HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet
Heterotopier er steder, som omhandler afvigelser. Det kan fx være en kirkegård, idet død og stilstand er tabu i en hektisk, moderne verden. Samfundet afgør heterotopiens funktion. Heterotopien kan altså godt skifte funktion alt efter det omgivende samfunds indstilling. Michel Foucault, fransk tænker - Des Escape Autres 1967 1
FORORD Døden er en naturlig del af livet. Ritualerne omkring døden har udviklet sig op igennem tiden. Fra at være en del af hverdagen er døden i dag tabubelagt. Dette ideoplæg gør op med distanceringen til døden. I dag ligger gravpladserne isoleret fra de omgivelser vi færdes i i hverdagen. De ligger struktureret, omgivet af en ramme. Er det muligt at bryde denne ramme, så døden kan blive en del af vores hverdagsomgivelser? Kan døden igen blive en naturlig del af livet?
INDHOLD INDLEDNING 7 Kirkegården - et spejl af tiden 8 Gravpladser i dag 11 KONCEPT 12 Gravpladsen i ét med landskabet 13 Døden en del af hverdagen 15 Egnsspecifik 16 Fjeldet 17 Skoven 18 Heden 19 Byen 20 Byen - muligheder i København 22 OPSUMMERING 24 REFERENCER 26
INDLEDNING Kirkegården har udviklet sig i takt med samfundet. 7
KIRKEGÅRDEN - ET SPEJL AF TIDEN Gravpladsen Den græsklædte kirkegård Kirkegården med monumenter - uafhængig af kirken - overladt til tilfældigheder - mindekultur Mennesker med forskellige religiøse overbevisninger bliver begravet ved siden af hinanden. Gravpladsernes knyttes til kirken. De rige begraves i kirken, mens de fattige begraves omkring kirken. De rige bliver nu også begravet på kirkegården og monumenter afspejler det sociale hieraki. Træk fra tidens landskabelige haver ses på kirkegården, samtidig med at døden bliver mere romantisk og mystificeret. OLDTIDEN MIDDELALDER OPLYSNINGSTID ROMANTIKKEN 8
Den regulerede kirkegård Den arkitektoniske kirkegård De anonyme fællesgrave - hensigtmæssig indretning - gravstederne danner en helhed - åbner op mod natur og landskab System indføres på kirkegården. Tendensen er dobbeltrækker med grave på hver sin side af en sti. Systemet dannes af hække. Der skabes en overensstemmelse mellem det enkelte gravsted og kirkegårdens helhed. Den enkelte gravs betydning bliver mindre - alle stilles lige i døden. Flere bliver begravet i urner og i anonyme fællesgrave med fælles mindesmærker. Samtidig åbner kirkegården op mod naturen og landskabet. 2 DET 20. ÅRHUNDREDE 1900 1930 1950 9
Der er ingen tvivl om, at det forhold, at kirkegården i vores bevidsthed er flyttet ud af det daglige liv og over i en særlig kategori af hellighed og mystik, er et træk, der løber parallelt med og understøtter den almindelige fortrængning af døden, der finder sted i nyere tid, og som vi stadig kæmper med. Jan Lindhardt, tidligere biskop, 2005 2 10
GRAVPLADSER I DAG Kirke I dag ligger størstedelen af gravstederne stadigvæk omkring kirken, indenfor en ramme og i strukturerede mønstre. Ramme Vores koncept vil bryde denne indrammende struktur. Struktur 11
KONCEPT Idéen er at placere gravpladser i landskabet på en sådan måde, at de smelter sammen med omgivelserne. 12
GRAVPLADSEN I ÉT MED LANDSKABET Landskabet Gravsteder Gravpladser i landskabet 13
Atmosfære Plads til reflektion og eftertanke Rekreation 14
DØDEN EN DEL AF HVERDAGEN Ved at placere gravstederne i landskabet bliver døden en naturlig del af hverdagen. Idet gravpladsen ikke længere udgør en isoleret del af samfundet bliver døden noget, man møder i sin daglige færd, både i byen og naturen. Døden er en uundgåelig og naturlig del af livet, og det skal anerkendes ikke fortrænges. 15
EGNSSPECIFIK Gravstederne placeres ikke i en isoleret ramme, men tilpasses det specifikke sted. Både form og materiale skal være i harmoni med omgivelserne. På den måde bliver gravpladsernes kvalitet og identitet styrket. Gravpladser i landskabet kan give plads til stilhed og eftertanke i den travle by, skabe unikke steder i skoven og generelt tilføre en særlig atmosfære til stedet. Vores tid er en urolig tid, hvor livet leves med mange skift i personlige relationer og geografisk tilknytning. 16 Susanne Guldager, 2005 4
FJELDET 17
SKOVEN 18
HEDEN 19
BYEN Enten er et område en park, eller også er det en kirkegård. Begge dele kan det ikke være. Men dette enten-eller er måske et falsk valg, som man ikke behøver at påtvinge sig selv. Faktisk er de mest spændende kvarterer dem, der både indeholder natur og kultur, både arbejde og fritid, både liv og død. Kirkegården kunne være en sådan hybrid. Jan Lindhardt, tidligere biskop, 2005 3 20
21
BYEN - MULIGHEDER I KØBENHAVN LITAUENS PLADS NØRREBROPARKEN Boligblokke ASSISTENS KIRKEGÅRD Gravpladser Grøn boulevard LITAUENS PLADS TOMT VED AMAGER BOULEVARD N 100m Måske var det rimeligt, at vi overvejede at gengive kirkegårdene funktionen af at være samlingssted og tillige have parkfunktioner. Assistens Kirkegård i København er måske et muligt moderne forbillede. Jan Lindhardt, tidligere biskop, 2005 2
NØRREBROPARKEN Her ses tre eksempler på placeringer af gravpladser i byen. Nørrebroparken, en stor, populær park, med mange funktioner, som tiltrækker en bred brugergruppe. Ny metro Lithauens plads er et lille grønt område, som tiltrækker en mere lokal brugergruppe. Den tomme grund på Amager repræsenterer et tomt område, som kan gøres rekreativt og interessant ved at placere gravpladser. Småindustri Gravpladser Gravpladser Trafikeret vej Boligblokke Boldbaner Legeplads Materialegård TOMT VED AMAGER BOULEVARD 100m N 100m N
OPSUMMERING Dette forslag ser overordnet på nye mulige placeringer af gravpladser. Ved at bryde den traditionelle ramme omkring kirkegården og dens stramme struktur, kan gravstederne blive en integreret del af vores omgivelser. Dette løser problemet med tomme områder på kirkegården, da der ikke er nogen ramme som skal fyldes ud. Egnsspecifikke gravpladser skaber et tilhørsforhold og kan samtidig give mulighed for at lokale traditioner kan udfoldes. Gravpladser i landskabet kan rumme mange mennesker med forskellige baggrunde og religiøse overbevisninger. Sidst men ikke mindst giver mødet med gravpladserne i hverdagen et mindre tabuiseret forhold til døden. Med dette forslag skal det praktiske omkring begravelsesceremonien overvejes bl.a. logistikken til området og hvordan selve ceremonien kan afholdes i et område, hvor der er særlige omgivelser at tage hensyn til. Derudover vil det stadig være nødvendigt at pålægge servitutter for gravstedernes placering og gravminder, da disse skal passe ind i landskabet. 24
25
REFERENCER 1 Den moderne kirke (http://www.itu.dk/~jmp/den_moderne_kirke/kirken_sted/foucaults_principper.htm) 2 Guldager, Susanne: Danske Kirkegårde. Tradition og fornyelse - en eksempelsamling. Forlaget Anis, 2005, s. 116. 3 Guldager, Susanne: Danske Kirkegårde. Tradition og fornyelse - en eksempelsamling. Forlaget Anis, 2005, s. 13. 4 Guldager, Susanne: Danske Kirkegårde. Tradition og fornyelse - en eksempelsamling. Forlaget Anis, 2005, s. 138. 26
27