Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Armeret håndpuds Igangsættende materiale til brug i Åbent Værksted Undervisningsministeriet. 2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Pia Skjøtt-Larsen, Roskilde Tekniske Skole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Udvendig isolering på tungt underlag, 2014 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Pia Skjøtt-Larsen, Roskilde Tekniske Skole. 1
Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet Armeret håndpuds og understøtter målet i uddannelsen: 46674 Armeret håndpuds Deltagerne kan vejlede kunden om valg af pudssystem med tilhørende afdækningsmateriale for at opnå et givent udfaldskrav. Desuden kan deltagerne manuelt påføre og afrette armeret pudssystem, samt vælge den type værktøj og arbejdsmetode, der vil være mest hensigtsmæssig at anvende i den givne situation. Deltagerne kan kvalitetsvurdere det udførte arbejde samt sikre, at arbejdet udføres i henhold til gældende lovgivning samt under hensyn til miljøforhold, arbejdsmiljø og relevante anvisninger. Målgruppe: Murere, tømrere og andre med tilsvarende kompetencer eller erhvervserfaring, der har eller søger job inden for området. Varighed: 1,0 dag Åbent Værksted ligner ikke almindelige AMU-kurser, du arbejder mere som på byggepladsen. Du arbejder selvstændigt, men underviseren står klar med vejledning. I værkstedet arbejder du i eget tempo med dette materiale, som er specielt tilrettelagt til det åbne værksted. Går du i stå, eller får du brug for vejledning, er der altid en underviser til stede for at vejlede dig. Du vil være sammen med andre bygningsarbejdere fra forskellige fag, som arbejder med andre emner. Hermed kan man inspirere hinanden. Der kan løbende gennem dagen være fælles tværfaglige oplæg, som inspirerer og informerer dig. Der er indlagt små øvelser i materialet, som kan bruges til at samarbejde med en makker eller et sjak, hvis I er mere end én som har valgt dette kursus eller et lignende kursus. Åbent Værksted på EUC Nord 2
Indledning Armering af håndpuds bruges, når pudsen skal være ekstra stærk og fleksibel. Det kan være på udsatte steder som butiksfacader, sokler og hjørner. I dag bruges armeret håndpuds oftest ved udvendig puds på isolering. Dette undervisningsmateriale vil derfor fortrinsvis handle om udvendig puds på isolering. I starten af materialet gennemgås de forskellige anvendelser kort, hvorefter resten af undervisningmaterialet vil være i en igangsættende form, således at det kan benyttes til selvstændigt arbejde med armeret håndpuds på udvendig facadeisolering. Der vil være links til hjemmesider, hvor det er muligt at få mere indgående viden om armeret puds og en teoretisk fornemmelse for de forskellige produkter på markedet. Samtidig kan disse links via QR koder fungere som en støtte til dette materiale med mere udførlige arbejdsanvisninger. I alle pudssystemer er der mulighed for, at armering kan indgå. Der kan derimod være forskel på hvor stærk og fleksibel mørtlen skal være til det pågældende arbejde. Læs mere om eksponeringsklasser ved at scanne QR koden Armering af sokkel Her anvendes akrylbelagt glasfibernet med meget stor trækstyrke og bestandighed. Maskebredde 6 x 6 mm. Anvendes til armering af sokkelpuds for at modvirke revnedannelser. Armeringsnettet placeres i den yderste tredjedel af pudslaget. Armering af revnet puds Når puds revner er det ofte fordi underlaget ikke er stabilt nok eller der kan være påført for tykt lag puds. Derfor kan det være en fordel at anvende armeret puds uden på den revnede puds. Den armerede puds skaber en fleksibel skal. Armeret puds på skorsten Skorstene er vanskelige at pudse, så det holder. En skorsten er udsat og tilmed oplever store udsving i temperaturen og kraftige kemiske påvirkninger. Derfor kan det give pudsen styrke og elasticitet til at klare disse miljøpåvirkninger at armere pudsen. Se en video om armering af revnet puds ved at scanne QR koden Eller læs om netpudsrenovering på tungt underlag 3
Puds på isolering Forskellen på den traditionelle pudsteknik og den teknik, der bruges som overfladebeklædning på isolering, er primært materialerne i pudsen, hvor blandingen af syntetiske og mineralske materialer i kombination med pudsarmering, giver mulighed for en meget tynd pudsopbygning, som stiller store krav til korrekt brug og placering af de enkelte delkomponenter. Grundpudslaget består af armeret mineralsk cementbunden eller syntetisk puds med større eller mindre fiberindhold. Pudsen er elastisk og vandafvisende. Til tynde pudssystemer (8-12 mm) anvendes coatede glasfibernet som armering. Tynde pudssystemer kan evt. forstærkes i trafikerede områder, fx ud til fortov med indlæggelse af ekstra lag armeringsnet i opbygningen eller ved tilsætning af pudsforstærkere til underpudsen. Til tykke pudssystemer (21-25 mm) anvendes et 1 mm korrosionsfrit stålnet som armering. Derudover anvendes profiler hvis funktion typisk er af beskyttende og forstærkende karakter ved hjørner, samlinger og afslutninger. Disse findes i alle afskygninger fx sokkelprofiler, hjørneprofiler drypkantprofiler, dilatationsfugeprofiler, pudsafslutningsprofiler eller udluftningsprofiler. Dette giver en god styrke og mindsker risikoen for revner. Grundpuds kan primes før påføring af slutpuds. Primernes funktion er at give optimal vedhæftning og sikre, at slagregn ikke trænger ind i underpudsen. Primer er ofte på vandbasis, og rengøring af værktøj foretages med vand. Pudsarmeringsnettet er fremstillet af glasfiber. Nettet er coatet, således at det ikke nedbrydes af mørtelens alkaliindhold og sollys. Foto: Skalflex Til sidst påføres slutpudsen. Kornstørrelse eller brug af specialværktøj bestemmer den endelige overfladestruktur. I nogle systemer indgår færdige kvadre og profilelementer, som kan monteres på grundpudsen før slutpuds. Teglstensskaller eller fliser kan også klæbes på grundpudsen, eller der kan udføres efterfølgende malerbehandling. Flere af de forskellige systemer har også en afsluttende behandling, der sikrer, at graffiti er nemmere at fjerne. 4
Fælles for alle systemer er, at de er forstærkede og vandtætte. Leverandørernes systemer er lidt forskellige i sammensætning af materialer, og i måden hvorpå arbejdet udføres. Det må anbefales altid at anvende hele systemer og at følge den opdaterede anvisning fra den pågældende leverandør. At sammensætte sit eget system af komponenter fra forskellige leverandører er ikke tilrådeligt bl.a. er nogle af systemerne brandgodkendte som samlet system. Slutpudsmørtel er mineralsk silikatpuds med vandglas som bindemiddel. Den er diffusionsåben, vandafvisende og vandfortyndingsbar. Alternative systemer Der er kommet alternative isoleringssystemer frem i de senere år. Et forholdsvist nyt, men dog gennemprøvet materiale er en ny form for porebeton. Systemet er bygget op af isoleringsplader som limes og bygges op. Udenpå trækkes en isoleringsmørtel, begge dele er naturprodukter, lavet af kalk, sand og vand. Systemet er let, rent mineralsk (uorganisk) og trykfast. Det er samtidig diffusionsåbent. Det er også muligt at udføre efterisoleringen på ydersiden og genskabe den gamle smukke facade med isolering og puds, som det fx er blevet lavet på Paladsbygningen i København. Man kan også vælge at forskønne facadens udseende med farver som på billederne herunder. Gå på nettet og søg på: Armeret puds Makkeropgave Hvilke produkter findes der? Er der markante forskelle og hvilke? Afdækning Det betaler sig at forebygge. Afdækning tager tid, men denne tjenes hurtigt ind, da fastsiddende materiale ofte er tidskrævende at fjerne. På grund af klæbemørtlens store indhold af vandglas, skal glas og metal afdækkes med plastfolie, da mørtlen ellers ætser sig ind i materialerne. Beskadigelser kan kun rettes op ved at udskifte bygningsdelene. Orden og ryddelighed under og efter arbejdets udførelse kendetegner heldigvis den gode håndværker. 5
Så skal vi i gang med det praktiske De som allerede har opbygget en mur med isolering kan gå videre til side 6 De som skal bygge en mur af gasbeton, som de kan pudse på, følger nedenstående anvisning: Opstart Du skal starte med at bygge en mur af gasbeton. Hvis I er mellem 1-2 svende bygger I den lille opgave. Er I 3-5 svende på dette kursus, kan I give Jer i kast med den store opgave med vindue. Gasbetonopgave Find to spande, en spandeske, en loddestok, limske, lille kost og g-lim og pisker. Rør lim og byg muren. Første skifte 6
Den store model ved flere end tre murersvende Mens muren tørrer finder I materialer frem og gennemgår i fællesskab med makker eller i sjak, hvordan opgaven skal løses. Læs teksten i dette kursusmateriale og gennemgå arbejdsgangene udfyld derefter nedenstående skema. Værnemidler Når der er risiko for sundhedsskadelige påvirkninger af huden, skal der bruges beskyttelseshandsker. Hvor der er risiko for drys i øjnene, fx ved arbejde over hovedhøjde, anvendes hovedbeklædning og beskyttelsesbriller samt egnet åndedrætsværn. Åndedrætsværn kan være en filtermaske med P2 filter ved kortvarigt arbejde (under 3 timer om dagen). Hvis arbejdet er over 3 timer, skal der bruges en turbomaske. Sikkerhedssko er naturligvis påkrævet. Skema til planlægning af arbejdet Firma: Udfyldt af: Dato: Arbejdsproces Omfang Planlagt arbejdsmetode Værktøj Foranstaltninger støv og ergonomi Evt. bemærkninger 7
Så skal der pudses Hjørnelister på alle udadgående hjørner opsættes i den foreskrevne pudsemørtel. Derefter net og mørtel Først sættes mørtel ved hjørner Foto: Skalflex Rundt om vinduesåbninger armeres kanten rundt og på skrå i en vinkel på 45, med net ved alle hjørner forneden og foroven på facaden Foto: Skalflex Scan for at se eksempel på arbejdsgang 8
Alle ud- og indadgående hjørner skal sættes ud og armeres Ved store pudsflader kan arbejdet afbrydes, men der skal tages hensyn til overlæg i net med minimum 10 cm. Der skal arbejdes vådt i vådt ved overlæg. 9
Så skal der trækkes på. Der er stor forskel på konsistensen af de forskellige klæbemørtler. Nogle minder meget om klæber, mens andre minder mere om mørtel. Herefter skal nettet lægges på, så det ligger i den yderste tredjedel. 10
Afretning foretages efter at nettet er lagt i Herefter trækkes et jævnt og tyndt lag klæbemørtel på til sidst Se video om ornamentering, afslutning og sidste detaljer 11
Så skal der pudses. Det er vigtig, t at nettet ligger i den yderste tredjedel af pudsen. Nogle klæbemørtler er så klæbende, at de kun kan spartles på. Derefter dækkes eventuelle ar med slutpudsen. Der er nu gjort klar til slutpuds 12
Slutpuds på en kalkholdig underpuds. Slutpudsen er her en hvid strukturpuds Tid til slutpuds. Her på en facade med spartlet og meget klæbrig underpuds. Slutpudsen er her en hvid glatpuds. Slutpudsen kan filtses med svamp Eller med filtsebræt 13
Først filtses gesimsen, for den skal have monteret forskellige færdige kvadre og profilelementer på. Den må derfor gerne tørre lidt. Du kan også undlade at filtse den, hvis elementerne dækker hele underlaget. Færdige kvadre og profilelementer limes på Isoleringen kan desværre ikke bære en traditionel trukket gesims. Her kan der i stedet påklistres elementer for at få et givent arkitektonisk udtryk. 14
Der er pudset bånd og gesimsen er klæbet på. Sådan ser elementerne ud før de er monteret. Denne type skal males, det er nemmest at grundmale inden opsætning. 15
Der kan laves murstensmønster med specialværktøj Så mangler opgaven bare den sidste finish mellem elementer og puds. Den er langsom ved at tørre op. Så er det tid til at se film og besvare nogle spørgsmål. 16
Spørgsmål til film Hjørner og forstærkninger Hvor monteres hjørner og forstærkninger? Hvad er vigtigt, når klæberen påføres? Hvad er årsagen til anvendelsen af det diagonale net ved hjørner? Armeringsnet og underpuds Hvad er underpuds? Hvilken lagtykkelse skal underpudsen have? Hvor i pudslaget skal armeringsnettet være placeret? Hvad er begrundelsen for at vente med at trykke armeringsnettet fast det sidste 10 cm ind mod falsene? Hvad er kravene til overlap? Hvad skal man gøre, hvis man arbejder videre på fladen næste dag? Hvordan udjævnes eventuelle ujævnheder? Primer og dekorationspuds Hvilket formål har primeren? Hvorfor må man ikke blande produkter fra flere producenter? Hvordan laves begrænsninger? Hvilke krav er der til overfladen? Pu ha.. det var mange spørgsmål! Godt arbejde I har lavet i dag! 17
Foto og tekst: Pia Skjøtt-Larsen Foto s.2: EUC Nord- Søren Beikes Foto s.3: Skalflex 18
Linkliste http://www.stodanmark.dk http://www.weber.dk http://www.skalflex.dk http://www.rockwool.dk http://guiden.rockwool.dk/vaerktoejer/beregningsprogrammer http://www.hefa-facade.dk http://www.byggeriogenergi.dk http://www.goenergi.dk http://www.renover.dk http://www.vif-isolering.dk http://www.bar-ba.dk http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42 19