Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Transkript

1 J.nr Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels Lund Poulsen /Søren Schou

2 Spørgsmål 496: Der ønskes en specifikation af, hvordan suspensionen af 20-reguleringen fordeler sig i 2013 på: - personfradraget - topskattegrænsen - beskæftigelsesfradraget - registreringsafgiftens skalaknæk - beskæring af rentefradrag i store selskaber - andre beløbsgrænser Svar: Den nominelle fastholdelse af beløbsgrænser i skønnes at medføre et merprovenu på ca. 6,6 mia. kr. Det er lagt til grund, at reguleringen efter gældende regler vil ske med 1,9 pct. i 2011, 1,8 pct. i 2012 og 2,1 pct. i Tabel 1 viser de provenumæssige konsekvenser opdelt som ønsket. Der er et samspil mellem suspension af regulering af topskattegrænsen og den samtidige udskydelse af forhøjelsen af topskattegrænsen fra 2011 til Tabellen viser merprovenuet ved gældende niveau for topskattegrænsen, dvs. før udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen. Denne beregningsrækkefølge svarer til provenubemærkningerne i lovforslag L 221. Ændres beregningsrækkefølgen, således at merprovenuet beregnes efter udskydelse af topskattegrænsen, vil det udgøre ca mio. kr. Det større merprovenu skyldes, at en lavere topskattegrænse medfører en stigning i antallet af topskatteydere, og derfor vil merprovenuet som følge af suspensionen af 20-reguleringen blive forøget. Provenuet ved udskydelse af topskattegrænsen vil dog blive tilsvarende reduceret i denne beregningsrækkefølge, således at den samlede provenuvirkning er uændret. Tabel 1. Merprovenu ved nominel fastholdelse af beløbsgrænser Ca. mio. kr. Personfradrag Topskattegrænse Beskæftigelsesfradrag 400 Registreringsafgiftens skalaknæk 300 Beskæring af rentefradrag i store selskaber 50 Andre beløbsgrænser m.v. 150 I alt ) Før udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen Suspensionen af regulering efter personskattelovens 20 omfatter en lang række beløbsgrænser og procentreguleringer, jf. lovforslag L 221. For langt de fleste af beløbsgrænserne har suspensionen af reguleringen kun begrænsede provenumæssige konsekvenser. Der er ikke foretaget en selvstændig provenuvurdering af disse, herunder heller ikke af fondsbeskatningslovens bestemmelser om fradrag for hensættelser til konsolidering. Det skønnes med en vis usikkerhed, at de provenumæssige konsekvenser hvad angår øvrige beløbsgrænser m.v. samlet udgør ca. 150 mio. kr. Side 2

3 J.nr Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 497 af 26. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels Lund Poulsen /Thomas Larsen

4 Spørgsmål 497: Der ønskes en opgørelse over, hvilken effekt suspensionen af 20 reguleringen samt udskydelsen af topskattegrænsen har på arbejdsudbuddet i henholdsvis 2011, 2012 og 2013, fordelt på de to ændringer. Svar: De afledte virkninger gennem de beskæftigedes timebeslutning og befolkningens deltagelsesbeslutning antages almindeligvis først at ville udmønte sig fuldt ud ca år efter, at skatteændringer er blevet implementeret fuldt ud. Virkninger på arbejdsudbuddet allerede i årene vurderes således som begrænsede. Nulreguleringen af beløbsgrænserne i skatte- og afgiftslovgivningen vurderes isoleret set at påvirke arbejdsudbudet på langt sigt i negativ retning med i størrelsesordenen fuldtidspersoner. Den midlertidige udskydelse af forhøjelsen af topskattegrænsen vurderes ikke at have nogen nævneværdig arbejdsudbudsvirkning på langt sigt, men alene at bevirke en kortere udskydelse af det positive bidrag til arbejdsudbudet fra den aftalte grænseforhøjelse. De isolerede effekter af de foreslåede ændringer på skatteområdet bør imidlertid ses i sammenhæng med de øvrige elementer i aftalen. Aftale om genopretning af dansk økonomi mellem regeringen og Dansk Folkeparti anslås samlet set at styrke de offentlige finanser med ca. 24 mia. kr. i 2013 og øge arbejdsudbuddet med op til ca personer på længere sigt. Side 2

5 J.nr Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 499 af 26. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels Lund Poulsen /Søren Schou

6 Spørgsmål 499: Ministeren bedes vurdere den samlede årlige merbeskatning af et medlem af 3F, der tjener kr. årligt, som følge af loftet over fradrag for faglige kontingenter i Aftale om genopretning af dansk økonomi. Svar: Ifølge 3F koster et fagforeningskontingent i gennemsnit hos 3F ca kr. om året. I Aftale om genopretning af dansk økonomi begrænses den årlige fradragsret for lønmodtagerens faglige kontingenter til kr. Derved vil begrænsningen af fradrag for faglige kontingenter isoleret set medføre en stigning i skattebetalingen for en gennemsnitlig 3F er på ca. 525 kr. i 2011 (2010-niveau). I takt med, at skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag nedsættes fra 2012 til 2019 vil skattestigningen i forhold til 2011-regler mindskes. Modsat vil den nominelle fastholdelse af grænsen på kr. isoleret set forøge skattestigningen under forudsætning af, at kontingentet ikke nedsættes. Side 2

7 J.nr Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 500 af 26. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels Lund Poulsen /Thomas Larsen

8 Spørgsmål 500: Der ønskes en opdatering af vurderingen af de samlede effekter på arbejdsudbuddet som følge af Forårspakke 2.0 (der henvises til bemærkninger til L195, folketingssamlingen ), når der tages højde for de øgede afgifter i serviceeftersynet af skattereformen, udskydelsen af topskattelettelsen, fastlåsningen af 20 reguleringen fra samt loftet over fradrag for fagforeningskontingentet. Svar: Arbejdsudbudseffekten på langt sigt af Forårspakke 2.0 vurderes isoleret set at blive mindsket fra ca til ca fuldtidsbeskæftigede som følge af serviceeftersynet af Forårspakke 2.0 og ændringerne på skatteområdet som følge af aftalen om genopretning af dansk økonomi. I kraft af dagpengereformen vurderes aftalen om genopretning af dansk økonomi dog samlet set at øge arbejdsudbuddet med op til ca personer på længere sigt. Serviceeftersynet vurderes ikke at bevirke nævneværdige ændringer i arbejdsudbuddet på langt sigt. Det bunder i, at initiativerne fra eftersynet indeholder finansieringselementer, der overvejende erstatter finansieringselementer fra aftalen d. 1. marts 2009 om Forårspakke 2.0. Idet den samlede beskatning og sammensætningen heraf som følge af serviceaftalen således ikke ændres mærkbart på langt sigt, vurderes den samlede påvirkning på arbejdsudbuddet heller ikke at blive ændret. Ændringerne på skatteområdet i Aftale om genopretning af dansk økonomi bidrager således alene til det isolerede negative bidrag til arbejdsudbuddet. Side 2

9 J.nr Dato: 31. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 509 af 27. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anders Samuelsen (LA). (Alm. del). Troels Lund Poulsen /Thomas Larsen

10 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for, hvor meget Genopretningspakken bidrager til at øge det samlede skattetryk i henholdsvis 2011, 2012 og 2013 sammenholdt med, hvad tilfældet ville være uden Genopretningspakken. Endvidere bede ministeren specificere, hvilke elementer i Genopretningspakken der bidrager til at øge det samlede skattetryk, samt oplyse om hvor meget hvert enkelt element bidrager med. Svar: Skattetrykket måler de samlede skatter og afgifter i pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Skattetrykket for kan derfor først fastlægges, når både de samlede skatteindtægter er opgjort endeligt, og når BNP er fastlagt i det endelige nationalregnskab. Regeringen offentliggør skøn for skattetrykket i Økonomisk Redegørelse, som udgives af Finansministeriet tre gange om året i hhv. maj, august og december. Imellem disse udgivelser offentliggør regeringen ikke reviderede skøn for skattetrykket. Genopretningsaftalen vil påvirke både de samlede skatter og bruttonationalproduktet (BNP). Genopretningsaftalen indeholder en række skatteforhøjelser, som øger de samlede skatter. Det gælder Suspension af den automatiske regulering af visse beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen i 2011, 2012 og Reguleringen af beløbsgrænserne genoptages fra Den treårige suspension af reguleringen medfører dog et permanent lavere niveau for beløbsgrænserne fra 2014 og frem. Udskydelse af den planlagte ekstraordinære forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat i 2011 i tre år til Der indføres en grænse for fradrag af lønmodtageres faglige kontingenter på kr. årligt. Desuden gennemføres en forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål mv. med henblik på at opnå et samlet provenu på ¾ mia. kr. En del af denne finansiering skal komme fra en begrænsning af arbejdsgiveres fradrag for faglige kontingenter. I alt forhøjes skatterne med 8 mia. kr. før tilbageløb og adfærdsvirkninger i varig virkning som følge af den foreslåede udmøntning af Genopretningsaftalen i L 221, jf. tabel 1. Det svarer til ca. ½ pct. af bruttonationalproduktet. Tabel 1. Provenuvirkning af skatteændringer i Genopretningsaftalen Varig Indkomstår Mio. kr. i 2010-niveau virkning Nulregulering af beløbsgrænser Udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen Begrænsning af fradraget for faglige kontingenter Skatteændringer i Genopretningsaftalen i alt Skatteændringer i Genopretningsaftalen i alt, pct. af BNP 0,5 0,3 0,4 0,5 0,4 Kilde: L 221 fremsat - Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven (Ingen regulering af beløbsgrænser i , begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen). Anm.: Provenuvirkningen er opgjort før tilbageløb på moms og afgifter og uden adfærdsvirkninger. Begrænsning af arbejdsgiveres fradrag for faglige kontingenter indgår ikke. Tilbageløb i form af moms og afgifter indebærer, at provenuet skønnes til ca. 6 mia. kr. i faktorpriser. Skatteændringerne i Genopretningsaftalen medfører isoleret set et lavere arbejdsud- Side 2

11 bud svarende til ca fuldtidspersoner, som reducerer den varige virkning efter tilbageløb og adfærdsvirkninger til ca. 5¼ mia. kr. Såvel ovennævnte skatteelementer som de øvrige elementer i Genopretningsaftalen kan forventes at have en begrænset effekt på bruttonationalproduktet. På den ene side kan den nødvendige genopretning af den offentlige økonomi isoleret påvirke bruttonationalproduktet negativt på kort sigt. På den anden side bidrager Genopretningsaftalen til at skabe rammerne for at sikre ny vækst efter krisen. Genopretningsaftalen anslås samlet set at øge arbejdsudbuddet med op til ca personer på længere sigt, navnlig som forkortelsen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Hertil kommer, at Genopretningsaftalen, der konsoliderer de offentlige finanser med 24 mia. kr. i 2013 i overensstemmelse med EU s henstilling til Danmark, skaber tillid til finanspolitikken og fastkurspolitikken. Derigennem må Genopretningsaftalen forventes at føre til et lavere renteniveau i de kommende år, sammenholdt med hvad tilfældet ville være uden Genopretningsaftalen. Side 3

12 J.nr Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 511 af 27. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm. del). Troels Lund Poulsen /Søren Schou

13 Spørgsmål 511: Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af 8. januar 2010 af alm. del - spørgsmål 96, hvor ministeren oplyste, at en person med en indkomst på 7,1 mio. kr. uden pension i 2011 får en skattelettelse på ca kr. som følge af regeringen og Dansk Folkepartis skatteaftale, nu oplyse på tilsvarende vis, hvor stor en skattelettelse i antal kr. den samme person nu får i 2011, 2012 og 2013 i forhold til 2009 som følge af regeringen og Dansk Folkepartis skatteaftale, men korrigeret for udskydelsen af topskattelettelsen som besluttet senest af regeringen og Dansk Folkeparti? Svar: Initiativerne i L Ingen regulering af beløbsgrænser i , begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen betyder, at forhøjelsen af topskattegrænsen på kr. (2010 niveau) udskydes 3 år samtidig med, at beløbsgrænserne ikke reguleres i perioden Udskydelsen af forhøjelsen af topskattegrænsen betyder isoleret set, at personer med indkomster over kr. efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal betale knap kr. mere i skat i forhold til gældende regler i årene Denne effekt er ikke indregnet i nedenstående tabel. Nulreguleringen af bl.a. personfradraget, beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen i 3 år betyder isoleret set, at skattebetalingen i forhold til gældende regler i 2011, 2012 og 2013 stiger med henholdsvis kr., kr. og kr. (2010-niveau). Både før og efter Forårspakke 2.0 og Aftale om genopretning af dansk økonomi er der en markant progression i skattesystemet. Selvom personens samlede skattebetaling falder fra knap ca. 4,4 mio. kr. til ca. 3,9 mio. kr. årligt, udgør skattebetalingen i 2013 ca. 55 pct. af indkomsten. Som nævnt i spørgsmål 96 må det understreges, at den nævnte familietype er yderst atypisk, og at der kun findes få hundrede personer med tilsvarende indkomstforhold. Tabel 1. Konsekvenser af Forårspakke 2.0 og Aftale om genopretning af dansk økonomi for en person med en indkomst på 7,1 mio. kr. (2010 niveau) Kr Samlet ændring ekskl. midlertidig udskydelse af forhøjelsen af topskattegrænsen Anm.: I forbindelse med afgiftsberegningen er det beregningsteknisk forudsat, at personen er ugift og ikke har børn under 18 år. Fra 2014 stiger skatten med ca kr. (2010 niveau) årligt i forhold til gældende regler. Side 2