Kend din ret. Patientprotector Zanny Arina Lundgaard

Relaterede dokumenter
Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

Serviceloven - sagsbehandlingstider

Folketingets ombudsmand

Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg... 4

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

NÅR DU ER HENVIST TIL SYGEHUS. Gældende fra 1. oktober 2016

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service

Støtte til den ramte og familien - efter sundhedsloven, serviceloven og sygedagpengeloven. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver

Lov om social service (Serviceloven)

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Svendborg Kommune. Kvalitetsstandard for Pasning af nærtstående. Tillæg til serviceinformation

Dine rettigheder som patient

Kvalitetsstandard - NY Pasning af døende, betingelser for at modtage plejevederlag Lov om social service 119, 120 og 121

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013

Befordring Regler om transport til og fra sygehuset

Uddrag af serviceloven:

Mine rettigheder som patient

Frit valg af sygehus

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

Dine rettigheder som patient

Frit valg af sygehus

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Patientrettigheder. - en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden. Januar 2014

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

Dine rettigheder som patient

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed

Svendborg Kommune. Kvalitetsstandard. for. Plejevederlag i forbindelse med pasning af døende

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Mod livets afslutning

Dine rettigheder som patient

Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven 1)

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Når du er henvist til sygehus

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar Frederikssund Hospital

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Hjælp til alvorligt syge og handicappede

Dine rettigheder som patient

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Befordring Regler om transport til og fra sygehuset

Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende

Information fra Omsorg: Plejeorlov. Randers Kommune OMSORG

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Plejevederlag/terminal pleje

Bekendtgørelse nr om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.(*)

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem

Udkast - Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Patienters retsstilling

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Ansøgning om plejevederlag efter servicelovens 119

Kvalitetsstandard for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune Plejevederlag

Terminal palliativ indsats

Vejledning om klagemuligheder

Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017

Bilag. Region Midtjylland. Harmonisering af særregler for patientkørsel og kørselsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling i Region Midtjylland

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Dine rettigheder som patient

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Myndighedsafdelingen Revideret januar

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Genoptræning for borgere over 18 år

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

KVALITETSSTANDARDER 2018

Få mere livskvalitet med palliation

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse

UDKAST. Genoptræning for borgere over 18 år. Genoptræningsplan efter Sundhedslovens 140. Kvalitetsstandarder. Bilag 2

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet

Patientrettigheder Januar Region Hovedstaden. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Region Hovedstaden

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Sygdom og job på særlige vilkår

Transkript:

Kend din ret Patientprotector Zanny Arina Lundgaard

Nu skal I høre til I bliver gråhåret

Loven kilder Lov bekendtgørelser fx sundhedsloven Bekendtgørelser Vejledning Cirkulærer Ombudsmanden sociale og arbejdsmarked Patientombudsmanden sundhedsområdet Anke styrelsen det sociale område Patientskadeankenævnet disciplinærnævnet Patienterstatningen (patientforsikringen) Patientskadeankenævnet Vestre/-Østrelandsret, Højeste ret og EU domstolen

Ann syg 2011 dør Anna forlænges 27 nr. Syg 2011 Anna Marie ressourceforløb syg 2011 Maria ny sygedagpenge model marts 2014

Ann bliver syg 1. juli 2011 38 år samlevende med Søren, som har en datter (Liv) på 18 år. Ann har adopteret Liv Ann vil også gerne selv have børn Hun er ansat under funktionærloven Ann er træt, har lidt feber og utilpas, men regner med at det er en influenza. Hun sygemelder sig. Efter 14 dage, vil hendes arbejdsgiver gerne vide, hvad Sanne præcis fejler. Arbejdsgivers ret: Han kræver at hun bliver undersøgt af hendes læge eller en speciallæge. Arbejdsgiver pligt: at betale lægen for oplysningerne (funktionærloven 5 stk. 4).

Ann bliver undersøgt Ann går med til at blive undersøgt, da hun ved, at hun ellers kan blive fyret uden varsel. (Funktionærloven 5 stk. 4) Ann kontakter sin egen læge. Som sender hende videre til sygehuset. Ann vil også vide, hvad undersøgelserne siger og hvilken diagnose hun har fået. Sundhedsloven (ret SL 16.

Diagnose garanti Styrket - mistanke om kræft? En del patienter med uspecifikke symptomer (fx uforklaret træthed, vægttab eller anæmi) pa alvorlig sygdom, der kunne være kræft, opfylder ikke kriterierne for henvisning til de sygdomsspecifikke pakkeforløb, idet der ikke er begrundet mis- Pakkeforløb for lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi juni 2012 10 / 45 Se nærmere omkring diagnostisk pakke pa Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 2011 publiceret.

Diagnostisk udredningsforløb Ansvaret for den indledende udredning kan initialt være placeret i almen praksis, speciallægepraksis eller pa en sygehusafdeling. Ansvaret for patienten under den indledende udredning skal entydigt beskrives i lokale retningslinjer. 4.6 Forløbstid Na r en læge fa r mistanke om, at patienten har alvorlig sygdom, skal patienten umiddelbart have taget de indledende blodprøver. Na r der foreligger svar, og patientens situation stadig ikke er afklaret, skal patienten efter information om svar og samtykke, uden forsinkelse, henvises til den indledende billeddiagnostik. I forbindelse med blodprøvetagning ma der maksimalt ga 3 hverdage i alt i sa vel almen praksis (evt. speciallægepraksis eller sygehusafdeling) som pa laboratoriet med at ha ndtere henvisningspapirerne, tage selve blodprøverne, sende prøverne, gennemføre de fastlagte analyser og sende svaret til henvisende læge I forbindelse med de billeddiagnostiske undersøgelser ma der maksimalt ga 3 hverdage med at ha ndtere henvisningspapirerne, booke undersøgelserne, gennemføre de fastlagte undersøgelser og sende svar til rekvirerende læge Idet der er tale om meget varierende sygdomsbilleder, kan den indledende udredning fra mistanke til modtagelse af henvisning pa sygehusniveau sa ledes tage op til i alt 6 hverdage. Den 7. hverdag skal patienten have fa et svar fra egen læge om resultaterne og enten være henvist til fortsat udredning i udredningsenheden, været henvist til et sygdomsspecifikt pakkeforløb eller pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype, pa begynde behandling hos egen læge eller henvises til behandling i relevant specialafdeling.

2. Diagnostisk udredningsforløb Ikke fast min. Tid, men anbefaler 16 dage. Et standardforløb i en udredningsenhed kan typisk besta af: Fra modtaget henvisning til første kontakt (tre hverdage) Yderligere blodprøver og billeddiagnostik fx helkrops-ct (to hverdage) Nødvendige speciallægevurderinger (to hverdage) Biopsitagning og analyse (fire hverdage) (ved knoglemarvsundersøgelse: 6 hverdage) Tværfaglige konferencer (to hverdage) Patientinformation (e n hverdag) Stabilisering af evt. komorbiditet eller evt. pause med blodfortyndende behandling før biopsi, sa fremt der er behov (to hverdage)

Direkte til behandling Hvis der under udredningen af patienten opsta r begrundet mistanke om hjertesygdom eller en organspecifik kræfttype, skal patienten, uden ikke-fagligt begrundet ventetid, henvises til det respektive pakkeforløb. Samlet forløbstid fra mistanke til afsluttet udredning: 22 hverdage http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/syb/ KPforloeb/DiagnostiskPkforloeb.pdf

Maksimale ventetider behandling - ved livstruende sygdomme Kræftpakkerne har hjemmel i SL 88 Behandlingstilbud Bekendtgørelse 2006-12-21 nr. 1749 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. *) https://jura.karnovgroup.dk/document/70003599 00/1?versid=197-1-2001

2 4 ugers ventetid Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for behandling af kræftsygdomme følgende maksimale ventetider: 1) Til forundersøgelse: 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelse, jf. dog stk.2. 2) Til operation: 2 uger fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke (informeret samtykke) til operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operation. 3) Til medicinsk behandling, som er primær behandling: 2 uger fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke (informeret samtykke) til medicinsk kræftbehandling, til den dato afdelingen har tilbudt at påbegynde behandling, og senest 4 uger fra den dato, hvor afdelingen har modtaget henvisning til behandling. 4) Til strålebehandling, som er primær behandling: 4 uger fra den dato, hvor den relevante sygehusafdeling har modtaget henvisning til strålebehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandling. 5) Til efterbehandling: 4 uger fra den dato, hvor den relevante sygehusafdeling har modtaget henvisning til efterbehandling, til den dato afdelingen har tilbudt at påbegynde behandling.

Be handling. Lægen siger, at Ann skal have behandling med kemo, men han glemmer at fortælle om komplikationer og bivirkningerne ved behandlingen. (pligt sundhedsloven 16 også). Senere resultat = Anns æg bliver ødelagt. N. Der er lang tids ventetid! UNDLADES oplysningspligt 90 (8 dage.) Livstruende 88 sundhedsloven.

Fritsygehus valg SL 88 maksimale ventetider ved livstruende sygdomme. Tilbud andet sygehus Tilbud sygehus anden region Tilbud om behandling i udlandet. (transport ikke kompenseret)

Anns mand klager vilkår for en persons ret til sygehusbehandling efter 81 og 78 a i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri, 4) diagnostiske undersøgelser efter 82 a i sundhedsloven, udredning efter 82 b i sundhedsloven og frit og udvidet frit sygehusvalg samt udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge og udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne efter 86-87 h i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri, 23) 5) maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme efter 88 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri, 24) 6) behandling i udlandet efter 89 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri, for så vidt angår retlige forhold, 25) 7) regionernes oplysningspligt efter 90 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

Ann Fyret 1. oktober 2011 Ann er indlagt på sygehuset. Ann har 8 måneders opsigelse. Efter 90 dage, får hun en fyreseddel (funktionærloven 5 stk. 2) Ann havde været syg 30 dage siden 1. januar 2012 (12 mdr)

Depression Ann får det rigtig skidt psykisk efter at hun blev fyret. Lægen skriver i sin henvisning, at Ann har fået krise efter at hun er fyret. Psykologen opdager dog, at Ann har fået en invaliderende sygdom, og nedsætter Anns egen betaling fra 1000 kr. pr. konsultation til 319,00 kr. pga. offentlige tilskudsregler. 17

Depression er ikke ny sygdom

Ret til transport til behandlingen Ann bliver forbindelse med udskrivning fra sygehuset bliver indkaldt til ambulant efterbehandling, og hun ikke er i stand til at tage offentlige transportmidler. Men når hun skal til kontrol og undersøgelser fx blodprøve tagning, så kan hun ikke få kørselsgodtgørelse. Iflg hjemmesiden Reg. Midt! Når hun skal til psykolog, kan hun heller ikke få transport, fordi hendes sygdom ikke er varig funktionsnedsættelse. Serviceloven 117

Undersøgelse eller behandling? SL 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Bestemmelserne om sygehusbehandling i afsnit VI omfatter også diagnostiske undersøgelser til brug for alment praktiserende læger, jf. 60, og praktiserende speciallæger, jf. 64.

Transport ægtefælle Da Ann har ret til befordringsgodtgørelse og har brug for en ledsager på grund af hendes helbred, kan hendes ledsager også blive transporteret eller få godtgørelse. BEK nr 1662 af 27/12/2013 Ann(og Søren) er berettiget til transport, og kan få sine udgifter refunderet til det billigste, forsvarlige transportmiddel, hvis beløbet overstiger 60 kr. De vælger at køre i deres nye bil pga. Anns dårlige immunforsvar. Bilen kører ca. 20 km på literen, som koster dem 12 kroner på en god dag!!!! De har 20 km. Til hospitalet. Sa!

Sygedagpenge Ann sygedagpenge ophører d. 1. juni 2012 Anns sygdom er ikke stationær fordi Ann stadig er i behandling. Ingen forlængelse! Ann er ikke terminal patient (sgd loven 27 stk 5) tror ikke at hun dør. Behandlingsmuligheder = ingen penge Forlængelse 27 stk 1 nr 3 Ann, tror at hun er rask inden 2 x 52 uger og kan blive selvforsørgende igen. Det gør lægen ikke, for det er 2. gang Ann har sygdommen.

2 personer Ann Anna Annas læge tror, at Anna bliver rask inden for 2 x 52 uger. Lægen skønner, at Annas helbredelses prognose er høj, fordi der kun er få procent, som dør ifølge statistikken, når de har Annas profil, hun er ikke meget alvorlig ramt. Anna kan få sine sygedagpenge forlænget. Anna kan nå at blive genoptrænet ved ordineret fysioterapi, 2 x 52 uger (3 år).

1. Juli 2012 Ann er ikke gift, men samlevende, har formue (eget hus) og kan derfor ikke få kontant hjælp. Hun er nogen gang indlagt og nogen gange hjemme.

Sygemeldt på 2. år er det skidt? Ann Fyret og syg Efter 12 måneder og ingen penge. Kommunen siger før kontant hjælp: Din mand, arbejdsløs, så han ikke kan forsørge. Huset og bilen skal sælges og spises Al opsparing skal spises også pensionsopsparinger før kontanthjælp

Sygdommen forsætter

Paryk hjælpemidler Ann taber håret (midlertidigt) pga. behandlingen. Sygehuset betaler en paryk Ingen hjemmel!!!! Udlånt som et hjælpemiddel (som en kørestol arhhhh!) Kan købe for 3400 kr. (KB) og betale difference selv til bedre paryk. Vedvarende hårtab, ansøgning af kommunen, Serviceloven VEJ nr 7 af 15/02/2011 Gældendehttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135335

Pasningsorlov Søren vil passe Ann i hjemmet, som er alvorlig syg. Tungen lige i munden - - - - - - Sygepasningsorlovsloven Lov 2006-03-22 nr. 223 om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager *) https://jura.karnovgroup.dk/document/7000320153/1?versid=197-1-2001

Ansættelse til at pleje Serviceloven 118 Ansættelse: Sigtet med ordningen er ikke et langvarigt eller varigt pasningsforhold i hjemmet. Krav: betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, 485) skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde,

Ansættelse til pasning Ankestyrelsens principafgørelse C-13-04 om pasning af nærtstående i hjemmet 6 måneders ansættelse maks. Kan ikke gives 2 gange Kan opdeles i 2 perioder (forudbestemt) Kan forlænges 3 måneder.

Rehabilitering http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/s YB/Kraeft/RehabPalliationForloebsprog.pdf FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT del af samlet forløbsprogram for kræft Fin folder men hvor tager Ann hen, når hun nu ikke er døende? Plejehjem? Hjem? Ikke mere ansættelse til pleje i kommunen.

Ann kommer på plejehjem og skal genoptræne Får blodfortyndende medicin Lægen seponere (fjerner) den blodfortyndende medicin. Ann bliver ikke lige trænet så som burde. Ann får DVT pga. inaktiviteten. Får blodprop i lungen og hjerneskade

Sgh beh. hospice (også palliativ) Ann er nu døende. SL 79 Stk. 2. Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT i København og RCT- Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry, PTU s RehabiliteringsCenter, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade

Nu er Ann døende Ann vil gerne på hospice Men fordi hun også er hjerneskadet og nemt bliver vred pga. hjerneskaden, så vurder visitator, at Ann ikke opfylder kravene for at komme på hospice Skal kunne nyde opholdet Må ikke genere de andre beboer Kan hjemsendes, hvis der indtræffer bedring = mister sin plads

På plejehjemmet Søren siger til personalet Ann siger det til personalet. At hvis Ann får en ny blodprop, så skal hun ikke genoplives, fordi hun nu er svækket af kræften og lidt hjerneskadet. Men Søren er ikke blevet værge SL 18 og værgemålsloven. Ann får en ny blodprop og falder livløs sammen, men personalet skal genoplive hende jf. PKN 0868505

Livstestamente SL 26 Nedskrive om hvis man ikke ønsker livsforlængende behandling ved uafvendelig døende (grundet sygdommen) Nedskrive om man vil have livsforlængende behandling, hvis fx hjertestop har medført invalidet, ude af stand til at tage vare på sig selv. https://www.sundhed.dk/borger/sundhedsjourn al-og-registreringer/tilmeldinger/livstestamente/

Plejehjem - Livsforlængende behandling ret til fravalg VEJL 2014-01-17 nr 9025 Fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse SL 25 uafvendelig døende (få dage) Stk 3. smertelindrende behandling også selvom det fremskynder døden.

Pleje af døende 119 i lov om social service. Betingelsen for plejevederlag efter serviceloven er, at en læge har fastslået, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, at prognosen er kort levetid, og at den døendes tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus m.v.

Den sorte er mig til halloween

Vi skal have lidt sort humor ved halloween min nabokone

2 Anna Bilag 8. Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab Til den ny sygedagpengemodel 1. juli

Transport genoptræning 19. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra genoptræningsstedet, hvis personen opfylder en af følgende betingelser: 1) Personen modtager pension efter de sociale pensionslove. 2) Afstanden mellem personens bopæl og genoptræningsstedet overstiger 50 km. 3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id =160898 - Kap2

Genoptræning 140 vederlagsfri (= gratis) genoptræning i kommunen. Kommunens genoptrænings institutioner. Kan selv vælge institution. Også i andre kommuner 84 Specialiseret på sygehus efter SL = komplicerede tilfælde. Også andre sygehuse Institutionen kan sige nej pga. kapacitet.

Anne Marie Tilbud efter LAB Formål : at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Gælder også for patienter, som ikke får sygedagpenge Ret til at blive gen-optrænet fx i virksomhedspraktik. Højskole ophold (mod på livet igen) Kan også indeholde træning og motion

Anne Marie skal ikke pensioneres

Ressourceforløb Kan gives selvom Anne Marie ikke har fået sygedagpenge (blev syg i 2011). Kravet er at Anne Marie er i risiko for at skulle have førtidspension Anne Marie er meget svækket psykisk efter hendes kræftsygdom, som ellers er helbredt. Hun har også sociale udfordringer, ensomhed. Kræver at tilstanden er stationær fysisk og psykisk. 68 a. LBK nr 415 af 24/04/2013

Maria Marts - Ny sygedagpenge model Har en livstruende, alvorlig sygdom Den nye sygedagpengemodel, som træder i kraft den 1. juli 2014, sikrer, at alle med en livstruende, alvorlig sygdom kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Hvis du har en livstruende, alvorlig sygdom, er du altid sikret sygedagpenge under hele dit sygdomsforløb, når den nye sygedagpengemodel træder i kraft den 1. juli 2014. Det er din læge, som skal vurdere, om din sygdom er livstruende og alvorlig.

Nyt fastholdelsesforløb 2 år = ressourceforløb

revalidering Marie Marts har arbejdet med syge mennesker før hun blev syg. Finder ud af, at hun ikke skal arbejde med syge mennesker pga. sygdom påmindelse Kan få en revalidering til et nyt arbejdsområde.

At være kronisk syg = handicap I dommen af 11. april 2013 præciserer EU- Domstolen handicapbegrebet og slår fast, at behovet for tilpasningsforanstaltninger ikke er afgørende for, om en medarbejders helbredstilstand kan anses for et handicap. EU- Domstolen fastslår endvidere, at nedsættelse af en medarbejders arbejdstid kan udgøre en tilpasningsforanstaltning, og at sygdom som følge af handicap i visse situationer ikke må tælles med i de 120 dage, jf. 120-dages reglen.

70 b.fastholdelsesfleksjob LBK nr 415 af 24/04/2013 Fleksjob i egen stilling under det sociale kapitel. 1 a r i virksomhedspraktik med løn Kan suppleres op til sygedagpenge, hvis man opfylder betingelser for sygedagpenge. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=146382&exp=1 - Kap11a

fleksjobber FOB2011-20-7 Ansat i fleksjob blev afskediget uden inddragelse af det sociale kapitel Selv fleksjobber har krav på at der gøres alt, for at man kan forblive ansat. Herunder omplacering.

Klage instanser Patienterstatningen (lige som lille retsal) Patientskadeankenævnet (lige som retsal) Ingen dækning af udgifter til advokat Vestre/Østre landsret Civil retsag Brug af indbos forsikring med retshjælp Ved indkomster svarende til kontanthjælp, mulighed for fri proces (off. Betaler).

Erstatning behandling 23 Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter dette kapitel, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patientforsikringsforeningen eller til de private institutioner, hvortil behandlingen af sager efter dette kapitel er henlagt i medfør af 19, stk. 5. 105) LBKG 2011-11-07 nr 1113 Klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Note til 23 Har overtrædelsen medført, at patientens erstatningskrav rammes af forældelse efter 59, stk. 2, kan den dog medføre ansvar for den pågældende efter almindelige erstatningsretlige regler.

Aktindsigt Journal er et arbejdsredskab og ikke patientens ejendom. SL 38-7 hverdage. Afslag skal begrundes. Afslag kan klages Kan gives fuldmagt til partsrepræsentant (ret) og ret

Aktindsigt i afdødes journal OMDU MANDEN : Efter at have gennemga et Patientklagenævnets og ministeriets svar var ombudsmanden enig med myndighederne i at sundhedsloven ikke kunne antages at give de nærmeste pa rørende en egentlig ret til aktindsigt i afdødes journal. Pa baggrund af de klare forarbejder til loven var ombudsmanden dog ikke i tvivl om at loven skulle forsta s sa dan at afdødes nærmeste pa rørende som udgangspunkt har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsa rsag og dødsma de. Denne ret for de pa rørende ma nødvendigvis modsvares af en pligt for de relevante sundhedspersoner til at udlevere oplysningerne.

Overblik og fortolkning

erstatning Ann fik ødelagt sine æg Tab af muligheden for at blive mor. Erstatning for ødelagt æggeleder. Efter specialist reglen. Kunne det være undgået ja!

Forældelse 247) 10-årsfristen er absolut, og den kan således ikke under nogen omstændigheder blive suspenderet. Selv om følgerne af skaden først viser sig senere en 10 år efter det tidspunkt, hvor skaden blev forårsaget, kan der ikke rejses krav efter loven, jf. f.eks. PFF 2003 56. Dette gælder, selv om skaden er blevet anmeldt inden for 10- årsfristen, da der ikke løber en ny 10-årsfrist herfra eller fra afslutningen af sagsbehandlingen, jf. U 2011 2445 Ø (skade i 1996, afgørelse i 1997 om manglende ret til erstatning, anmodning om genoptagelse i 2000 og påny i 2007, men eventuelle krav var således forældet i 2006). Patienten er til gengæld da ikke afskåret fra at rejse erstatningskrav efter almindelige erstatningsretlige regler, hvis kravet efter de normale forældelsesregler ikke er forældet, idet den absolutte frist efter forældelseslovens 3, stk. 3, nr. 1, er 30 år, jf. note ad 26.

Rettigheder Ret til aktindsigt Fuldmagt til aktindsigt under sygdom. Uprøvet om den virker efter døden. Min vurdering ja fordi lovgiver har ønsket, at forhindre pårørende i at få adgang til journal, hvis patienten ikke gav lov, imens han var i live. Så afdøde viser tydeligt, at han ønskede at oplysninger om ham i journalen blev givet til fuldmagtshaver.

Lægelig behandling Kræver information om bivirkninger, prognose, og komplikationsrisiko Undtaget almindelige ikke alvorlige bivirkninger og komplikationer. SL 16 Informationen skal også indeholde info om behandlingsmuligheder, ud over, hvad der findes på det pågældende hospital. Skal indeholde info om forebyggelses, behandlings-, og plejemuligheder. Information skal gives inden behandling og løbende igennem behandling.

Information Patienten har ret til at sige nej til information om helbredet, undersøgelsesresultater, plejemuligheder m.m.. SL 16 Patienten kan give personalet lov til at fortælle informationen til ægtefællen. Kræver samtykke fra patienten. Ellers er personalet underlagt tavshedspligt. SL 40

Samtykke, videregivelse af oplysninger - pas på! Samtykke kan gives mundtligt eller skriftligt SL 42 Stiltiende samtykke, når lægen kommer og siger, vi giver din læge besked. Hvis du ikke protestere = samtykke Straffes med bøde eller indtil 4 mdr fængsel.

Samtykke videregivelse oplysn. SL 43 vi giver din arbejdsgiver eller kone besked. SL 44 kræver skriftlighed MEN Omstændigheden kan gøre undtagelse fx kan ikke skrive under.

Flere regler.. Dette er ikke udtømmende, der er flere hovedregler, som ikke er gennemgået og der er endnu flere undtagelser til hovedreglerne.