når det gælder det konkrete forslag? (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Nu bevæger jeg mig meget ud blandt arbejdere, jeg kommer selv derfra. De kredse, jeg bevæger mig i, er vide. Det er alle klasser, jeg bevæger mig i, og jeg har endnu ikke mødt en eneste, der har sagt, at det var dårligt at afskaffe SP-ordningen, medmindre vedkommende har haft partibog og medlemskab af Socialdemokratiet. Ellers har jeg ikke hørt en eneste sige, at det var dårligt, at vi afskaffede SP-ordningen med forårspakken. Tværtimod har arbejderne set, hvor store skattelettelser de har fået hjem. Der har været positiv omtale hele vejen rundt, ikke en eneste negativ bemærkning. (Kort bemærkning). Jytte Andersen (S): Nu har vi jo et ansvar som lovgivere for at tænke langt og også tænke på, at de, der måske er glade for at få lidt mere i hånden i dag, en dag bliver pensionister og får mindre, fordi de får lidt mere i hånden i dag. Det er derfor, man er politiker, fordi man har et ansvar for at se på de lange linjer. Og det, vi kan se, er, at der bliver flere og flere ældre i vores samfund. Vi er meget optaget af, at alle skal have det godt. Vi kan se, at det kan være svært at sikre en tryg alderdom for alle alene gennem skattefinansierede ordninger. Derfor er det her en pille, ikke en grundpille, men en pille til et mere solidarisk pensionssystem. Så til det der med at rende rundt og snakke med folk ude på gader og stræder, og hvor det er, vil jeg sige, at der jo ikke er en eneste af dem, der er blevet pensionister og har fået glæde af en særlig pensionsbidragsudbetaling, for så ny er ordningen jo.
(Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Man kan jo selvfølgelig ikke overbevise fru Jytte Andersen om noget. Jeg vil bare minde om, at sidst det var fremme - nu kan jeg ikke lige huske, hvornår det var - ville Socialdemokratiet i stedet for at afskaffe ordningen indføre, at det skulle være 2 pct., og det vil sige dobbelt så meget, man skulle tage til SP-ordningen. Det vil sige, at for dem, der indbetalte mere, end den der fordelingsnøgle angav, var det dobbelt så meget. Det er stadig væk en skjult skat i mine øjne, og derfor kan vi ikke acceptere den. Derfor synes jeg, at det er alle tiders, at den bliver suspenderet, og jeg ville allerhelst, at ministeren havde sagt: Ja, vi fjerner den helt. (Kort bemærkning). Ole Sohn (SF): Kan hr. Bent Bøgsted bekræfte, at med de skattelettelser, som regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har gennemført, er det sådan, at lavtlønnede ingen skattelettelser får eller kun meget få skattelettelser, hvorimod højtlønnede får store skattelettelser? Det er det ene spørgsmål. Det andet er: Er det så ikke korrekt, at de lavtlønnede, som har meget få penge i forvejen, selvfølgelig vil være nødt til, når man suspenderer SP-ordningen, at bruge de penge for at klare dagen og vejen, få det til at hænge sammen, mens de højtlønnede, når de får suspenderet SPordningen, yderligere får penge til at spare op til deres pension, som oven i købet er skattefinansieret? Er det ikke korrekt? (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Jeg kan bekræfte så meget over for hr. Ole Sohn, at Dansk Folkeparti selvfølgelig arbejder for, at der også skal være skattelettelser til de lavestlønnede. Jeg kan også bekræfte over for hr. Ole Sohn, at for at få skattelettelser skal man også have en indkomst at betale skat af. Det kan jeg også bekræfte. Jeg kan også bekræfte, at de lettelser, der er sket med forårspakken, som SP-ordningen var en del af sammen med de skattelettelser, er stærkt medvirkende til den store vækst, vi har i dag. Hvis hr. Ole Sohn ser på alt det, der har indflydelse på vækst, vil han se, at man kan se stigningerne hele vejen rundt - undtagen med hensyn til arbejdsløsheden, den går nedad selvfølgelig; det er klart, når der kommer flere i arbejde. Det er det, jeg kan bekræfte, og jeg kan bekræfte, at det har været en stor succes med forårspakken. Kl. 13.45 (Kort bemærkning). Ole Sohn (SF): Hvis det fortsætter, som det gør nu, så går der cirka et års tid eller halvandet, så er arbejdsløsheden nede på det niveau, som den var på, da regeringen og Dansk Folkeparti tog over. Men det var ikke det, der var mit spørgsmål. Det, der er min pointe, er, at når man fjerner SP-ordningen, så betyder det, at lavtlønnede får mindre i pension, end de ellers ville have fået, mens højtlønnede får mere i pension finansieret af de lavtlønnede, fordi det er skattefinansieret. Man får skattefradrag, når man sparer op selv, og det er de højtlønnede, der har råd til det. De lavtlønnede har brug for pengene til at klare dagen og vejen. Så ved at suspendere SP-ordningen medvirker Dansk Folkeparti til, at de lavtlønnede har en dårligere pension, når den tid kommer, mens de højtlønnede har en bedre pension, oven i købet finansieret af de lavtlønnede. (Kort bemærkning). Bent Bøgsted (DF): Jeg kan bekræfte, at hr. Ole Sohn var medvirkende til, at den omfordelingsnøgle betød, at de, der kom over den grænse, som jeg nævnte før, lige omkring 2.000 kr., fik trukket af deres SP-bidrag til omfordeling, og det er det, jeg kalder en ekstra skat. Jeg kan bekræfte, at hr. Ole Sohn var med til at indføre den ekstra skat. Første næstformand (Svend Auken): Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Jakob Axel Nielsen.