Hun sender ham et blik, for sjov, og går op ad landgangen.

EXT. KRYDSTOGTSSKIB. DAG Et mægtigt, hvidt krydstogsskib ligger ved kajen i Københavns havn. Anna stiger ud af civil politibil og ser imponeret op på skibet. Skarpt lys. Anna tager solbriller på. Nye. Den anden dør går op: MIK stiger ud. Anna ser spørgende på Mik. MIK Der er lidt Miami Vice over dem... De er cool. Nye? Ja. Fik dem af Daniel - min kæreste. (Han nikker - ved det godt) Jeg ska' ikke bare blive kendt som Gucci-betjenten. MIK Fuck - jeg troede sgu da ikke, de var ægte... Hun sender ham et blik, for sjov, og går op ad landgangen. INT. KRYDSTOGTSSKIB. LOUNGE. DAG Anna og Mik kommer ind i en bar-lounge. En yngre, flot mand i velsiddende steward-uniform kommer hen til dem. ( LUND ANDERSEN) David Lund Andersen. Anna Pihl - efterforskningsafdelingen. David ser spørgende på hende. Mik tilføjer henkastet: MIK...kriminalpolitiet. Indkasserer et blik fra Anna. Velkommen ombord på Caribbean Queen. Jeg er personal steward på

Mik hilser også. vores Commodore Class-cabins. MIK Mik Rolsted. Ja, det er jo desværre ikke første gang, det er sket. Hvad er helt præcis forløbet? Vi ankommer 06.30 I morges. København er sidste stop for en del af vores amerikanske gæster. Deriblandt Mr and Mrs Reed, som er ved at pakke, da de opdager, at hendes to, nye tasker, de såkaldte Birkin-Bags er erstattet af kopier... Hvad taler vi om i værdi? Nypris for to stk - omkring 125.000 Kr... Anna og Mik er ret overraskede MIK Det er hårdt at være rig. INT. KRYDSTOGTSSKIB. SUITE. DAG Stor luksus suite. Anna og Mik sidder med MRS. REED - en ret skrækkelig, stenrig dame - meget gerne fra Texas. I baggrunden hjælper MR. REED - en solbrændt texansk herre i 60erne - med at pakke og stable kufferter på en kuffertvogn. Anna og Mik ser på en Birkin-taske i lyserødt, pastelfarvet læder. Tager et billede af den. MRS REED This one is a fake. You see - there's no Hermes tag just inside the zipper, okay? I know a real Birkin Bag from a false one, -am

I right, 'Ron? MR REED Sure Wilma. That little lady knows her bags, you can be damn sure of that. MRS REED 'Cause I buy one or two every year, see? How nice... Blikudveksling mellem Martin og Anna. I det samme kommer en smuk, ung kvindelig steward ind. LOUISE HARDING. LOUISE So, Mr & Mrs Reed, the driver is waiting for you now... MR REED Thanks honey, we appreciate that... Han fisker en 50 EURO frem og stikker hende den. Hun takker og nejer næsten - og formår samtidig at joke med det. De synes hun er utrolig charmerende. Hun hilser på Anna og Mik De nikker venligt. LOUISE Louise Harding, steward... MR REED Well, I guess we're also done with the police, right dear? I'f you've given us all the information you can think of? MRS REED Well, there is this Phillipino maid. She really admired my Birkin Bags a couple of days ago. and i could just see what that little woman was thinking about... MR REED We have nothing against their

race, mind you. They're good hardworking people, just like the Mexicans, that clean our ranch back home... Anna nikker venligt - Mik kan ikke dy sig: MIK: Nothing like a good, clean ranch. Et lidt undrende blik fra Mr Reed. Anna rejser sig hurtigt og giver hånd til Mrs Reed - for at tage opmærksoomheden. De går ud. Blik mellem Anna og Mik på vej ud, glimt i øjet....du er så langt ude. EXT. KRYDSTOGTSKIB. VED LANDGANGEN. DAG Lille tidsklip. Anna står ved landgangen med de to, danske stewarder. LOUISE rækker Anna en seddel. Et stykke væk står Mik og taler i mobil. LOUISE Navn og adresse på den fillipinske rengøringsdame. Hun afmønstrede i Oslo - men jeg tror slet ikke det er hende. De er så søde og ærlige. Tak for hjælpen. LOUISE De tasker kan være blevet byttet rundt for noget tid siden. Hun har ikke brugt dem i flere uger. Vores meget rige gæster rejser næsten året rundt. De kan ikke kende den ene by fra den anden. Tak. Kan vi kontakte jer hvis der er mere? Selvfølgelig. Vi er i København

de næste par dage. LOUISE Og så er det afsted igen med den næste flok millionærer... Der små-ler til hinanden. Anna giver hende hånden. Ser hun går med et ret stort, dyrt Cartier ur. Men de gi'r gode drikkepenge? Louise stikker uret helt op i Annas hovede. Hun viser det. LOUISE Det' en kopi. Hvis det var ægte, ville der stå Cartier i 7-tallet med bittesmå bogstaver... Louise smiler venligt og de vender sig mod landgangen. INT. CIVIL BIL. DAG Anna og Mik kører derfra. Anna kører. Efter nogle sekunder. MIK: Og hva' lærte du så af det? At vi tjener for lidt. Og at der står Cartier i syvtallet på et ægte Cartier-ur... MIK Det er kun i nogle serier, det kan også stå i ti-tallet.. Anna ser hurtigt på ham. MIK Jeg har set det på nettet. Sjovt de ikke ved så' noget. ser lidt undrende i bakspejlet - hvor skibet forsvinder. SKILT: PIHL

INT. BELLAHøJ, KRIMKONTORER. DAG og MIK kommer tilbage og går ind mod kontorerne. EVA står og snakker med en krim-medarbejder. EVA Hvordan gik det? Ikke noget jeg tror vi ska' bruge for meget krudt på, tror jeg. Nogle rige amerikanere, der har mistet et par dyre tasker. Anna går hen for at gå ind på kontoret. Eva følger med ind. Lukker døren. Anna undrer sig lidt. EVA Du ved, jeg havde de jobsamtaler i sidste uge...? Vi har brug for to mand mere på vores hold... Anna nikker spørgende. EVA Martin var den bedst kvalificerede. Jeg ved, at han har haft helbredsproblemer - men den nye lægeerklæring ser fin ud. Det giver ihvertfald ikke grund til at afvise ham som kriminalassistent. Okay...(Pause) Men så ska' han vel ha' jobbet? EVA Bliver det et problem? Nej. Virkelig ikke. Martin har en kæreste. Jeg skal giftes med Daniel. Vi er forbi alt det dér forlængst.. EVA Og du ved, at jeg ikke kan tage hensyn til, om det lige bliver

jer, der kører sammen på en opgave fremover? Anna slår ud med armene - intet problem. EVA Og du er sikker på at Daniel har det på samme måde. Anna tøver lige et sekund. Selvfølgelig... Lille smil. Eva går ud. BREAKER - LILLE MONTAGEFORLøB: Martin ankommer på Bellahøj. Går ned ad gangen. Hilser på gamle kolleger. Folk er glade for at se ham. Han går ind i krim. Anna står og læser en rapport igennem og ser ham ankomme gennem døren. Anna og Martin, der smiler til hinanden. Martin hilser på de forskellige i afdelingen. INT. KRIM, MøDERUM. DAG. Martin sidder i møderummet omgivet af en 4-5 fra Evas vagthold - deriblandt EVA, OG MIK. Mik sidder og spiller på den bærbare computer. EVA...vi gør meget ud af at være generalister; vi skal være fortrolige med de fleste forbrydelser... og dem, der har et liv udover politiet prøver at gå hjem til tiden. Okay - HVEM her er nogen sinde gået hjem til tiden? Tjek. MIK (MARKERER) Det må ha' været da der var computer-spils messe i Forum.

Latter. Eva rejser sig - folk skal til at gå tilbage til arbejdet. Så kører jeg ud og får de sidste afhøringer overstået. (Forklarende - til Martin) Tricktyverier hos pensionister... MIK De ligger bare og negler hinandens gangstativer, de svin. EVA Kører du med, Mik? MIK Kan ikke, jeg har et møde om en halv time. De andre er på vej ud af mødelokalet. Anna ser på Martin, der smiler spørgende. Et par sekunders pause. Eva kaster sig ud i det: EVA Hva' si'r du, Martin? Så ka' du få en fornemmelse af det? Fint. MARTIN Lidt akavet smil mellem Anna og Martin, men Anna virker alligevel glad for at få det overstået. INT. CIVILBIL. DAG Martin slutter en fransk hot dog af mens han kører. Overdriver begejstring....stor oplevelse? MARTIN Uforglemmelig. Navnlig de sidste 5 centimeter, der kun består af opløst pølsebrød og dressing. Anna smiler til ham.

Du plejer ikke være fin på den? MARTIN Lige indtil jeg smagte Julies mad. Min kæreste... (Anna nikker) Hun har været kok på en italiensk restaurant i Boston, mens hun læste. Hvor cool... Daniel og jeg er nået til svensk pølseret. I det samme skratter radioen: VAGTHAVENDE Her er vagthavende Bella, har vi nogen i nærheden af XXX-vej? Nogle amerikanere har betalt med en falsk 500 EURO-seddel i et parfumeri, kom.. MARTIN (Ser på Anna) Det er lige her...? Anna overvejer et sekund. Nikker så. Station, station. Vi er alligevel lige i området. Ska' vi kigge på det? 204 skifter. VAGTHAVENDE 204, 204, det ville være fint. Ungt amerikansk par i starten af 30erne - han er i grå habit og hun er i en sommerfrakke... De forlod butikken til fods, slut... De kører lidt og kigger. MARTIN Hey, der er de! Martin kører ind til siden - Anna stiger hurtigt ud og går efter dem. EXT. GADE VED BEDEMANDSFORRETNING. DAG

Anna ser parret der går lidt længere fremme - Anna må småløbe og skynder sig op til dem. Hello...excuse me? De befinder sig på det tidspunkt netop udenfor en bedemandsforretning. Anna griber kvinden i armen. Hun vender sig om. Det er steward-parret fra skibet. Alle er lige overraskede. LOUISE Guud hej...?...hej? Øh...har I lige været inde i et parfumeri? De nikker venligt. Pigen har en parfumeripose i hånden....hvor de tog jer for at være et amerikansk par? LOUISE Gud, det kan da godt være at vi talte engelsk. Vi tænker slet ikke over det. Vi arbejder på engelsk hele tiden - det er bare en erhvervsskade. Betalte I med en 500 Euro-seddel? Louise nikker spørgende. Butikken siger den var falsk. Det er jeg virkelig ked af, men du må undskylde. Der er sket noget meget sørgeligt. Min far er lige død... Han virker mærket af det, kigger om bag Anna. Hun ser forvirret op. Der står BEDEMANDSFORRETNING på facaden bag hende. (FORLEGEN) Det må I virkeligt undskylde...

LOUISE Bare gå ind. Jeg klarer det her. Louise ser ind på David i butikken. MARTIN kommer ud, og ser spørgende på dem. LOUISE Vi er lige blevet ringet op af Davids mor. Hun venter derinde. Nå, undskyld - hva' si'r du? Anna ser bekymret på hende. Martin er kommet hen, nikker venligt. Øh...jo, altså 500 Euro, som... LOUISE Vi er nok blevet snydt af en af de ny-rige russere, de gi'r vildt store drikkepenge. Ja, jeg ville bare godt lige høre lidt nærmere om... LOUISE Må jeg lige gå ind og se om David er okay? Det tager et øjeblik. Han er bare helt ødelagt Anna føler sig helt ved siden af og nikker bare - beklagende. Selvfølgelig. Vi venter bare her. LOUISE Tusind tak. Det er sødt af dig. Hun skynder sig mod bedemandsforretningen. Anna vender sig mod Martin. Forklarende. Hans far er lige død. Grotesk dag... INT. KONTOR. DAG

Kim sidder ved computeren. Han har stadig plaster på kinden, fra hvor han blev skåret af ruden i forrige afsnit. Karim sidder overfor. Igang med at skrive sager. Kim kaster et skjult blik overpå Karim ind i mellem. NÆR PÅ KIMS COMPUTERSKÆRM: Hospitalets hjemmeside med hovednummer. Karim rejser sig. KIM skynder sig at skifte over på en anden side. Han når det lige - virker lidt befippet. Karim sender ham et undrende blik og går ud. Kim ringer op. KIM (OFFICIEL) Ja, goddag - det er fra Station Bellahøj. Jeg har lige en forespørgsel angående en af jeres sygeplejersker på skadestuen. Hun hedder Samira (kæmper lidt med efternavnet) Kadhjani... Ja? Hvornår slutter hendes vagt i dag? Svaret behager ham ikke. KIM Okay. Tak... Han ser på sit ur. Bander sammenbidt. INT. BELLAHØJ. VAGTHAVENDES KONTOR. DAG Kim står i døren. Vagthavende ser op. KIM Ole? Jeg har det sgu lidt mærkeligt. Jeg tror der måske er gået betændelse det sår, jeg fik af den rude i sidste uge... VAGTHAVENDE Okay? Du ser nu okay ud? KIM Jeg er småsvimmel og det dunker under plasteret. VAGTHAVENDE Så må vi vist få dig kigget på. Han rækker ud efter telefonen. Kim stopper ham straks.

KIM Det klarer jeg selv. Jeg ta'r bare lige forbi den skadestue, hvor de syede mig. Smiler og går ud. Vagthavende undrer sig lidt. INT. CIVIL BIL. DAG Anna og Martin sidder og venter udenfor bedemandsbutikken. Martin ser på sit ur. Det' er meget normalt, det tager tid. Der er simpelthen så mange ting at tage stilling til når nogen dør. Blomster, kiste, hvilken præst, hvilke salmer, brændes eller begraves... Martin ser på hende. MARTIN Tænker du stadigvæk meget på din mor? Ind i mellem. Vi tager nogle gode snakke, når jeg er alene... men det er okay. De smiler til hinanden. Martin nikker. I DET SAMME ses en BEDEMAND komme ud af butikken for at vande to små træer i potter. Anna undrer sig over tiden, ryster minderne af og stiger ud. (I DET HUN SER På URET)...ahr - nu synes jeg lige... EXT. GADE VED BEDEMANDSFORRETNING. DAG Anna går hen til bedemanden. Han ser spørgende på hende. Jeg kommer fra politiet - jeg skal bare tale med det unge par der kom ind for lidt siden?

BEDEMAND Øh? De sku bare vide, hvordan man kom ud i gården. De skulle besøge nogen der bor inde i baghuset og ku' ikke finde ud af hvordan man kom derind. Anna ser vantro på ham. Vender sig og småløber mod bilen. Råber til Martin, der er steget halvt ud. Så kører vi! (Mens hun sætter sig ind, rasende) De er fulde af løgn... bare kør! INT. CIVILBIL. DAG Martin svinger ud. Anna er virkelig fortørnet. Kæft, hvor var de smarte! De gik ud af bagindgangen... Martin forstår ikke helt - men kører afsted - ud i det blå. Bare rundt i kvarteret. De kan ikke være nået langt! (Hun spejder og bander for sig selv) De sagde, de skulle beøge nogen i haghuset... MARTIN Hold da kæft, det var friskt... Det var løgn det hele... De kører nogle sekunder. MARTIN Anna. Vi finder dem ikke. De kan være allevegne... Hun svarer ikke. Er sammenbidt. Pis...!

EXT. HOSPITAL. DAG Etablerende skud. INT. HOSPITAL. DAG Kim sidder og venter på en hospitalsgang. Ser på sit ur. En sygeplejeske kommer hen. Han ser op - det er Samira. Han rejser sig - lidt betuttet. KIM Hej. Det er bare mig..du ved Karims kollega? Kim peger på sit plaster. SAMIRA Kenneth... Kim. KIM Kim nikker. Smiler. SAMIRA Undskyld. Glasskår i kinden? SAMIRA Du har bedt om at tale med mig? KIM Jeg tror, der er gået infektion i det. SAMIRA Okay. Men jeg har altså mange, dygtige kolleger...? KIM Tænkte det var bedst, når det nu var dig, der så på det sidst. De veksler et blik. Hun viser ham mod et undersøgelsesrum. INT. HOSPITAL. UNDERSøGELSESRUM. DAG

Kim sidder på en briks og Samira er ved at finde nyt plaster frem, klorhexidin etc. KIM...er der så forskel på kvindelige og mandlige patienter? Hun tænker et øjeblik. Så lidt hårdt - med et lille glimt i øjet: SAMIRA Stor forskel. Mænd er klart mere pivede. KIM Mener du det? SAMIRA De kommer forbi for ingenting og er lige ved at dø over det mindste... Blikudveksling. Hun tester ham. Han går med. KIM Ikke alle mænd. SAMIRA Stort set... I det øjeblik flår hun med et raskt snuptag plasteret af Kims kind. Han siger intet! Hun ser ham i øjnene. SAMIRA Der er ikke skyggen af en infektion. (Stillingskrig) Gør det her ondt? (Trykker på såret) Kim VIL ikke give udtryk for smerte. Han ryster bistert på hovedet. Hun trykker igen - hårdere. Han siger intet. Det er blevet en sær leg, der samtidig er underlig romantisk. KIM (SAMMENBIDT) Overhovedet ikke.. SAMIRA (GRUSOMT - OG SøDT) Så må jeg vist hellere rense det. Hun kommer klorhexidin på et stykke gaze. Øjenkontakt. SAMIRA Det kommer nok til at gøre

ondt... Kim viger ikke en tomme. Hun trykker det mod såret. Kim får små tics i det ene øje, men siger intet. Hun ser spørgende på ham. KIM (SNAPPER EFTER VEJRET)...jeg kan ikke mærke noget. Hun kan ikke lade være med at smile. Så sætter hun ham mat: SAMIRA Men hvis det slet ikke gør ondt, Kim - hvorfor er du så kommet? Midt i arbejdstiden? Kim kan ikke svare. Ser bare på hende. Så kommer han til at smile. Hun smiler igen. KIM...det gør pisseondt, når jeg smiler sådan her... De smiler til hinanden. Hun kommer til at le. INT. BELLAHøJ. KRIM KONTORER. DAG Martin sidder ved et skrivebord. Eva står ved siden af. Anna afslutter en telefonsamtale i sit eget kontor og kommer ud til dem. Louise Harding og David Lund Andersen. Ingen kendt adresse. De er udenlandsdanskere. Har været ansat af rederiet America Line i 4-5 år, rene straffeattester. De er nogle af deres mest engagerede medarbejdere siger rederiet. EVA Hvad tænker du? At det selvfølgelig er dem - det hele. At de er udspekulerede af helvede til. Bedrageri, tyveri falske penge og at vi ska' ha' dem herind til en snak...!

EVA To stjålne tasker, ingen personskade og en falsk pengeseddel, som vi aldrig kan bevise, de kendte til. Vi har vigtigere ting at bruge vores tid på. Eva går væk. Anna koger stadigvæk. De står og lyver mig lige op i fjæset om hans far er død? EVA (VENDER SIG) De har taget røven på dig, søde skat, det er det de har. Eva går. Martin smiler til Anna. MARTIN Du er stadig en god taber, hva'? EXT. S LEJLIGHED. DAG (ETABLERENDE SKUD) INT. S LEJLIGHED. KøKKEN. DAG. Anna står sammen med Mikkel og laver mad i køkkenet. JAN vender sig fra en gryde. JAN I virkeligheden er du vred på dig selv fordi du ikke gennemskuede dem. Har jeg ret? Anna ser på ham. Tager så et stykke agurk, som Mikkel lige har skåret og smider efter Jan. Gå med dig, psyko-jan... Mikkel er helt forundret. MIKKEL Mor smider med maden! Anna opdager samtidig, at Mikkel har skåret agurken meget

tykt. Jeg tror, du har skåret det lidt for tykt, Mikkel. MIKKEL Nej. Det var sådan Jan ville ha' det... Ahr - skat - nu ska' du vist ikke også begynde...(ler lidt af ham) Jan, viser du ikke lige Mikkel hvordan du vil ha' din agurkesalat? Jan kommer hen. Blinker til Mikkel. JAN Det er perfekt Mikkel. Jeg skal nok overtage... Anna ser på Jan. i det samme ringer det på døren. JAN Der' Therese... MIKKEL Jeg åbner! (Styrter ud - rækker lige tunge til Anna på vejen) Tak fordi du hjælper mig i mit pædagogiske projekt... JAN Mikkel er fortabt med hensyn til madlavning. Det ligger i generne. Anna smiler skævt til ham. INT. STUEN. DAG. Anna kommer ind - hilser på Therese - der er ved at tage frakke af (kommer inde fra Jans værelse). THERESE Hun faldt i søvn i barnevognen på

vej herhen. Jeg har lagt hende inde i din seng... (Ser på Jan) Hør her: Vi skal tale om noget skidealvorligt, Jan... Jan ser lidt usikkert på Therese. Skal jeg gå ud? Jan vender sig - nikker THERESE Nej, det skal hun bestemt ikke. Jan: jeg har fået et once in a lifetime tilbud: et 8 ugers seminar i New York om politisk journalistik under ledelse af Bob Woodward. Jan måber. Ved ikke helt hvordan han skal reagere. Kort pause. Blikke. THERESE (FORKLARENDE)...den ene af de to journalister, som fældede Nixon ved Watergate... JAN Jeg er jo ikke idiot. Hvad har du tænkt dig...med Sofie? Hun ska' sgu da ikke med derover? Undskyld - det her føler jeg ikke jeg kan blande mig i. THERESE Det er lige det, du kan - som kvinde, Anna. Der er nogen ting, Jan aldrig helt vil kunne forstå. JAN (FLYVER UD AF MUNDEN På HAM) Åhr - hold da op - jeg er sgu da ligeså meget kvinde som dig. (Retter) Eller... THERESE Jan - du er vokset op i et meget traditionelt, konservativt

provinshjem - uanset at du er bøsse. Der er nogle valg, du ville have svært ved at forstå. JAN Du har i forvejen Sofie meget mere end mig. Nu siger du, jeg ikke kan se hende i næsten 2 måneder! Undskyld - men jeg synes altså ikke rigtig jeg har en funktion i denneher samtale. THERESE Det har du i dén grad: Du er den, der forstår en kvindes synspunkt. At jeg også har ret til at foretage et karrierevalg. Noget kvinder er historisk dårlige til. Jan er helt forstyrret. Vil ikke give sig. De ser begge på Anna. Okay. Så vil jeg faktisk tage en kvindes synspunkt. Sofies. Hun har ingen glæde af at komme til New York og blive passet af alle mulige fremmede, mens du alligevel er til undervisning. Derfor foreslår jeg, at hun bliver her i Danmark sålænge og lærer sin far lidt bedre at kende. Alle er ret overraskede over forslaget. Anna ser på Therese. Du vinder ved at få frihed til at deltage 100% - og Jan vinder ved at se sin datter. Det er mit forslag. Så kan I skændes om det. De ser måbende efter hende. EXT. KIMS LEJLIGHED. DAG

Kim kommer kørende på cykel og tager den med ind. INT. KIMS LEJLIGHED. DAG Kim kommer hjem. Han har sin racercykel med op i sin meget lille lejlighed. Han åbner døren til stuen. Dér står hans mor, Ulla, og er ved at tage noget vasketøj op af en taske og lægge det i bunker. Der står også en indkøbspose. Han reagerer ikke voldsomt overrasket - eller vildt begejstret. KIM Hej mor... ULLA Hej, min skat... jeg tænkte jeg lige ville stikke forbi med det rene... KIM...det behøver du altså ikke. ULLA Pjat. Har du noget beskidt, jeg skal ha' med? Jeg har også lige købt lidt ind til dig. Du havde intet i skabene... KIM Tak. Men...ka' du ikke i det mindste lige lægge en besked, når du kommer? ULLA Er der noget galt? KIM Nej, nej. (Pause) Havde måske bare lyst til at være lidt alene. ULLA (OMSORGSFULD) Det er du jo altid, skat. Blik mellem dem. Pause. Han stiller cyklen - eller hænger den op på væggen. ULLA Er det virkelig nødvendigt med den cykel heroppe? KIM

Det har vi talt om, mor. Pause. Han går forbi hende. Lejligheden er meget lille. ULLA Kommer du ikke lidt sent? KIM Jeg skulle lige forbi hospitalet for at få skiftet forbindingen. Han tager en pakke med klorhexidin op af lommen og lægger den på bordet og går ud for at hænge cykelhjelm etc. ULLA Det ku' jeg da gøre. Han svarer ikke. Hun går nysgerrigt hen og åbner pakken. Hun ser, der ligger en lille, gul seddel nede i pakken ved siden af den lille flaske. Tager den op. ULLA Hvem er Samira...? Kim kommer lynhurtigt ind. Ser så pludselig, at hun står med sedlen, som han ikke har set. Styrter hen. KIM Kom med den...! Han tager sedlen. Går lidt væk med den. Læser. NÆR på seddel:"til manden uden smerte-tærskel. Husk nu kun at få renset såret af en uddannet sygeplejerske - Kærlig hilsen Samira" Kim læser og lyser op i et smil. Hans mor ser undrende på ham. ULLA Hvem er Samira? Kim ser på sin mor. Så lyser han langsomt op i et smil. Lidt provokerende - men også med stor overbevisning: KIM Det er pigen, jeg skal giftes med. Kims mor ser fuldkommen paf på ham. UDGåR

INT. S LEJLIGHED. NAT. Anna ligger og sover. Daniel lister sig ind. Han tager et billede af hende med en blitz. Hun vågner - lidt forvirret. Smiler. Hej, søde...hvad laver du? DANIEL Jeg har lige købt det, 7 megapixel. Han bukker sig ned og kysser hende. Hvor er du dejlig... Anna sætter sig op i sengen. Lille pause. Daniel skal til at tage flere billeder. Daniel. Der er noget, jeg lige vil fortælle dig. (Pause) Martin - min ex - kommer nok til at arbejde på mit vagthold. DANIEL Jamen? Âr han inte sjuk? Ikke så alvorligt, som de først troede. Han har fået en operation og kan godt arbejde igen... DANIEL Okay...hva' bra. Jeg håber ikke, det er et problem for dig - for det er der virkelig ingen grund til. Martin har en kæreste som han er virkelig glad for og... (Afbrydes) DANIEL Âlskling, så klart at det är inget problem! Det är jo länga sen...

Sikker? Anna er overrasket. DANIEL (KYSSER HENDE) Vi älskar väran och flyttar jo ihop snart... Gør vi det? DANIEL Jag sättar min legenhet til salu. Hun smiler undrende til ham. DANIEL När man är gifta - då bor man tilsammans. Och jag skulla aldrig komma at göra dej lycklig om jag sa, at vi skulla bo i Sverige. Då får jag komma hit i stället...vi hittar nogenting. (På dårligt dansk) Et lille hus på landet... (KæRLIGT) Kæft, hvor er du dårlig til dansk (Skal til at kysse ham, tøver) Men... DANIEL Jag vet. Du tänkar på Jan och Mikkel - och jag vet, at du är rädd för at han skulle bli lessen. Det var ochså så, när du pratade med Martin om at flytta ihop dengång. (Anna nikker) Men nu har Jan sitt eget barn - och det er en ny situation, okay? Det er rigtigt. Jeg skal nok sige det til ham. Han kysser hende igen. Hun tager kameraet og tager et billede af ham. Lille montage: De tager billeder af hinanden - både sjove og skæve...

INT. BELLAHØJ. KRIM FæLLESKONTOR. DAG Møde på Evas vagthold. Dagens sager gennemgås. Til stede: EVA,, MARTIN og MIK. Anna sidder og noterer diverse på sine sager etc. Anna ser op. MARTIN Vi kører videre med de tricktyverier i Brønshøj... EVA Godt. Andre ting? MIK...et australsk par, der er stukket af fra regningen på Hotel Phoenix igår. brudesuite, Champagne og roomservice for 14.000 Kr. er tilsyneladende betalt med et falskt kreditkort. EVA Er der et signalement? MIK Begyndelsen af 30'erne, han mørk, hun lys med hestehale. Ret elegant klædt......hva' sagde du? Mik rækker hende anmeldelsen. Anna er straks opmærksom. Hey...det ka' sgu da være dem? Mit par fra krydstogtskibet? Martin trækker på skuldrene. EVA Jeg føler mig ikke helt overbevist. (INSISTERENDE) De talte perfekt engelsk begge to. De ka' ha' snuppet et kreditkort så let som ingenting. Vi ved, at de har betalt med

falske euro. EVA (OVERVEJER) Okay. Send en advarsel ud til hoteller, restauranter og luksusbutikker i indre by. Opgiv signalement og advar mod falske pengesedler og kreditkort. Og det er alt? Anna smiler skævt. BREAKER EVA (NIKKER) Ind i mellem kommer der sådan nogle til byen et par dage - og så er de væk igen. Hotellerne betragter det næsten som en erhvervsrisiko. Det er ikke nogen, vi har ressourcer til at køre rundt og finde. Og hvor ville du forøvrigt lede...? (Hun bemærker hendes solbriller) Hos Gucci? INT. BELLAHøJ, KØKKEN. DAG Anna står ved kaffemaskinen og hælder kaffe op. Hun har solbrillerne hængende i trøjen. KIM kommer. KIM Ska' I nu nasse på vores kaffe? Provokerer - ta'r brillerne på. Kim ser brillerne. (PROVOKERER) Det er vigtigt at følge med i hvordan fodfolket går og har det. KIM Hallo, ny stil...? Anna smiler tilbage. KIM (GLIMT I øjet)

I har sgu altid været så højrøvede derinde i kriminalpolitiet... glem ikke hvor du kommer fra... Kim sender hende et stort smil. Hvorfor er du så kæk? (Pause) Har hun et navn? KIM Det ku' du li' at vide, hva'? I det samme kommer Karim gående. Ser Kims smil. Undrer sig. Kim siger ikke noget. Hilser bare hemmelighedsfuldt og går mod mønstringsrummet. INT. BELLAHøJ. KRIM/S KONTOR. DAG Anna kommer ind i Krim med sin kaffe. Martin sidder ved sit bord med sin mobil. MARTIN Det lader til at din advarsel har virket. (Anna ser op) De har lige ringet fra restaurant Paustian. Et par der ligner dine venner kom forbi til en dyr frokost. Sidder de der stadigvæk? MARTIN De er ved hovedretten og har bestilt deres dyreste champagne. Anna flyver ind og tager sin jakke - på vej ud. Støder ind i Mik. Mik! Finder du ikke to par der ligner dem og får receptionisten fra Hotel Phoenix her ind? Anna er næsten allerede løbet. MIK Hva' vil du?!

Han skal udpege dem...vi laver en line-up! Kom, Martin! EXT. RESTAURANT PAUSTIAN. DAG Anna og Martin går op mod restauranten. INT. RESTAURANT PAUSTIAN. DAG Anna og Martin kommer ind i restauranten. Fine frokostgæster. Kigger rundt. En stor, skægget kok kommer hen - BO BECH. Anna øjner i det samme i et elegant jakkesæt siddende med ryggen til. Ja? BO BECH: Kriminalpolitiet. (Viser skilt) Vi har lige et par spørgsmål til et par af jeres gæster. Anna og Martin går hen til bordet. ser hende først i det, hun sætter sig. Davids udseende er let forandret (fx. en brille på og anderledes frisure). Næh goddag. Det ser ud til, at du er kommet dig over det tragiske dødsfald? ser på Anna - er meget overrasket et par sekunder....eh...jeg. Anna ser sig om efter LOUISE. Anna nikker vantro. Louise er lige ude og ringe. MARTIN Er det så grav-champagnen, I er nået til?

Der står en flaske kostbar flaske champagne i en køler. Kunne I ikke tænke jer et glas? Vi må desværre ikke drikke I arbejdstiden. Det lader ikke til at være jeres problem. Vi er ikke på arbejde. Er du sikker? (Blik. Stillingskrig) Jeg tjekkede. Din far døde i '98. Hva' si'r du til det og dit lille optrin i går? Sorgen kom op i mig igen. MARTIN Hvordan du har tænkt dig at betale for det her? De ser på regningen, der ligger på bordet. Med denneher...? David lægger en 500 Euro-seddel. Anna tager den. Holder den op mod lyset. Tjekker den i kanten. Ser den ægte ud? Det er den. Anna giver sig ikke. I skal en tur på stationen. Jeg håber det kan foregå frivilligt. Der er et hotel som har haft besøg af et nydeligt ungt par, der betalte med et falsk kreditkort. Jeg er simpelthen så bange for, at de ligner jer... Selvfølgelig. (De rejser sig) Der kommer Louise.

Anna og Martin vender sig. Ser nu LOUISE komme gående - smuk og velklædt - med knaldrødt hår - og en anderledes make-up. Hun ser forandret ud. Anna er lettere chokeret. INT. BELLAHØJ. FREMSTILLINGSRUM. DAG Anna og Martin står ved ruden ind mod en opstillet række af personer: 3 par, hvoraf et er og LOUISE. Man kender ikke de andre to par. Parrene er klædt nogenlunde ens. Ved ruden står en RECEPTIONIST i skjorte og hotel-vest og kigger på parrene. Mik står der også. Han ser træt ud. EVA kommer nu ind. EVA...det var da ikke så lidt at gøre ud af det? Nu vender receptionisten sig ned "dommen". RECEPTIONIST Måske dem ude til venstre? Anna ser, at det ikke er David og Louise, han taler om. Anna himler. Er du helt sikker? RECEPTIONIST Nej. Jeg ka' ikke huske dem så godt. Hun var ihvertfald ikke rødhåret. Du sagde, du sagtens kunne se bort fra hårfarve? RECEPTIONIST (Pause) Jeg tog fejl... INT. BELLAHøJ, S KONTOR. DAG Louise og David sidder foran Anna ved hendes skrivebord. Annas solbriller ligger på bordet. Anna ser i sine papirer. Et stykke væk står Martin. Hun fanger hans blik. Martin ryster på hovedet og gør en afværgende gestus: drop det.

Hvor var I i går aftes? Vi kunne godt tænke os en taxi. Vil du godt svare? I har ikke noget på os. I løj mig lige op i ansigtet i går for at smutte fra os... Er det en overtrædelse af straffeloven? Hvordan vil du redegøre for den falske 500 Euro-seddel, I betalte med igår? LOUISE Vi får mange drikkepenge på skibet. Rige russere. Det er jo uhøfligt at spørge folk, hvor de får deres penge fra. (MED ET SMIL) Vi er jo i et service-fag... Anna kæmper for at holde vreden tilbage. Men gør det. Og det tror I en dommer køber? Det ved du også, han ville. Desuden var den seddel på restauranten i dag jo ægte. Hun ser på ham. Nu læner han sig frem. Diskret: Du skal øve dig mere på det her spil... Anna skal lige til at lade sig provokere.

Hvad sagde du? De rejser sig. I det samme kommer EVA hen. EVA Ja, så siger vi undskyld ulejligheden. Vi hjælper jo os selv - af med mistanken, kan man sige.. EVA Vi fortsætter selvfølgelig efterforskningen af de falske penge og kopi-taskerne, men forhåbentligt skulle der ikke være mere grund til at ulejlige Jer. Det lyder godt. Jamen så farvel. Anna ser pludselig på Louise. Må jeg lige se dit Cartier-ur? Louise og David ser på hinanden. Louise stikker hånden frem. Anna studerer det. Det var ikke rigtigt hvad du sagde i går. Der står Cartier i ti-tallet. Det her ud er ægte. LOUISE Undskyld, jeg ved simpelthen ikke hvad du taler om? Anna? EVA Anna ser på dem. Indser, at det ikke kan betale sig at sige mere. og LOUISE går. EVA vender sig og går mod et af de andre kontorer. Anna står tilbage. Skak mat. Martin kommer hen. Lægger en hånd på hendes skulder. Hun puffer ham til side og går efter EVA.

Eva...! (Indhenter hende) Han provokerede mig ligefør! Udfordrede mig! Jeg sku' øve mig lidt mere på "spillet"! EVA Så øv dig. (Hårdt blik) Og glem de to. Eva skal til at gå videre. Anna bremser hende. De tjener mindre end vi gør. Hvordan har hun råd til et ur til 40.000? Anna... EVA Nej. Jeg har rent faktisk en retfærdighedssans. Jeg har det her job fordi jeg ikke synes røvhullerne skal vinde. Det er dybest set det, du be'r mig om at leve med... EVA Du ved godt, at retfærdighed i vores lille butik handler om, hvad vi kan bevise. Hvis du vil knalde de to - så må du fandeme komme op med noget bedre... Fint. Hvor lang tid har jeg? EVA Deres skib sejler i morgen aften. Men sagen er slut, Anna. Anna går tilbage til sit kontor. Hun sætter sig træt. Kigger på sit bord. Stivner pludselig. Kigger nu rundt overalt, løfter telefonen, papirerne, tømmer tasken ud. MARTIN (KOMMER HEN I DøREN) Hva' sker der...?! Mine nye solbriller! De har fandme stjålet mine solbriller!

Hun ser fuldkommen opgivende - og forundret på Martin. Går lynhurtigt mod udgangen. Martin ser efter hende. MARTIN...er du helt sikker? Anna! INT. BELLAHØJ, GANGEN/EKSPEDITIONEN. DAG Anna løber ned ad gangen mod ekspeditionen. Kommer derud. Dér står vagthavende. Ole! Så du det unge par, der gik ud herfra lige før?...øh ja? VAGTHAVENDE Tog de en taxa...eller hva' gjorde de? Han trækker på skuldrene. Hun er allerede gået igen. Rasende. INT. BELLAHØJ. KRIM FÆLLESKONTOR. DAG Anna kommer tilbage. Martin, Mik og et par andre Kæft, hvor er det langt ude! Tænker. Indædt. Ser på de andre. Hvad laver de på restaurant Paustian? Det er ikke lige et sted, man dropper forbi...alt hvad de har lavet, har været i indre by...? MIK Fejrer at de har jordet politiet? Hva' laver de? Falske penge og kreditkort. De ved alt om dyre ting og kopier...

MARTIN Er vi enige om at du digter? Du VED jo ikke, det var dem, med de tasker? Leg nu med. Hva' laver de ude ved havnen? Hvad ligger der derude? Butikker? Paustian sælger møbler? MARTIN Det er for stort og uhandy til dem... Enig. Hva' ligger der ellers derude? (Ud i rummet) Hva' ligger der ude ved Nordhavn? KRIMFOLK: (DIVERSE, DåRLIG FORSLAG) Norgesbåden? Fisketorvet? Containerterminal? MIK - uden at se op fra sin computer: MIK Auktionshus? Bruun-Rasmussen? Anna vender sig mod Mik. Får en tanke. Ser på Martin. Kunst...? MARTIN Jeg tager derhen! MIK (KIGGER På COMPUTER) De lukker om... 4 minutter. Anna bander og ser på uret. Griber mobilen. INT. BELLAHøJ, EKSPEDITIONEN/EXT: BELLAHØJ. EFTERMIDDAG står i døren; en taxa ankommer med en nydelig og korrekt VURDERINGSMAND i 40erne. Tusind tak fordi du tager dig tid... politiet betaler

naturligvis taxaen. VURDERINGSMAND...jo, tak... INT. BELLAHØJ, S KONTOR. EFTERMIDDAG. Anna viser et billede af og LOUISE taget på stationen under deres line-up. Martin sidder med. VURDERINGSMAND...ja. De to var forbi auktionshuset i formiddags for at få vurderet en tegning. MARTIN Hvilken tegning? VURDERINGSMAND En Hammershøi. Nydeligt lille stykke til en 400.000. Normalt er det inde i Bredgade vi tager os af den slags men jeg var i vores fillial på havnen i dag, så de kom ud til mig. Er du sikker på, at det var en original de havde med? Han ser næsten fornærmet på hende. Nikker. MARTIN Ville I få at vide, hvis sådan en tegning var blevet stjålet? VURDERINGSMAND Så godt som altid. Og det er ikke tilfældet. Er der nogen måde, man kan vide hvem der er ejer af sådan en tegning? VURDERINGSMAND Ikke altid, men vi vurderede den for en 3-4 år siden. Han slår op i en mappe over vurderingssager. Anna ser

insisterende på ham. VURDERINGSMAND Den tilhører et ældre ægtepar. Hr. og Fru Broholm. Familien har haft den i generationer. De fik den vurderet i forbindelse med at der blev lavet testamente. EXT. FRU BROHOLMS LEJLIGHED. DAG. Etablerende skud. Beboelsesejendom, fx Frederiksberg. INT. FRU BROHOLMS LEJLIGHED. DAG. Der står Broholm på døren. Anna og Martin ringer på. Døren bliver åbnet, Anna smiler venligt. Stivner. David og Louise åbner. Anna skal lige forstå, at det er dem. Hvad? Hvad...laver I her?! Ja, hvad laver du? Leder efter mine solbriller. Og Hr og fru Broholm. Hr. Broholm er desværre lige død. Grethe skulle til advokaten; der er ret meget papirarbejde og praktiske ting, der skal gøres. Først din far og nu Hr. Broholm. Der er søreme en del dødsfald omkring jer to, hva'? LOUISE Vi er deres venner og hjælper Grethe lidt i den svære tid... Jag tror, I skal tage med os, nu. Vi har lige noget, vi skal tale om.

Hvad nu? LOUISE MARTIN Fru Broholms Hammershøi-tegning. Før du nu anklager os for at have stjålet den, vil I så ikke lige ind og se den? Anna ser undrende på Martin. Forstår intet. INT. LEJLIGHED. DAG Anna, Martin, David og Louise står foran en tegning af Hammershøi inde i fru Broholms stue. Vurderingen lød på 3-400.000. Utroligt for sådan en lille - ret almindelig tegning, ikke? Anna nikker for sig selv. Ved at blive sindssyg. Jeg ved ikke hvad i to har gang i, men indtil vi har fundet fru Broholm, så ryger i med på stationen! Hun ser David ind i øjnene. Jeg håber det kan ske frivilligt. Han ryster stille på hovedet. Vi kan desværre ikke rende og gøre dig tjenester hele tiden. Men du kan jo anholde os, hvis du tror du har nok? Martin er lidt i tvivl. Anna tager en beslutning. Klokken er 19.52...

INT. BELLAHøJ. AFHØRINGSRUM. MøRK AFTEN. Anna sidder med Louise og David siddende overfor sig. Anna ser på sit ur. LOUISE Broholm'erne var passagerer på skibet og David og jeg var deres personal pursers. Det udviklede sig til et venskab og så har vi holdt kontakten ved lige... Og så døde hr. Broholm?..ja det var et chok. Vi ringede tilfældigvis til Grethe for 10 dage siden, da vi var på vej til København - og der var det lige sket. Og så var det I kom i tanke om tegningen til 400.000? LOUISE Næ..så var det vi aftalte at komme og besøge hende næste gang vi var i Danmark. Det er vel ikke så mærkeligt? Men hvad laver I så i Auktionshuset med tegningen? Vi ville jo bare hjælpe hende med at få den vurderet... Anna vantro og ved at grine. Hjælpe? Det banker på døren. Martin stikker hovedet ind. MARTIN Så har vi fru Broholm herude.

Anna nikker tak - og læner sig frem mod dem. Hvis I vil ændre forklaring - så er det nu. Jeg synes lige I skal vide at når vi lægger bedrageri, falskneri og tyveri sammen kan vi tale om mellem 3 og 5 års fængsel De to ser bekymret på hinanden. En ældre dame ind af døren med Martin. Anna rejser sig og tager imod. Med hende kommer Eva der ser spørgende på Anna. Anna synker. Nu gælder det. Anna Pihl kriminalpolitiet. Tak fordi De ville komme fru Broholm. Vi skal nok gøre det kort. Det drejer sig om Louise og David hér. De har haft Deres Hammershøi tegning nede til vurdering på auktionshuset. Vidste De det? FRU BROHOLM Næh, egentlig ikke. Men det burde jeg nok kunne ha regnet ud, I kunne ikke dy Jer... Anna smiler, ser lykkeligt over på Eva. Vil de uddybe det fru Broholm? FRU BROHOLM De er altid så betænksomme og hjælpsomme. Min mand afgik jo sørgeligt nok ved døden i forrige uge. Så jeg skal jo have gjort formuen op. Men De fik jo tegningen vurderet for 3-4 år siden? (HURTIGT) Vi havde hørt, at Hammershøi var steget meget i løbet af de sidste par år... FRU BROHOLM Og det var de så venlige at hjælpe mig med.

Anna synker totalt sammen. Men Eva bakker pludselig op. EVA Fru Broholm, De tror ikke at Louise og David kunne finde på at udnytte Deres situation og stjæle deres tegning? Fru Broholm ser på David og Louise, der smiler varmt og uskyldigt til hende. Og ryster på hovedet. FRU BROHOLM Min mand stolede fuldt og fast på David og Louise og satte overordentligt pris på deres venskab. Og det gør jeg også. Anna og Eva ser på hinanden. Anna sukker. David og Louise rejser sig. David ser på Anna....jeg er bange for, vi kommer til at tale erstatning nu for uretmæssig anholdelse. Men det vender vores advokat tilbage med. Anna bliver stående. De andre begynder at gå ud af afhøringslokalet, Martin viser dem ud. Ser på Anna - beklagende. Eva vender sig i døren. Er mod forventning ikke vred. Stille - med medfølelse: EVA...nogle gange vinder røvhullerne, Anna. Går ud. Anna ser efter hende. INT. S LEJLIGHED. MøRK AFTEN Anna sidder og læser i nogle papirer. Stadig irriteret. JAN kommer ind og stiller to glas og en flaske rødvin foran hende. Skænker op.. JAN Se det i øjnene. Du er en dårlig taber. Du hader når Mikkel banker dig i Ludo - og du hader når folk tager røven på dig.

Og derfor ska jeg ha' rødvin? JAN Det' sgu da ikke bare "rødvin". Det er Barolo. Det er fordi, du var fantastisk i går. Therese og jeg snakkede til klokken 2 i nat - indtil hun indså, at du havde ret...! Jeg har Sofie de næste 2 måneder - alene! Tillykke. Du kommer altså også på arbejde, Jan. Det ved du godt, ikke? Ingen frihed... JAN Frihed er sgu da vildt opreklameret. Han kommer i tanke om noget og går hen til reolen. Fisker en lille fotoramme ud med et billede af Anna og Martin. JAN Sofie kravlede forresten rundt i morges og trak pludselig det her ud af reolen. Det må ha' faldet om bag nogle bøger. Tænkte det måske ikke sku' ligge og flyde? Anna ser kort på det. Tak. De skåler. JAN (VARMT) Nye tider... INT. S LEJLIGHED. MORGEN Anna er vågen, da vækkeuret ringer. Ligger og tænker. Daniel vender sig imod hende. Smiler til hende - kan se, hun er fuld af tanker. Der er noget jeg ikke har fortalt dig.

Daniel ser på hende, rejser sig op på armen. DANIEL Er det...noget med Martin? Nej, nej - søde. De der fine solbriller du gav mig? De er blevet stjålet. Daniel skjuler et smil - og en lettelse. Jaså. DANIEL Jeg er enormt ked af det. Jeg tror ovenikøbet jeg ved hvem, der har stålet dem - men jeg kunne ikke bevise det... DANIEL Hey...tänk inte på det, snälla. Vi köpar en billig kopi av dom til 50 kr. Det er ikke det samme...det var din gave. DANIEL Det gör inget, älskling. Ingen vil kunne se skilnad på dom... Hun vender sig mod ham. Får en idé. Hold kæft. Du har ret. Rækker ud efter sin telefon. Energisk. Daniel ser undrende på hende. INT. FRU BROHOLMS LEJLIGHED. DAG Anna, Martin og fru Broholm ser spændt, mens vurderingsmanden fra auktionshuset studerer Hammershøi tegningen. Har taget den ud af rammen. VURDERINGSMAND

Det er en kopi. En dyr fotokopi. Sikkert lavet for en halvtredser. Papiret er rimelig godt... Jeg er ked af det Fru Broholm. MARTIN Kæft, de har taget den... Anna er næsten lettet. Fru Broholm sætter sig ned på en stol, rimeligt rystet. VURDERINGSMAND Ved de hvor de unge mennesker befinder sig lige nu? FRU BROHOLM De er over alle bjerge. De sku jo tilbage til skibet.. Anna ser på Martin. Martin ser på sit ur. MARTIN Båden sejler klokken 14.30. Det er om 25 minutter... Ring til havnen; vi ska' ha' stoppet den færge! UDGåR EXT. KøBENHAVN. GADE. DAG (2.UNIT) Civilbil og politibil og med udrykning gennem gaderne.. EXT. KRYDSTOGTSSKIB. DAG Tilbage i startbilledet. Anna og Martin løber ud af deres civilbil og op af landgangen. En patruljevogn med et par andre betjente og en civilvogn med MIK (og anden krim medarbejder) ankommer samtidig. INT. KRYDSTOGSSKIB. LOUNGE. EFTERMIDDAG

Anna kommer ind. Ser rundt. På afstand - halvt fra ryggen ser de nu Louise og David - meget flotte i deres uniformer - står og tage imod deres nye gæster. David og Louise har fundet et sødt ældre par, som de er igang med at besnakke. Smilende og charmerende. Anna sætter sig diskret i baren og afventer besked. Martin stiller sig i baren. INT. KRYDSTOGTSSKIB. KAHYT. DAG MIK og krim-statist står ved døren til en lille kahyt med en PURSER, der låser op. På døren er et skilt: STAFF og der sidder en midlertidig seddel på med navnene: LUND ANDERSEN OG LOUISE HARDING. Døren åbnes. Et lille hummer. En slidt, billig kuffert ligger på sengen. MIK åbner den. Der ligger TEGNINGEN og TASKERNE, samt nogle andre småting: smykker og dyre parfumeri-artikler. Et bundt EURO-SEDLER i penge-clip. MIK nikker til PURSEREN og tager sin MOBIL OP. INT. KRYDSTOGTSSKIB. LOUNGE. DAG Martin tager sin mobil Får en kort besked. Nikker til. David og Louise har fundet et sødt ældre par, som de er igang med at besnakke. Smilende og charmerende. Anna rejser hun sig fra stolen. Tager sit politiskilt frem og går mod David og Louise. De ser hende - på lidt afstand. Anna Pihl, Kriminalpolitiet... Louise ser hurtigt over på David der vender sig om. Martin er gået over mod en anden dør - og spærrer dem vejen dér. De vender sig hurtigt og går mod den fjerneste udgang. Anna begynder ikke at løbe. 2 betjente kommer ud af døren, næsten som David og Louise er nået derover. David og Louise skifter pludselig retning og sætter i løb mod en anden udgang. EXT. LANGELINIE. DAG.

David og Louise løber ned fra skibet med Anna, Martin og betjente i hælene. Folk på vej ombord må vige. De løber ned langs butikkerne ved kajen. Tag bagsiden! De 2 betjente løber gennem en åbning mod bagsiden af bygningen. David og Louise skubber skilte og andre ting omkuld for at spærre vejen for Anna og Martin. Hidsig jagt. David og Louise løber ind i en butik og smækker døren lige i hovedet på Anna og Martin og låser den. Louise kigger kort, næsten hoverende på Anna. (I WALKIE) Bent, de er inde i XXXX-Store! Anna kigger ind i butikken. Hun ser de 2 betjente komme ind ad bagdøren. David og Louise stopper op, de er fanget. Der er ingen vej ud. EXT. LANGELINIE. EFTERMIDDAG Skibet er ved at sejle ud af Københavns havn. Anna hiver sine egne solbriller op af Louises uniformslomme. Louise ryger ind i den ene bil og David i den anden. De ser efter hinanden. Martin ser på Anna. Nikker anerkendende. Anna tager sine solbriller på. MIK smiler skævt. MIK Total' Miami Vice... De smiler til hinanden. Sætter sig i bilerne. INT. BELLAHØJ. KRIM MøDERUM. DAG Fru Broholm sidder med Anna. Tegningen ligger på bordet. David og Louise bliver fremstillet i grundlovsforhør om

4 timer. Det har været en ret god forretning for dem igennem de sidste 3-4 år. Finde et sødt ældre par på et krydstogt, som de så blev gode venner med... FRU BROHOLM De var virkelig så søde. Alle de aftener hvor vi sad ude på dækket sammen. Det var en vidunderlig ferie. Og den sidste jeg fik med min mand. Det håber jeg, det så kan blive ved med at være. Hun sunder sig lidt. FRU BROHOLM Det er jo det, der er det mest sørgelige. Det er jo ikke det samme, når man nu ved, det ikke var ægte. (Pause) Anna ser lidt på hende. Peger på tegningen - i ramme, der ligger på bordet.. Den dér er ægte. Fru Broholm nikker stille. Lægger tegningen i sin taske. FRU BROHOLM "Vi fødes som originaler og dør som kopier"... - det var et af min mands yndlingscitater. (Tager en dyb indånding, rejser sig) Det er noget afsindigt sludder... Jens-Otto var sgu aldrig særlig original. Anna smiler til hende. Fru Broholm begynder at gå ud. Anna ser efter hende. EVA kommer ud af et kontor. Kommer hen til Anna. Anna trækker på et. EVA Det er godt nok, Anna...

Hun ku' ha' levet lykkeligt med en kopi på væggen og et godt minde. Nu har hun en Hammershøi til 400.000. Pause. Eva nikker konstaterende til Anna. Nogle dage vinder røvhullerne... EXT. S LEJLIGHED. MøRK AFTEN INT. S LEJLIGHED. MøRK AFTEN Musik. Anna sidder i sofaen og åbner fotorammen, Jan gav hende aftenen før. Hun tager fotoet af MARTIN og ud og sætter et af DANIEL og ind. Stiller rammen på bordet og ser på den. Billederne har samme komposition - og ligner faktisk hinanden. Manus: Dorte W. Høgh. "LILLA" GENNEMSKRIVNING: Adam Price, MARTS 2007