29. Udgave April 2013



Relaterede dokumenter
for Lyne Sogn Marts 2014

for Lyne Sogn Maj 2014 Indhold:

KOMMENDE ARRANGEMENTER

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

for Lyne Sogn Januar 2014

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

KOMMENDE ARRANGEMENTER

KvongPosten November 2018

Et nyt grønt flag hejses for 6. gang i Kvong børnehus

Rosenbladet Juni - juli 2015

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 39. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/9-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

Krejbjerg Nyt. Fællesspisning fredag 29. april kl Arbejdsdag lørdag 7. maj. April

Pigeaften hos Ringkøbing Landbobank Tarm

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling


Hårslev Gymnastikforening

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Krejbjerg - Nyt September 2015

Aktiviteter og ad hoc Christian Thomsen

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn April På Østervejrupvej

KvongPosten Januar 2018

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Krejbjerg Nyt. Fælles nyt fra foreninger i Krejbjerg og omegn Februar 2013

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn August Startopstilling til cykelsponsorløb Indhold: * Familiegrilaften:

Medlemsblad nr

OBBEKÆR/KALVSLUND 2. HALVÅR 2015

Støtteforeningen

KØLKÆR/FASTERHOLT S. G.

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn Oktober Indhold: * Vennekredsen: Foredrag. Til: Samtlige husstande kontorer butikker

Arrild Privatskole. HUSK: Skolefesten d Husk også madbestilling senest d.01.04

KvongPosten November 2017

28. Udgave Januar 2013

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

for Lyne Sogn Juni 2017 Guldkonfirmander Årgang 1967

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 17. Sidste frist for aflevering: TORSDAG D. 20/4-18 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

Generalforsamling Vejrumbro Fri

Simmersted og omegns Idrætsforening

Torsdag den 30. august 2007

Krejbjerg - Nyt Februar 2016

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Skolenyt uge 46

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Sdr. Vium Nyt. Nr. 286 Sdr. Vium Sogneforeningen februar 2016

Dans og motion

KFUM-Spejderne i Kølstrup Q1 2011

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 12. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/3-16 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

Afslutning d. 31. marts 2014

Månedsmagasinet Cross Court

Sommerlejr i Holstebro

Sdr. Vium Nyt. Nr. 279 Sdr. Vium Sogneforeningen april God påske

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Ebberup Idrætsforening

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

Knæk & Bræk. Læs inde i bladet: Jagter 2010/2011 Kommende aktiviteter Vildt madaften på Skalmejeskolen Resultater lukket skydning

November Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1

(Øster) Højst Aktiv Uge 36

Søttrup Gymnastikforening

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Trunderup Bylaug udlejer/udlåner til medlemmer.

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

10. september 2009 TAK!

Gamborg Sogns Jagtforening. Program

KØLKÆR/FASTERHOLT S. G.

Da gymnasterne sammen med hjælpetrænerne havde leget nogle lege, kom Johnny og underviste i taekwondo.

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. marts gratis -

for Lyne Sogn Februar 2015

Skolenyt uge 45

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

I henhold til vedtægter, indkaldes du hermed til Generalforsamling. Langfredag 18. april 2014, kl

April Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk

Krejbjerg - Nyt April 2015

Så skal der arbejdes...

Instruktørhåndbogen. sæson 2015/2016

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

KvongPosten Februar 2019

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 06/2019

Fredagsbrev. Klargøringslørdag... Velkommen søndag...en pindsvin blev begravet... IT-løsning... 2 bestyrelsesmøder...

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Arrild Privatskole og Børnehuset

Vejrum-Viskum Friskole og Fribørnehave - Nyhedsbrev

Thyholm Idrætsforening

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Transkript:

Brydebladet 29. Udgave April 2013 Billeder og tekst af Vinni Bentsen d. 17. marts 2013 Viben synes det er koldt. Den søgte læ i haven og kommer helt op til huset. Stæren fandt ud af at den også godt kunne lide fedtkuglen. Skovspurven havde luret musvitten kunsten efter, og kunne også hænge med hovedet nedad. Spætten kom helt hen til fedtkuglen, og mejsen søger også mad.

Redaktionen består af: Redaktør: Kasserer/distribution: Majbritt Mærsk Lis Blaabjerg Skolevej 18, Brøns Tingvej 26, Brøns Mobil: 61 70 48 32 Tlf.: 74 75 30 10 Udgiver: 12-mandsforeningen i Brøns Sogn Indlæg til Brydebladet sendes på e-mail: brydebladet@hotmail.com Indlæg sendes på ovennævnte mailadresse, og ej i maskinskrevet form. Brydebladet udkommer næste gang i august 2013 DEADLINE fredag d. 28. juni 2013 (pga. ferie) HUSK at byens NYHEDSMAIL stadig er åben for tilmeldinger. Modtager du ikke nyheder fra Brøns kan du tilmelde dig, ved at sende en mail til javika@bbsyd.dk og bede om at få nyhedsmail. Tjek den nye hjemmeside www.broens.infoland.dk

Brydebladets indhold Ekstraordinær generalforsamling, mandag 8. april kl. 19.30 i klubhuset.... 4 Brøns UIFs bestyrelse efterlyser hjælp... 5 Hvem skal have årets buket 2013??... 8 Dartklubben Sydvest Dart... 9 Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer!... 10 Brydebladet... 10 Generalforsamling... 11 Nyt fra Brøns kirke... 12 Billy Cross Band billeder fra koncerten d. 16. marts 2013... 15 Nyt fra Brøns KFUM Spejderne.... 16 Brøns Fjernvarme-nyt marts 2013... 19 12-mandsforeningen undrer og ærgrer sig.... 20 BRØNS BYFEST 2013... 21 Nyt fra løbeklubben... 21 Brøns Jagtforening... 22 4. maj Arrangement på Frikolen... 22 Sommerfest... 23 Aktivitetskalender... 24 Billede af Lea Neuberg - marts 2013 3

Ekstraordinær generalforsamling, mandag 8. april kl. 19.30 i klubhuset. Desværre er det ikke lykkedes gennem den officielle generalforsamling at finde et bestyrelsesmedlem med ansvar for gymnastik i Brøns. Derfor indkaldes til Ekstra ordinær Generalforsamling i Brøns i klubhuset d. 8. april kl. 19.00 på Tingvej 40. Eneste punkt er "Valg af bestyrelsesmedlem" Vi inviterer til et kort og vigtigt møde og håber ALLE KOMMER! Vel mødt Brøns UIF Brøns UIF afholder Gymnastikopvisning d. 7. april kl. 14 i hallen på skolen. Entre kr. 30 pr. person inkl. kaffe og kage efter opvisningen. Foto-glimt fra opvisningen 2012 4

Brøns UIFs bestyrelse efterlyser hjælp Brøns UIF holder årets gymnastikopvisning på søndag d. 7. april og mandag d. 8. april er der EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i klubhuset. Selvom flere hold igen i år er klar til at vise hvad de har lært i årets sæson, så er det en lille flok gymnaster der i år løber på banen med en opvisning. Men der bliver alligevel drøn på lover klubbens unge instruktører og hvem ved, måske har de også igen i år en overraskelse i ærmet til gymnasterne, forældre og bedsteforældre. Men lidt malurt er der i bægeret i forbindelse med opvisningen, for det er ikke lykkedes bestyrelsen i Brøns at finde et nyt medlem der vil tage sig af gymnastik-afdelingen i den lille velorganiserede klub. Og ganske kort betyder det at bestyrelsen ikke endnu har kunnet konstituere sig og dermed er der fare for at den siddende bestyrelse kan være nød til at lukke ned for klubbens aktiviteter og i yderste konsekvens betyder det at Brøns UIF, efter 91 år ikke længere kan mønstre opbakning i landsbyen. Både tidligere gymnastikformand og bestyrelsesmedlem Lene Frisk og nuværende formand og konstitueret gymnastikformand Karin Lorenzen lover at posten er nem at overse og der er udarbejdet en god køreplan for området. Men det kræver en person der har lyst til at tage til bestyrelsesmøde 5-6 gange om året og tage sig af de opgaver der handler om at lykkedes med gymnastik i en lille landsby. F.eks. er der selve opvisningen der skal organiseres og der er hallen der skal bookes, der skal laves planer for sæsonen og findes hjælpetrænere og trænere. I alt er opgaverne meget forskellige og der er primært opgaver der kan løses på en computer eller via telefon, fortæller de 2 samstemmende. I det store og hele der er ikke behov for så mange frivillige men det er altid godt når det hele bare er nemt og velorganiseret, forklarer formand Karin Lorenzen, der håber at flere af byens borgere, og særligt gymnasternes forældre dukker op, så posten kan blive besat og idrætsforeningen i gang kan komme i gang med de mange gode og spændende opgaver der ligger forude. Med venlig hilsen Karin Lorenzen Formand BUIF 5

Efterlysning Vi er 51 elever og 8 ansatte, der hver dag er sammen på Brøns Rejsby Friskole. Vi efterlyser nye skolekammerater. Bagerst fra venstre: Jane (lærer), Jan (lærer), Jan (SFO,lærer), Anne Mette, Lone, Kamilla, Emilie, Ane Kerstine, Gustav, Aleksander, Daniel, Nicolai, Bo (lærer). Thom, Søren, Claas, Nils, Clara, Sara, Evi, Klaues, Mathias, Luke, Janni (lærer/sfo), Inga (lærer) Hanne (sekretær), Clara, Frida, Emil, Emil, Asger, Rene`, Nicolai, Thor, Jonas, Rasmus, Viktor, Mie (skoleleder) Lasse, Anton, Sander, Freja, Katja, Nele, Max, Magnus, Hjalte. Esben, Maja, Cæcilie, Oskar, Mads, Torbjørn. Desværre var Karen Lise, Tim, Nikolej, Wenzel, Patrick og Alexander fraværende. 6

Skolens nøgleord er: Fællesskab Tryghed Nærhed Forældresamarbejde Faglighed De fem ord er alle begreber, som skolens uddannede personale kan stå inde for. Vi brænder for vort arbejde, ser det enkelte barn og undervisningen tager sit udgangspunkt i virkeligheden, og der hvor barnet står fagligt. Vi er fyldte med gode nye ideer, som vi gerne vil dele med endnu flere børn og voksne. Sara Olsen siger: Jeg er rigtig glad for at gå på en mindre skole, fordi vi alle kender hinanden, og jeg lærer en masse. Max Hekman siger: På vores skole leger vi alle sammen vi driller ikke hinanden. Frida Benzon siger: Vi har gode lærere, der ikke så tit skælder ud, men som i stedet for hjælper os. Vi rører os, mens vi lærer en masse i udeskolen. Skolepengene udgør 850,- for det første barn/ 425,- for det næste barn/ efterfølgende børn gratis. Hos os koster SFO (både morgen SFO og indtil 16.30) 600,- incl. mulighed for morgenmad og frugt og brød om eftermiddagen. Sammenlignet hermed koster en SFO plads på en kommunal skole 1405,- for under 20 timer ugentligt eller 1745,- for over 20 timer ugentligt. Bussen kører dagligt mellem Frifelt, Rejsby og Brøns. Reglerne for buskort er de samme, som hvis barnet går på en kommunal skole. Så ønsker I, at jeres barn skal være del af et udviklende fællesskab, så besøg os for yderligere oplysninger. Brøns Rejsby Friskole Skolevej 6 Brøns 6780 Skærbæk Tlf.: 74757772 kontoret@bronsrejsbyfriskole.dk/ www.bronsrejsbyfriskole.dk 7

Hvem skal have årets buket 2013?? Siden 2004 har 12-mandsforeningen hvert år uddelt en "Årets buket" ved byfesten i august - til en person der har gjort en særlig indsats i Brøns sogn. Beslutning om - hvem der skal "Årets buket" foretages efter følgende vedtagne regler: 1. Prisen uddeles hvert år ved byfesten i Brøns 2. Alle i sognet kan indstille til prisen - senest 15. juni hvert år. 3. 12-mandsforeningen beslutter - har vetoret for a. Hvem der skal have "Årets buket"? 4. Prisen er til en person i sognet - der har gjort en særlig indsats. 5. Prisen er en buket eller lign. 6. Regler for prisen kan ændres af de medlemmer, der er i den siddende 12-mandsforeningen. Du kan være med til at afgøre, hvem der skal have "Årets buket" 2013. Send dit forslag - senest 25. april 2013 - til Else Degn Hansen i kuvert i postkassen - Skolevej 13 eller pr. mail edh17@mail.tele.dk Årets buketmodtagere gennem årene: 2004: Sonja Pedersen, Søndernæs 2005: Karsten Jensen, Tingvej 2006: Peter Kraft, Galgevang 2007: Margit Kjær, Kærmark 2008: Claus Brodersen, Hovedvejen 2009: Mie Schmidt og Nikolaj Rebsdorf, Vangsbo 2010: Henning Knudsen, Sandemandsvej 2011: Ulla Arnum, Hovedvejen 2012: Flemming Olesen, Parkvej 8

Dartklubben Sydvest Dart Dartklubben Sydvest Dart holder et åben stævne den 26. april og alle er velkomne til at komme og spille med, eller bare komme for at se på. Indbydelsen kan ses på http://www.dartdu.dk/images/sydvest_uofficielt_stævne_april_2013.pdf Med venlig hilsen Sydvest Dart Jens Chr. I. Thomsen 9

Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer! Arne Kristensen Entreprenør Brdr. Karstoft I/S Brøns Ingeniør Firma APS Brøns Jagt og Fiskeri Brøns Kro Brøns Maskinforretning Gårdbutikken Henning Dransfeldt's V.V.S. Malerrullen SAF Land og Fritid Palle Sørensen Skærbæk Sparekasse Sydbank Skærbæk Møbler og Tæpper SuperBrugsen, Skærbæk Bygma Skærbæk Toyota Ribe Louis Lund A/S 123 v. Kurt Juul mekaniker Stjerne Sign v. Jørgen Pommer Frifelt El A/S Q-tjek - energirigtig rådgivning Brydebladet I januar 2013 udgaven af Brydebladet skrev vi at vi er i pengenød for at kunne videreføre bladet i sin nuværende form. Vi har drøftet at inddrage sider og derved udelade tilsendte indlæg. Det ville vi - og også redaktøren være meget kede af. Også på læsernes vegne. Måske skulle vi have gjort det lettere for dem der gerne egentlig vil støtte ved at oplyse om Brydebladets kontonummer nemt når man alligevel sidder ved tasterne netbank. Vort kontonummer er 7971-1007991. Så blot lige indtaste navn. Du kan også være anonym. Ethvert beløb lille eller er større er meget velkomment. Mange bække små Med venlig hilsen 12-mandsforeningen 10

Generalforsamling Indkaldelse til generalforsamling på Brøns Rejsby Friskole Torsdag den 11. april 2013 kl. 19.00 Dagorden efter vedtægterne: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning. 3. Skolen aflægger beretning. 4. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab til orientering. 5. Beretning fra den tilsynsførende. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Ulla Arnum og Karin Kjærgaard - Ulla ønsker ikke genvalg. Karin ønsker genvalg 7. Valg af suppleanter. 8. Indkomne forslag (Sidste frist 1. februar). 9. Eventuelt. Efter generalforsamlingen Så er det tid til kaffe og kage. Noget til kaffen? Har du lyst til at sørge for noget til kaffen til generalforsamlingen, så vil jeg bede dig melde tilbage til Ulla Brodersen på mobil 60 91 61 30 Husk at Alle kulturarrangementer kan komme på infostanderen - send kort info til javika@bbsyd.dk 11

Nyt fra Brøns kirke Ny Præst i Brøns og Vodder Mens menighedsrådet er i gang med at finde og ansætte en ny præst er Lone Uldall Jørgensen ansat som vikar. Lone har følgende præsentation af sig selv: Midlertidig præst i Brøns og Vodder Som mange sikkert ved, er jeg blevet ansat som præst her i Brøns og Vodder indtil sognene får ansat deres nye præst. Mit navn er Lone Uldall Jørgensen og jeg bor i Tønder sammen med min mand sognepræst Jens Elkjær Petersen og vores yngste datter Marie-Louise. Vores ældste datter Anne-Sophie bor i København, hvor hun læser Medievidenskab på Københavns Universitet. Jeg er født i Tønder og opvokset i Løgumgård. For godt og vel 11 år siden flyttede vi til Tønder, efter i nogle år at have boet i England. Jeg har været præst i over 20 år, og jeg har været konstitueret i mange præstestillinger rundt omkring i det sønderjyske. Jeg glæder mig altid over at møde nye mennesker og at lære nye kirker og sogne at kende så det er mig en glæde at få lov til at være en tid hos jer i Brøns og Vodder. Tag en snak med en ven! Virker bøn? Ja det kan jo ikke rigtig bevises. Hvis jeg f.eks. beder om at vinde den store gevinst i lotto, så er det jo meget usandsynligt, at jeg vinder. Og hvis jeg beder om noget, som er mere sandsynligt, så kan jeg jo aldrig vide, om det skete fordi jeg bad. Bøn kan ikke bevises. For nogen tid siden læste jeg i en avis, at forskere ved Aarhus Universitet foretog undersøgelser af, hvad der sker i folks hjerner, når de beder. Man havde lagt nogle forsøgspersoner ind i en hjernescanner, og disse skulle så bede til Gud 12

med deres egne ord, mens scanneren undersøgte deres hjerner. Scanningerne af hjernen viste, at hjerneaktiviteten under en sådan bøn, er nøjagtig den samme, som når man snakker med en god ven! Jeg tror bestemt at bøn virker. Den, der beder - eller tager en snak med Gud, får en større spændvidde i sindet. Overfor Gud nytter det ikke noget at pynte på tingene. Her må man komme som den man er. Her kan man fortælle om sindets dybeste hemmeligheder, også dem, man aldrig ville turde fortælle noget menneske end ikke ens nærmeste. Bøn er som en snak med en god ven, og mon ikke vi alle har oplevet, hvor godt det kan være at få en snak med en god ven. Bøn er virke. At sidde med foldede hænder er nemlig ikke som at sidde med hænderne i skødet. Den der beder for sit medmenneske er nok mere tilbøjelig til at føje handling til ordene, end den der aldrig skænkede medmennesket en tanke. Og mon ikke det også er sådan, at den der beder, bedre er i stand til at se svar fra Gud; at se tegn på at bønnen er blevet hørt og finde glæde og opmuntring derved. Vi skal nok ikke spekulere så meget i bønnens virkning, men måske i stedet lade bønnen virke. Og så kan vi løbe en tur, slå græsplænen eller klappe katten imens, for bede kan man alle steder, hvor man kan skaffe sig lidt mental ro. Lone Uldall Jørgensen Gudstjenesteliste 1. april 2. Påskedag 10.30 LUJ 7. april 10.30 SOBV 14. april Ingen 21. april Konfirmation 10.30 LUJ 26. april Bededag Ingen 28. april 10.30 LUJ 5. maj 09.00 9. maj Kr. Himmelfart 10.30 TJH 12. maj Ingen 19. maj Pinsedag 10.30 LUJ 13

20.maj 2. pinsedag Ingen 26. maj 10.30 TJH LUJ TJH SOBV Lone Uldall Jørgensen Thala Juhl Holm Sten-Ove Bro Vedstesen Følgende konfirmeres i Brøns Kirke søndag den 21. april 2013 kl. 10.30: Emilie Lorenzen Kjærgaard, Ribevej 83, Brøns Christian Lund Jørgensen, Kildebjergsvej 16, Søndernæs Nicolai Christian Neuberg Hansen, Søndernæsvej 28, Søndernæs Ane Kerstine Ingvartsen Ludvigsen, Kildebjergsvej 6, Søndernæs Clara Mailund Rebsdorf, Vangsbovej 15, Brøns Christian Nitin Beyere Clausen, Jægervej 6, Rejsby Anne Mette Jefsen, Tingvej 71, Brøns Betina Brammer, Kalmarvej 2, Brøns Cille Louise Rasmussen, Digevej 8, Brøns Mike Maron Schmidt, Tingvej 56 B, Brøns Camilla Bennetzen Sørensen, Sandemandsvej 5, Brøns Christina Bennetzen Sørensen, Sandemandsvej 5, Brøns Jeppe Klaues Peter Nyborg, Lærkevej 9, Skærbæk Med venlig hilsen Nikolaj W Rebsdorf HUSK at Brøns har fået en hjemmeside og det er HELT gratis for virksomheder og foreninger at være på siden. Kontakt Karin på javika@bbsyd.dk for mere info. Jo mere der er på hjemmesiden, jo lettere er det at overbevise nye tilflyttere om at vi er en attraktiv by - og det er Brøns!!! 14

Billy Cross Band billeder fra koncerten d. 16. marts 2013 15

Nyt fra Brøns KFUM Spejderne. Vi startede året med Nytårsparade den 6. januar i Brøns Kirke, først var der nytårsparole ved spejderhytten, og så gik vi samlet om til kirken med Fanen. Så var vi til gudstjeneste i Brøns Kirke, der var også barnedåb den dag, det var lidt sjovt, da moderen til barnet, selv har været spejder i Brøns engang, og Sten takkede spejderne for alle de nytårsparader gennem årene i Brøns og Vodder Kirke, billede af Sten og Spejderne fik han til reception inkl. gave. 16

Så har vi haft spejderfest og generalforsamling på Brøns-Rejsby friskole den 22/2, vi startede med fællesspisning det var Rover klanen der havde lavet Amagergryde med rødbeder, efter spisning var der generalforsamling og underholdning af spejderne på scenen. Valgt ind i grupperådet blev Maybrith Johannsen og Karina Kristiansen, Brian Vestergaard, Anette Jørgensen og genvalgt Leif Hansen, derudover sidder Connie Lausten og Per Jørgensen, Inger Vestergaard og Per Kristensen i grupperådet, følgende poster fordelt Formand: Connie Lausten Næstformand: Per Jørgensen Kasserer: Inger Vestergaard Bæverne underholdt med Prinsesse på ærten, Ulvene havde lavet Gæt og Grimasse med forældre og bedsteforældrene - se billeder. 17

Det var en rigtig hyggelig aften, med tombola og kaffe og kage. Aktivitetskalenderen for arrangementer er følgende den 13/4 er vi med til Loppemarked og kræmmermarked i Kærbøling, og den 21/4 er vi med til Økodag ved Niels Stamp i Skærbæk, den 25/5 har vi Loppemarked ved Brøns Kro fra kl. 10. og den 23/6 er der Skt. Hansfest i parken Og så vil vi gerne have flere børn med ved vores familiespejder, de har møde den 17/3 og den 14/4. Det er fra kl. 10 til kl. 13 og det er med forældre og deres børn i aldre 3 til 6 år, søskende må gerne komme med, vi har børn fra Brøns, Døstrup og Rømø, der er møde en gang i måneden, og har I spørgsmål kan I ringe til Britta på 61547702 eller til Per på 51325478. Kom og vær med... Med venlig hilsen Spejderne Brøns - KFUM 18

Brøns Fjernvarme-nyt marts 2013 Byggearbejdet med det nye flisværk var den 15. marts færdigstøbt, og alt underjordisk forarbejde blev da afleveret. En rigtig pæn aflevering og billedet er taget samme dag. Natten mellem 18. og 19. marts leveres selve værket med et særligt lastvognskøretøj. Der vil dog stadig være endelige tilslutninger at udføre. Bestyrelsen mener at have alt sit nødvendigt forarbejde afsluttet, og håber - der snart kan trykkes på startknappen. Det spændende er selvfølgelig den kommende varmepris. Her er beregninger ikke helt på plads i skrivende stund 15. marts. Det forventes, at enhedsprisen bliver i nærheden af det der blev meldt ud på generalforsamlingen sidste år. Vi afventer Forsyningssikkerhedsafgiften som ved lov skal pålægges de forskellige opvarmningsformer i Danmark. Den kunne vi alle godt have undværet. Afgiften vil blive pålagt os alle også om vi ikke havde valgt den langt billigere opvarmningsform med flis. Huse opvarmet med Olie eller El er væsentlig dyrere at opvarme end prisen bliver med varme fra Brøns Kraftvarmeværk. Til enhver der ønsker det - kan vi vise en sammenligningspris. Vi ser meget frem til at levere billigere fjernvarme i Brøns på trods af afgiften. Med hilsen fra bestyrelsen 19

12-mandsforeningen undrer og ærgrer sig. 12-mandsforeningen er Brøns sogns borgerforening og foreningen har brugt de seneste møder på at undre sig over en besynderlig situation i landsbyen. Overalt i landet kæmper mindre landsbyer mod skolelukninger. De landsbyer der er blevet ramt af skolelukninger, kæmper med at starte friskoler op. I alt 39 nye friskoler så dagens lys i 2012 og i 2013 er der anmeldt 27 nye Friskoler. I Brøns og Rejsby blev den kamp vundet i 2003. Siden har landsbyen haft egen friskole - og nu er det op til borgerne / forældrene selv at bevare og styrke skolen. Men alt imens der overalt dukker nye friskoler op, så kan forældrene i Rejsby og Brøns være ved at lukke den lokale Friskole skole, ved frivilligt at fravælge skolen og i stedet vælge skolerne i Skærbæk. Det er kommet 12-mandsforeningen for øre, at der ikke er tilmeldt elever til den kommende børnehaveklasse på Friskolen, selvom der er en relativ stor gruppe børn i børnehaven, der skal starte i skole efter sommerferien. Det undrer 12-mandsforenigen, at der ikke er nogle af de kommende skole-forældre der ønsker en tryg skolestart - med skole og klassekammerater lige rundt om hjørnet. Skolepenge + SF0 I Brøns er billigere end SFO alene på Distrikskolen i Skærbæk. Det er de unge forældre måske ikke klar over? Der undrer 12-mandsforeningen at forældre i Rejsby og Brøns ikke ønsker at benytte den lokale skole og særligt undrer det 12- mandsforeningen at den store husstandsindsamling til fordel for skolen i 2010 ikke har haft større markedsførings-effekt i de 2 landsbyer. Det ærgrer 12-mandsforeningen at de unge forældre hellere vil bruge skolerne i Skærbæk. For konsekvenserne er vidtrækkende. 1. For hvad mon der så sker med idrætsforeningerne, med spejderne, med byfester, fiskeriforeningen, børnehaven og alt det andet vi stadig har i Rejsby og Brøns. 20

2. Hvornår bliver de lokale foreninger fravalgt, som det sker med Brøns Rejsby Friskole? 3. Hvornår vil Kommunen kigge på landsbyens aktivitetsniveau og vælge at lukke Børnehaven? I de fleste landsbyer, hvor Skolen og Købmanden er forsvundet, er også Børnehaven lukket og huspriserne er i frit fald. Nyt fra løbeklubben Løbeklubben i Brøns har opstart af nyt begynderhold søndag den 21. april. Kom og løb med. Vi løber efter DGI s løbeprogrammer, hvilket sikrer en langsom opstart. Intensiteten øges herefter for hver træningsuge. Løb er en sport for næsten alle. Løb er samtidig nøglen til en større livskvalitet og sundhed. Er man forhindret den 21. april, så mød op søndag den 28. april. Begge dage med start kl. 10.00 fra klubhuset. For yderligere information da kontakt Peter Kraft tlf.: 429620530 Mød frisk op og tag evt. naboen med. Venlig hilsen Løbeklubben BRØNS BYFEST 2013 Brøns afholdes i år d. 16.-18. august i uge 33 2013. 21

Brøns Jagtforening Der er afholdt generalforsamling i Brøns Jagtforening. Bestyrelsen blev genvalgt. Det der er interessant for alle Brydebladets læsere, er at Jagtforeningen i april kan fejre 75 års jubilæum, og at vi i den forbindelse vil arrangere nogle aktiviteter, hvor alle er velkomne til at kigge forbi. VI vil, hvis det er muligt og lovligt servere lidt vildt på grill og der vil være aktiviteter for såvel børn som voksne. Skulle dette have fanget jeres interesse, så kig forbi jagthytten lørdag den 4. maj fra kl. 10.00. Håber at se mange, såvel medlemmer som ikke medlemmer. Velmødt Brøns Jagtforening. 4. maj Arrangement på Frikolen Traditionen tro inviterer Friskolen til 4.maj arrangement. Start 19.30 på Friskolen Fakkeloptog gennem byen medbring egne fakler, lamper eller lygter 4.maj beretning på Friskolen Friskolen er vært med varm kakao og lune boller. Igen et arrangement på Friskolen for hele byen Vel mødt Friskolen Tjek den nye hjemmeside www.broens.infoland.dk Alle foreninger opfordres til at kontakte hjemmesidens redaktør, for at få egen login - jo mere liv, jo flere finder vores hjemmeside!!! ring eller mail - 22257649 - javika@bbsyd.dk 22

Sommerfest Der vil være mulighed for at: Alle borgere i Brøns, Rejsby og omegn inviteres hermed til friluftsarrangement på Friskolens arealer nord for skolen onsdag d.26.06 mellem 17.00 og 19.00 spille boldspil på sportspladsen køre go-cart lege på motoriklegepladsen eller en helt anden sjov aktivitet få en hyggelig snak med naboen og sidst men ikke mindst slippe for at lave aftensmaden Vi tænder op i udekøkkenet og laver mad til alle fremmødte ganske gratis Drikkevarer kan købes. Så mød op til uforpligtende samvær Håber meget vi ses Personale og Bestyrelse på Brøns Rejsby Friskole Tjek den nye hjemmeside www.broens.infoland.dk 23

Aktivitetskalender April: 7. Brøns UIF afholder Gymnastikopvisning kl. 14.00 i Hallen på skolen. 8. Ekstraordinær generalforsamling, mandag 8. april kl. 19.30 i klubhuset. 11. Generalforsamling Brøns Rejsby Friskole kl. 19.00 13. Loppemarked og kræmmermarked i Kærbøling 14. Familiespejder kl.10-13. 21. Konfirmation Brøns Kirke kl.10.30 21. Start for nyt begynderhold i løbeklubben. Start kl. 10.00. 21. Økodag v. Niels Stamp i Skærbæk 25. Indlevering af forslag til Årets Brønser 2013 26. Sydvest Dart inviterer til Bede-dags stævne for alle kl. 10.00 27. Koncert med countrylegenden Mary Gauthier på Friskolen kl. 20.00. Køb billetter på www.billetlugen.dk. 28. Nyt begynderhold i løbeklubben. Kom og vær med. Start kl. 10.00. Maj: 4. Brøns jagtforening 75 års jubilæum. Kig forbi jagthytten fra kl. 10.00. 4. 4. Maj arrangement på Brøns Rejsby Friskole kl. 19.30. 25. Loppemarked ved Brøns Kro start kl. 10.00 (Spejderne) Juni: 23. Skt. Hans i Parken Kom og se bålet på vandet. 26. Sommerfest/friluftarrangement på skolen for alle kl. 17-19. 28. Sidste skoledag 28. Deadline til brydebladet August: 12. Første skoledag 16.-18. Brøns Byfest 2013 (uge 33) December 1. Julebanko på Brøns Kro Se tider for gudtjenester i bladet side 13 og 14. Vi ses til august 24